Søgeresultater: 3020

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han været forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade være med at ynke dem. Også for hans ungdomskærlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det ærgerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De hævder, at Hannes far, før sin død, havde dræbt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjælpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev dræbt.

Mange år er gået siden Jakob Ørli vandt Strandmøllen og Hannes kærlighed, og de har fået to børn; sønnen Vesti, en kvik, ung mand, der har været i lære i København og netop er vendt hjem, og datteren Ulla med det kærlige sind. Men gammelt nag forsvinder ikke sådan lige af sig selv, så da Ludvig Heje kommer i besiddelse af beviser på, at Strandmøllen har været involveret i smuglerier på kysten, er han ikke sen til at anklage Jakob. Vesti, der er sin fars stolthed, har også sit at tænke på. For han ønsker ikke at gå i sin fars fodspor, men drømmer i stedet om at blive en berømt digter. Dette sætter Jakob sig dog strengt imod, og Vesti må gå meget igennem, før det lykkes ham at nå sit mål.

Langdigtet "Min mor blev ikke smuk" handler om at være kvinde, og hvad det betyder at skulle leve som andenrangs borger under forældede og forstenede religiøse overbevisninger, der traditionelt fastholder kvinderne og dikterer, hvordan de skal leve og agere. Digtet er et oprør mod alt, der forhindrer dem i at blive frie - og smukke. Digtsamlingen udkom første gang på persisk i Danmark i 1991, og er for længst oversat til flere sprog.

På én gang vidtspændende slægtsroman, levende tidsbillede og psykologisk thriller om den flod af følelser og erfaringer, der løber i blodet fra forældre til børn. Gennem fire generationer følges en dansk familie, fra den idealistiske skrædder Martin Ørum i begyndelsen af 1900-tallet, over hans rebelske datter, Cecilie, der har anlæg for det overnaturlige. Derfra til Cecilies søn, den uforløste kunstner Oluf, og endelig til hans to døtre, Thea og Katrine, som har hver deres mor. Fremme i 1990'erne har de to halvsøskende svært ved at forliges, og de griber tilbage i familiens historie i et forsøg på at forstå sig selv, hinanden og ikke mindst faderen.

11-årige Allan går til begravelser sammen med sin far, hvis taler kan få voksne mænd til at bryde sammen. Det hjælper på farens humor og på omsætningen i familiens lille købmandsbutik, men det tynder ud i begravelserne. Farens ´psykiske nerver´ tager til, og Allan ser ingen anden udvej end at overtale sin storesøster til at ligge med faren på sofaen.Det er på fornemmeste vis lykkes at forvandle Allans historie til levende billeder, og både Jepsens roman og Schønau Foghs film emmer af det Sønderjylland, af hvis muld denne tragikomiske fortælling er runden.Erling Jepsens originalt hjemmestrikkede familiegyser udkom første gang i 2002. Den har siden fået en selvstændig fortsættelse i romanen Med venlig deltagelse fra 2006.

En samling historier om en familiegruppes eksil til sydens varme fordi moderen er blevet "smittet". I de lange mørke aftener begynder faderen, den ellers så reserverede Tomas Fant, at fortælle historier om sig selv og sine forfædre. Langsomt fortæller han sig ud af sig selv og frem til en hel person, og han fortæller sin kone ud af sygdommen og dem begge frem til et hidtil ukendt nærvær. Tomas Fants fortællinger stammer fra novelleantologien Septemberfortællinger (1988) og genudgives her med venlig tilladelse fra Brøndums Forlag.

Uglegården har altid i været i slægten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den ældste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slægten. Nu må de tre fætre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slægten fra ruin. Men kærligheden spiller dem et puds, og pludseligt bryder striden ud igen... Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Familien Palaeologus er splittet: De fem voksne børn har fået et fantastisk tilbud på familiens gamle hus, men deres gamle far vil ikke sælge. Han findes pludselig - belejligt - død, og samtidig begynder det ældgamle hus at afsløre nogle af sine hemmeligheder, bl.a. et andet lig skjult i kælderen - myrdet, men af hvem? Familiens sorte får, Nick, bliver modstræbende kastet ud i eftersøgningen af sandheden om de to dødsfald og en gammel glasmosaik, som skulle forudsige selveste Dommedag, og som huset angiveligt skulle gemme på.

I FODSPOR PÅ HIMLEN fortælles den glemte historie om Islands fattige landbefolkning i det 20. århundrede. Romanen følger en islandsk slægt igennem tre generationer frem til 1930’erne. Gennem de individuelle skæbner berettes om Islands forvandling fra bonde- og fiskersamfund til industrisamfund. Romanen blev nomineret til Islands litteraturpris i 1997.
Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en islandsk forfatter. Hans bog Universets Engle, der er tilegnet hans afdøde bror, vandt Nordisk Råds litteraturpris i 1995.

”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.”
- Johannes Møllehave

I 1945 bliver en lille pige efterladt i en skakt af en ukendt gerningsmand. Før lemmen til skakten lukkes i, får pigen øjenkontakt med en person i et vindue. Et vidne.

Mange år efter, i 2006, bliver advokaten Thóra Gudmundsdóttir kaldt ud til en klient, der er overbevist om, at hans nyrenoverede kursted på en gammel ødegård er hjemsøgt af et spøgelse. Han vil have Thóra til at undersøge, om spøgeriet kan falde ind under fejl og mangler og udløse erstatning fra de tidligere ejere.

Under en gennemgang i kurstedets kælder, bliver det hurtigt klart for Thóra, at stedets tidligere beboere har en tragisk skæbne. Hun finder gammelt nazigods og skeletter i kasser og skabe, og fortidens grusomheder viser sig gradvist at være tæt forbundne med mordet på en ung kvinde, der bliver begået netop den dag, Thóra ankommer.

Yrsa Sigurðardóttir (f. 1963) er en prisvindende islandsk bestsellerforfatter, der i øvrigt arbejder som civilingeniør. Hun debuterede som børnebogsforfatter i 1998 og som krimiforfatter i 2005 med bogen "Det tredje tegn" (på dansk i 2006), der blev oversat til mere end 30 forskellige sprog. Hendes krimier har vundet priser både i Island og internationalt.

"Tysta Mari" er navnet på en danserestaurant, hvor en halvgammel, underkuet kvinde går til hånde, imens hendes liv slæber sig meningsløst forbi. Lige indtil hun en dag beslutter sig for at tage sin skæbne i egne hænder og flygter fra sin triste tilværelse for at søge lykken.

Alice Guldbrandsen (1909-1995) var en dansk forfatter og skuespillerinde. Hun debuterede som forfatter i 1928 i Aarhus Amtstidende, og fik fire år senere, i 1932, sin romandebut med bogen "Lang vej frem", som hun udgav under pseudonymet Lise Norden. Derudover udgav hun tre bøger i sit eget navn.