Søgeresultater: 215

Efter en ubehagelig oplevelse med ugengældt kærlighed og en enkelt behagelig ansigtsløftning er dr. Fanny Fiske omsider tilbage i sit hus i Cornwell, hvor hun må konstatere, at hendes kvarter er hjemsøgt af indbrud og hunde. Hun må også konstatere, at ingen har tid til hende, hverken kriminalkommissær Sam Berkowic, som har travlt med mord på prostituerede, eller retsmedicineren Lisa Selander, som ligeledes har travlt, dels med at passe den offentlige anklager P.J. Harvey, der er meget syg, dels med obduktion af myrdede prostituerede - for slet ikke at nævne hundene fra Fannys kvarter, som en dag findes massemyrdet. Sidst men ikke mindst må Fanny til sin store forbløffelse konstatere, at hun er involveret i drabet på de prostituerede. Ved undersøgelse af ligene finder man effekter tilhørende hende - og Lisa Selander. Mystiske opringninger umiddelbart forud for mordene skærper forbindelsen. Fanny fatter ikke, hvad der foregår, og ville langt hellere bruge tiden på at pleje sine intime internetbekendtskaber. Men så modtager hun et fotografi med posten …

Stella kommer til verden på Kærmøllegård i Nordjylland under 2. Verdenskrig, og de første år af sit liv er hun omgivet af familie, tjenestefolk, naturen og dyrene. Hun er født til et liv som hjemmegående hustru og mor, men tiden er løbet fra de gamle mønstre, og langsomt begynder familien, der, foruden Stella selv, består af faderen Jakob, moderen Margrethe og brødrene Frederik og Jørgen, at gå i opløsning – og mens det sker, kommer de tre søskende hinanden nær – alt for nær.
Per Gammelgaards roman "Stella" er en fortælling om det tyvende århundrede og om en stærk og tillidsfuld kvinde, der opnår succes i livet, selvom begyndelsen har været svær.

Per Gammelgaard (f. 1948) blev uddannet bibliotekar i 1973 og har siden da skrevet en række digtsamlinger. I 1981 debuterede han som romanforfatter med "Er du hjemme, Johanne?"

Esther er flygtet fra sin voldelige mand, den respekterede læge Andreas, og er gået i skjul på et krisecenter. Hun drikker, har psykiske problemer og kommer dårligt ud af det med de andre kvinder. Og så frygter hun den dag, Andreas modtager skilsmissepapirerne, for hun ved, at han aldrig vil give slip på hende.

David er blevet fyret fra politiet og har slået sig ned som privatdetektiv. En kvinde fra den nordsjællandske overklasse opsøger ham med en opgave. Han undslår sig, indtil det går op for ham, at målet er en, han kender, én han har svigtet. Han begynder sin efterforskning, der leder ham omkring en kostskole og en gammel forgiftningssag. Imens finder kvinderne på krisecenteret ud af, at Esther er forsvundet.

DØDEN ER KUN ET ØJEBLIK er en psykologisk thriller om løgne, intriger og mænds vold mod kvinder.

Den er også Lisa Holmfjords debut som forfatter. Hun er uddannet socialrådgiver, er direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre og har beskæftiget sig indgående med ligestilling, menneskerettigheder og vold begået mod kvinder. 

Kærlighedskomedie om rejsebureaumedarbejderen Julie og forfatteren Sune, der deler lejlighed. Den ene venter på livstegn fra sin forlovede, der er taget til Indien, den anden venter på inspiration. Med tiden viser det sig, at der alligevel er fordele v

Mor til fem mindre søskende som 11-årig pige. Slået af sin far og flere af sine mænd. Misbrugt seksuelt, ydmyget og bedraget. I fem år holdt fanget i Østberlin bag jerntæppet af en dansk kontraspion og frarøvet muligheden for at se sine to små børn. Og samtidig ombejlet af hundredetusinder af fans og tilbedt af kunstnere, prinser, milliardærer og luskede pladeselskabsfolk. I denne bog fortæller jazz- og gospelsangeren Etta Cameron for første gang hudløst ærligt sin fantastiske livshistorie, som begyndte på en lille, kroget ø på Bahamas, inden tilværelsens kastevinde sendte hende til Miami, London og Østberlin. En dag i begyndelsen af 1972 stod hun pludselig i Danmark som en fri kvinde efter at have været fanget bag Berlinmuren. Siden blev Etta Cameron hele Europas disco- og funkdronning, inden hun gav sit hjerte til jazz, gospel og spirituals. Dette er fortællingen om en kvinde, der med en ufattelig styrke har levet og overlevet ved musikkens, troens og tilgivelsens kraft. Det er historien om en mors fantastiske savn efter sine børn. En beretning om at miste sin barndom. Om smerte. Om et liv i strid modvind – med bedrag, løgne og dyb ensomhed. Hun gav smerten vinger er en barsk biografi, som fanger, fænger og overrasker - men som også rører læsernes hjerter med masser af smil, kærlighed og et ukueligt livsbegær. Denne bog samler puslespilsbrikkerne til portrættet af et usædvanligt og sammensat menneske. Etta Cameron. Naturstridig. På sin helt egen følsomme måde. Stærk som en okse. Og sårbar som en lille pige. Uovervindelig. Og til at vælte omkuld med et pust.

Familien skal i skoven en sommerdag i 1958, hvis de altså kan finde ud af at komme af sted. Der er nemlig så meget, de ikke kan finde ud af. For eksempel kan de voksne ikke finde ud af at tage vare på deres børn, og børnene er lidt for små til at tage sig af forældrene, selv om de forsøger. Moderen vil hele tiden tage sit eget liv, faderen vil gerne til Asien for at redde den tredje verden, men ingen kan finde ud af at redde sig selv. Familien som institution er et paradoks: en koncentrationslejr, hvor alle lever i identitetsløs frihed.

Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius
 

Andre måder er det fjerde og sidste bind i serien om de fem søskende i familien Gregersen, og det mest omfangsrige.

Handlingen foregår i efteråret og vinteren 1973–74, det halvår da energikrisen ramte den vestlige verden, og man i Danmark „skruede ned for blusset“ og to nye partier opstod og slugte stemmer fra de gamle partier i folketinget, og arbejdsløsheden fortsatte med at stige.

Den ældste af de fem søskende, Karen, er nu et par og fyrre, og den yngste, Maj, har passeret de tredive år. Deres far fylder snart halvfjerds, og en ny generation – hans børnebørn – er ved at blive voksne.

For generationen i midten – de fem søskende og deres nærmeste – bliver det en periode med nye forsøg på at leve på andre måder, enten frivilligt eller ansporet af andre.

Romanen slutter i et kollektiv, som dannes i denne periode. Det er påske, og siden serien begyndte er der gået tyve år.

Vi er tilbage i Hvium, den lille fiktive by ved Limfjorden, der også var det geografiske centrum i 'Den der lyver' og 'Det første jeg tænker på'. Visse personer går igen, andre er helt nye, tiden er delvis sammenfaldende (1992-2008) og handlingen dermed parallel, men 'Børnene' kan uden problemer læses selvstændigt.
Vi følger sundhedsplejersken Solvej, der ødelægger sit ægteskab for en flirt. Vi følger Ragna, der lever lidenskabsløst sammen med Pauli på byens største gård, og vi møder den unge kvinde Manne, der for altid er dømt til en skyggetilværelse. Jessen præsenterer hverdagsskæbner, portrætter af ensomme, længselsfulde mennesker, gennemlyst af stor psykologisk indsigt og fremskrevet med sproglig prægnans.

Birthe Rønn Hornbech er en læsehest, en lidenskabelig læser af ikke mindst klassisk dansk litteratur, og i denne bog beskriver hun, hvordan hun fik denne meget tætte relation til bøgernes verden - hvordan en læser blev til. Hun fik så at sige kærligheden til bøgerne ind med modermælken, ja, hendes mand mente ligefrem, at hun måtte være født med en bog i hånden. Birthe Rønn Hornbech læser med alle sanser; hun har både læseglæde og læselyst, og hun deler gavmildt ud af sine læsninger og læringer.

Bogen indeholder en samling breve skrevet af fru Z til Prinsen af Mogadonien, gift med regenten i riget, der har navn efter det gamle, stærke sovemiddel. Fruen selv, der er placeret uden for tiden, betegner sig som skribløse og offentligt fruentimmer, og fra hendes skrivebord udgår med jævne mellemrum en epistel, der rummer en kommentar til tingenes tilstand. Hun er en dame, der ud fra et 'gammeldags' humanistisk grundsyn går i rette med tiden, og hun har sine meningers mod: Vi lever i en forfaldskultur, i en medialiseringens tidsalder med pøbelvælde, i et samfund uden en kulturel overklasse, uden intellegentsia, elitær kunst og kritik. Fru Z beskriver tidens middelmådighed, men hun gør det uden vrede og afsky, men i stor undren og med den medlidenhed, hun mener den fortjener. Hun ønsker en bedre verden, og forbedringen skal ske ved politiske reformer, økonomisk ansvarlighed, litterær dannelse og gode manerer.

Brevene er ét langt forsvar for kunsten, der taler til den indre prins i enhver læser, og som meget gerne skal stå i modsætning til den mediekommunikation, der taler til de laveste instinkter.

Lille hjerte er andet bind af den anmelderroste familiekrønike, der begyndte med Ulven, og vi er nået til 1950'erne. Lille har forladt Peter og deres to børn, Henry og Leonora, og er taget til København for at dyrke sin kunst og flytte sammen med sin gamle beundrer, den velstående Ib Berthelsen.

Tove Ditlevsens mest uhyggelige roman ”Ansigterne” er historien om forfatteren Lise Mundus, der indlægges på den lukkede afdeling på et psykiatrisk hospital. Som altid hos Ditlevsen er ”Ansigterne” en roman om kærlighedens smerte, om længsel og utroskab og skrift. En roman, der sætter spørgsmålstegn ved, hvem der er syg, og hvem der er rask.

”Men hvad var virkeligt her i verden, og hvad var ikke virkeligt? Var det ikke en slags sygdom, at folk kunne gå rundt og holde fast på deres eget jeg? Hele dette kaos af stemmer, ansigter og erindringer, som de kun dråbevis turde lade slippe ud af sig og aldrig kunne være sikre på at få igen.”

”Ansigterne” er første del af Ditlevsens fortælling om Lise Mundus, et portræt hun afsluttede syv år senere med sin sidste roman ”Vilhelms værelse”.