Søgeresultater: 44

Bogen K.E. Løgstrups forfatterskab er en samlet bibliografi over udgivelser udkommer i årene 1930 til 2005 både af og om den kendte Århus-filosof og teolog K.E. Løgstrup (1905-1981).

Stadig flere journalister og andre mediearbejdere producerer på tværs af medierne – samme historie til avis, radio, tv, net, iPod og mobiltelefon. Hvad findes der; hvordan opfattes det; hvordan foregår det?

Året 1492 markerede et vendepunkt i europæisk historie: Kun to dage inde i det herrens år overdrog emiren af Granada det sidste muslimske fyrstendømme i Vesteuropa til Spaniens kongepar, Ferdinand og Isabella, og godt ti måneder senere ankom Christoffer Columbus til Bahamas uden at gøre sig klart, at han dermed havde påbegyndt udforskningen af to helt ukendte kontinenter. Et nyt kristent Europa og en hel ny verden var med ét kommet på tegnebrættet, og Europas historie blev i de følgende århundreder præget af opdagelsesrejser, kolonier og imperiale ambitioner. - En ny verdensorden var indstiftet, og i kølvandet fulgte konfrontationer mellem forskellige kulturer og levemåder, der måtte udtrykkes i datidens fortællinger. Europæisk litteratur 1500-1800. Verden udforsker en række litterære hovedværkers politiske historie og betydning for en verden, der var ved at blive global. Gennem læsninger af blandt andet Cervantes' Don Quixote, Shakespeares The Tempest og Voltaires Candide undersøger bogen, hvordan forfattere reflekterede og artikulerede ikke blot opdagelsen af Amerika og uddrivelsen af muslimerne af Europa, men også andre afgørende geopolitiske begivenheder som Vasco da Gamas rejse til Indien, slaget ved Lepanto, Syvårskrigen og Napoleons felttog i Egypten. Europæisk litteratur 1500-1800. Verden er første bind af i alt fire om periodens litteratur og fremvæksten af vores moderne politiske horisont. De tre andre bind vil behandle staten, samfundet og individet, og tilsammen markerer de fire bind en nyere vending i litteraturforskningen hen imod Europas grundlæggende politiske spørgsmål.

Denne bog handler om hiphop i Skandinavien. Om hvordan rapmusik, hængerøvsmode og håndtegn, graffiti og gadesprog præger dagens ungdoms- og populærkultur i Norge, Sverige og Danmark. Og om de særlige udfordringer og muligheder, som musikken, stilen og attituderne har givet i en skandinavisk sammenhæng - fra sproglig opfindsomhed og opgør med etablerede kunstneriske og kulturelle normer til nye og styrkede billeder af sociale og geografiske udkantsområder.Hiphop i Skandinavien råder bod på en påfaldende mangel: Hiphopkulturen har ikke tidligere fået en akademisk behandling, der modsvarer dens store kulturelle gennemslagskraft. Otte udvalgte forskere bidrager til bogen, der er den første samlede fremstilling af skandinavisk hiphop - og en manifestation af et fremvoksende forskningsfelt.

I vor kultur er der en tæt forbindelse mellem litteraturen og det hellige. Hele litteraturens område har fået stadig større betyd­ning for vores opfattelse af det religiøse. Både skønlitteraturen og litteraturvidenskaben spiller i dag en afgørende rolle for vor opfattelse af den hellige tekst og af den religiøse livstydning.Interessen for litteraturen og det hellige skal ses som et kritisk gensvar på udfordringen fra såvel fundamentalismens nidkære bogstavtro som modernismens afvisning af den religiøse dimensions værdi for vor livsforståelse.

Udstødt og stemplet som sindslidende mindes Knut Hamsun i sin dagbog for årene 1945-48, en tid hvor han blev anklaget og retsforfulgt for landsforræderi på grund af sit tyskvenlige tilhørsforhold under krigen.

Lyda har fått en idé. Det kunne være morsomt å komme ut og dykke ...

Spanske Inés lever i et ulykkeligt ægteskab med en brutal og pervers gammel svensker. Romanen kredser om Inés’ vedvarende og pinefulde forsøg på at forstå sin egen seksualitet, og hvad der ligger bag hendes frigiditet. "Fru Inés"’ dystre og dristige udforskning af en frigid og koket kvindes følelsesliv var ganske uden fortilfælde, hvilket har gjort den til en milepæl i feministisk litteratur.

Amalie Skram (1846-1905) var en norsk forfatter og feminist. Hun skrev inden for genren naturalisme, og i sine talrige romaner forsvarede hun kvinders rettigheder og udforskede kvindens psyke og livsvilkår. Amalie Skram anses for at være den vigtigste kvindelige forfatter inden for Det moderne gennembrud.