Søgeresultater: 11

Bliktrommen er en fantastisk fabulerende skælme- og udviklingsroman. Det er beretningen om dværgen Oskar Matzeraths opvækst i Hitlertidens Tyskland. Om hans forunderlige liv, fra han som treårig beslutter sig for at holde op med at vokse og falder ned ad en trappe, til han som 30-årig, anklaget for mord og indlagt på en anstalt for sindslidende, begynder at fortælle om sit liv.

En ’misdannelsesroman’ er den blevet kaldt, for Oskar Matzerath er en outsider. En særling der betragter verden og voksenlivet med et vist dæmonisk klarsyn, på én gang forstærket og forvrænget. For at overleve sine traumer og den barske virkelighed udvikler han to særlige talenter: dels har han sin bliktromme, som kan tromme fortiden frem og protestere mod en til tider grotesk voksenverden, og dels sin stemme, der kan få glas til at splintre – en stemme han ofte retter mod den passive, konservative og småborgerlige verden, han hader af hele sit hjerte.

Bliktrommen er et hovedværk i det 20. århundredes litteratur. Romanen er første del af Günter Grass’ berømte Danzig-trilogi om Anden Verdenskrig og Tysklands forkrøblede historie fortalt af en uforglemmelig stemme.

Bogen udkom første gang på dansk i 1961 i Mogens Boisens oversættelse. Denne udgave er en nyoversættelse ved Per Øhrgaard.

Florent-Claude Labrouste er 46 år gammel og ansat i Landbrugsministeriet. Han bor sammen med sin tyve år yngre japanske kæreste Yuzu i en luksuslejlighed i Paris, men er led og ked af sit job, og sin unge, smukke kæreste har han kun foragt til overs for. Han begynder så småt at lege med tanken om at slå hende ihjel, men beslutter sig i stedet for at forsvinde frivilligt. Han opsiger sin stilling, forlader sin kæreste og indlogerer sig på et af de få hoteller i Paris, hvor man stadig må ryge. Herfra drager han ud på landet i et Frankrig ødelagt af globalisering og EUs landbrugspolitik, og hvor landmændene slider med at få enderne til at mødes og nu er modne til oprør. Det eneste, der stadig holder ham oppe, er stadig højere doser af det antidepressive middel, Captorix – og tanken om måske igen at møde sin tidligere kæreste Camille igen. Men er det i det hele taget muligt at være lykkelig i det moderne vestlige samfund?

Pressen skriver:

»Houellebecq er Le Monstre Sacré i fransk litteratur, og han hvæser, syder og sprutter som et rigtigt uhyre, hvad skal han ellers gøre, hans kritik fører ingen steder hen. Men selv ikke han kan finde rigtig ro i den absolutte nihilisme, tror jeg. «
*****– Jyllands-Posten

»Det fantastiske ved Houellebecqs nye roman er, at den tager gravalvorlige emner op, som man samtidig kommer til at le ad… Houellebecq er i storform og manifesterer med Serotonin, at han er en af Europas største nulevende forfattere.«
– Pov.international

»En stor roman og en lille verdenshistorie. Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke.«
 – Information

»Barokt humoristisk og ætsende spydig.«
***** – Berlingske

»MED Sérotonine cementerer Houellebecq sit ry som en af vor tids bedst skrivende samfundsrevsere og den menneskelige ensomheds skjald, der rammer plet i sin ofte sydende vittige samtidskritik.«
 – Weekendavisen 

»Michel Houellebecq lever op til sit rygte om at holde sit forvredne spejl op for det moderne samfund… Og så adskiller romanen sig ved på sin egen bagvendte måde at åbne døren til noget ellers uset i Houellebecqs univers: muligheden for kærlighed til en kvinde.«
 ***** – Kristeligt Dagblad 

»Serotonin er et brag af en bog. Det er Houellebecq, når han er allerbedst… Houellebecq forstår at skrive antihelte frem, så man både har medlidenhed med deres uformåen og raser over deres kvindehad og misantropi. «
– Bogblogger.dk

»Houellebecq er en forfatter som de er bedst – en slags tidssvarende shaman med en frygtindgydende indsigt som almuen bævende og varsomt føler sig draget af. Denne slags indsigt er ikke én-til-én med virkeligheden naturligvis, men slags forstærket essens eller spejling vi kan drage nytte af hvis vi formår det. Shamanen levede også på kanten af sit samfund, på en gang udstødt og i centrum. Ligeså med Houellebecq og hans hovedpersoner. De befinder sig på kanten af den verden resten af os har taget for givet, og kan derfor se på det med en anden klarhed. «
– Solidaritet

»En tragisk kærlighedsroman… romanen er i besiddelse af en provokerende, men universel tankefylde og en underfundig omend kynisk humor, der gør den til stor kunst - og den ligger under alle omstændigheder på et niveau, vi kun sjældent møder i dansk litteratur. Læs den, når den udkommer på dansk i april måned!«
– Flensborg Avis

»Ligesom du skal læse norske Knausgård i disse år, skal du også læse franske Houellebecq. Begge spejler tidens selvvalgt hjemløse menneske, og Houellebecq topper det endda med en uhyggelig skarp analyse af samfundet, hvis fernis af civilisation er lige så tynd som rettelak.« – **** ELLE

Sophie Cleves er vor tids Ebenezer Scrooge. Sur og gammel bor hun i en kæmpe villa og er, som hendes søster Iris noterer sig, typen, der ikke har andet at servere til jul end valnødder og et halvt glas med glaserede kirsebær. Netop julen står for døren i hjemmet med de femten soveværelser, og sønnen Arthur kommer på besøg. Med sig har han den Shakespeare-elskende, kroatiske studerende Lux, som han har samlet op ved et busstoppested og betaler for at spille sin kæreste i helligdagene. Og kort efter ankommer så også Sophies søster, der netop er vendt hjem fra Grækenland, hvor hun har hjulpet migranter i land.

Vinter er anden selvstændige roman i Ali Smiths roste årstidskvartet.

Hvorfor bedøver vi hunde og katte ved kastrering, men ikke grise? Hvorfor er det okay at spise køer, men ikke hunde? Hvorfor befrier vi elefanter fra et liv i cirkus, men hænger levende kyllinger op på slagterkroge.
Det er nogle af de spørgsmål romanens hovedperson, Lava, stiller sig selv og sine omgivelser. Sammen med sin gode ven Valdemar forsøger hun at råbe det danske samfund op, men sandheden er som bekendt ilde hørt, og det er nemmere at lukke øjne og ører end at ændre vaner. Eller som en af romanens personer udtrykker det: Det er min erfaring, at når dyrs og menneskers behov kolliderer, så taber dyrene.
Dyrevelfærd og dyreetik har fået en øget opmærksomhed i forbindelse med både Corona-pandemien og miljødebatten, men er det ikke også på tide, at vi ser den i øjnene – for dyrenes skyld? Anne-Pia Jørgensen (f. 1969) debuterede som forfatter i 2016 med den historiske roman "Bidronningen". Siden har hun udgivet romanerne "Rigtige kvinder", "Ukrudt" og "Mit navn er Lava".

Efter en katastrofe har Japan kappet alle forbindelser til omverdenen. Den 100-årige Yoshiro tager sig omsorgsfuldt af sit oldebarn Mumei. Børnene fødes syge og kraftesløse. Deres liv hænger i en tynd tråd, alligevel er de muntre og vise. De gamle bliver stadig ældre. Der er næsten ingen dyr tilbage, jorden, havet og luften er forurenet, blomsterne muterer, menneskene ligesådan.

Februar 2020. Voldsomme brande hærger Australien, og man har opdaget en mystisk virus i Kina. I Brighton i Sydengland insisterer den sekstenårige Sacha på, at kloden har problemer. Hendes kværulerende og kyniske lillebror, Robert, er problemer. Moren og faren har problemer, og faren er flyttet sammen med sin unge kæreste i nabohuset.

Imens er verden ved at bryde sammen – og det endelige sammenbrud er ikke engang begyndt.

Sommer er en roman om store, gennemgribende forandringer. Ali Smith skriver knivskarpt og håbefuldt om en mørk tid, og om mennesker som er i familie, men som ikke kender hinanden. Det er i hvert fald, det de tror. Men hvad er egentlig familie? Og hvad er det de alligevel har til fælles?

Sommer er fjerde og sidste bog i forfatterens årstidskvartet. En poetisk, politisk fortælling om samfundet lige nu.

En oktoberdag tager Richard, en desperat ældre filminstruktør, toget fra London til Kingussie. Der møder han Brit, en ung kvinde, der arbejde i et center for illegale migranter og flygtninge. Hun er rejst mod højlandet i selskab med en 12-årig pige. Pigen, der kalder sig Florence, nægter at sige, hvor hun kommer fra, og har en imponerende evne til at få det, hun vil have, og gøre sig usynlig for dem, der står i vejen for hende. Forår er en umulig fortælling om en umulig tid. Ali Smith skriver poetisk og politisk om umenneskelighed, men også om håb og værdighed, som stadig findes. Hun lader forårslyset sive ind.

Forår er tredje selvstændige roman i Ali Smiths roste årstidskvartet.

"En dybt original og nærmest uendelig historie om verden lige nu." - ?????? Berlingske

Natsuki vokser op med bevidstheden om, at hun er anderledes. Drømmen om, at et rumskib engang vil komme og bringe hende tilbage til hendes sande hjem, holder hende oppe i en uforstående verden.

Nostalgi skildrer tilværelsen for et menneske, som er blevet svigtet af både livet og systemet. Den beskriver, hvordan det at være hjemløs i Danmark også kan betyde et liv uden for konventionerne og uden et reelt redningsnet. Efter at have mistet sin lejlighed drømmer Leon om en campingvogn, så han kan skabe sig et stille liv udenfor byen og langt væk fra Slænget på Amager. Slænget, som Leon i flere år har været leder af, er en lige så fast bestanddel af landskabet i Nostalgi som de svajende bøgetræer og tjener Ibsen, der stolt serverer kaffe og sladder til caféens gæster på kvarterets lille plads. Vejen ud af moradset viser sig dog ufremkommelig. Når man først er hjemløs og har forankret sit liv i alkohol og hash, er oddsene ikke gode. Igennem timelange samtaler med vennen Krølle løftes sløret for Leons hårde opvækst, hvorigennem mistillid til systemet og viljen til at kæmpe i årevis har sloges om at fylde mest. Leon mindes de lange sommerdage hos mormoren på Møn, hvilket efterhånden er det eneste, der kan dulme hans balstyriske temperament. Men der er langt til lykken, når man venter på penge fra systemet og på en chance, som synes umulig. Til sidst er der kun håbet at knytte sig til for Leon, men er det nok til at overleve? Mikkel Guldager, f. 1977, er cand. mag. i Engelsk fra KU og arbejder på sin afhandling som Dr. Phil. fra Freie Universität i Berlin.

Et højreekstremistisk parti vil i folketinget og udnytter kynisk en politibetjent, der i selvforsvar skød en venstreorienteret gymnasieelev, men også pressen spiller med, så både ekskonen og datteren involveres.

Det endte med forårsvalg. Valgplakater i hysterisk salgsvenlige farver. Reklamekorte slagord med politiske holdninger skåret ned til fire stavelser. Kamp om overskrifter, sendetid i tv og mediernes bevågenhed. Budskabet skal ud. Det er demokratiets forudsætning.

Politiassistent William Korte Hanse bliver på en enkelt nat et af landets mest kendte, udskældte og forhadte ansigter. I sensationspressen det klare symbol på politivold og statsapparatets overgreb på civilbefolkningen. Han bliver en vigtig brik i valgkampen og en del af den fordægtige, men blodige krig i gaderne, for William ser et samfund i moralsk opløsning, og han ønsker et samfund med lov og orden. Det gør de fleste af os. Men hvilken orden og hvis lov?

Nogen trækker i usynlige tråde.

Hvem er det, vi bekræfter i retten til riget?

Den respekterede dommer Suzanne Eriks dømmer med en hård og dødelig effektivitet – også der hvor systemet fejler.
Præsten Jessica lindrer sin angst med mad og alkohol. Men da den mand, som misbrugte og udnyttede hende, bliver udnævnt til professor og hyldet, beslutter hun sig for at tage hævn.
Snart opdager de to veninder deres fælles interesse, og de beslutter at rydde ud blandt alle de onde mennesker, verden alligevel er bedre tjent uden. "Dommeren" er første bind i "Retfærdighed"-serien. Dag Öhrlund begyndte sin karriere som journalist og fotograf for mere end 40 år siden. Han har rejst og arbejdet i 30 lande, og hans artikler og fotografier er blevet offentliggjort i over 150 magasiner verden over. I løbet af sit eventyrlige liv har Dag Öhrlund set døden i øjnene flere gange. Han er blevet skudt, har overlevet et terrorangreb, og har været midlertidigt lammet; begivenheder, der alle har haft indflydelse på hans forfatterskab. Dag Öhrlund fordeler sin tid mellem Stockholm og Cape Coral i Florida.