Søgeresultater: 204

Hvordan danner og uddanner vi børn og unge til at leve meningsfulde og gode liv i en digitaliseret samtid? En designtilgang til teknologiforståelse besvarer dette spørgsmål ved at give en faglig indsigt i digitalt design og digital myndiggørelse. Bogens hovedargument er, at alle elever gennem uddannelse skal have mulighed for at medskabe den fremtid, der opstår gennem design af digitale teknologier. Det indbefatter en kritisk, konstruktiv og nysgerrig stillingtagen til teknologi. Bogens første del handler om, hvordan vi kan tale meningsfuldt om digital teknologi i undervisningen, og beskriver den udfordring, som elever, lærere og uddannelsesinstitutioner står over for. Anden og tredje del fokuserer på henholdsvis at sætte elever i stand til selv at designe digitale artefakter (digitalt design) og at give elever en forståelse for de digitale artefakter, som andre har designet (digital myndiggørelse). Gennem designprocessen kan eleverne lære at arbejde med komplekse problemer og konstruere med digital teknologi ud fra egne intentioner og under hensyntagen til de mennesker, der skal bruge teknologien. Gennem analyser af teknologier, som andre har designet, klædes eleverne på til at forstå, hvordan teknologi bruges, hvilken intentionalitet den indeholder, og hvilken betydning den har for individer, fællesskaber og samfund. En designtilgang til teknologiforståelse bidrager således med en forståelse af digitalt design og digital myndiggørelse og sigter mod at skabe et solidt fundament, på hvilket teknologiforståelsesfagligheden i undervisningen kan opbygges og kvalificeres.

En videnskabsmand sagde engang, at Salmonsens Konversationsleksikon gjorde de fleste andre bøger overflødige. Det hævdede forlaget i hvert fald i sit salgsmateriale i 1893. Og encyklopædierne solgte hurtigere, end de kunne skrives. Viden blev mere folkelig, da det nu var økonomisk muligt – og lidt trendy – at pynte stuen med et opslagsværk i 20-30 bind. Man kom ikke bare fra et hjem med klaver, men også fra et hjem med leksikon. De franske, engelske og tyske opslagsværker kunne sættes i kælderen, for Danmark havde fået sit eget. Encyklopædiernes historie er fortællingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig få folk op i det røde felt.

Børns liv og leg med medier handler om, hvorfor vi som voksne er nødt til at forholde os engageret og nuanceret til børns brug af medier. Bogen giver et bud på, hvad det er for nogle børn, man møder i vuggestue, børnehave og fritidstilbud i dag, hvilken rolle medierne spiller for deres leg og læring, og hvordan man som pædagog kan forholde sig åbent og konstruktivt til børns brug af medier.

Kommunikation fra afsender til modtager har ændret sig - især efter sociale mediers indtog i Danmark. Det betyder, at den måde, interesseorganisationen og kommunikatøren skal kommunikere på, også har ændret sig, hvis de vil have resultater. Du skal udnytte de muligheder, sociale og digitale medier giver, fordi det er den optimale måde at smøre tandhjulene i dine klassiske kommunikationsdiscipliner, så du får effekten.

Det offentlige Danmark indsamler og bruger personoplysninger fra danskerne i et omfang som aldrig før. Vores data bliver brugt til at hindre snyd med de offentlige kasser, til at give os ordentlig behandling i sundhedsvæsenet og sikre bedre efterforskning hos politiet. Samtidig er beslutningsprocesserne i stigende grad baseret på algoritmer med minimal gennemsigtighed. Men hvad betyder det for demokratiet, når staten og kommunerne ved alt om os, og forvaltningen bliver mere uigennemskuelig? Og kan vi leve med, at staten også får indsigt i, hvor vi opholder os, og hvem vi mødes med?

Takket være vores smartphones og al mulig anden digital kommunikation kommer der flere tegn til verden end nogensinde før. Vi er altid tilgængelige for hinanden og udveksler dagligt utallige ord, emojier og billeder – og det er ofte nærmest umuligt at skelne de ægte visuelle fremstillinger fra de manipulerede. Derfor er semiotikken – videnskaben om tegn – så vigtig. For tegn er essentielle for vores bevidsthed og individualitet; de er unikt menneskelige og udgør den lim, der binder vores samfund sammen. Men for de fleste af os gælder det, at vores semiotiske evner ikke er nær så udviklede som den teknik, der har muliggjort tegnenes mangfoldighed, og vi er hverken dannet eller uddannet til at håndtere eller orientere os i denne jungle af analoge, konventionelle og situationelle tegn, som alle sammen kræver sansning, tydning og tolkning. Men der er hjælp at hente i Om tegn af Ole Togeby, professor emeritus i nordisk sprog ved Aarhus Universitet, der blandt andet stiller spørgsmålet, om et billede siger mere end tusind ord.

"Factfulness" handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er.
Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande?
I "Factfulness" forklarer Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid.

"En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst – en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." – Bill Gates Hans Rosling blev født i Sverige i 1948 og var uddannet læge. Fra 1997 var han professor i international sundhed på Karolinska Instituttet. Hans Rosling er blevet udnævnt af TIME som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer, og hans TED Talks er samlet blevet set mere end 20 millioner gange. Hans Rosling har skrevet denne bog sammen med sin søn og svigerdatter, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, som fortsætter arbejdet gennem den succesrige Gapminder Foundation. Hans Rosling døde af kræft i februar 2017.

Bogen vil kort og godt gøre læseren til ekspert i kunsten at skrive og svare på beskeder uden stress og frustrationer.

Vores bogkultur oplever store omvæltninger på et støjende mediemarked. Bogmennesker fra 2016 er en bog om, hvad litteraturen kan.

I 100 essays fortæller litteraturprofessor Hans Hertel om bøger i sit eget liv og om bøgernes liv i den store verden frem til 2010’erne – med biblioteksaktivister og bognørder i front mod biblioteksslagtere og fjender af ”papirbogen”.

Her er portrætter af kritikere og forskere fra Georg Brandes til dagens formidlere, af det 20. århundredes store forlæggere, af boghandlere og bogens andre aktører. Og her er personlige essays om litteraturhistoriens nytte og læsningens glæder, fra Odysseen og Dekameron til Henry Miller og forbudte klassikere, dyrket af en illegal kvinde-læsekreds under det iranske præstestyre.

Tonen er optimistisk. Bogverdenen har masser af problemer, men skal nok tumle de mange nye mediemuligheder. Det afgørende er passionen – for litteratur og bøger.

Alt i denne bog er baseret på at arbejde med lagblandinger i den ene eller den anden form, og der er utrolig mange muligheder for at arbejde med lagblandinger i Photoshop CC 2017. Tips og info, du tit kommer til at bruge Bogen starter med et kapitel, som gennemgår nogle praktiske informationer og nogle grundlæggende tips og tricks, som vil gøre dit arbejde med lagblandinger nemmere senere i bogen. Billederne i bogen Efter dette indledende kapitel, får du en gennemgang af, hvordan du uden omkostninger henter billeder på internettet, du kan bruge, som du vil fra tre store billeddatabaser med masser af flotte billeder i høj kvalitet. Kapitel om teksturer Teksturer bruges meget sammen med lagblandinger, så derfor får du et kapitel, som beskriver, hvordan og hvor du kan downloade teksturer uden det koster noget, samt hvordan du selv opretter teksturer i praksis. Grundigt kapitel om lagblandinger Derefter kommer det til at handle om lagblandinger i mange kapitler, hvor du starter med en teknisk gennemgang af de enkelte lagblandinger og deres kendetegn. Lagtyper med fede effekter Næste kapitel i bogen handler om lagtyper, som indeholder automatiserede effekter, du kan bruge på et eller flere lag og justere dem manuelt – flere lagtyper indeholder også lagblandinger, som kan påvirke lagtypens effekt. Lagblandinger i Lightroom CC Du kan ikke bruge lagblandinger i Lightroom CC, men du kan sende en kopi af et billede fra Lightroom CC til Photoshop CC 2017 og redigere billedet med lagblandinger der.

Hvordan tænker journalister? Hvordan gør de? Det fortæller de to erfarne journalister om. Om at finde historien, vinkle, strukturere, skrive i et sprog, som når målgruppen. Metoder bag spørgeteknik, coaching og redigering er de også igennem. Konkret. Mange gode råd.

Den klassiske måde at skrive nyheder på ligger som en solid hovedstrøm, men der har altid været på mod- og understrømme. Ikke kun som historisk fænomen – alle stilarterne er også i brug hos dagens journalister, og bogen bliver på den måde også en moderne værktøjskasse for skrivende væsener.