Søgeresultater: 72

Fremmed og moderne søger at ændre vores syn på den antikke kulturs efterliv i europæisk civilisation. I dag betragter vi antikken som stivnet tradition, en forbigangen fortid. Men antikken har ikke primært fungeret som udtryk for det etablerede. Derimod har antikken inspireret generationer af europæere, fordi den repræsenterede noget fremmedartet og genstridigt i deres univers. Den antikke erfaring har modsagt mange efterfølgende tidsaldres forestillinger. På den måde kom den til at virke som en kreativt, udfordrende og inspirerende kraft i europæisk kultur. Den udfordrede europæerne ved at vise at det velkendte kunne tænkes anderledes. Antikken var - og er - både fremmed og moderne.

I 1848 blev Europa opslugt i en brandstorm af revolutioner, og frihedsråbet gik som en steppebrand over hele kontinentet. Overalt i de europæiske storbyer – fra Paris til Budapest, fra Berlin til Palermo – gik folket på gaderne, byggede barrikader, råbte slagord og krævede politiske rettigheder og frihed for deres nationale mindretal. Den konservative samfundsorden, der havde holdt stand siden Napoleons fald i 1815, smuldrede nu under den revolutionære flodbølge, og magtbalancen i de eksisterende imperier forrykkedes for altid.

I Renæssancen og humanismens rødder tegner idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen et signalement af den kalejdoskopiske vifte af tanker og idéer, der kommer til udtryk i renæssancen. Her mødes, brydes og forenes en række traditionelle modsætningspar som hedenskab og kristendom, alkymi og videnskab, frihed og slaveri, kætteri og kirke - menneske og Gud. I renæssancen krydser opdagelsesrejsende oceaner og kontinenter, bogtrykkerkunsten skaber en kommunikationsrevolution, naturen romantiseres og mytologiseres, mennesket bliver universets centrum - og ud af denne kulturelle smeltedigel opstår rødderne til den verdens- og menneskeanskuelse, som senere får navnet humanisme. Renæssancen og humanismens rødder afdækker epokens brudflader og paradokser i kontrast til middelalderkirkens og reformationens verdensforsagende træk. Reformationen anskues som et punktum for den europæiske renæssance, men samtidig belyses den egenartede blanding af humanistiske tendenser og reformatoriske bestræbelser, som udspiller sig i Danmark i det 16. århundrede, indtil den lutherske ortodoksi endegyldigt slår igennem.

I "Hitlers krig 1939-1941" skildrer historiker Henning Poulsen de begivenheder, der gik forud for Nazitysklands invasion af Polen, og hvordan krigen i løbet af få år bredte sig til resten af det europæiske kontinent, og hvorfor verden så ud, som den gjorde i 1941.
Den 2. verdenskrig Henning Poulsen (f.1934) er en dansk dr.phil og professor i moderne historie ved Århus Universitet. Bag sig har han en stor samling publikationer, der på forskelligvis beskæftiger sig med den moderne verdens historie.

Den store katastrofe bliver i efteråret 2017 fulgt op af Helvede tur-retur, der tager fat, hvor den første bog slutter. Den nye militære konflikt, der opstod i 1939 og som resulterede i Anden Verdenskrig, skulle vise sig at blive endnu værre end den første – med massemord på civile og en lang række voldsomme begivenheder, der påvirkede hele det europæiske kontinent. I disse to monumentale værker udfolder den prisbelønnede historiker Ian Kershaw på overbevisende vis denne dybt fascinerende periode i europæisk historie. Han beskriver ikke bare de dramatiske og traumatiske begivenheder, men diskuterer også de vanskelige spørgsmål, som er fulgt i krigenes kølvand, og hvis virkninger heraf stadig mærkes den dag i dag.

I folkemunde kaldes tiden mellem 1. og 2. Verdenskrig for mellemkrigstiden. Men som det er tydeligt i Erik Nørgaards serie "Drømmen om verdensrevolutionen", så foregik der en hemmelig, men ikke desto mindre virkelig krig over Europa helt op til 2. Verdenskrigs egentlige begyndelse i september 1939.

"Krigen før krigen" fortæller om et kapitel af Europas historie, der længe lå hen i mørke. I årene 1937-1938 blev en lang række skibe i Nordeuropa – inklusiv Danmark – udsat for sabotage organiseret af den kommunistiske verdensorganisation, Komintern. Hitler brugte disse sabotager som en af de væsentligste grunde til at gå i krig mod Sovjetunionen i 1940. Erik Nørgaard kaster lys over en lang række forbrydelser, sabotager og menneskeskæbner, som historien ellers har glemt. Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

Fire mænd fra det danske mindretal i Tyskland beretter om deres oplevelser i tysk krigstjeneste under anden verdenskrig.

Da det begyndte at trække op til en ny verdenskrig, tog drømmen om en kommunistisk verdensrevolution en ny drejning. Kommunisterne havde fået en ny og meget håndgribelig fjende, som ikke skyede nogen midler for at vinde frem: Nazisternes støtte voksede og voksede i Tyskland, og de tyske kommunister måtte i eksil, hvor de bravt fortsatte kampen for verdensrevolutionen.

"Truslen om krig" er anden bog i Erik Nørgaards serie på fire bind om Komintern – den internationale sammenslutning af kommunister, der sammen forsøgte at udbrede kommunismen til hele verden. Kominterns arbejde i årene mellem den russiske revolution og 2. Verdenskrig havde enorme konsekvenser, selvom mange mennesker er helt uvidende herom.
Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

Jørgen Knudsen følger i denne biografi Georg Brandes hele vejen – rundt om bøgerne, diskussionerne, skandalerne og ikke mindst de mange kvinder, der var en uomgængelig del af hans enorme appetit på livet. G.B. er en velfortalt historie med sans for detaljer – store som små – om en af Danmarks mest fascinerende kulturpersonligheder.

Optændt af Luthers ord førte den både fromme og frygtede Johan Rantzau sin ven Christian 3. til sejr i Grevens Fejde og banede vejen for protestantismen. Gennem den brutale hærfører tegner bogen RANTZAU et malende portræt af Europa mellem middelalder og modernitet.

En fortælling om Europas historie fra ca. 400 f.Kr. til i dag – historiker Lars Hovbakke Sørensen tegner de lange linjer og perspektiver i det, der har præget og formet Europas historie og udvikling. Med vægt på den politiske historie sættes Europas historie ind i et større globalt perspektiv, der kaster lys på, hvordan udviklingen i de øvrige dele af verden har påvirket Europa - og ikke kun omvendt. Ligesom bogen beskriver, hvordan de europæiske folks identitet og nationalitetsfølelse har udviklet sig i med- og modspil med hinanden og med resten af verden.

Rejsen mod Europa – de seneste 200 år er fortællingen om Europas historie fra Wienerkongressen frem til vore dages EU. I 1815 er europakortet så småt faldet på plads med folk, nationer og stater. Industrialiseringen byder på opfindelser, vækst og rigdom – og kummerlige vilkår for en ny arbejderklasse. Videnskaben blomstrer, og det samme gør kulturlivet under La Belle Époque. Denne optimisme bliver indgangen til et rædslernes århundrede med to verdenskrige udkæmpet især på det europæiske kontinent, en kold krig og borgerkrig på Balkan. Historien fortælles bredt med fokus på den betydning, begivenheder, opfindelser og strømninger har haft. Det er en fortælling om hvorfor og hvordan snarere end hvem og hvornår – selv om vi naturligvis møder både helte og skurke. Også i form af den samling af Europa i EU, der tegner fremtiden på godt og ondt. Bogen er den anden af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.