Søgeresultater: 429

Ester Nilsson er digter, essayist og et selvstændigt og fornuftigt menneske, der lever i et fredsommeligt forhold. En dag får hun en opfordring til at holde et foredrag om kunstneren Hugo Rask, som Ester længe har været fascineret af. Da hun holder foredraget, sidder kunstneren selv blandt publikum. Han er fuldstændig henført, og fra det øjeblik bliver en altoverskyggende længsel efter Hugo det absolutte omdrejningspunkt i Esters tilværelse.

‘En roman om kærlighed’ er beretningen om et uagtsomt kærlighedsforhold, og hvor langt vi vil gå i håb om at blive elsket. Banal som lærestykke, storslået i sin fuldkomne hengivenhed.

Angela og Petra forsøger at leve et stille og diskret liv på Eka, men den nysgerrige Adèle snager hele tiden i deres sager og gør det næsten umuligt at skjule Angelas graviditet. Samtidig ændres Petras syn på familien, da hun finder sin faster Lauras gamle dagbog. Her får hun svar på en række spørgsmål og opdager sågar, at hun har en halvsøster. "Af samme blod" er en spændende afslutning på Agnes von Krusenstjernas romanserie. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Året er 1911, og Angela er blevet færdig i den private grundskole. Hun begynder på en husholdningsskole, hvor hun skal lære de kvindelige gøremål, hun får brug for i voksenlivets ægteskab. Her møder hun Stanny Landborg, en ung mand, som hun hurtigt udvikler et meget nært forhold til. Angelas faster er flytter tilbage til herregården, og under et besøg hos hende overvejer Angela, om hun skal forlade husholdningsskolen. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Angela har besluttet at forlade husholdningsskolen. I det lille samfund i Småland, hvor hun bor, kommer en pastor til byen for at sprede Guds budskaber. Han forelsker sig imidlertid i en lokal kvinde, og de indleder et passioneret seksuelt forhold. Imens udvikler faster Petras liv sig dramatisk. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Nyoversættelse af et af Sveriges hovedværker. Det går an skabte i 1839 skandale ved at plædere ikke kun for kvinders selvstændighed, men også for et frit kærlighedsliv

To fortællinger om kærlighed, forviklinger og sociale skel fra Selma Lagerlöf. Dunungen er en romantisk komedie og et trekantsdrama om en opblæst borgmestersøn, hans velhavende onkel og en simpel bagerdatter.Tøsen fra Stormyrhuset er en fortælling om den godhjertede husmandsdatter Helga, der kommer i ulykke til stor skam for hendes familie.

Begge historier foreligger nu for første gang i dansk oversættelse.

I fjerde del af "Frøknerne von Pahlen" er Angela og Petra flyttet tilbage til Stockholm. Petras ungdomskærlighed Thomas Meller vender hjem til Sverige sammen med sin søn, mens hans kone opholder sig på et sanatorium i Schweiz. Ægteskabet er ulykkeligt, og Thomas føler sig tiltrukket af Angela, der minder ham om den unge Petra, som han var så forelsket i. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Det endelige opgør nærmer sig. Vølverne med Urla i spidsen skal kæmpe mod det Onde i skikkelse af Tertor og hans Terter. Det bliver en drabelig dyst, hvor alle kræfter og overnaturlige evner må tages i brug, især da vølverne stadig mangler atfinde de sidste 2 af de 7 kraft-ting, som skal bruges i kampen.

Tertors vrede er nr. 9 i Saga Borgs serie Jarastavens vandring.

Der ånder endnu en gang fred og ro på det gamle glasværk, Glimringe, i de smukke svenske omgivelser. Baron Viggo har overtaget ledelsen, produktionen er forrygende og der går ikke længe, før den unge baron er blevet gift med den smukke Edita Salamander. Men allerede på deres brullypsaften møder Edita Viggos bror, Max, for første gang, og hun indser, at Max er hendes sande kærlighed, hvilket får bølgerne til at gå højt på den gamle herregård - især når Viggo opdager bedrageriet.

På bunden af den udtørrede Svartsjön ligger Lövdala præstegård. Her bor præsten Lyselius og hans datter Maja Lisa. Men en dag tager præsten sig en ny kone, en stedmoder til Maja Lisa. Stedmoderen lægger et tyrannisk regime for dagen på Lövdala, og både tjenestefolk og Maja Lisa underlægges hendes strenge regler og hårde krav. Selv er præsten blind for sin nye hustrus ondskab.

Ved Maja Lisas side står gæve og stærke Lillepigen, som kommer fra fattige, faderløse kår og får plads i huset. Og som i alle gode eventyr kommer en smuk og mørk fremmed mand til gården, men kærligheden mellem ham og Maja Lisa er ikke ukompliceret.

Liljecronas hjem er på en gang et eventyr og en moderne fortælling om kærlighed og frigørelse, og historiens mange stærke kvindeskæbner tindrer i Selma Lagerlöfs gestaltning. Liljecronas hjem optræder også i en anden form i Lagerlöfs debutroman Gösta Berlings Saga.

På dansk ved Anne Marie Bjerg.

Arvtageren

Hun er ung, succesfuld og arvtager til Firmaet. Sofi Enhörning har hele verden for sine fødder, men alt er ikke som det burde være ...

En krise truer virksomheden, og Sofi tvinges til at ansætte en virksomhedskonsulent. Konsulenten er ingen anden end den skandaleombruste Peder Wikingsson, tidligere eliterytter og professor på Handelshögskolan. Som om virksomhedens problemer ikke var nok, bliver Sofi overrumplet af de stærke følelser, Peder vækker i hende. Og mens hun får stadig sværere ved at modstå Peder, venter hendes kommende mand, godsejer Otto Bååth, intetanende derhjemme.

Da sladderpressen afslører den forbudte romance, samtidig med at Otto bliver stadig mere krævende, og virksomhedens aktiekurser falder, begynder Sofis verden at slå revner. Hvem kan hun stole på i en verden, hvor penge styrer? Og hvem skal hun vælge – pålidelige Otto, det trygge valg, eller karismatiske Peder, som giver hende alt, hvad hun nogensinde har drømt om?

Arvtageren er den første bog i Stockholm romance, en romantrilogi om stærk lidenskab, dramatiske intriger og beslutsomme kvinder.

Lina Forss er født i 1967 og opvokset i Djursholm, Stockholm, men er, efter ti år i London, Londoner i hjerte og sjæl. Nu bor hun i Värmdö, for teenagebørnenes, hundens, havudsigtens og skovenes skyld. Lina er en ægte romantiker og har indtil videre udgivet ti bøger.

Den italienske Giovanni Giotti gifter sig til det svenske glasværk Glimringe, og stiler mod at genskabe dets pragt, omdømme og velstand. Men Giovanni styrer glasværket med hård hånd, og det driver arbejderne ud i desperate situationer. Hjemme sidder Giovannis hustru, Beata Elisabeth, og drømmer om at blive fri for den stålsatte mand og i stedet være sammen med sin sande kærlighed, Grev Sixten fra Heljö.

Birgit Sparre (1903-1984) var en svensk forfatter fra Flen. Hun blev født i hemmelighed og voksede op hos et grevepar på herregården Sjöred indtil 1920. Efter farens død flyttede hun sammen med sin mor til Åsundsholm, hvor hun indledte sin digteriske karriere. Den første bog udgav hun, da hun var 22 år og gennem mere end 50 år blev hun ved sin pen og udgav sin sidste bog, da hun var 73 år.