Søgeresultater: 89

Mariologi er læren om Jomfru Maria og denne bog er en indføring i mariologi. Der findes to former for mariologi, den teologiske og den psykologiske. Den teologiske mariologi handler om metafysik og den psykologiske mariologi handler om Maria som personligt forbillede for mennesker og om de værdier, som kan afledes af hendes eksempel og af hendes tankegang. Den mariologiske psykologi står i skarp kontrast til den biologiske determinisme og robotpsykologien, som hævder at mennesket ikke har en fri vilje. For mariologien er den frie vilje en konstituerende egenskab ved mennesket, derfor handler den mariologiske psykologi ikke så meget om at kunne forudsige mennesker fremtid, men i langt højere grad om at forme den.

Forord Kronik: Sprog er nøglen til verden - men er en ekspertrapport nøglen til fremtiden? Sprogtest, evalueringer og deres virkninger De nationale test - positiv eller negativ washback på undervisningen? Sprogvurdering af børn og unge med dansk som andetsprog - overvejelser inden man går i gang Folkeskolens afgangsprøver i fransk på godt og ondt! Risikofyldte test - erfaringer fra dansk testhistorie Certificering af universitetsunderviseres engelsksproglige kompetencer Hvad synes du selv? - Om underviseres evaluering af egne kompetencer i engelsk Åbne sider: Det danske samfund - et mono- eller flerkulturelt demokrati? Godt Nyt og Andet Godt Nyt

Denne bog giver inspiration til, hvordan pædagoger ved hjælp af forskellige relationspædagogiske værktøjer kan arbejde med en inkluderende tilgang til børn og børnefællesskaber. Bogen indeholder 28 værktøjer, som hver især bidrager med en vigtig vinkel på arbejdet med at skabe en inkluderende kultur i dagtilbuddet.

Denne bog har fokus på, hvordan pædagogers forudsætninger for at skabe inkluderende læringsmiljøer kan styrkes på baggrund af videndeling, refleksion og praksisnær læring. Der er fokus på både den enkelte pædagogs kompetencer og den samlede institutions kompetenceprofil i forhold til arbejdet med at bevare, udvikle og strukturere fællesskaber på måder, så mange forskellige børn kan være med på mange forskellige måder.

Denne bog sætter fokus på de særlige fritidspædagogiske bidrag til børnelivet. Den ser nærmere på den pædagogiske faglighed i forhold til at understøtte og tilrettelægge betingelser for børns fælles hverdagsliv, læring og udvikling. Pædagogers viden og måder at arbejde med børns fællesskaber bliver her et centralt omdrejningspunkt.

Hvordan skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Det er professionsuddannelsernes vigtigste spørgsmål, og transfer er nøglebegrebet, der knytter sig hertil. Transfer betyder 'anvendelse af viden og kunnen lært i én sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng'. Bogen er den første samlede indføring i transfer på dansk. Kommende pædagoger, lærere , sygeplejersker, jordemødre, socialrådgivere, offentlige forvaltere og andre studerende ved en professionshøjskole får her en introduktion til videnskaben om det at handle kompetent og professionelt. Bogen er relevant både i grunduddannelserne og i efteruddannelserne. Transfer kan anvendes som et praksis-filosofikum. Den giver en systematisk indsigt til den studerende, der spørger: Hvordan kan teoretisk viden bruges til at reflektere over handlinger i situationer, der passer til min fremtidige arbejdsplads?

Specialundervisningen har været i fokus siden midten af 1980'erne, hvor der blev registreret en stor stigning i antallet af elever, der modtog specialundervisning. Nye tal viser, at specialundervisning i dag lægger beslag på omkring en femtedel af folkeskolens samlede ressourcer. Det er derfor naturligt at stille spørgsmålet, om specialundervisningen har nogen effekt. Denne bog bringer resultaterne fra den første danske effektundersøgelse af specialundervisningen siden 1960. Resultaterne viser, at der er en ganske god effekt af folkeskolens specialundervisning: Specialundervisningseleverne gør for de allerflestes vedkommende fremskridt, både fagligt, personligt og socialt. Fremskridt viser sig først og fremmest at have forbindelse med den professionalisme, der udvises af personalet, mens det ikke er nær så afgørende, hvilken organisationsform der anvendes. Der er dog stadig rum for forbedringer. En af bogens konklusioner lyder, at specialundervisningen er nødvendig for at bibeholde en skole, hvor så mange elever som muligt når de mål, der er sat for skolen.

En grundbog om historieundervisning. Hvilke kompetencer historielæreren skal besidde – pædagogisk, didaktisk, metodisk og organisatorisk – for at besidde faglig identitet.

Bogen handler om, hvordan mennesker bruger fortællinger til at udvikle deres historiebevidsthed og identitet. Den giver et bud på, hvordan man kan fremme en narrativ historiebevidsthed i en daglig undervisning blandt andet ved at anvende portefølje til at dokumentere og evaluere.

Hvad kan forældre og andre i nærheden af et uroligt barn gøre for at få en bedre hverdag? Bogen giver forskellige mulige forklaringer på barnets uro og på, hvorfor det er så svært at opdrage. Og ikke mindst kommer forfatteren med forslag til, hvad man kan gøre for at skabe mere ro og få et bedre samspil med barnet. Forfatteren præsenterer de fem S’er i børneopdragelse: samspil, struktur, sund kost, stimulering og søvn. Børn forsøger i næsten alle tilfælde at være søde og samarbejde med deres forældre, men alligevel ender det ofte galt. De kan ikke holde sig i ro eller lade være med at løbe skrigende gennem huset. Her er det nødvendigt for forældrene – der også forsøger det bedste, de har lært – med mere viden om, hvorfor barnet er uroligt, og hvad man kan gøre. Det gælder både for de børn, der får en diagnose, og for de mange børn, som ’bare’ er mere urolige end deres kammerater. Bogen præsenterer den nyeste viden inden for børneneuropsykologien og neuropædagogikken, som i de senere år har givet os megen ny viden og langt flere handlemuligheder. Og den kommer med eksempler på, hvordan man kan få hverdagen i familien til at fungere bedre. På denne måde bygges der bro mellem moderne hjerneforskning og børneneuropsykologi på den ene side og familiernes praktiske hverdag på den anden. Bogen handler især om børn i alderen 5-12 år, men forældre til både yngre og ældre børn kan også hente inspiration til, hvordan de kan udvide deres handlemuligheder. Bogen kan også læses af pædagoger og andre, der arbejder med urolige børn.

Bevægelse i den tidlige sprogundervisning ligger i forlængelse af den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen. Der er stor forskel på, hvor let børn lærer at læse. Nogle børn kæmper med deres læseudvikling gennem hele deres skoletid. En sprogvurdering i børnehaveklassen giver mulighed for på et tidligt tidspunkt at identificere de børn, der er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Det centrale ved sprogvurderingsmaterialet i børnehaveklassen bliver derfor, at man ud fra materialet kan identificere børn, som sprogligt er usikre i en sådan grad, at der er behov for en foregribende indsats. Bogen indeholder: • Et teoretisk afsnit om sprogvurdering i børnehaveklassen, centrale prædikationer på senere læsevanskeligheder og forebyggelse af læsevanskeligheder • Refleksioner over undervisningsrammer: tidsrummet, holddannelse, underviseren, undervisningen, den modellerende undervisning og udvælgelse af aktiviteter fra idékataloget • Idékatalog til foregribende undervisning: aktiviteter til sproglig opmærksomhed, øvelser i fonologisk opmærksomhed, øvelser i fonem opmærksomhed 1. udgave 2014

I denne bog redegøres for nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis. Efter to år var en stor gruppe nyuddannede lærere og pædagoger overbeviste om, at de ville fortsætte inden for det pædagogiske arbejde. Men mere end en tredjedel mente, at de - i et 3-4 årigt perspektiv - ikke ville fortsætte som lærer eller pædagog.Overgangen fra uddannelse til arbejde indeholder store udfordringer. Bogen beskriver de nyuddannedes håndtering af disse udfordringer, der sammenfattes som pædagogiske institutioners arbejdspladscurriculum.Bogen bygger på forskningsprojektet "Professionslæring i praksis" fra 1997 til 2003.