Søgeresultater: 62

Historien om Anden Verdenskrig er fortalt og genfortalt som ingen anden. Er der overhovedet mere at sige om den sag? Ja, mener Søren Mørch, der i bogen her fortæller om luftkrigen, der var Anden Verdenskrigs fortvivlede bidrag til forsøget på at bevare heroismen, efter at heltemodet, rytteriet, bajonetangrebet, slagskibene og de flotte uniformer var blevet praktisk uanvendelige og militært ligegyldige.

Uffe Michael Brahe er redaktionschef på en af landets tabloidaviser. En mand uden skæbne og skygge. Han synes at leve på de historier og overskrifter, han skaber.

En dag i sensommeren 2001 kommer han i besiddelse af en historie, der fanger ham. Professionelt. Om en jødisk mand og hans familie, der under besættelsen prøver at slippe over sundet til Sverige. Mandens familie ankommer planmæssigt til den frelsende kyst, men selv bliver han forrådt og ender i KZ-lejren i Theresienstadt. Mange år efter finder hans dagbog vej til Danmark og til en fjern slægtning fra Nordjylland. Og en dag lander dagbogen på Uffe Michael Brahes bord. Hvor den venter på at blive omdannet til spin og overskrifter.

Her sker det uforudsigelige – med historien og med redaktionschefen. Uffe Michael Brahe bliver drevet ud af sit glasbur, ud i virkeligheden.

Tabloid er en spændingsroman, men samtidig er romanen en selvironisk farce om en mands forsøg på at gribe sin egen skæbne.

Da de russiske tropper nåede Berlin i april 1945, indtog de en ruinhob befolket af udmattede og udsultede skygger. Bare seks år tidligere havde byen været Europas centrum og hovedstad i Hitlers Tyskland. Her havde nazisterne demonstreret deres magt i endeløse parader, og her skulle Albert Speers storslåede vision for "Welthauptstadt Germania" rejse sig. I stedet kom byen til at danne ramme om nazismens endelige nederlag.

Gennem dagbøger, interviews og nazisternes egne fortrolige overvågningsrapporter tegner den britiske historiker Roger Moorhouse et levende og detaljeret portræt af berlinernes liv under Anden Verdenskrig.

Berlin i krig er en fortælling om mod, moral og frygtelige forbrydelser blandt almindelige berlinere. Alle blev de vidne til krigens rædsler og den ydmygende skæbne, der blev deres hjemby til del.

"Hvordan var det egentlig at bo og leve i Hitlers Berlin for helt almindelige mennesker? Det får vi svaret på i denne fremragende dokumentar, som er en af de mest underholdende og fascinerende skildringer af livet i den tyske rigshovedstad fra Hitlers 50-års fødselsdag i 1939 til fødselarens usle død i en bunker under storbyens ruindynger seks år senere." 5 stjerner - Hans Engell, Ekstrabladet

"Hver eneste sider drypper med stemningsfuld indlevelse ... Som med andre britiske historikere er der tale om historisk litteratur på yderst højt niveau, og enhver, der drager til Berlin, bør tage denne letlæste og gribende bog med sig." 5 stjerner - Bent Blüdnikow, Berlingske


"... det er et fortræffeligt indblik i liv og hverdag i Hitlertysklands hovedstad, hvor både Berlinfarere og dem, der bliver derhjemme, kan hente nye facetter til fascinationen af den ombejlede, mishandlede og magnetiske metropol." 5 hjerter - Henrik Lundtofte, Politiken


DEN INTERNATIONALE PRESSE SKREV BL.A.:
"Indsigtsfuld, medrivende og sine steder rystende aktuel" - The Telegraph

"Moorhouses omhyggelige researcharbejde modsvares flot af hans levende fortællestil, store indlevelsesevne og sans for de vigtige detaljer." - The Independent

"Denne fremragende bog ... fokuserer på almindelige borgere frem for de nazistiske pinger og bureaukrater, og Moorhouse lader ingen i tvivl om, at denne krig kun var ønsket af ganske få berlinere, mens alle endte med at lide under den." - Washington Post ROGER MOOORHOUSE (f. 1968) er britisk historiker og har bl.a. skrevet den internationale succes "Killing Hitler". Han er ekspert for BBC, skriver for The Independent on Sunday og roses for sin evne til at give historien og særligt Anden Verdenskrig et ansigt.

I 1920 bliver to drenge født samme dag i Berlin. Den ene er jøde, den anden er adopteret og arier. De er brødre. I begyndelsen har deres oprindelse ingen betydning, men efterhånden som det politiske landskab ændrer sig, bliver de tvunget til at træffe beslutninger, som får forfærdelige konsekvenser. Med udviklingen i Nazityskland som bagtæppe fortælles brødrenes historie. Bogen begynder i 1956, hvor den ene, overlevende bror forhøres af den engelske efterretningstjeneste og genoplever sin barndom, opvæksten i Hitlers Tyskland, forholdet til sin bror og ikke mindst deres kærlighed til den samme kvinde. Fortællinen om de to brødre er fiktion, men alle væsentlige begivenheder i Hitler og naziregimets vej mod magten er faktuelt og korrekt beskrevet. Forfatteren Ben Elton står bag kult tv-serier som Blackadder og The Young Ones. Two Brothers er hans 14. roman. Hans prisbelønnede krimi Popcorn fra 1996 er den eneste af hans bøger, der er udkommet på dansk (L&R). Ben Eltons far er født i Tübingen i Sydtyskland i 1923. I 1929 flyttede farens jødiske familie til Prag, og i februar 1939 til England for at undgå nazismens trusler. Faren er født Ludwig Ehrenberg og ændrede navn til Lewis Elton under 2. verdenskrig. Moren Mary er ikke jøde. Ben Elton er født 3. maj 1959 og er gift med en ikke-jøde. Han bor i Australien.

Bortset fra Norge i en kort periode var Finland det eneste nordiske land, der optrådte som krigsførende militærmagt under Anden Verdenskrig. Det ledte til store tab og tragedier, og så var der tilmed en ekstra psykologisk dimensi-on, for Finland havnede under det meste af krigen på Nazitysklands side, skønt landet på ingen måde var nazistisk orienteret.

Finlands dramatiske skæbne under Anden Verdenskrig er næsten grotesk underbelyst i resten af Norden og navnlig i Danmark. Nu har Claes Jo-hansen med assistance fra finske historikere og ved brug af et bredt sammensat kildemateriale skrevet det første store værk på dansk, der samlet belyser vort nordiske broderfolks politiske og militære historie i årene 1939-45.

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet – men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler – for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I "Før jeg siger farvel" gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Nazityskland invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941 og åbnede derved et frontafsnit mod øst. Krigen på Østfronten fik en særlig rå og brutal karakter. Intet andet sted var krigen så forbitret og forrået og i den grad skueplads for krigsforbrydelser, som kampene i Sovjetunionen. Omkring 6.000 danskere gjorde under krigen tjeneste i Waffen-SS og deltog i kampene på Østfronten. Georg Rasmussen var en af dem. Dette er hans historie.

En kvinde i Berlin er en anonym kvindes dagbogsoptegnelser fra de sidste måneder af 2. Verdenskrig, hvor Den Røde Hær erobrede og besatte Berlin.



Det er en bevægende, grusom og usentimental skildring af et kvindeliv i krigens murbrokker og beskyttelseskældre uden vand, gas, elektricitet og præget af sult og angst for de russiske soldater, der regnede de tyske kvinder som krigsbytte på linje med armbåndsure og cykler.



Forfatterindens kvindelige perspektiv, hendes dannelse og sans for makaber humor kombineret med hendes utrolige evne til nøgternt og køligt at observere sine omgivelser, gør læsningen af dette tidsdokument til en helt usædvanlig oplevelse.



Med forord af Antony Beevor.

"Tre kræfter har formet mit livs landskab. To af dem knuste den halve verden. Den tredje var meget lille og svag, ja, faktisk usynlig. Det var en sky lille fugl i min brystkasse, en tomme eller to over min mave. På de mest uventede tidspunkter kunne fuglen vågne op, løfte sit hoved og baske henrykt med vingerne. Så løftede jeg også hovedet, for i det korte øjeblik vidste jeg med sikkerhed, at kærlighed og håb har uendeligt større magt end had og raseri, og at der et eller andet sted på den anden side af min horisont eksisterede et uforgængeligt liv, der altid ville sejre.

Den første kraft var Adolf Hitler, den anden Josef Vissarionovitj Stalin. De gjorde mit liv til et mikrokosmos, hvor historien om et lille land i Europas hjerte udspillede sig. Den lille fugl, den tredje kraft, holdt mig i live, så jeg kunne fortælle denne historie."

"En sjælden gang imellem læser man en bog, der sætter egne og tidens problemer i perspektiv og tvinger os til at konfrontere de mørke sider af menneskets natur. Mrs. Koválys erindringer er ikke blot en personlig be- retning om den umenneskelighed, hun mødte. Ved at fortælle sin historie – ligefremt og uden selvmedlidenhed – kaster hun lys over dybe sandheder om den menneskelige adfærd ... Langsomt og med tiltagende styrke bliver det igennem bogen tydeligt, hvordan den totalitære stat næres af menneskelig blindhed og svaghed." – THE NEW YORK TIMES HEDA MARGOLIUS KOVÁLY (1919- 2010) voksede op i Prag som datter af velstående jøder. Familien blev i 1941 interneret i den jødiske ghetto i Lodz og derfra sendt til Auschwitz, hvor hendes forældre omkom. Mirakuløst flygtede hun tilbage til Prag fra en dødsmarch mod Bergen-Belsen få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning.rnrnEfter krigen opnåede hendes mand, Rudolf Margolius, en politisk toppost i det nye, kommunistiske styre, men blev i 1952 fængslet og senere henrettet som en af 11 i den skueproces, der senere blev kendt som Slansky-processen.rnrnHeda Margolius Kovály ernærede sig derefter som oversætter, særligt af moderne amerikansk litteratur, inden hun i 1968 flygtede ud af Tjekkoslovakiet, først til Storbritannien og senere til USA, hvor hun levede frem til sin død.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Anden Verdenskrig er brudt ud, og i England gør en række personer sig klar til at flygte ud af landet med luksusflyet Clipperen.

Om bord er fascisten lord Percy Oxenford og hans familie, tyven Harry Marks, der har planer om at starte en ny tilværelse i USA (gerne finansieret af lady Oxenfords smykker), Diana Lovesey og hendes elsker samt Karl Hartmann, en jødisk videnskabsmand. Og så er der Tom Luther til at sikre, at flymaskinist Eddy Deakin elsker sin kone højt nok til at gøre, som han har fået besked på!

Forude venter seksogtredive timer lukket inde i en flyvende blikæske, i stormvejr over Atlanten og med en ubehagelig – ja, livstruende – overraskelse i vente.

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.