Søgeresultater: 810

Bogen tager sin begyndelse i år 28 efter verdensfreden. Vi befinder os i Den Europæiske Region Nord, der er opstået efter Den Europæiske Union brød sammen. Regionen styres egenrådigt af PARTIET som gennem motivatoren, en højt udviklet chip som alle får indopereret, dirigerer menneskers tanker og handlinger. I regionen er alle bosat i byzoner, de udvælges til på baggrund af deres gener, livs- og karriereplaner. Motivatoren sikrer imidlertid at ingen stiller spørgsmål og heller ikke ved at kvinder, der udvælges til at blive mødre, overdrager deres børn til kostskolerne, når de fylder tre år. Historiens omdrejningspunkt er Sara og Lars, to unge der første gang møder hinanden på en kostskole. En dag holder Lars’ motivator op med at fungere, men i stedet for blot at få en ny (som man normalt gør) har han lyst til at finde ud af, hvad det er at være sig selv. Snart går det op for ham, at det er umuligt at blive på skolen når motivatoren ikke virker. Systemet tildeler herefter Lars prædikatet kode 2112. En betegnelse for de flygtende eller skyggerne. Også Sara lader sig forsvinde for at finde Lars. Historien skildrer nu, hvordan de to hver især klarer sig. Undervejs møder de de frie, en gruppe voksne der lever udenfor byzonerne, og som ikke vil blande sig i hvad der foregår i regionen. Bo Frisov (f. 1959) er uddannet pædagog og har blandt andet arbejdet med børn og unge med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Kode 2112 - Skyggerne er hans første roman.

Romanen bag filmen "Blade Runner".

Året er 1992 og jorden er forurenet af radioaktivt støv efter en altødelæggende verdenskrig. Jorden er gold og affolket, og der hæges om det sparsomme ægte menneskeliv, der er tilbage. Rick Deckard får til opgave at eliminere syv bortløbne, højtudviklede androider, der alle ligner mennesker til forveksling. Undervejs forelsker Rick sig i en af de syv androider, men hvad er ægte og hvad er falsk? Det bliver en rejse, der ændrer Ricks liv. Philip K. Dick (1928-1982) var en amerikansk science fiction-forfatter, hvis romaner har haft en enorm indflydelse på science fiction-genren inden for både film og litteratur. Hans mest kendte roman er "Drømmer androider om elektriske får?", som i 1982 blev filmatiseret under titlen "Blade Runner".

I denne samling med 18 noveller af Gudrun Østergaard kommer vi langt omkring i tid og rum, men altid med et blik på menneskelige relationer. Tidsfordærv viser spejlinger af aktuelle samfundspolitiske emner såvel som almenmenneskelige motiver. Temaerne spænder bredt: fra kolonialisering af fremmede planeter og angst for det fremmede til børnepasningsordninger og kønsroller. Disse science fiction-fortællinger giver os et andet blik på vores nutid og de valg den er fuld af.

En novellesamling med spændende, uhyggelige og fantastiske historier.

Året er 1969. Andreas er familiefar og forsørger, men har stadigt sværere ved at klare sit job under pres fra en chef, der vil erstatte ham med en computer. Hans to børn virker mere og mere fremmede, og han bliver konstant pålagt nye skatter, mens han bombarderes med meningsløs underholdning. Hans tilværelse kommer i skred på en helt ny måde, da en trussel om atomkrig får de fleste europæere til at lade sig evakuere. Hans familie er blandt de få, der er ladt tilbage i Europas døende storbyer. Romanen handler om hvordan man overlever i et København uden vand og elektricitet, hvordan man må kæmpe for sin families liv mod sygdomme, sult og hærgende bander - og truslen fra en ny redningsmand der kræver fuldstændig underkastelse.

Længe efter at Jorden har gennemlevet et økologisk sammenbrud, er hele menneskeheden forsamlet i en gigantisk, underjordisk by. Næsten ingen ved hvordan verden i virkeligheden hænger sammen, og tror at byen er alt hvad der findes. Det er et samfund under kraftigt økologisk pres, for ressourcerne er svindende, og befolkningstallet stiger fortsat. Der er strenge fødselskvoter, og børn der falder udenfor – de såkaldte ”lykkebørn” – frister en kummerlig tilværelse, indtil de fanges af politiet og bliver henrettet. Den mest opfindsomme af lykkebørnene er Kaninen, der narrer myndighederne så ofte, at han er blevet helten i en populær tv-serie. Mens den suppe, som alle lovlige borgere lever af, bliver tyndere og tyndere, bombarderer den gamle dame, Tante Kluk, dem med propaganda for at få dem til at forholde sig passive, ikke have sex og ikke tænke selvstændigt. Men da pigen Bi-P bliver gravid med Kaninen, og styret samtidig strammer kursen overfor befolkningen, er flugt den eneste mulighed. Det bliver en hæsblæsende tur gennem byens lange underjordiske tunneler, i kamp mod sikkerhedsrobotter, rotter og stikkere. Og hvis Bi-P og Kaninen så endelig når uden for byen – finder de så en verden de kan leve i?

Den unge videnskabsmand dr. phil Jens Rønning fremsætter en teori om, at Danmark snart vil blive ramt af en ny istid, der vil gøre landet ubeboeligt. Han bliver undsagt af sine forskerkollegaer og lagt for had af stærke kræfter, der vil have tingene til at fortsætte præcis, som de plejer. Rønning må snart flygte fra både pressen og politiet. Men da sneen begynder at falde og kulden sætter ind, får tonen en anden lyd. Nu skal landet evakueres, der opstår kaos, og midt i det hele kæmper Jens Rønning for at finde sin forlovede …

Niels Meyn (1891-1957) var en dansk forfatter og journalist, der skrev under hele 39 forskellige pseudonymer igennem sin karriere – heriblandt under navnet Gustav Harder, mens det mest kendte og anvendte var Charles Bristol. Han skrev over 300 værker i forskellige genrer lige fra børnebøger over krimier til dyrebøger. Meyn debuterede i 1911 med bogen "Med luftskib til Mars", som han skrev sammen med August Kingsley.

Den unge William Ledford synes ikke der er meget ved tilværelsen. Han er en fattig ung mand i England i årene omkring 1900, og han har ikke udsigt til at kunne skabe sig et bedre liv end det han har. Da den unge pige, han er hemmeligt forlovet med, slår op med ham – ikke mindst på grund af den revolutionære overbevisning, han højlydt gør sig til talsmand for – bliver han så fortvivlet at han vil gøre en ende på det hele.

Terraforming Mars – I skyggen af Deimos er skrevet af den britiske forfatter Jane Killick, der tidligere har arbejdet med bl.a. Babylon 5 og Red Dwarf. Romanen bygger på Terraforming Mars’ realistiske forskning og teknologier og udvider på den måde oplevelsen for spillerne med et ekstra lag historiefortælling. Den forudsætter imidlertid ikke kendskab til spillet og kan fint læses af alle med interesse for rumforskning og klassisk krimi-underholdning. En asteroide slår ned i en forskningsstation på Mars’ overflade og slår en tekniker ihjel. Er det en ulykke – eller foregår der noget mere dystert blandt de magtfulde koncerner, der arbejder på at gøre den røde planet beboelig? Læs den fængslende rumkrimi baseret på det populære og prisbelønnede brætspil på dansk.

Foran flaget (1896) handler om truslen fra et nyt supervåben og udgør en tidlig, litterær forudsigelse af tilstande, som verden kom til at kende halvtreds år senere og stadig lever med i dag. Bogens videnskabsmand og opfinder, Thomas Roch, har sit forbillede i en virkelig person, François Eugène Turpin (1848-1927), en fransk kemiker, der hovedsagelig arbejdede med udvikling af eksplosiver. Et nyt sprængstof baseret på pikrinsyre blev patenteret i 1885 og taget i brug af den franske regering i 1887 under navnet melanit. Efter at være blevet anklaget for at have solgt sin opfindelse til Det tyske Kejserrige blev Eugène Turpin idømt fængselsstraf. Han blev dog benådet i 1893 efter en kampagne iværksat af dagbladet Le petit journal. Han anlagde derefter sag mod Jules Verne for ærekrænkelse, fordi han havde ladet sig inspirere af sagen mod Eugène Turpin til en af sine hovedpersoner i romanen Foran Flaget.

Den berømte eventyrer og tidligere elitesoldat Hugh ’Guts’ Stanton rejser tilbage i tiden til 1914. Hans mission er at forhindre mordet på ærkehertug Franz Ferdinand – det mord, der startede verdens hidtil værste krig. Men kan et enkelt mord virkelig ødelægge et helt århundrede? Og hvis det er tilfældet, kan et andet mord så forhindre det? Og hvad er konsekvenserne af at ændre historiens gang? Hvis du havde én mulighed for at ændre verdenshistorien … Hvor ville du tage hen? Hvad ville du gøre? Hvem ville du slå ihjel?

Jens Hallgren, jurist midt i halvtredserne, arbejder i Styrelsen for Sundhed og Arbejde hvor han behandler klagesager fra borgere der er kommet i klemme i systemet. Men hvor længe endnu? Computere med kunstig intelligens er i fuld gang med at overtage en stor del af sagsbehandlingen. Han er gift med Ninna, men ægteskabet er heller ikke hvad det har været. Forfatteren Paula Lerche tjener ingen penge og er af nød flyttet ind i nogle særlige boligblokke hvor borgere på basisydelse kan få tildelt et værelse i en delelejlighed med fælles køkken og bad. Her lærer hun nogle nye mennesker at kende og bliver gradvist og modstræbende involveret i et ulmende oprør. Den unge tømrer Jakob Faurby er kommet alvorligt til skade ved en arbejdsulykke. Han har fået tilkendt et aktivjob på en kommunal sengearbejdsplads. Arbejdet består i overvågning. Frie borgere er en fremtidsrealistisk roman der foregår i et teknokratisk overvågningssamfund hvor digitaliseringen er altomfattende, og hvor algoritmer træffer beslutninger om borgernes skæbne. Anne-Mette Riis Rasmussen (f. 1956) er forfatter og bibliotekar, uddannet fra Forfatterskolen i København (1989) og Biblioteksskolen i Aalborg (1980). Bor i København og arbejder i DR. Debuterede i 1987 med den magisk-realistiske roman Havfruer kan ikke drukne og har efterfølgende skrevet yderligere et par romaner, en novellesamling og en kunstnerbiografi. Seneste udgivelse er romanen Havmandens hotel fra 2014.