Da Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig i 1950 indgik deres berømte pagt, blev der taget hul på et usædvanligt kapitel i dansk litteraturhistorie. Pagten etableredes, da Bjørnvig i et brev skrev til Blixen, at han ønskede at tjene hende den tid, der var igen. Til gengæld skulle hun gøre ham til en stor digter og et dueligt menneske. Efter den indledende fase, der var præget af dyb samklang mellem de to forfattere, begyndte Blixen at optræde stærkt dominerende over for sin unge ven, som ikke magtede at sige fra. Pagten forvandlede sig derfor til et voldsomt drama, der ikke kun fik betydning for de edsvorne selv, men også for mange af de mennesker, som stod dem nær.
Jørgen Stormgaard har før skrevet om pagten, men manglede dengang adgang til flere vigtige kilder, som siden er blevet tilgængelige. Tiden er derfor inde til at fortælle den fulde historie om det stormfulde venskab, om Bjørnvigs fatale forelskelse i sin nære vens kone, om faderskikkelsen Martin A. Hansen, om Blixens tætte relationer til Jørgen Gustava Brandt og Aage Henriksen og om Blixens og Bjørnvigs liv efter det uundgåelige brud.
Bogen undersøger desuden den litteratur, som fulgte i kølvandet på pagten og blev influeret af den: Ud over Bjørnvigs bog Pagten (1974) foreligger der syv fortællinger fra Blixens hånd, som bedre end noget andet kaster lys over, hvordan hun så sin rolle i den problematiske relation. Blandt andet blev en af hendes største fortællinger, “Den udødelige Historie”, til, mens pagten endnu bestod – og under indflydelse af den.
Historien om pagten lever videre. Teaterforestillinger inspireret af det berømte venskab trækker fulde huse, og der er planer om en filmatisering. Pagten fascinerer og inspirerer fortsat.
