Ude i den mørke skov bor den gode heks Matrixa og katten Adonis. Han er lige så pralende og overmodig, som hun er sød og hjælpsom, og hans mange spilopper garanterer, at hun aldrig keder sig. I skoven bor Matrixas to tanter også, og de er et par væmmelige hekse, der slet ikke deler Matrixas venlige væsen.
Som om det ikke var nok at holde styr på, er der også nogen, der forsøger at bryde ind i Matrixas hus. Men hvem er de, og hvad leder de efter? Det må Matrixa og Adonis finde ud af, og deres eventyr byder på både humor, spænding og flyvende koste.
Matrixa fra hekseskoven er velegnet til højtlæsning for de små såvel som selvlæsning for de større børn.