Søgeresultater: 217

I dette udvalg af klassiske danske fortællere, der dækker perioden 1830-1890, er det forsøgt at lade fortællingerne give et så varieret billede af det danske land som muligt – Blichers Jylland, Bangs København og Drachmanns Skagen. Anton Nielsen, skolelærerlitteraturens førstemand, er naturligt valgt til at skildre Sjælland, og Gustav Esmann og Karl Larsen udtrykker det ærkekøbenhavnske lune og sceneri i 1880’ernes København. Fortællingerne er omhyggeligt udvalgt af bibliotekar og mag.art. i litteraturhistorie Erland Munch-Petersen (f. 1930) og bibliotekar og skribent Niels Ebbe Bindslev (f. 1926).

Lise Munk er mest kendt som digterpræsten Kaj Munks stærke hustru, der stod ved hans side under 2. verdenskrig op til hans henrettelse i 1944. Bjarne Nielsen Brovst fortæller historien om hele Lise Munks liv fra barndommen til ægteskabet med Kaj Munk, de mangeårige kampe med retsopgøret efterfulgt af kampen for hans eftermæle. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Skuespillerinde Sigrid Neiiendam fortæller om sit liv på de skrå brædder, om vejen fra det sikre og satte landliv til København, om scenedebuten som 18-årig, da hun som den eneste fra sit hold på Elevskolen blev ansat på Det Kgl. Teater, og om ægteskabet med den berømte skuespiller og teaterhistoriker Robert Neiiendam. Sigrid Neiiendam (1873-1955) var en dansk skuespillerinde, der var særligt kendt for sine fortolkninger af Ludvig Holbergs teaterstykker. Sigrid Neiiendam var gift med skuespiller og teaterhistoriker Robert Neiiendam.

Da hans kone dør sidder godsejer Pil tilbage på Pilegården med ansvaret for sine to unge drenge: Frans og Karsten Pil, hvis sind er lige så mørkt som hans bror Frans’ er lyst. Drengene vokser op til to stolte mænd, og udadtil ser alt ud til at være godt. Men bag facaden lurer ondskaben. For Karsten har alle dage misundt sin lillebror og da han finder ud af, at Frans og den kønne, forældreløse Inger har forelsket sig, sætter han alt ind på at fjerne sin rival. Hans plan lykkes og Frans forvises fra Pilegården. Årene går. Inger, der efter nogen tid har givet op på sin barndomskærlighed, har giftet sig med Karsten, men der er hverken kærlighed eller latter at finde på Pilegården længere. Men en dag står Frans på dørtrinnet igen. Og han har aldrig glemt sin Inger... Johanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Da den unge Knud Høg Vederfelt fører sin brud til godset Egely, synes livet endeligt at smile til ham. Merete Sparre er smuk og fornøjelig, men kærligheden visner brat, da det går op for ham, at hun er både egoistisk og doven. Og tingene bliver endnu værre, da hans indbildske fætter indfinder sig på godset, for Merete kaster straks sin kærlighed på den smukke løjtnant Vederfelt.

Knuds bedstefar, godsejeren på Egely, er en krakilsk, gammel mand, der ikke har megen kærlighed tilovers for sine medmennesker og også han har været årsag til megen sorg. Både Knuds mor og hendes søster Else giftede sig under deres stand og mens Knuds mor søgte sin faders tilgivelse inden hendes død, har Else nægtet at opgive sin kærlighed for sin fars billigelse. Sygdom og hendes ægtefælles død tvinger hende dog til at opsøge sin barndomsby for sin datters skyld. Og da Knud møder sin smukke kusine Ruth, styrter de fire unge mennesker mod den uundgåelige konfrontation...

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Johanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

SOFIE – eller “Pigen med søndagsbenet” - som hun også kaldes, er første del af en dramatisk og spændende slægtsroman, der begynder i 30’ernes Danmark. Handlingen foregår i landsbyen Arnakke ved Isefjorden. Sofies mor er landsbyens “Kloge kone”. Pigen præges stærkt af sin mor og får en usædvanlig opvækst med mange humoristiske og dramatiske oplevelser. Allerede som ung kommer hun i konflikt med lov og moral på grund af sit kendskab til naturmedicin. Hun tvinges også til et opgør med sin kærlige men voldsomme far og gifter sig tidligt med barndomskæresten.
Sofie er 1. bind ind i en trilogi, men kan læses selvstændigt.
Kristian, 2. bind, fortæller om den lille families skæbne under 2. verdenskrig. Om modstandsbevægelsen og koncentrationslejren Theresienstadt.
Mads, 3. bind fortæller om Sofie og Kristians søn som ung mand i 70’ernes København.

"Sankt Markus nat" er en slægtsroman, der følger en mor og hendes datter, Mette, der bliver født på netop Sankt Markus nat i året 1533. Epoken kendes som en af de mest dramatiske i historien, og Mette vokser op i en tid præget af overtro, heksejagt og angsten for det onde. Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

Da den unge kvinde Astrid indser, at forelskelsen aldrig bliver gengældt hos hendes udkårne, indleder hun i stedet en desperat jagt på kærligheden. Men det betyder, at Astrid må bortkaste sine ideelle tanker om ægteskabet som en forening af kærlighed og erotik, og i stedet gifter hun sig med en mand, som hun i virkeligheden afskyr. Det leder til alverdens erotiske udfoldelser uden for ægteskabet, og efterhånden oplever Astrid store konsekvenser ved sine valg.

Skrevet i 1901, men først udgivet 90 år senere, er Fru Astrid Grib faktisk Thit Jensens tidligste værk, men på sin tid var romanens dristige kvindelige erotik simpelthen for stor en mundfuld, mente forlæggeren. I dag giver fortællingen et indblik i den helt unge Thit Jensens tanker om samfundets kvinderolle, som hun igennem hele sit forfatterskab ruskede godt og grundigt op i.


"Den er vidunderlig sikkert skrevet med en rap replik, pågående sensualisme og en helt Herman Bang'sk impressionisme i tonen. Det er rent ud glimrende" Henrik Wivel, Berlingske Tidende Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Den unge kvinde Maren Stub bliver efterladt alene i sin 'elskerinde-hybel' i Skvaldergade, da hendes rige beundrer Ebbe Kjeldsen af sine forældre presses til at ændre livsbane. På trods af Marens evne til at tage livet i egen hånd, bliver hun ufrivilligt involveret i hændelser, der trækker tråde tilbage til hendes fars fortid. Det får uretfærdige konsekvenser for den unge københavner.



Dette er den femte bog i Tove Kjarvals serie "Stjernerne synger" om en kvindeskæbne i København omkring 1800. Tove Kjarval (1880-1958) var dansk forfatter og redaktør. Hun skrev en lang række romaner, der er blevet udgivet i flere lande. Fra 1933-36 var hun redaktør på ugebladet 'Ude og Hjemme', og hun producerede hørespil til radioen og var bidragsyder til flere ugeblade, magasiner og aviser.

Dette er historien om den smukke unge amerikanske Daisy, der med sin umiddelbare væremåde kommer så galt af sted i datidens bornerte og stive Italien. Den gamle og den ny verden støder sammen her i skildringen af den ligefremme amerikanerindes besøg i Europa, hvor hun på grund af sin uskyld og naive tilgang til verden bliver opfattet uanstændig. Den amerikanske forfatter Henry James (1843-1916) skrev mellem 1870 og 1904 en række romaner og noveller, der har givet ham status som en af epokens største prosaister og en eminent skildrer af den menneskelige psyke. Ved siden af sine realistiske værker (Europæerne, Portræt af en dame m.fl .) skrev James også adskillige spøgelseshistorier. Han var optaget af genren, men ønskede at flytte den fra det kulørtovernaturlige over i det mere raffineretsubtile, hvor det uhyggelige grænser lige op til det almindelige og hverdagslige.

DEN VILDE JOMFRU er en romantisk højstemt, drilsk og bittersød roman, der i en frit fabulerende fortælling sætter kulør på et slægtstræ i fem generationer med stærke kvinder og flygtige mænd.



Romanens titelfigur og centrale skikkelse vokser op i Frankrig i en velstående, højborgerlig familie. En passioneret forelskelse leder til et opgør med familien, og hun stikker af til Island med den gådefulde, men neurotiske mand. Forbindelsen bliver kort, barsk og bitter.



DEN VILDE JOMFRU tager os med ud og ind gennem lukkede døre i familiens store huse, vækker de døde til live og gengiver slægtens hemmeligheder og intriger: Vi møder moren Marguerite, der ligesom sine søstre besidder en udtalt mangel på talent for ægteskabet, bedstemoderen, den fejrede skønhed Fanny Louise, som har fanget sin muntre mand, ingeniøren Antoine, i et hårfint net. Fanny Louises egen mor døde i barselssengen og efterlod sig en sønderknust ægtemand, den elskelige stamfader, Papa. Anne Chaplin Hansen (født 1924) er dansk forfatter, oversætter og teater- og litteraturanmelder. Med en fransk mor har Anne Chaplin Hansen et nært forhold til Frankrig, hvor også mange af hendes bøger foregår. Hun er uddannet cand. mag. i 1951 og har siden 1955 arbejdet som anmelder ved Jyllandsposten. I 1956 debuterede hun som forfatter med novellesamlingen OLIVENLUNDEN.

"Georg Brandes opsøgte Victoria Benedictsson første gang, den 1. oktober 1886, klokken 11 om formiddagen på Hotel Leopold, der lå i en af de små sidegader til Kongens Nytorv. Her havde hun for en tid slået sig ned for at få ro til at skrive, gå i teatret og på udstillinger – og for at slippe for sin mand."

Sådan starter Bodil Wamberg fortællingen om den kendte litteraturkritiker Georg Brandes og den svenske forfatterinde Victoria Benedictssons forhold – historien slutter to år senere, da Victoria begår selvmord på selvsamme hotel. Spekulationen om de to berømtheders forhold har floreret lige siden. Var Victoria en martyr i kønskampen med Georg Brandes, som agerede skurk og forfører? Eller var det Victoria, der jagtede sit naive offer som en anden femme fatale? Bodil Wamberg, der står bag en række biografier om historiske personer, forsøger i "Lykken er en talisman" at udrede trådene i de to litteraters gådefulde forhold for at finde frem til, hvad der førte til Victoria Benedictssons tragiske død. Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.