Søgeresultater: 193

Charmerende og humoristisk portræt af københavnerkvinden Juliane, hendes ægteskaber og det brogede familieliv i et arbejdermiljø i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn i 1880’erne. Jane Aamunds skildring af den skrappe, men gæve Juliane blev folkeeje med filmatiseringen af Klinkevalstrilogien i 1999. Oven vande, trilogiens tredje del, følger Julianes søn, Joseph, gennem en turbulent karriere som sanger på Det kongelige Teater, som ægtemand og som succesfuld ejendomsmægler.

En forårsaften finder psykolog Anne Lebæk liget af en ung kvinde i sin barndomsvenindes byhus i Hvertsunds gamle fiskerkvarter. Anne bliver besat af at finde morderen. Og hendes søgen efter svar på, hvem den unge kvinde egentlig var, og hvem det er, der ønskede hende død, bringer hende tættere på det rå og vindblæste fiskersamfunds skyggesider.

Fanny er vendt tilbage til barndommens forfaldne husmandssted i Fjerritslev. Her sidder hun i silende regn og drikker whisky, mens hun prøver at overbevise sig selv om, at hun omsider skal i gang med at skrive den historiebog, hun i årevis har samlet noter til. Inderst inde ved hun dog godt, at hun er flygtet hertil over hals og hoved efter at have anbragt sig selv i en uløselig situation. Huset er fyldt med puslen og minder om moderen, søsteren Hope og sønnen Bob. Med glimt tilbage til barndommen fletter Fannys historie sig ind og ud af nutiden, og da trettenårige Bob kommer på besøg, tvinges hun til at konfrontere virkeligheden og begynde at tage beslutninger. Men virkeligheden har allerede flyttet sig.

En formiddag bliver liget af en 13-årig pige fundet i Skovshoved Havn. Liget udviser tydelige tegn på seksuelt misbrug, og en større efterforskning bliver sat i gang.

Politibetjent fra Rejseholdet Camilla Mark, der er single og først i 30erne, skal i fælleskab med de lokale betjente på Gentofte Politistation opklare sagen. Afgrundsdybe sider i den menneskelige natur gør opklaringsarbejdet kompliceret, og da alle spor ender blindt, begynder panikken for alvor at brede sig.

En krimi om mord og misbrug, om pengebegær og pædofili - ikke for sarte sjæle, men for alle, der ved, at faren lurer overalt ...

Maria Hirse, født 1971, er forfatter, psykoterapeut, foredragsholder og studievært. Hun har skrevet de tre selvbiografiske bøger "Æblekinder", "Den 13." og "Bag facaden" samt romanerne "Få lidt stil!" og "Kærlighedens pris".

I Vindue uden udsigt fortæller Jane Aamund skæbnehistorier om stærke kvinder. Kvinder fra Sydamerika, Afrika, Fillipinerne, Østlandene og ja - Vestjylland. Kvinder, som servicerer herskabet i dagens Danmark som barnepiger, rengøringshjælp, hundeluftere og fuldtidstjenestepiger og herhjemme sjældent kommer til orde. Jane Aamund er selv barn af herskab og tjenestefolk. Hendes egen mor blev selv sendt ud for at tjene, efter den vestjyske familie var ruineret og gården sat på tvangsauktion. I Vindue uden udsigt tager Jane Aamund bladet fra munden og beretter tjenestepigernes utrolige livshistorier og om det nye liv bag facaden i Danmark som en del af hverdagen hos den Nordsjællandske over- og middelklasse.

Knud Pedersen blev Danmarks første frihedskæmper under 2. verdenskrig, da han som 14-årig stiftede Churchill-klubben og sad to år i fængsel. I 1950erne startede han verdens første kunstbibliotek, som han den dag i dag driver med sin hustru Bodil, og blev en af pionererne inden for den eksperimentelle fluxuskunst. Men han fik også ideen til Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og er far til finansmanden Klaus Riskær Pedersen. Knud Pedersens 87 år lange liv har været så dramatisk, rørende og helt igennem anderledes, at han i sig selv er et stykke omvandrende danmarkshistorie. Han har brugt sit liv på at være på tværs, i opposition og i vejen. Ikke fordi han har lyst til at drille, men fordi hans oplevelser med politikere og myndigheder under og efter 2. verdenskrig har givet ham en livslang mistro til autoriteter. I dag har han stadigvæk energi til at udfordre med sine underfundige, skæve og indimellem fuldstændig skøre projekter, som skal tages ganske seriøst. Det er også sådan, Knud Pedersen selv skal forstås. Som en, der – for alvor – laver sjov.

Min mund er lukket er andet bind i Eva Maria Fredensborgs anmelderroste trilogi om profileringseksperten Robert Strand.

En fin og ærlig beretning om at være voksen datter til en meget syg far og miste ham. Hvad sker der med én, når ens far bliver alvorligt syg? Hvordan er det at miste en forælder? Julie Top-Nørgaard mistede sin far efter et par års sygdomsforløb. Hun skriver om forløbet fra den pårørendes position – som mor til to mindre børn og midt i livet, travl med arbejde og uddannelse, og nu også travl med møder med hospital, offentlige instanser og pasning af sin syge far, som har behov for både omsorg, tid og hjælp til praktiske ting. Julie Top-Nørgaard skriver usentimentalt om de store følelser og er hudløst ærlig om det at klare at være voksen med en syg forælder uden at bukke under selv. ”Jeg sidder sammen med min far i opholdsstuen på Sankt Lukas Hos-pice. Han har ikke mere at fortælle, ikke mere at bede om, ikke mere at spørge om. Bare een ting: Hvad med rollingerne, har de det godt? Ikke andet end det. Hans vindue til verden trækker sig sammen, krymper. Han kan se mindre og mindre ud ad det, og jeg kan se mindre og mindre ind ad det.” (citat fra bogen)

'Sensommer' er Aggi Jensens personlige fortælling om at møde kærligheden på ny i en moden alder:

"Havde jeg virkelig lov til at lukke en anden mand ind i mit liv? Og hvad ville børnene sige til, at deres far og farfar ikke mere var den eneste mand for mig?" Aggi Jensens første mand og store kærlighed, Erik, døde i 2001 efter tretten år med Parkinsons syge og demens, og det kan kræve sit at finde sig selv og sit nye ståsted efter at have mistet. Især når man pludselig møder en ny mand i livets sensommer.

Aggi Jensen (født 1929) debuterede i 2000 med den selvbiografiske 'Baggårdsbørn har også drømme' om en barsk opvækst, først med en far, der ikke magtede at tage sig af sine tre døtre, og senere på børnehjem. 'Kærlighedens styrke' er den første af tre erindringsbøger fra voksenlivet. Læs også 'Sensommeren' og 'Stjernestunder'.

Bettina Aller rev et år ud af kalenderen for at sejle jorden rundt med familien, på deres fantastiske skib Lady Emily. Midt i planlægningen om køb af båd, rutevalg – samt overhovedet at lære at sejle – kom tvillingerne Marco og Louis til verden. Det gjorde bare turen endnu mere farverig og udfordrende. Undervejs stødte venner og familie til, og turen blev en dramatisk men også fantastisk oplevelse.

Bettina Aller er direktør i Aller Holding og eventyrer af hjertet. Hun har rejst over det meste af verden. Hun er den første dansker, der har gået på ski med pulk fra Sibirien til Nordpolen i 2004. Det blev til 58 dage på isen. I 2006 krydsede hun Polarhavet fra Sibirien via Nordpolen til Canada på 99 dage med hendes mand Jean-Gabriel. Begge ekspeditioner blev til dokumentarfilm på National Geografic Channel. Desuden har hun besteget bjerge, krydset jungler og dykket ned i eventyrlige have. Hun har løbet maraton og er ivrig klatrer. 
 

I 2012/13 sejlede hun den halve jord rundt med sin mand og sine fire børn. På daværende tidspunkt var tvillingerne Marco og Louis kun halvandet år. Det blev et fantastisk år, med en masse spændende oplevelser fra Frankrig til Tahiti. Samt med en masse dejlige dag- og nattevagter med sine to store børn under en million stjerner med dybe samtaler om livet og nye horisonter.

Da Jens Peter under første verdenskrig bliver tvunget i tysk militærtjeneste, forfærdes han over krigens rædsler, og under et kort rekreationsophold beslut-ter han at desertere. For ikke at bringe sin dansksindede familie i Slesvig i fare søger han tilflugt hos slægtninge i Danmark. Her gør man alt for at bringe ham på fode igen, men han kan ikke ryste de grusomme oplevelser af sig, og han bliver aldrig som fætteren Jep og andre medlemmer af sin store slægt fænget af tidens nye politiske bevægelser som arbejderkamp og kommunisme.Efter krigen fortsætter familien i Slesvig den mangeårige kamp for at blive danske igen, og glæden er stor, da genforeningen finder sted i 1920. Det eneste skår i glæden er, at Jeps forældre på grund af deres politiske standpunkt vælger at forblive tyske. Men slægtens stærke sammenhold består på trods af alt, og den dag den vok-sende nazisme truer sikkerheden syd for grænsen, er hjælpen parat.

Min søn Johan er fire år gammel og fik i oktober 2012 diagnosen infantil autisme. Et usynligt handicap og en udviklingsforstyrrelse, han skal leve med altid, og som bl.a. påvirker hans sprog, hans sociale samspil og hans forestillingsevne. Johan er dermed en del af en statistik, hvor flere og flere børn får stillet en diagnose inden for autismespektret, og han er kød og blod i debatten om inklusion af børn med særlige behov. I dag er der 50.000 børn og voksne i Danmark, der lever med en diagnose inden for autismespektret. Det skal samfundet forholde sig til. Denne beretning handler om tiden, fra jeg bliver opmærksom på, at Johan ikke udvikler sig, som han skal, til tidspunktet, hvor han får diagnosen. Og tiden lige efter. Da jeg selv stod forvirret, ulykkelig og bekymret for fremtiden, ville det have hjulpet mig at kende processen og vide, hvor jeg kunne søge hjælp. Jeg håber, beretningen vil være en hjælp for forældre i en lignende situation. Søs Lykke Sloth er 41 år og uddannet journalist. Hun har i en længere årrække været journalist på Berlingske og er nu redaktionsleder i DI Medier, Dansk Industri. Hun er gift og har foruden Johan døtrene Kamille og Lærke på henholdsvis 13 og ni år.