Søgeresultater: 8

Tiden efter Anden Verdenskrig var hård og sammenbidt, men også præget af behov for fælles kulturoplevelser. Ikke mindst omkring radioen. Det lyder måske underligt i en tid med avanceret TV og iPads. Men mange danskere født omkring 1950 og tidligere mindes radioglæderne og tiden, hvor sangkor, orkestre, teatergrupper m.m. blomstrede. 1950’erne blev Børneradioens, ja i det hele taget radioens, guldalder. Hos børnene steg forventningerne, når der klokken 16.20 blev sagt: ”Goddag, allesammen!” Især hørespillene kunne samle børn og unge, ofte også voksne. Bogens forfatter mindes personlige radioglæder og udviklingen af et sangkor og bornholmske teaterglæder. Forfatteren har samlet oplysninger i Danmarks Radios arkiv og interviewede engang radioens tidligere ’Onkel Kai’. Dr.med. Henning Kirk fortæller om sin tid som Juniorscenedreng, og maleren Bent Katzeff fortæller om oplevelser i Børneradioens maleklub. Blandt citaterne i ’Efterord og eftertanke’ fremhæves især skuespilleren Vigga Bros meninger som stærke udtryk for børnekulturens betydning for menneskers udvikling.

I slutningen af det 20. århundrede troede de fleste, at radioen ville blive fortidens medium i kraft af web-mediets sejrsgang. Men i dag lever radioen i bedste velgående på nye præmisser, og den er med stor succes blevet integreret i det 21. århundredes digitale medieplatforme. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver består af en række nedslag i radioens sammensatte historie, som den har udfoldet sig i Danmark siden begyndelsen af det 20. århundrede. Tilsammen danner bidragene en anderledes kulturhistorie, der afdækker lydens og lytningens rolle i det moderne Danmark lige fra, hvordan radioen skabte nye musikalske og journalistiske genrer til, hvordan Danmarks Radio kom til at indtage en nøglerolle i et demokratisk samfund under store forandringer. Og - måske vigtigst af alt - afslører bogen, hvem der kan tage æren af at være den første dj, der præsenterede danskerne for The Beatles. I denne indføring i Danmarks radiohistorie anlægger bogens forskere ikke kun et tilbageskuende blik. De udfolder også radioens rolle på det 21. århundredes digitale scene: Takket være podcasts og web-radio har vi ikke blot fået nye lyttevaner, vi har også fået adgang til mange af fortidens radioudsendelser og dermed til en helt ny og glemt del af vores kulturarv, hvis stemmer langt om længe er blevet tilgængelige. Både radioens nutid og dens fortid er forandret. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver stiller skarpt på et medie, vi troede, vi kendte.

Børn og sociale medier er dagligt til debat på skoler, i forældregrupper, i hjemmene og ikke mindst i medierne. For børn og unge færdes hjemmevant på sociale medier, altimens forældre og lærere forsøger at følge med.

Bogen er den første forældreguide, der ikke kun giver et indblik i det liv, børn og unge lever på sociale medier men også giver viden, gode råd og cases, så forældre og voksne på skoler etc er klædt på til både samtaler, regler og forståelse.

Bogen bygger på forfatterens mange års erfaring som rådgiver i kommunikation og sociale medier samt over 100 interviews med børn og unge - et arbejde, der blev indledt da forfatterens egne børn havde dårlige oplevelser på sociale medier.

Børn & Sociale medier er opdelt i temaer som:
Overvejelser og dilemmaer for forældre, skoler etc.
De mest populære sociale medier
Mobning, grupper og hård tone på sociale medier
Digital sikkerhed og registrering/ tillid og adfærd
Deling af nøgenbilleder
Pædofile, krænkere og risikoadfærd
Nærvær, selvværd, spejling, selfies

Bogen er skrevet af forfatter og journalist, Lykke Møller Kristensen, der som uddannelseschef og kommunikationsrådgiver har arbejdet indgående med sociale medier i 9 år og i dag holder foredrag og underviser i emnet over hele landet.
Hun bruges desuden ofte som ekspert i medierne om emnet.

Uddrag af lektørudtalelse:
”Bogen er velskrevet i et fint og enkelt sprog, uden at tale ned til forældrene. Den har en god opdeling af de forskellige emner og en fin og relevant gennemgang af de mest populære medier. Dens fokus er ikke at forbyde sociale medier men at møde de unge der, hvor de er. Det er en yderst aktuel bog i sær i kraft af afsnittet om deling af billeder og i særdeleshed nøgenbilleder.”

Der findes mange forskellige slags forskere. Biologer, teologer og litterater for blot at nævne et par stykker. De studerer vidt forskellige genstande og problemer. Men til deres undersøgelser bruger de alle en form for metode til at afgrænse og definere den måde, de udfører deres forskning på: enten den kvantitative metode eller den kvalitative. De to metoder medfører to vidt forskellige tilgange til forskernes materiale. Siden 1980'erne har det typisk været forskere inden for humaniora og de mellemlange uddannelser, der har benyttet sig af den kvalitative metode. Deres emne kræver ofte mere indlevelse, end den kvantitative metode kan tilbyde. I de seneste år har den imidlertid også vundet indpas i de tidligere højborge for kvantitativ forskning som sundheds- og samfundsvidenskab. Men spørgsmålet er, om den kvalitative metode i den proces nu er begyndt at ligne den kvantitative, som den ellers opstod som et alternativ til?

DE BESATTE er den ufortalte historie om Flemming Roses afsked med Jyllands-Posten efter seks år med sindelagskontrol, håndhævet af bladhusets øverste ledelse. I en insiderberetning, der vil forarge og forbløffe, bryder han tavsheden om tyranniet på Rådhuspladsen og fortæller om håndfæstningen, der i otte punkter opmålte ytringsfriheden for landets mest kendte udlandsredaktør, under trusler om fyring. DE BESATTE er et drama om magt, medier og mennesker i en terrortid. Men det er også en eftertænksom bog til alle dem, der troede, det sidste ord var sagt om Muhammedkrisen. Med afsæt i sine personlige oplevelser på en avis under pres blotlægger Flemming Rose de sande dilemmaer bag de tyndslidte publicistiske idealer, og han spørger, om det frie ord virkelig trives, når det med simple midler kan lykkes fanatikere at vende en avis mod sig selv.

"Liv og lærdom" er en litterær-faglig selvbiografi fortalt af den anerkendte litteraturforsker F.J. Billeskov Jansen. Værket er et af hans sene, opsamlende arbejder, hvori han formidler dele af dansk videnskabs historie og afslutter med en selvbiografisk professionel skildring. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Dette hæfte tager afsæt i positive oplevelser og glæder med digitale medier i familielivet. Det anviser nogle helt konkrete og praktiske forslag til samvær med og rammer for børn i relation til mediebrug, primært brugen af iPads. Hæftets forslag til aktiviteter henvender sig til forældre med børn i 0-6-årsalderen, og der er fokus på leg, nærvær, fællesskab, udvikling og trivsel. Det handler om at hygge sig sammen, at grine sammen og at skabe sammen.