Søgeresultater: 231

Helt tilbage fra den ældste mytologi og op til Guldalderens digte har motivet med en kilde under et træ været noget ganske særligt. Det repræsenterer et tabt paradis, som man længes imod, selve livets udspring og naturens forunderlige frugtbarhed. Mange historier, digte og malerier fortæller om kærlighed, magi og heltedød på dette særlige sted.

Tue og Bodil Gads bog "Ved kilden under træet" har undertitlen "Kapitler af paradisdrømmens historie". Den er inddelt i afsnit med titler som "Djævlebarnet", "De elskendes møde" og "Livets Træ og Livets Kilde", der alle fortæller hver sin eviggyldige historie. Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

En biografi er en fortælling om og en fortolkning af et liv, mener Birgitte Possing. Biografierne er populære, tiltrækker læserne, og mange sluger dem råt. Alligevel er biografigenren ringeagtet, fordi dens metoder er så uigennemskuelige. Ind i biografien baner en vej gennem vildnisset af godt og skidt og giver læsere, kritikere og forfattere nye redskaber til at forstå, hvor meget der er på spil i biografien. Den er en etisk udfordrende og farlig genre, fordi den kan ære og agte, men også fordreje eller ødelægge et menneskes ry.

Biografien er som fortælling, kritik og etisk vidnesbyrd en vigtig del af vores kulturarv. Fra antikken til i dag har den været en del af både historieskrivningen og den litterære portrætkunst. Den ældgamle genre er traditionelt om og af mænd, men har i løbet af den seneste generation også åbnet sig for kvinder.

Birgitte Possing præsenterer her en måde at få hold på det store og uoverskuelige felt. Hun viser, hvordan biografier om statsmænd og politikere, intellektuelle, kulturpersonligheder og oprørere afspejler forskellige kulturhistoriske virkelighedsopfattelser. Hun inddeler biografien i otte arketyper og indkredser hovedstrømningerne i biografiens fortælletraditioner. Gennem analyser af vellykkede såvel som mindre vellykkede biografier viser hun, hvordan vi kan læse biografierne og opsnuse de fælder, der ligger i genren.

Bogen indeholder 10 artikler og har som gennemgående træk de eksistentielle spørgsmål : Hvad er liv? Hvad er lyst? Hvordan hænger liv og lyst sammen? I problematikken indgår synspunkter på æstetik, en kritik af Freud og artikler om henholdsvis naturalisme og impressionisme. Nogle kendte digte analyseres: "Den signede dag" i katolsk og i protestantisk version, "Stabat mater " i forskellige danske oversættelser og Johannes Ewalds "Til Sielen. En Ode".

Bogen udkom første gang i 1987.

Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

En række essays om bl.a. Søren Kierkegaard, Thomas Mann og Harald Kidde, der tilsammen lader en moderne filosofi træde frem. Villy Sørensens synspunkt er, at digtning ikke er fri fantasi, men en form for erkendelse, der udtrykker sig i symboler, men som ikke er mindre dybtgående eller eksakt end f.eks. videnskabelig erkendelse.

„Under alle omstændigheder er denne bog en af de mest inciterende, der længe er skrevet paa dansk, og selv om den paa sine steder mest inciterer til protest saa rummer den i hvert kapitel, ja næsten paa hver side selvstændige konstateringer og formuleringer, der virker ikke blot slaaende, men rammende.“ – Kai Friis Møller

Virginia Woolf holdt i 1928 to forelæsninger på Cambridge University om kvinder og litteratur. Forelæsningerne blev omarbejdet til Eget værelse, der siden er blevet et centralt værk i kvindelitteraturen. Woolf havde talt offentligt om den kvindelige kunstners mulighed for at gøre sig gældende i en mandsverden, og i sin undersøgelse af forholdet mellem kvinder og litteratur understreger hundet umulige i at adskille økonomisk og kunstnerisk uafhængighed: Kvinder skal være økonomisk selvstændige, have 'deres eget værelse' for at kunne skrive. Eget værelse rummer samtidig en række fine og kloge tanker om litteraturens væsen. Bogen er nyoversat af Merete Ries.

"Christa Wolf - en forfatterinde i DDR. Et studie i forholdet mellem værk og samfund" fra 1988 er en undersøgelse af den tyske forfatter Christa Wolfs forfatterskab. Som forfatter er Wolf interessant ikke alene i kraft af hendes bøgers høje litterære kvalitet, men også i kraft af hendes filosofiske ambitioner, der tegner de samfundsmæssige udviklingstendenser, der prægede Østtyskland, DDR, fra 1960’erne og frem. I bogen analyserer Flemming Finn Hansen Wolfs historiebevidsthed og kunstneriske metode i hendes essays.
Flemming Finn Hansen (f. 1956) er ekstern lektor på RUC og forfatter. Hans ph.d.-afhandling blev i 1991 udgivet under titlen "Forfatternes samfundsmæssige stilling og opgaver i DDR i årene 1945-58. Med specielt henblik på den 'ældre' generation af hjemvendte emigrantforfattere og forholdet mellem forfattere, arbejderklasse og kulturpolitik". Hansen har siden udgivet en række artikler og bøger, herunder værket "Christa Wolf - en forfatterinde i DDR".

"Min europæiske kanon" er den perfekte bog til alle dem der gerne vil have en hurtig og kompetent indføring i litteraturens mest berømte tekster.

Fiktion er fantastisk. Den behøver ikke at fortælle en eneste sand historie, men alligevel gør den os klogere på os selv og virkeligheden. Enhver anklage om løgn og latin preller også af, for fiktionsforfattere er frie til at binde os hvad som helst på ærmet. Bare de ikke lyver om det. Fiktion er endda så besnærende, at den ifølge Simona Zetterberg Gjerlevsen, fiktionshungrende pennefører fra Aarhus Universitet, nu dukker op overalt. Men kan det faktum mon risikere at true den fiktion, som ellers skulle være i en klasse for sig ...

Jyllands-Postens kulturredaktion skabte serien af artikler - 50 år - 50 bøger - henover sommeren 2012. Nu kan de læses samlet. Et dommerpanel gennemgik lister over alt, hvad der er udkommet på dansk i perioden 1962-2011, og udvalgte på den baggrund bøger, som har været de vigtigste hvert år. Hver enkelt bog behandles i en journalistisk artikel, hvor vi beder forskellige mennekser vurdere det enkelte værk, og de steder, hvor det har været muligt, har vi naturligvis også talt med forfatteren selv.

Hans far blev landsforvist for oprør mod tronen, han selv lagde sig ud med den etablerede politiske og kulturelle elite og kaldte kristendommen overtro for underklassen. Johan Ludvig Heiberg var en provokerende og kontroversiel skikkelse i sin samtid, mens han af eftertiden er blevet karakteriseret som fornem og arrogant. Han var en af guldalderens mest centrale personligheder og sammen med sin hustru, Johanne Louise Heiberg, udgjorde han den absolutte kulturelle elite i 1800-tallets Danmark. Som direktør for Det Kongelige Teater, forfatter og digter så han det som sin mission at opdrage og danne det danske publikum til at være oplyste kritikere. "Tankens våben. Johan Ludvig Heiberg" er et imponerende hovedværk om Heiberg og hans samtids kulturelle, politiske og åndslige strømninger. Vibeke Schrøder (f. 1949) er en dansk litterat og forfatter. Hun er uddannet mag.art. i nordisk litteratur og har udgivet en lang række bøger inden for dette emne. Mest kendt er bøgerne "Selvrealisation og selvfortolkning i Karen Blixens forfatterskab" fra 1979 og "Tankens våben. Johan Ludvig Heiberg" fra 2001.

"Ser man det under ét, bæres det af – og udtrykker – to hovedtemaer: Et fortabelsestema og et ophøjelsestema. Det, han stræber efter, er temaernes forening i ét og samme værk, i én og samme persons skikkelse. Det var en lyst og last at skrive, og den, han skrev om, skulle have begge dele."

"Den standhaftige tinsoldat" er et langt essay om den legendariske tyske forfatter Thomas Mann. Ulrich Horst Petersen inddrager en lang række interviews af Thomas Mann samt uddrag fra forfatterens værker og sætter hans tanker i relief til skæbneåret 1991, hvor essayet udkom, og Europa og ikke mindst Tysklands fremtid tegnede sig så lyst. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

Da enevælden blev indført i Danmark i 1660, gav det genlyd i alle afkroge af samfundet både i Danmark og resten af Europa. Det satte endvidere gang i en ny litterær bølge af lejlighedsdigte, der af hofdigtere, litterære koryfæer og akademikere blev brugt til at formidle politiske budskaber. Ved at studere disse digte får man et spændende billede af datidens social- og kulturhistorie både inden for og uden for landets grænser. Sebastian Olden-Jørgensen (f. 1964) er en dansk forfatter og lektor i historie ved Københavns Universitet. Han forsker hovedsageligt i dansk historie imellem 1500 og 1700 og har udgivet flere bøger om denne periode.