Søgeresultater: 1953

"Længe nok har mindreværdskomplekserne fra den 9. april levet i det danske folk, til skade for forsvar og folkestyre. Visselig gav begivenhedsforløbet den dag os ikke noget at være stolte af – bortset fra det personlige kampmod hos den danske soldat – men den fortsatte ensidige fremhævelse af de fejl, der blev begået i Danmark, kan skabe mistillid til egne evner. Derfor vil det være på sin plads at understrege, at fejl og svigtende effektivitet i forsvaret ikke er noget særkende for vort land. Den sammenligning som i det følgende er foretaget med begivenhederne i andre lande den 9. april, vil bevise det."

Den 9. april står som en sort dag i den kollektive danske bevidsthed. Der er mange holdninger til de valg, den danske regering traf den dag, og ikke alle bunder i fakta og et fuldt billede af den situation, landet stod i. Bjørn Svenssons bog "Mytedannelser omkring den 9. april 1940" sætter de skæbnesvangre begivenheder i et internationalt såvel som historisk perspektiv og giver os derved et nyt og mere oplyst billede af den tunge del af danmarkshistorien. Bjørn Svensson (1910-2010) var en dansk forfatter og debattør. Han var uddannet cand.polit. og var i en årrække redaktør ved avisen Dannevirke og leder af DR‘s Radio Syd. Bjørn Svensson er endvidere Ridder af Dannebrog.

Den 12. maj 1945 var der jubelfest i København. Bernard Law Montgomery kørte gennem byens gader, hvor danskerne udtrykte deres glæde og taknemmelighed over for ham og de allierede soldater - endelig var Danmark frit efter fem vanskelige besættelsesår.

I Montgomery - Danmarks befrier fortæller Jørgen Sevaldsen den spændende historie om den britiske feltmarskals karriere, der kulminerede med det afgørende slag ved el-Alamein i november 1942 - kampen mod den tyske "ørkenræv" general Erwin Rommel. Senere kom den allierede invasion i Normandiet i 1944 og felttoget i Nordtyskland, der i april og maj 1945 førte Montgomery og hans tropper til Lübeck og dermed forhindrede de sovjetiske hære i at rykke tættere på Danmarks grænse. Den positive forbindelse til Danmark skånede dog ikke landets regering og militær, da Montgomery som næstkommanderende for NATO besøgte Danmark i 1950´erne. Her fremlagde han en hård kritik af Danmarks indsats under Den Kolde Krig.

Gennem femten år har Peter Øvig Knudsen skrevet bøger om nogle af de mest dramatiske og smertefulde begivenheder i nyere tids danmarkshistorie. På den ene side har han høstet anerkendelse og priser fra den brede offentlighed. På den anden side har bøgerne givet
anledning til voldsom debat og kritik fra nogle af de involverede personer.

I ”Nakkeskuddet - og andre historier om at beskrive virkeligheden” genopsøger Øvig Knudsen nogle af de alvorligste konflikter, han har haft med de levende kilder, og han fortæller om nogle af de kompromiser, han har måttet indgå i sit arbejde med at skrive sig op imod historien. Gennem disse historier giver Peter Øvig Knudsen et indblik i de overvejelser og udfordringer, der er forbundet med at fortælle virkeligheden.
 

På et ikonisk billede fra 1968 ser man rektor Mogens Fog og studenteraktivist Finn Ejnar Madsen stå side om side på talerstolen i Københavns Universitets festsal. Sidstnævnte er i gang med en brandtale om professorvældets tyranni og ungdommens alt for længe negligerede krav om magt og indflydelse både på læreanstalterne og i samfundet uden for. - Det er det fotografi, Henrik Jensen tager udgangspunkt i i sin nye bog, som tegner et kritisk/præcist billede af den æra, der begyndte med ´68. Han skildrer oprøret og de konsekvenser, det fik på såvel kort som langt sigt, både i det nære, i familie- og vennekredse, og i politiske sammenhænge; han trækker på sin egen historie og på danske forhold, og han får inspiration udefra, fra både Europa og USA ind i billedet. Han skriver om ungdomsdyrkelsen, om frihedsdrømmene, om angrebene på institutionerne, om musikken og litteraturen, om voldsdyrkelsen, der blev mere og mere udtalt, bl.a. i sympati med Black Panthers, om den frigjorte seksualitet og dens virkninger; i det hele taget om en generation, som troede, den opfandt verden forfra, at den repræsenterede de første mennesker på jorden.

Uffe Ellemann-Jensen er kaldt Danmarks "mr. Europe", men selv føler han sig først og fremmest som dansker. Han er flere år i træk blevet valgt til "årets dansker".

I "Din egen dag er kort" fortæller han om de oplevelser og indtryk, der har præget hans verdensbillede og hans holdninger. Oplevelser fra over 10 år som udenrigsminister. Indtryk fra opvæksten i et politisk miljø. Og fra møder med dem, der formede udviklingen i den dramatiske periode, da vores verdensbillede gik i opløsning.

Uffe Ellemann-Jensen er født i 1941. Han er cand.polit. og startede en journalistisk karriere i 1967 på Berlingske Aftenavis. I 1970 blev han ansat på TV-avisen, og fra 1975 til '76 var han chefredaktør på Børsen. I 1977 blev han medlem af Folketinget og i 1984 formand for partiet Venstre. Han var Danmarks udenrigsminister fra 1982-93.

"Det var på min morfars gård, jeg blev født i november 1941, i en forrygende snestorm. Jordemoderen var nazist, og sagde: "Sikke en køn lille dreng, han skal da hedde Adolf!". Så mine forældre skyndte sig at finde det danskeste navn, de kunne komme på".

Under Den Kolde Krig og frem til Murens fald forsøgte tusindvis af borgere at undslippe diktaturet i DDR via Østersøen. Flere end 6000 østtyskere var – ofte på dramatisk og eventyrlig vis – villige til at krydse åbent hav for at nå friheden. Langt de fleste blev afsløret af Stasi og endte i fængsel, og op mod 200 personer mistede livet. Næsten 1000 mennesker klarede dog den farefulde færd, og for mange af dem blev danske kyster og danske søfolk deres redning. Flugten over Østersøen i perioden 1949 til 1989 er et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.

Bogen bringer læseren tæt på en række skæbner, der satte deres liv på spil for en bedre tilværelse. Det er dramatiske fortællinger med forskellige udfald - fra de lykkelige til de tragiske. 

Historien blev første gang fortalt i 2012, da Jesper Clemmensen debuterede som forfatter med 'Flugtrute Østersøen', der blev belønnet med prisen som Årets Historiske Bog. Den udkommer nu i en opdateret og gennemskrevet udgave, fordi nye oplysninger, nye personlige beretninger og nye perspektiver gør det relevant med en markant opdatering og udvidelse af denne bemærkelsesværdige historiske dokumentar.

"Siden det i det sene efterår 1917 lykkedes bolsjevikkerne at sætte sig i besiddelse af regeringsmagten i Rusland, har det verdenssamfund, hvoraf Danmark er en del, befundet sig i en latent borgerkrig, der undertiden – ikke mindst i det nye, revolutionære, russiske regimes første år – er slået ud i åben konflikt. Årsagen hertil var de revolutionære omvæltninger, bolsjevikkerne søgte gennemført ikke alene i selve Rusland, men også i andre stater samt i forholdet til disse andre stater."

Bent Jensens bog fra 1979 var en af de første, der undersøgte det officielle Danmarks forhold til den nyfødte Sovjetunion, der var kommet til verden under så blodige omstændigheder, at Danmark næsten ikke vidste, hvordan det skulle forholde sig til den nye stat. Det russiske spørgsmål fyldte enormt meget i den seriøse danske presse samt på Christiansborg, hvor både principielle og praktiske spørgsmål måtte vendes igen og igen. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Snyder er kendt for at bruge sin store viden og indsigt til at se på kendte temaer med nye øjne. Det gør han også i Sort jord, hvor Holocaust bruges som udgangspunkt for at tolke de farer, som verden står overfor i dag.

I denne bog skildres først de begivenheder, der førte frem mod krigsudbruddet i 1914, og nogle af de fortolkninger, en forfærdet eftertid har søgt at give, undersøges. Spørgsmålet om katastrofens årsager diskuteres lidt nærmere. Det helt store spørgsmål: Kan det ske igen? – Og hvordan undgås det? kan selvsagt ikke besvares til fulde. Men spørgsmålet bør holdes i tankerne, og det bør stadig give anledning til debat. Bogen lægger op til en sådan.

Kender du Tibet? er en FaktaLet-bog, der på en let og enkelt måde fortæller dig om landet Tibet. FaktaLet Verden-serien er en række titler, som giver læseren en begyndende viden om verdens lande. 368 ord, lix 25. FaktaLet er overskuelige faktabøger, som er bearbejdet med et simpelt sprogbrug, en simpel sætningsopbygning, støttende fotos og indtaling. Informationsmængden er overskuelig og giver den nødvendige viden om et emne til interesserede læsere fra ca. 3. klasse eller for danskere, der ikke har dansk som 1. sprog.

Munken Gherardo var sidst i 1348 helt alene tilbage i det kloster i Sydfrankrig, som han året før havde delt med sin prior og 34 ordensbrødre. Som i langt de fleste klostre efterlevede munkene nemlig reglen om at tage sig af syge og døende. De var derfor særlig sårbare over for den smitsomme pest, der i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskibe. Lige før pesten ramte, havde Europa en befolkning på omkring 75 millioner. Fem år efter var tallet 40 millioner. Næsten halvdelen var døde. Klostre og landsbyer lå øde hen, markerne blev opgivet, og der var mangel på arbejdskraft. Men nogle steder, som i de rige italienske bystater, blev pesten fulgt af et opsving: Pludselig var der mad nok til alle, og manglen på arbejdskraft gav både højere lønninger og teknologiske fremskridt. Og den afmagt, Guds tjenere havde vist over for den sorte død, satte menneskene fri fra religionens åg. I stedet blomstrede nye tanker frem, hvor mennesket selv var i centrum. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Anne Frank skrev sin berømte dagbog under 2. verdenskrig. Sammen med sin jødiske familie flygtede hun i 1933 fra Tyskland til Holland. Da tyske tropper besatte Holland i maj 1940, måtte familien Frank leve i skjul for nazisterne. Men de blev fundet og sendt i koncentrationslejr. I dagbogen fortæller Anne om sit liv – om kærligheden, frygten og håbet.

Opgaver på: fagbog.gyldendal.dk