Søgeresultater: 74

Dette er historien om Claudio. Han kunne slå ihjel med koldt blod, drevet frem af et begær om rigdom og respekt, men i dag ved han ikke, hvordan han skal bekende sin fortid over for sine børn. Mand af ære er skrevet af journalist Morten Beiter. Det er ikke en roman, men en dokumentarbog om Beiters møde med Claudio Severino Samperi, en afhoppet siciliansk mafiaboss fra den berygtede kriminelle organisation Cosa nostra. På et hemmeligt sted i Italien præsenterer Samperi Morten Beiter for sin familie og fortæller ham sin historie. Delvist for at retfærdiggøre sine egne valg eller i det mindste forsøge at forklare dem over for sig selv, sin familie og den verden, han lagde bag sig, da han forrådte mafiaen og måtte flygte fra Sicilien med hele sin familie, inklusive elskerinden.

Roman. Da Beatles kom til Brovst har det hele. Det er en ungdomshistorie, en jysk ungdomshistorie.Det starter i 1960-63. Der skete der endelig noget nyt, ikke kun i Brovst eller Brønshøj og ikke kun i Danmark. Da fik tiden en ny lyd. Det er på den tid fortælligen om Bjørn fra Brovst starter. Da Beatles kom til Brovst rummer fire Beatles-drømme om voksenlivet, fortællinger om den smertefulde overgang fra at være en uregerlig pupertetsknægt til at blive voksen. Det handler naturligvis om opgør, ungdomsoprør, rasende opgør med forældrenes generation, men det handler også om at miste sin bedste ven og om mødet med kærligheden og erotikken. Da Beatles kom til Brovst udkom oprindeligt som fire selvstændige romaner. "Brovst er en både frodig og disciplineret fortæller."                                                                  Claus Grymer, Kristeligt Dagblad"Der er noget dejligt uskyldigt og samtidig noget virkelig nærværende i Brovsts beskrivelse af ungdommen."                                                        Holger Ruppert, B.T.

Bogen er tænkt som grundlag til undervisningen i pædagogik og psykologi på social- og sundhedsuddannelserne. Ud fra en forståelse af det enkelte ældre menneske som et unikt individ med sin egen livsfortælling behandles relationerne mellem det professionelle plejepersonale og de medborgere, de betjener. Hvad handler legen om for børn i børnehaven? Hvad betyder den for deres hverdagsliv? Her besvares disse spørgsmål ved at beskrive fantasilegen og sætte den i forbindelse med børnenes fællesskaber og relationer til hinanden. Det uddybes, hvorfor legen ikke bare er sjov og uproblematisk for børnene, og bogen tilbyder et mere nuanceret billede af, hvordan det opleves at lege. Argumentet er, at legen også er en alvorlig aktivitet for børnene, fordi den påvirker deres relationer, identitet og fællesskaber. Skal vi lege? bygger på en videnskabelig undersøgelse af legen og er skrevet til voksne – praktikere og teoretikere – med interesse for børns leg, fællesskaber, identitet og hverdagsliv i børnehaven. Den henvender sig konkret til voksne, der arbejder med børn til daglig med en opfordring til og anvisning på at iagttage børns leg. Bogen er også velegnet til undervisningsbrug, fordi læseren indføres i den relevante psykologiske forskning om leg. Samtidig tilbyder den en ny teoretisk ramme til at forstå, hvad legen i børnehaven går ud på. Ditte Alexandra Winther-Lindquist (f. 1976) er uddannet psykolog med speciale i udviklingspsykologi og er ansat som ph.d.-studerende på Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

En tyst regnvejrsnat i et svensk sommerhusområde lyder der pludselig skud. Da Irene Huss og hendes kolleger møder op, finder de liget af den unge Jacob Schyttelius - søn af den lokale præst. Få timer efter møder der politifolkene endnu et grufuld syn, da man finder ligene af Jacob Schyttelius' forældre, begge skudt gennem hovedet med et kraftigt jagtgevær. Begge mordsteder er oversået med symbolske djævletegn. Alle kræfter sættes ind på efterforskningen, der åbenbarer en djævelskab, som selv ikke den garvede Irene Huss havde drømt om. Og hvem kan hjælpe og beskytte Rebecka, Jacobs søster - og eneste tilbageblevne medlem af familien?

"Glasdjævlen" udkom på danske første gang i 2005 og er fjerde selvstændige bind i Helene Turstens serie om kriminalinspektør Irene Huss.

Helene Tursten (f. 1954) er uddannet tandlæge og debuterede med Den knuste Tang-hest i 1998. Hun er en af de mest læste, svenske krimiforfattere og hendes bøger er oversat til adskillige sprog.

Stenene i nakken er et must for den midaldrende mand - altså hvis du er en 40+ mand - eller hvis du kender en 40+ mand!! Bogen er en varm øgenåbner for den søgende og nysgerrige midaldrende mand, som har brug for en kærlig rusketur: Hvad stiller man op med sig selv som midaldrende mand? Hvordan kommer man videre i livet? Stenene i nakken giver forslag til forandring. Ligesom Bertill nordahl giver en grundig, udførlig og nuanceret gennemgang af en drengs og en mands psykologi.

Efter mange års adskillelse møder den unge fysiker Allesandra sin barndomskæreste for foden af Licancabur-vulkanen i Atacama-ørkenen i Chile. De to danske "super-forskere" er gæster på en storstilet arkæologisk ekspedition med det formål at finde og udgrave inka-mumier fra permafrosten omkring vulkantoppen. Ekspeditionens officielle dagsorden krakelerer imidlertid, da den støder på et gådefuldt Inka-smykke med et budskab, der ryster ekspeditionen og naturlovene, og fører de to danskere på sporet af en utrolig sandhed bag Inkarigets storhed og fald.

Hovedpersonen i denne tredje del af Ekmans krønike er Hillevis barnebarn og Myrtens bortadopterede datter, Ingefrid, som er præst. Hun kommer tilbage til Svartvattnet og til Ristens køkken i romanens nutid, som er vores tid. Det er allehelgensaften, og i hånden har hun et brev, som siger, at hun har ret til at arve efter sin ukendte, biologiske mor, Myrten. Ingefrids besøg er både uventet og uvelkomment - og mistroen er gensidig. Spændingerne opstår mellem de indfødte, som er forbeholdne med at lukke hende ind i deres kreds, og Ingefrid, som forsøgsvis må prøve at nærme sig sin mor og hendes historie. For spørgsmålet er: Har hun fået mere end blot en økonomisk arv?

Skrabelodder udgør afslutningen Kerstin Ekmans store nordiske krønike Ulveskindet.

En bog til alle, der omgås børn med ADHD – både forældre, bedsteforældre, søskende, lærere, pædagoger og psykologer. Nogle børn og unge har en mere end almindelig urolig adfærd. Der opstår jævnligt rod, kaos og konflikter omkring dem, og de opfattes tit som irriterende og frække. Derfor lever de et liv med kritik og skældud, men krav om at "styre sig" preller tilsyneladende af på dem. Folkeskolen har som regel svært ved at rumme dem. Nogle af disse børn og unge har ADHD, der er et usynligt handicap. Andre har vanskeligheder, der minder om det. Styr dig lige er skrevet af en mor til en søn med ADHD. Hun formidler på et tilgængeligt niveau viden om ADHD med udgangspunkt i den amerikanske forsker Russell Barkleys teori. Hverdagens udfordringer illustreres gennem interview med mennesker, der lever eller arbejder med børn med ADHD. Der gives inspiration til handlemuligheder i skole og hjem baseret på tanken om, at kun gennem ændring af egen adfærd kan vi bidrage til at skabe ro i kaos.Bogen er tænkt til forældre, men kan med stort udbytte læses af alle, der har urolige børn og unge inde på livet. Det være sig familie og omgangskreds som studerende og professionelle på området. Den kan læses kronologisk eller anvendes som opslagsbog.

Den lille mrs. Peerybingle - kaldet Prik af sin mand - er en ven for alle, der er i nød, bl.a. Bertha, en blind pige i nabolaget.

En dag har John en fremmed, ældre og noget forvirret herre med sig hjem, der synes at gøre et særegent indtryk på Prikken. Den følgende dag deltager Prik og John i fejringen af forlovelsen mellem mr. Tackleton, en ondskabsfuld, ældre legetøjsfabrikant, og May Fielding, en af Priks gamle skolekammerater. Ved denne lejlighed opdager John, at Prik har en temmelig intim samtale med den fremmede, der nu også kaster, hvad der viser sig at være en forklædning, og afslører sig som en ung, kraftig mand.

John frygter, at hans kone er ham utro, og tilbringer natten i pinefuld jalousi - er den fremmede en af Priks ungdomsforelskelser, og kan han, hendes gamle ægtemand, holde fast på hende?