En ufattelig verden må have åbnet sig for de nederlandske videnskabsmænd Leeuwenhoek og Hartsoeker, da de med deres nyopfundne mikroskop opdagede mikrobiologiens righoldige univers. I Voltaires tidlige science fiction, ”Micromegas” bliver mennesket derimod den lille. To gigantiske kæmper fra det ydre rum begejstres over opdagelsen af nogle bittesmå mikrober på planeten jorden. Disse mikrober er os mennesker.
I forlængelse af ”Micromegas” kan du lytte til novellen ”Memnon”, der handler om en filosofs søgen efter det perfekte, hvilket dog kun bringer ham ulykke.