Søgeresultater: 306

Andet bind af to, der bog dækker ubådsvæsenets 95-årige historie fra den første ubåd, Dykkeren, til den sidste, Kronborg, der fik blot tre år i søværnets tjeneste. Ubådenes tekniske udvikling beskrives indgående, og deres skiftende roller i forsvaret af Danmark forklares i historisk perspektiv.

De første danske stewardesser er et stykke danmarkshistorie, som ikke er fortalt før. Det er de færreste, der har oplevet det eventyr og den romantik, det var at flyve i 40’erne og 50’erne. Det har stewardesserne, som her for første gang fortæller om deres oplevelser. Efterkrigstiden blev en gylden periode for luftfart. De første kvinder, der søgte ind, var ikke forberedte på, hvad der kunne ske, men de var villige til at lære. De var opdraget til at klare sig selv, og jobbet som stewardesse bragte det bedste frem i dem. Pilot blev et drømmejob, og stewardesse et af tidens mest eftertragtede kvindejobs. I propelfly fløj de i lav højde over et udbombet Europa, de kom til USA, Sydamerika, Afrika og Østen i en tid, hvor kun få rejste. De fløj med konger og dronninger, præsidenter og statsministre, med berømte filmstjerner og ganske almindelige mennesker, med flygtninge og med små børn. I 1960 var det slut. De første jetfly blev introduceret, og en ny tid begyndte, men de første danske stewardesser fortæller i denne bog om en gylden periode, som aldrig kommer tilbage.

Denne bog er en buket sammensat af nordjyske blomster, planter og træer. Buketten er en fortælling om Nordjyllands natur og seværdigheder – fra Skagens Gren til de himmerlandske heder og fra Bryggerimuseet i Fjerritslev til den smukke Mariager Fjord.

Stéphanie Surrugue Intro - Forelsket i Paris Ulla Gjedde Palmgren Pariserne - Jorden rundt i byernes by Dan Tschernia Triumfen - Spreckelsens bue Andreas Rude Templerne - Fransk åndsliv spejlet i Pantheon og Sacre Cæur Kristian Hvidt Planen - Baron Haussmans Paris Bo Tao Michaëlis Storhedstiden - En slentretur i musketerernes Paris Vagn Lyhne Bogkatedraler - Om Frankrigs Nationalbibliotek Aase Nørrung Hvilesteder - Parisiske kirkegårde Niels Lan Doky Musikken - Jazz-spillesteder i Paris Helle Solvang Mesterarkitekten - Jean Nouvel og Grand Pari(s) Peter Brandes Kunstneren - Enkelmandsmuseer i Paris Frits Andersen Parken - Fornemmelse for natur ved Buttes-Chaumont Uffe Østergård 1789 - Revolutionens Paris

Robin Engelhardt Intro - Erindringer fra Museumsøen Kasper Green Krejberg Centrum - En vandring gennem Berlins middelalderlige midte Anders Troelsen Erindringsbyen - En hovedstads omgang med historien Bo Tao Michaëlis Spionerne - Berlin Noir Henriette Harris Tyrkerne - Berlins store mindretal Hans Hauge DDR - Tivolisering og udviskning Jesper Vind Currywursten - Fra arbejderspise til berlinerkult Peter Tudvad Nazismen - Sporene efter Det Tredje Rige Hans Carl Finsen Kejserne - Nedslag i 1800-tallets Berlin Boris Boll-Johansen Berlinerbold - Fodbold i øst og vest Stig Yding Sørensen Russernes Berlin Troels Heeger Dekadencen - En tur gennem nattens Berlin

Ti levende fortællinger om ti af Danmarkshistoriens kvinder. Med Liv Thomsen som den engagerede guide er bogen en rejse i både tid og sted. Hun følger i fodsporene på kvinder gennem 3000 år – deres liv og deres tid.

Dette er sidste bog i trilogien, som også tæller EN PASSENDE AFTALE og KONGEN LÆNGE LEVE.

England, 1903. Lord Robert og lady Isobel Dilberne og hele deres stab af tjenestefolk på det store herresæde gør klar til at få besøg af kong Edward VII og dronning Alexandra indenfor få måneder. Forberedelserne er mange og udførlige; der skal tages stilling til menuer, klædedragter og også til lille James, som er den nye arving og søn af Arthur Dilberne og hans amerikanske kone. Men det kan være svært at nå til enighed, når alle parter har en mening. Imens er familien Dilbernes niece Adela tilbage og skaber hysteri blandt tjenestefolkene ved at hævde, at huset er forbandet. Det kongelige besøg er i fare, men det er Dilbernes økonomi også. Lord Robert er under usædvanlig meget stress, men meget står til at forandre sig.

Naturvidenskabens største erkendelser og opdagelser har været med til at skabe vores moderne verdensbillede og forståelse af naturen. Men hvilken betydning har fx Einsteins relativitetsteori, Daltons teori om atomet, den kopernikanske revolution og opdagelsen af radioaktiviteten fået? Hvad var den historiske baggrund for erkendelserne - og hvad gør dem egentlig så unikke? I bogen "50 opdagelser. Højdepunkter i naturvidenskaben" præsenteres de 50 mest markante gennembrud inden for naturvidenskaben - fra de gamle grækeres erkendelse af Jordens form og størrelse, over den biologiske udviklingstanke i 1900-tallet og til opdagelsen i det 21. århundrede af planeter i omløb omkring andre stjerner end Solen. De 50 fortællinger dykker ned i de små detaljer, men bibeholder det store perspektiv. Skrevet i et letforståeligt sprog og rigt illustreret kan de læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng. Tilsammen giver de læseren et enestående indblik i videnskabens forunderlige verden.

Europa ser gerne sig selv som direkte arvtager til den klassiske antik. Men den europæiske renæssance kunne ikke have fundet sted uden araberne, der allerede i det 8.-9. århundrede overtog den græsk-romerske videnskabelige arv. Mens antikkens medicin var ukendt i middelalderens Vesten, arbejdede araberne med at udvikle og opdatere arven med egne, persiske og indiske betragtninger, der suverænt sammenkoblede filosofi og medicin. Store talenter som al-Razi, al-Madjusi og Ibn Sina systematiserede og nedskrev den medicinske kunnen og teorier i store encyklopædiske afhandlinger, der i det 11.-12. århundrede strømmede til de europæiske lærde i latinske oversættelser. Araberne var autoriteter inden for europæisk medicin langt op i det 15. århundrede, og den arabiske medicin repræsenterer således et afgørende led i den vestlige medicinske tradition. "Arabisk medicin" er den første danske præsentation af medicinens videnskabshistoriske udvikling i den arabiske verden og viser overbevisende, hvordan araberne ikke blot videregav den græsk-romerske viden, men i høj grad videreudviklede feltet og gjorde væsentlige opdagelser såsom introduktionen af kejsersnittet og bedøvelse ved inhalation.

Den sidste del af det historiske drama om Henrik den Sjette skildrer det kaos og den elendighed, der hersker i landet efter mange års krig og borgerkrig, fordi landets herskere ikke kan enes. Henrik, der er et fromt og ydmygt menneske, accepterer huset York som tronarving, hvis han kan sidde som konge resten af sit liv. Men hans dronning går i krig mod York for at kæmpe for sin søns ret til tronen, og blodsudgydelserne har ingen ende. Stykkets kaotiske slutning lægger op til fortsættelsen i Richard den Tredje.

Shakespeares klassiske tragedie foreligger her i Erik H. Madsens bearbejdning (opr. udg. 1977) af Edvard Lembckes klassiske oversættelse. Ebogen er forsynet med introduktion og noter ved Henning Krabbe samt nyt forord af udgiveren. Den engelske skuespilforfatter William Shakespeare (1564-1616) er bredt anerkendt som verdens største dramatiker. Hans skuespil er oversat til alle moderne sprog og bliver opført mere end nogen anden skuespilforfatters stykker. Udover virket som forfatter arbejdede Shakespeare som skuespiller, og han er endvidere en af Englands allerstørste digtere nogensinde. Han står bag 39 skuespil, 154 sonetter og flere andre digte.

28. bind i Margit Sandemos fantastiske romanserie om Isfolket. Belinda var familiens sorte får, et dumt og klodset pigebarn, der altid havde stået i skyggen af den fantastiske storesøster, Signe. Men de følelser, der brændte i Belinda, var hede som ild. Da hun første gang mødte enspænderen Viljar af Isfolket, blev hun bange. For folk anså Viljar for at være lidt gal, og hans blik var koldt som is ... Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.