Søgeresultater: 13

”Jeg lever for drømmen om, at mine børn fødes i frihed,” siger hun. ”At de kan være dem, de vil være. At de kan eje den jord, deres far gav dem.”
”Jeg lever for dig,” siger jeg sørgmodigt.
Hun kysser mig på kinden. ”Du må leve for mere.”

Jorden er død, og Jordens befolkning forsøger nu at gøre Mars beboelig. Darrow er minearbejder og Rød – den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Ligesom de andre minearbejdere har Darrow aldrig set himlen. De arbejder hver eneste dag dybt nede i Mars’ undergrund for at skaffe det grundstof, som skal gøre overfladen beboelig for mennesker.

Men en dag går det op for Darrow, at det hele er en løgn. Mars har været beboelig – og beboet – i generationer af den kaste, der kalder sig de Gyldne. På Mars’ overflade har de Gyldne i århundreder nydt livet, mens de har holdt de Røde som slaver i undergrunden. Det får Darrow til at slutte sig til en gruppe af oprørere.

Tiden er inde til RØD OPSTAND.

Snemand bor alene i et træ og kæmper for at overleve den dræbervirus, som har efterladt jorden fuld af vraggods, affald og lumske rovdyr. Hans eneste selskab er crakerne, gensplejsede, menneskelignende væsner, som han har reddet fra katastrofen.

Men der var engang, da Snemand ikke var Snemand. I stedet hed han Jimmy. En lidt forsømt og ensom dreng, der boede med sine forældre i et beskyttet og gennemkontrolleret samfund, hvor faderen var genforsker. Senere - lige inden moderen forlod dem - blev Jimmy venner med den karismatiske Crake - drengen med de grønne øjne og det foruroligende blik. Venskabet mellem de to drenge holdt i mange år. Også da de som voksne begge forelskede sig i Oryx, spinkle asiatiske Oryx. Men da Jimmy opdagede indholdet af det forskningsprojekt, som Crake havde udviklet, blev deres venskab sat på den endelige prøve.

I sin ensomhed prøver Snemand nu at finde forklaringen på det, som er sket - og ikke mindst forsøger han at udtænke, hvordan han kan undgå den totale udslettelse.

ANMELDERNE SKREV
"Margaret Atwood har skrevet en skræmmende historie om, hvad der sker, hvis mennesker begynder at opfatte verden som et computersimuleret spil og leger Gud (...) »Oryx og Crake« er imidlertid ikke bare en katastrofefortælling om en fremtid hvor evigt liv, genmanipulation og penge styrer alting. Det er også et tankeeksperiment - humoristisk, afskrækkende - om hvad der sker, hvis mennesker står på bar bund."
- BT

Mesterværk fra en af Canadas store forfattere.

Den store katastrofe indtræffer, og næsten alt menneskeligt liv udryddes. To kvinder, Ren, en ung natklubdanser, og Toby, som tidligere har været medlem af sekten Guds Gartnere, er blandt de få, som overlever i en verden, hvor man ikke kan stole på nogen eller noget – ikke engang dyrelivet.

Syndflodens år er en fascinerende roman, der både rummer ømhed, vold og sort humor. Margaret Atwood mestrer kunsten at give selv det mest usandsynlige troværdighed, og hun har med Syndflodens år skabt en tankevækkende beretning om menneskets forhold til jorden og dens ressourcer.

Syndflodens år er en opfølgning til Oryx og Crake, som kom på dansk i 2003.

ANMELDERNE SKREV
"Romanen er fra første side ulækker, absurd, medrivende, velfortalt og syret (...) med Syndflodens år skriver hun sig ikke desto mindre ind i en tradition for begavede samfundskritiske satirer over nutiden. Man kan ikke undgå at tænke på klassiske dystopier som Orwells 1984 og Huxleys Fagre nye verden"
- Weekendavisen

"»Syndflodens år« er skrevet med dramatik, drive og originalitet (...) Bogen rummer menneskekundskab og har sympatisk holdning."
- Berlingske

"Margaret Atwoods satire over det moderne liv er grum. Fantasikraften er enorm i hendes store og tankevækkende dystopi (...) Atwood tager et ordentligt livtag med den moderne verden i sin fiktive fremtidsvision (...) den er meget øjenåbnende og meget vellykket i sin satire over moderne liv."
- Politiken