Søgeresultater: 1112

Dette er en bog om pædagogisk arbejdsglæde. Gennem tiden er der skrevet mange bøger om kriser og krisehåndtering, men kun meget få om glæde og håndtering af begejstring. Forfatterne forsøger ikke at bilde sig selv eller andre ind, at man ved at sætte glæden på den pædagogiske dagsorden har fundet en genvej. Der findes ingen nemme smutveje til en glad og god pædagogisk hverdag. Men det er forfatternes hypotese, at når man lader glæden, optimismen og anerkendelsen være en betydningsfuld del af den faglige drivkraft, skabes en stødpude mod pædagogisk handlingslammelse skabt af pessimisme og katastrofetænkning.

Bogen er en introduktion til begrebet ’empiri’ og til en række centrale metodiske og kildekritiske indgange, som en studerende skal kende og kunne anvende. Kravet om empiri gælder i mange forskellige uddannelser. Artiklerne belyser empiriens hvad, hvordan og hvorfor.

Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et videnskabeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærligheden er i det største som det mindste: Vi elsker vores børn, og vi elsker is, nogle elsker endda Jesus, andre den danske sommer. Kærlighed er limen i alle parforhold og kernen i ethvert samfund. Den spænder vidt, fra lykke til lidelse, fra kedelig til kvalmende. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Men siden tidernes morgen har hverken prædikanter eller popsangere været i tvivl: Størst er kærligheden.

Hvorfor påvirker negative oplevelser - stort set uden undtagelser - os stærkere end positive, når alle foretrækker de positive? Hvorfor oplever mange at miste indflydelse, når de udsættes for ledelse, selvom ledelse, der disengagerer medarbejdere, er dømt til at mislykkes? Hvorfor irriteres vi så ofte over andres svagheder, når intelligent organisering forudsætter, at svaghed gøres irrelevant? Hvorfor oplever mange danskere en blågrå og halvtrist hverdag, når vi objektivt set lever historisk privilegeret - og fra størstedelen af verdens befolknings perspektiv under intet mindre end paradisiske omstændigheder? Hvorfor accepterer vi at blive forstyrret døgnet rundt, når stort set alle livets bedste oplevelser er fordybelse? Hvorfor disciplinerer vi os ofte uden at få en ordentlig begrundelse, når meningsløs selvdisciplin utvetydigt nedbryder vor selvfølelse og karakter? Hvorfor er mange bange for at tage chancer, når det er svært overhovedet at mærke noget, hvis ikke man improviserer? Hvorfor skal man som regel stadig fejle noget, før man kan få hjælp til en samtale med en psykolog, når alle er enige om, at det er både billigere og bedre at forebygge end at behandle? Der findes i dag rigtig gode, og ikke sjældent provokerende, svar på disse spørgsmål - og mange af dem kommer fra den revolutionerende nye gren af psykologien, der kaldes positiv psykologi, og som fokuserer på, hvad der dybest set gør livet værd at leve. Og som indirekte viser, hvordan vi med stor dygtighed ødelægger en masse for os selv. Der er tale om avanceret videnskab med et meget stort potentiale for menneskelig udvikling, som nærmest tvinger os til at revurdere og ændre meget af dét, vi udsætter hinanden for, hvis vi tager den alvorligt. Hvad denne Tænkepause bør kunne give rig anledning til.

Spøgelser og spøgelseshistorier er et fænomen, der er kendt helt tilbage fra antikkens Grækenland. Mystiske hændelser og natlige syner bliver ofte beskrevet som spøgeri, selvom de fleste mennesker ryster på hovedet og kalder det overtro. Det er aldrig blevet videnskabeligt bevist, at der findes spøgelser, genfærd og poltergeister, men måske kan ny forskning give andre svar på, hvad der sker, når vi oplever noget uforklarligt. I "Spøgelser" ser Jens Laigaard nærmere på nogle af verdens mest berømte spøgelseshistorier og kommer med mulige forklaringer på, hvad de i virkeligheden indeholder. Jens Laigaard er bibliotekar, forfatter og spøgelsesforsker, og han har skrevet indtil flere bøger om okkulte emner som blandt andet spøgelser, trolddom og satanisme samt et par håndbøger om knallertkørsel og dykning.

Denne bog præsenterer en række konkrete ideer, værktøjer og anvisninger til, hvordan læreren i praksis kan strukturere den gode time. Værktøjerne og metoderne er funderet i den nyeste forskning og kan anvendes i alle fag og på alle klassetrin. Det er ikke tanken, at bogens ideer og værktøjer skal bruges slavisk, men læreren tilbydes inspiration og konkrete redskaber som udgangspunkt til at udvikle egen praksis.

KRAP - metoder og redskaber tilbyder enkle og praksisnære værktøjer, der erfaringsmæssigt virker. Bogen er en praksisrelateret værktøjskasse, som knytter an til KRAP; - Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis.

Hæftet er overordnet set en håndsrækning til arbejdet med formulering og tydeliggørelse af læringsmål, tydelig læringsprogression, læringsstrategier og vurdering ? herunder elevens selvvurdering og feedback med dybdelæring som målet.

Observation og pædagogisk analyse af observation er en vigtig forudsætning for god pædagogisk praksis. Når det pædagogiske personale er i stand til at finde frem til de relationer og mønstre, der er fremherskende i dagtilbuddet, og når de er i stand til at forstå og fortolke dem, kan de bruge den nye indsigt til at forandre og fremme trivsel, læring og udvikling for alle børn. I denne bog præsenteres forskningsbaseret viden og konkrete relationsbaserede metoder til dette vigtige arbejde. Bogen er blandt andet oplagt til brug i dagtilbud, der arbejder med LP-modellen. Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/detvedviom

Data er allestedsnærværende i vores liv. Ved hjælp af de nyeste teknologier kan vi i dag hurtigt finde ud af, hvor mange skridt vi har gået på en dag, hvor mange kalorier vi har indtaget, og hvor mange penge vi har brugt på hvad. Denne viden kan ideelt set hjælpe os med at træffe bedre beslutninger, der kan forbedre vores livskvalitet. Ligeledes har brugen af data potentialet til at forandre den måde, vi underviser og lærer på, da vi har en mere omfattende tilgang til information om elevers læring og kan gribe ind, før elever kommer for langt bagud. Men hvordan finder vi tid til at inkorporere brug af data i ledere og læreres allerede utroligt travle arbejdsdag? Hvor meget efteruddannelse og støtte er nødvendig for at kunne bruge data på en effektiv måde? Datainformeret ledelse vejleder i, hvordan man møder de udfordringer, der er forbundet med ansvaret som leder, og hvordan man opbygger præstationsbaserede skoler og forbedrer elevresultater. Ved at følge ideerne i denne bog får man som leder hjælp til at anvende de store mængder data til at skabe en datapositiv skolekultur. Ledere opfordres til at støtte en undersøgende tilgang, at opbygge tillid til databaserede initiativer, opstille mål for brugen af evidens og til at hjælpe underviserne med at udvikle de evner, de måtte have brug for, til arbejdet med data. Bogen er baseret på de to forfatteres mangeårige observationer af dataarbejdet i en række amerikanske skoler og omskriver denne erfaring til praktiske konklusioner, som er lette at gøre brug af i processen hen imod at anvende data på en effektiv og strategisk måde. Bogen henvender sig til ledere på skoler og i forvaltninger, der er interesseret i at blive mere datainformerede, såvel som dem, der er godt på vej og allerede føler sig sikre i deres brug af data. Også lærere med interesse i dataarbejdet kan med fordel læse bogen. Se indholdsfortegnelse og forord til bogen 'Bogen indledes med overskuelige opdelinger af forskellige typer af data og varierede måder at anvende data på. Hvert kapitel indeholder en reflekteret gennemgang af stoffet med en påpegning af den datainformerede ledelses styrker, men også med en række advarselslamper tændt omkring de risici, der er forbundet med reaktionen på og anvendelsen af data. Og endelig er der i hvert kapitel en række fine spørgsmål, der kan sætte gang i læserens overvejelser.' Læs hele anmeldelsen fra Folkeskolen

Få hjælp til at udvikle dit barns evner.

Hvilke redskaber har den enkelte lærer til at håndtere disse problemer? I denne bog viser Bodil Wennberg og Sofia Norberg, hvordan læreren gennem et bevidst lederskab i klasseværelset kan skabe arbejdsro og bedre forudsætninger for det pædagogiske arbejde. Ved at arbejde systematisk med emotionel intelligens kan læreren håndtere følelser og spørgsmål om magt og autoritet i klasseværelset.