Søgeresultater: 205

Et unikt indblik i en lærd bevidsthed og en enestående videnskabelig karriere.

MitID er afløser for NemID. Udskiftningen sker på grund af øgede krav til sikkerhed. Det er en langvarig proces der strækker sig over det meste af årene 2022 og 2023. I sit arbejde møder forfatteren mange mennesker som har udfordringer med MitID. Både som privatpersoner og som repræsentanter for en forening eller en mindre virksomhed. Det er ikke altid så klart hvad man skal gøre, og hvor man kan gå hen for at få hjælp. Bogen er tænkt som hjælp til selvhjælp. Bogen er skrevet for at skabe overblik og gøre skiftet til MitID lettere at forstå gennem enkle vejledninger og henvisning til, hvor man kan finde yderligere hjælp. Flere af kapitlerne indeholder vejledninger, som kan følges trin for trin. - Af indholdet: Hvad er MitID? - Hvornår skal jeg have MitID? - Vælg bruger-ID og kode til MitID - Få MitID med NemID - Få MitID med pas - Sådan hjælper du en pårørende med at få MitID - MitID app og øvrige identifikationsmidler - Sådan bestiller jeg et MitID identifikationsmiddel - Kodeviseren kan blive din redning - Når du skal flytte MitID til en ny telefon - Brug af MitID - MitID Erhverv- MitID privat til foreninger og mindre virksomheder- MitID med udenlandsk telefonnummer

Samfundet er i forandring: politik, sociale forhold, økonomi, teknologi, magt, sport og kultur. Skift i tanker, ideer og værdier. Journalistikken i den situation? Forskere fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole giver bud på netop det - i anledning af, at det er 40 år siden, det første hold journalistelever begyndte på en ny, 4-årig uddannelse.

Kan man som forsker fange og fastholde folks opmærksomhed, når man vil fortælle andre mennesker om noget fra sit fag - uden at gå på kompromis med fagligheden? Ja, det kan man! Bogen er skrevet af folk fra videnskab.dk, som nu i fem år med succes har bevist, at det kan lade sig gøre. Hjemmesiden har over 1 million besøg - om måneden! Filosofiprofessor og forsker Vincent F. Hendricks siger i bogen om formidling af forskning: "Du er nødt til at finde ud af, hvad der er nødvendigt at have med, og det skal skrives i et muntert og let sprog uden at være plat. Du skal kunne se din læser og din forskerkollega i øjnene bagefter." Bogen fortæller hvordan. Fagligt og let. Konstruktivt og konkret. Med engagement. Bogen udkommer 16. maj - bestil den nu og få den på udgivelsesdagen.

Vores samtaler efterlader indtryk og aftryk - både de store og de små samtaler. De kan give os ny viden, sjove erkendelser eller rar samhørighed. Det er samtalen, der danner relationen - opbygger de bånd, der eksisterer mellem os. Det er samtalens kvalitet, der bestemmer, hvordan de bånd kommer til at se ud. Du får simple værktøjer til at blive endnu bedre til at tale med andre. De 3 indsatsområder er: KONTAKT - hvad kan du gøre for at få flere relationer. TILLID - hvordan kan du speede tillidsprocessen op, og KVALITET - hvad kan du gøre for at få flere at de gode samtaler. Bogen er nem at gå til og skrevet så vi alle får lyst til at blive klogere på samtalen mellem os mennesker.

En avishistorie om begejstring og bedrag Den avis, der skulle forny den danske dagspresse og bringe journalistikken ind i det 21. århundrede, gik konkurs efter 40 dage og efterlod et morads af gæld og rasende, forsmåede medarbejdere. Samt et mildt sagt blakket rygte hos ejer Peter Linck og chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen. I centrum af begivenhederne stod Peter Linck, avisens stifter. Med en fortid som 80’er-yuppie og ejer af Euroman og Eurowoman, skulle DAGEN være hans adgang til respekt på parnasset. Redskaberne var en psykopatisk charme, speedet energi og almindelig overbudspolitik, som overbeviste selv den mest garvede dybdeborende journalist om projektets troværdighed – selvom alt hvilede på kviksand. Men også chefredaktøren Kresten Schultz Jørgensen spillede ifølge forfatterne med fordækte kort i sin iver efter at bringe sig fri af faderskikkelsen Tøger Seidenfaden, Politikens chefredaktør. Ingen kender DAGEN er en journalistisk afdækning af det nye århundredes første store erhvervsskandale, men også en absurd komedie om plattenslageren og storcharmøren Peter Linck og på sidelinien hans tro væbner Schultz Jørgensen, der farer vild et sted mellem tårnhøje ambitioner og personlig integritet. Nikolaj Thomassen og Mads Brügger var begge ansat på DAGEN i den såkaldte ”gravergruppe” med frie hænder til journalistisk kulegravning. Som en lang række andre unge journalister faldt de for Lincks charme og ideer, og først for sent så de korthuset ramle.

Med analyser af fænomener som selfies, fake news og nudes viser Vincent F. Hendricks og Camilla Mehlsen, hvordan de sociale platforme administrerer tidens fakta, følelser og fortællinger og i praksis kan styre, hvad vi opfatter som sandt og falskt, rigtigt og forkert, grimt og smukt – online såvel som offline.

I dag beretter medierne om nyheder, mens de sker. Og både nationalt og internationalt cirkulerer enorme mængder af tekst, fotos og video døgnet rundt. Nyheder er mere blevet et flow og en løbende proces, end det er et statisk produkt.

Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe.

Robotter og kunstig intelligens har i dag overtaget en mængde funktioner, som mennesker før tog sig af. De står for lagerarbejdet hos Amazon, og de kan holde øje med, hvad du lægger ud på Instagram og Facebook. Men de er også i stigende grad flyttet ind på hospitaler og advokatkontorer, de bevæger sig rundt i trafikken og er så småt begyndt at flytte ind i vores private hjem. Her skal de kunne omgås og forholde sig til mennesker – de skal kort sagt have situationsfornemmelse. Det stiller særlige krav til deres sociale intelligens. Thomas Bolander undersøger, hvad der skal til for at give fremtidens systemer med kunstig intelligens sociale evner, så de kan indgå i et frugtbart samspil med mennesker. Det kræver et dybere kig ned i sociale aspekter af ikke bare den kunstige, men også den menneskelige intelligens.

Børn og sociale medier er dagligt til debat på skoler, i forældregrupper, i hjemmene og ikke mindst i medierne. For børn og unge færdes hjemmevant på sociale medier, altimens forældre og lærere forsøger at følge med.

Bogen er den første forældreguide, der ikke kun giver et indblik i det liv, børn og unge lever på sociale medier men også giver viden, gode råd og cases, så forældre og voksne på skoler etc er klædt på til både samtaler, regler og forståelse.

Bogen bygger på forfatterens mange års erfaring som rådgiver i kommunikation og sociale medier samt over 100 interviews med børn og unge - et arbejde, der blev indledt da forfatterens egne børn havde dårlige oplevelser på sociale medier.

Børn & Sociale medier er opdelt i temaer som:
Overvejelser og dilemmaer for forældre, skoler etc.
De mest populære sociale medier
Mobning, grupper og hård tone på sociale medier
Digital sikkerhed og registrering/ tillid og adfærd
Deling af nøgenbilleder
Pædofile, krænkere og risikoadfærd
Nærvær, selvværd, spejling, selfies

Bogen er skrevet af forfatter og journalist, Lykke Møller Kristensen, der som uddannelseschef og kommunikationsrådgiver har arbejdet indgående med sociale medier i 9 år og i dag holder foredrag og underviser i emnet over hele landet.
Hun bruges desuden ofte som ekspert i medierne om emnet.

Uddrag af lektørudtalelse:
”Bogen er velskrevet i et fint og enkelt sprog, uden at tale ned til forældrene. Den har en god opdeling af de forskellige emner og en fin og relevant gennemgang af de mest populære medier. Dens fokus er ikke at forbyde sociale medier men at møde de unge der, hvor de er. Det er en yderst aktuel bog i sær i kraft af afsnittet om deling af billeder og i særdeleshed nøgenbilleder.”