Søgeresultater: 911

150 år efter nationernes endelige sammenslutning ånder alt omsider fred og idyl. Der er ikke længere krig, og aggressioner findes ikke. Mennesket er endelig befriet fra sin elendighed ved hjælp af særlige behandlinger, der blandt andet involverer indoktrinering. Det eneste mennesket skal opgive for denne tilstand af tilfredshed, er deres selvstændighed. Storcomputeren har total kontrol over alle individer – indtil hovedpersonen, Li RK35M4419, begynder at opleve en selvstændighedstrang og tager kampen op imod undertrykkelsen.

Den amerikanske forfatter Ira Levin (1929-2007) skrev en række kendte og populære romaner. Særligt blev han kendt for de af hans romaner, som blev filmatiseret, heriblandt "Rosemarys baby" og "De lydige koner fra Stepford". Ud over sine romaner skrev Levin også manuskripter til teaterforestillinger, der blev opført på Broadway i New York.

I år 4693 er Jorden så nedslidt og udpint, at den ikke længere er beboelig for mennesker, og dens befolkning forlader den hastigt på overfyldte rumskibe. Fey arbejder som luder på et elektronisk bordel i en verden, hvor krop, følelse og intellekt holdes skarpt adskilt. Samtidig følger bogen politikeren Tukhalele og de fire besætningsmedlemmer på rumskibet Jezabel II.

Luderen fra Gomorra er første bind i serien Rummet uden tid, som Inge Eriksen modtog Science Fiction Cirklens litteraturpris for i 1986.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Om mindre end halvtreds år ser verden stadig ud, som vi kender den. Tiden går, klokken slår, mens enden nærmer sig med hastige skridt. En lille og magtfuld elite ved, hvad fremtiden bringer. De forbereder sig på den. De gør deres bedste for at beskytte os. De sætter en plan i værk, som vil ændre alt. En plan, som vil føre til tilintetgørelse. En plan, som vil føre menneskeheden ned under jorden. Nu bliver siloens historie skrevet. Nu begynder vores fremtid. Skift er andet bind i bestseller-forfatteren Hugh Howeys Silo-serie, en spændingsfyldt fortælling om sandhed og løgne, kamp for overlevelse og jagt efter frihed.

Opfølgeren til Frank Herberts massive succesroman Dune. Profeten på Dune fortsætter historien om Paul Atreides, bedre kendt – og frygtet – som manden døbt Muad'Dib. Som kejser over universet besidder han mere magt, end en enkelt mand nogensinde var beregnet til at have. Tilbedt som et religiøst ikon står Paul over for truslen fra de fjender, han fordrev, da han overtog tronen – og en sammensværgelse, der blev til inden for hans egen indflydelsessfære. Og da Huset Atreides begynder at smuldre, trues hans elsker, Chani, og dermed den ufødte arving til hans families dynasti. Frank Herbert (1920-86) blev født i Tacoma, Washington, og arbejdede som journalist og senere som redaktør for en række aviser, inden han blev fuldtidsforfatter. Hans første science fiction-historie blev publiceret i 1952, og i de følgende år udgav han en lang række noveller og romaner. Dune udkom i 1965 og blev det første af seks værker i sagaen om ørkenplaneten Arrakis. Sagaens tematisering af ressourceknaphed, geopolitik og planetarisk økologi har gjort den til en forløber for nutidens cli-fi og det aktuelle fokus på klimaforandringer. Efter Herberts død har hans søn, Brian Herbert og forfatteren Kevin J. Anderson, skrevet en lang række romaner inden for Dune-universet. Herberts omfattende øvrige forfatterskab spænder bredt, men til de mest læseværdige værker hører blandt andre romanerne The Green Brain (1965) og specielt Hellstrom’s Hive (1973), der begge tematiserer menneskets prekære forhold til naturen og den aktuelle planetariske situation.

Den drikfældige fotograf Ainukka Heikkinen skal i år 2057 følge og dokumentere en ekspedition, hvis opgave det er, at finde plantearter til produktion af mere anti-virus mod den ulmende Virus B som med mellemrum hærger Europa og dele af resten af verden. Turen er finansieret af en paramilitær sikkerhedskoncern i samarbejde med New National Geographic. Det lille hold ankommer til et område i en russisk region hvor en abnorm vegetation, og muteret dyreliv spreder sig hastigt. Ainukka opdager en skjult agenda, og hun må kæmpe sig igennem en brutal verden af fysiske og morderiske forhindringer. Hun klarer sig med nød og næppe igennem, og møder et mystisk væsen fra en anden verden. Ainukka må sande at hun for altid er forandret – både sjæleligt og fysisk. ”TROPIKA - Ainukka Heikkinens forandring” handler om længsel, ærgerrighed, forræderi og kampen for overlevelse i et strabadsfyldt tropemiljø, omgærdet af sære skabninger, svævende byer, kamprobotter og blå, lysende solkugler. Et actioneventyr som ender i både destruktion og oprejsning.

Både USA's og Sovjets ledere vil bløde den kolde krig op, da en provokation fra Kina får de to landes automatiserede våbensystemer til at begynde en atomkrig. I ruinerne af New York samles en lille flok overlevende, som beslutter at bruge deres sidste tid på at redde verden fra den sikre undergang. Som Gruppe Lilleput kæmper de sig gennem ødemarken i kamp for freden.

Paul Annendale har taget sine to små børn og sin kæreste Jenny med til den lille bjerglandsby Black River i New England for at holde ferie. Men de opdager hurtigt, at der er noget helt galt i den lille by, hvor indbyggerne opfører sig, som var de fra forstanden. Hvad ingen ved er, at byens indbyggere er blevet brugt som forsøgskaniner i et projekt, der går ud på at fratage mennesker deres frie vilje. Bag projektet står en gruppe kyniske, magtbegærlige pengemænd, som ikke har tænkt sig at lade sig standse af noget. Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.

Stort er godt – så større må være bedre! Sådan tænker mange folk i H. G. Wells’ roman, og det er måske overraskende, at Wells tilsyneladende er enige med dem. I al fald har han stor medfølelse med sine kæmpemennesker, og ikke meget sympati for den populistiske bevægelse der vil have dem fjernet fra Jordens overflade. Det hele begyndte ellers relativt uskyldigt, med to verdensfjerne forskeres eksperimenter. Da de skulle afprøve deres nye vidundermiddel, ville de gøre det under kontrollerede former, på en forsøgsgård langt ude på landet. Men de havde ikke regnet med den menneskelige dumhed og inkompetence, og før de vidste af det, var der sket skæbnesvangre udslip…

Vandenbergs mission: at lede efter forsvundne rumfærger. Ikke en nem opgave selv under de bedste vilkår, og da de støder på nogle af de savnede fartøjer, må de erfare, at besætningerne ikke længere er helt menneskelige. For Jane kompliceres situationen yderligere, da hun erfarer, at hendes forældre i virkeligheden er hendes kidnappere. FBI har infiltreret rumfærgen for at efterforske Williams potentielle indblanding i børneporno og narkosalg, og deres kolleger på jorden er netop faldet over hendes "forældres" navne.

Uddrag af bogen: „Jens Thorstrup trådte længere frem. Det var ikke noget behageligt syn. Det var lig aldrig, men dette her var langt det værste, han havde oplevet. Kroppen bestod kun af indtørret hud og knogler, hvis konturer tydeligt kunne ses. Hvis den afdøde så bare havde haft et uskyldigt fredfyldt ansigt, kunne Thorstrup have levet med, at manden formentlig var død af sult et sted. Men hovedet var vredet bagover, og munden stod åben, som om hans sidste skrig endnu ikke var ophørt. Øjnene var sunket langt tilbage, så kun et kranium omtrukket med læderagtig tørret hud udgjorde ansigtet. Det var komplet umuligt at identificere personen ud fra udseendet alene.“

Kan en kunstig intelligens forhindre tredje verdenskrig? Året er 1999, men ikke det 1999 vi kender. I denne verden er Sovjet ikke gået i opløsning, og den kolde krig er fortsat som hidtil. Til gengæld er teknologien gået fremad, og man har bygget en supercomputer, der styrer alle de administrative computere i den vestlige verden. Denne ”datakoordinator” bygger også videre på sig selv og har, uden at det var planlagt, opnået bevidsthed. Den er anbragt på en rumstation, hvor den bliver holdt vedlige af et blandet hold af videnskabsfolk og teknikere – heriblandt en datapsykolog, en programmør og en meget snakkesalig papegøje. Datakoordinatoren er et fælles internationalt projekt, men da spændingerne mellem USA og Sovjet spidser til, overtager den amerikanske præsident styringen. Tanken er at dominere Sovjet, om nødvendigt med atomvåben. Men alle styringssystemer går gennem datakoordinatoren, og den kunstige intelligens er programmeret til at handle til menneskehedens bedste, ikke en enkelt nations. Så præsidenten får kam til sit hår. Romanen er skrevet i firserne, da en atomkrig var en meget virkelig og overhængende trussel, og det præger naturligvis bogen. Men samtidig tager den fat på store filosofiske problemer – både diskussionen af hvad intelligens og bevidsthed egentlig er, og diskussionen om hvorvidt verden bliver bedre hvis vi lader computerne regere os. Dermed er den stadig aktuel i en verden, hvor de internationale spændinger er i tiltagen, og vi tilsyneladende har overladt mere og mere til netop computere og netværker.

De fem science fiction-noveller i Technomania udspiller sig i den nære eller lidt fjernere fremtid og holder sig inden for forholdsvis realistiske spor. Novellerne tager afsæt i teknologiske og medicinske landvindinger, som allerede i dag synes at være inden for rækkevidde. Andre fænomener i bogen er mere fremmedartede for dagens samfund, men kan ikke teoretisk afvises. Novellerne fører læseren gennem forskellige miljøer, hvor der bl.a. optræder robotter, minidroner, avancerede skærme, alskens automatiseringer og ikke mindst forskellige former for bearbejdelse af tanker, hukommelse, sanser og bevidsthed samt kropsforbedringer og livsforlængelse på godt og ondt. Novellerne berører også normer og opfattelser, som ikke er hverdagskost i nutidens samfund, og flere gisninger om den globale udvikling. Stilen læner sig i retning af det underfundige med filosofiske undertoner. Uddrag af bogen På vej hjem fra møbelfabrikken kom han somme tider ud for, at en bus blev tømt for mennesker ved næste stoppested, hvis en hveps havde forvildet sig ind i den. Passagererne ikke bare viftede, de fægtede med både arme og ben ude på gaden, da de troede sig forfulgt af de små skabninger. Myndighederne talte om en psykisk epidemi, en omsiggribende fobi, og roden til dette onde, skulle naturligvis søges i udlandet. Der måtte være tale om en hallucinatorisk virkende, syntetisk skabt virus eller dumping af genmanipulerede frø, som var blevet optaget i fødekæden. Mistanken rettede sig især mod rismarkerne. Der var konstateret deforme korn i stor stil. Myndighederne var ved at undersøge sagen nøje. Samtidig kommanderede man befolkningen til at udvise disciplin og pligtfølelse og fortsætte dagligdagen som hidtil, det vil sige før epidemien brød ud. Folk flygtede stadig fra insekterne. Om forfatteren Kim Foss indledte sit forfatterskab tidligt med en lang række bidrag til lyriktidsskriftet Hvedekorn. Siden fulgte udgivelse af både digtsamlinger, noveller og romaner. Undervejs fandt flere noveller vej til antologier, dels Nordiske Noveller i 1990’erne, dels Science Fiction Cirklens årlige antologi, Under Overfladen. Dette inspirerede til yderligere fordybelse i science fiction. Resultatet er bogen Technomania, hans første selvstændige udgivelse inden for genren.