Søgeresultater: 73

I sine to foregående bøger om Europa, Den store katastrofe og Helvede tur-retur, beskrev Ian Kershaw de umådelige rædsler i første halvdel af det 20. århundrede. I denne efterfølger, Gode tider – nye farer, dykker han ned i perioden 1950-1973, som bragte fred og relativ velstand til Europa.

1000 år, der formede Europa og væver verdensdelen sammen i et mentalt, socialt og økonomisk fællesskab. Bogens røde tråd er, at middelalderen både moralsk, politisk, intellektuelt og teknisk danner grundlag for den moderne verden. Det er fortællingen om folkevandringer, vikingetogter, saracenerindfald og korstog, om en ny dynamik, der efter det romerske sammenbrud omformer og nydefinerer europæisk kultur. Om konger og vasaller, kejsere og paver, der kæmper om magten. Om kirke og religion, der gennemsyrer politik og samfund. Om det første store skisma mellem Vest og Øst. Forfatter Steffen Heiberg er bl.a. modtager af H.O. Lange-Prisen 2009 og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelses pris 2009.

Om korstogene, riddere, konger, børn som tog på korstog. Om borgene, som de byggede, Jerusalem og pilgrimme og korsriddere. Dannebrog, Svantevit og meget mere.

Helvede tur-retur tager fat, hvor Den store katastrofe slutter. I denne del af Ian Kershaws storstilede projekt om at skrive Europas historie i det 20. århundrede, beskriver forfatteren udviklingen i Europa efter Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933.

"Hellig krig. Korstog og kulturmøder i middelalderen" belyser alle de centrale aspekter og perspektiver af korstogene i middelalderen, som har haft afgørende betydning for verden i dag både politisk, kulturelt og religiøst. Bogen omhandler bl.a. krigspropaganda, jødeforfølgelser, handelskrig, forbrydelser i Guds navn, nationale myter, fundamentalisme og fjendebilleder, kulturmøder og sameksistens i en multikulturel verden. Bogen kan anvendes til undervisning i religion og historie på gymnasieniveau, men kan i øvrigt læses af alle, der interesserer sig for korstogenes historiske baggrund og betydning. Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

I vor tid har vi oplevet enkeltpersoner, som rådede over et skræmmende arsenal af midler til at overtale, tvinge og dræbe andre mennesker. Hele samfund er blevet forandret, og krige udkæmpet, ofte med nådesløs foragt for de mest grundlæggende normer. I spidsen for disse samfund har der stået ledere, hvis personlighed på en eller anden måde satte dem i stand til at gøre, hvad de ville. Ian Kershaws nye bog er et overbevisende, klarsynet og intellektuelt udfordrende forsøg på at forstå disse herskere, uanset om de har optrådt på den store scene (Lenin, Stalin, Hitler, Mussolini) eller har haft et mere begrænset virkefelt (Tito, Franco). Hvad var det ved disse ledere og den tid, de levede i, som gjorde det muligt for dem at udøve deres magt så hæmningsløst og morderisk? Og hvorfor sluttede denne tid? Som kontrast bruger Kershaw også sine usædvanlige evner til at analysere, hvordan en helt anderledes kreds af ledere anvendte deres magt (Churchill, de Gaulle, Adenauer, Gorbatjov, Thatcher, Kohl).

Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af troens indvirkning på danmarkshistorien – og af diplomatiets veje og vildveje. Peter Svaves missioner belyser de højspændte konflikter mellem katolicisme og lutherdom i et Europa og et Danmark under forandring.

Europa, 1929 og ti år frem: Mens de glade 20’ere går på hæld, og verden er på vej mod en ny krig, har tidens store kulturpersonligheder tilsyneladende andet at tænke på. Jean-Paul Sartre sidder på en café og venter utålmodigt på sin date Simone de Beauvoir. Marlene Dietrich flygter fra et kærlighedsløst ægteskab ind i Berlins natteliv. Far og søn, Thomas og Klaus, lægger arm med hinanden om, hvorvidt det er comme il faut at udleve homoseksualitet i familien Mann. Og Vladimir Nabokov placerer kærlighedsfuldt en sommerfugl for fodenden af sin Veras seng. Ingen af dem aner, at deres bøger snart brændes, og deres kunst vil blive kaldt degenereret. I ''Kærlighed i hadets tid'' folder Florian Illies nogle af tidens største, og skøreste, kærlighedshistorier ud på en mørk baggrund af Europas gryende fascisme. Han tager læseren på en fængslende rejse tilbage i tiden, i intimsfæren af et afgørende årti i Europas historie - som har flere lighedspunkter med vores tid, end vi måske ønsker os. Om forfatteren : Florian Illies (f. 1971) studerede kunsthistorie og nyere historie i Bonn og Oxford. Han var leder af kultursektionen af Frankfurter Allgemeine Zeitung og Die Zeit, forlægger på Rowohlt-forlag, leder af et auktionshus og medstifter af kunstmagasinet 'Monopol'. I dag er Florian Illies freelanceskribent. Han bor i Berlin. I 2012 udkom hans store, internationale succes '1913. Århundredets sommer', som lå over 70 uger på Spiegels bestsellerlisten og er udkommet på 28 sprog.

UD AF RUINERNE er en fascinerende fortælling om det moderne Europas fødsel. Bogen følger visionen om at skabe et forenet Europa. Den giver et nuanceret og dybdegående indblik i den europæiske integrations gennembrud i årene efter Anden Verdenskrig.

På et ødelagt kontinent leder europæere efter fælles løsninger, der fører væk fra verdenskrigenes blodsudgydelser. I Frankrig og Tyskland søger man især efter forslag, der kan erstatte aggressiv nationalisme med forsoning og samarbejde. Løsningen kommer fra en tidligere fransk cognacsælger, Jean Monnet, som foreslår at grundlægge en union for at forhindre nye katastrofer.

I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager bogen med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Uffe Ellemann-Jensen er kaldt Danmarks "mr. Europe", men selv føler han sig først og fremmest som dansker. Han er flere år i træk blevet valgt til "årets dansker".

I "Din egen dag er kort" fortæller han om de oplevelser og indtryk, der har præget hans verdensbillede og hans holdninger. Oplevelser fra over 10 år som udenrigsminister. Indtryk fra opvæksten i et politisk miljø. Og fra møder med dem, der formede udviklingen i den dramatiske periode, da vores verdensbillede gik i opløsning.

Uffe Ellemann-Jensen er født i 1941. Han er cand.polit. og startede en journalistisk karriere i 1967 på Berlingske Aftenavis. I 1970 blev han ansat på TV-avisen, og fra 1975 til '76 var han chefredaktør på Børsen. I 1977 blev han medlem af Folketinget og i 1984 formand for partiet Venstre. Han var Danmarks udenrigsminister fra 1982-93.

"Det var på min morfars gård, jeg blev født i november 1941, i en forrygende snestorm. Jordemoderen var nazist, og sagde: "Sikke en køn lille dreng, han skal da hedde Adolf!". Så mine forældre skyndte sig at finde det danskeste navn, de kunne komme på".

Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebilledet på en mørk tid. Det er det hele tiden den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. højredrejninger, radikaliseringer og populistiske politikere.

Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens demokratier og hvilke faktorer, der havde betydning for, om de brød sammen eller klarede sig – og diskuterer, hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede. Hvad enten det er historien eller nutiden, er der en sammenhæng mellem problemer og deres samtid, som ikke kan isoleres fra diskussionen.