Søgeresultater: 4610

Hele danmark var på fornavn med Osvald, Søster og Frits. De var kernefamilie og folkeeje, og pressen var inviteret indenfor, så alle kunne få en bid af lykken. Men bag det glittede familiebillede udfoldede der sig et drama med svigt og druk. Søster, som udadtil var Osvalds altopofrende kone, måtte tåle hans humørsyge og utroskab med partnere af begge køn. Frits, der havde set alting indefra, trådte ud af faders skygge og skabte sin egen legende. Men han kom aldrig overens med fortiden. Sit sidste projekt, en film om moderen og hendes usædvanlige skæbne, tog han med sig i graven. John Lindskogs drama om familien Helmuth er baseret på uhindret adgang til Frits Helmuths efterladte papirer, der blandt andet indbefatter unikke fotografier og Søsters hudløse dagbogsoptegnelser fra et liv i frygt og kærlighed med to af Danmarks største skuespillere.

Enestående indblik i dansk politik. Som SF-formand, minister og mangeårig folketingspolitiker har Holger K. Nielsen gennem flere årtier spillet en centralrolle i dansk politik. Han giver i Det var det værd et enestående indblik i det maskinrum, hvor magten udøves og idealer udmønter sig i konkret politik. Han fortæller ærligt om egne sejre og nederlag, og lægger ikke fingrene imellem når omkostningerne har været høje og tilliden bliver brudt. Holger K. Nielsen stiller skarpt på idealer og dilemmaer, på sejre og på den magt, der er nødvendig for at opnå dem. Under SF’sdeltagelse i Thorning-regeringen 2011-2014 vandt SF magten over idealerne, og partiet blev - helt berettiget, selv om der selvfølgelig er nuancer - straffet hårdt af vælgerne. Sene natteforhandlinger på Christiansborg, weekend efter weekend brugt på diskussioner om partiets strategi, møder i halvtomme forsamlingshuse, nærgående medier og politiske og personlige nederlag. Når Holger K. Nielsen her ser tilbage på 40 år med dansk politik helt inde under huden, er svaret klart: Ja, det var det værd. Det var det værd er også en historie om SF’s udvikling siden starten af 1970’erne,om interne opgør på den yderste venstrefløj i dansk politik, om først nej og så ja til unionen og meget mere.

Denne historie begynder med tre mennesker, mor, far og datter, i et hus i en skov langt ude på landet i den nordjyske by Suldrup. Moderen bliver dræbt, og de to overlevende, faderen Jan Flachmeyer og datteren Louise Laursen, er eneste vidner. Kun de to kender den sande historie, men de har dybt modstridende forklaringer på hvad der skete den varme sommernat den 29. juli 2006. Mordet er aldrig blevet opklaret og far og datter beskylder gensidigt hinanden for drabet. Dette er bogen om en af Danmarkshistoriens mest bemærkelsesværdige mordsager ”Suldrup-drabet”, et uopklaret mord uden konkrete beviser eller motiver. Det er også historien om en trist familieskæbne og en barndom fyldt med druk, vold og alkohol. Men mest af alt er det Louise Laursens historie om de 14 måneder hun sad varetægtsfængslet i arresthuset i Aalborg afsundret fra verden, anklaget for en forfærdelig og utilgivelig forbrydelse - hun ikke havde begået. Bogen beretter om den umenneskelige behandling Danmark udsætter en varetægtsfængslet for, og om ukendte skyggesider af det danske retssamfund. Louise Laursen bor i dag fortsat i Suldrup sammen med sine to døtre på 9 og 14 år.

Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi, og næsten 2000 danske betjente blev anholdt.

DET MÅ ALDRIG SKE IGEN er den unge betjent Anton Guldbæks beretning om det, der begyndte med at være en almindelig dag på kontoret og endte med otte måneder i helvede. Om turen fra Aalborg til Frøslevlejren, fra koncentrationslejrene Neuengamme og Buchenwald og videre til krigsfangelejren Mühlberg. Og tilbage igen med "de hvide busser" til Sverige, hvor han opholdt sig frem til Befrielsen.

En velskrevet, usentimental og gribende personlig fortælling, der giver et enestående indblik i et stykke Danmarkshistorie, vi aldrig må glemme. En øjenvidneberetning, som familien først nu, 70 år efter, har ønsket at udgive til minde om det danske politis sværeste periode.

I "Vi gjorde aldrig oprør" har forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup samlet et udvalg af tekster, der alle sammen beskæftiger sig med livet, samfundet, mennesket og kulturen.

Det er tekster om alder, det at gå med hat, om dovenskab og forholdet til andre mennesker. Sagt med andre ord: tankestreger om de små ting i livet, der betyder uendeligt meget. Den danske forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup (1925-2003) gjorde kulturlivet til centrum for sit liv. Allerede i 1946 begyndte han at skrive anmeldelser for Berlingske Tidende, i årene 1956-1964 var han kronikredaktør, og fra 1992 og frem til sin død arbejdede han som teaterkritiker for Weekendavisen. Kistrup har desuden udgivet flere bøger om teatrets verden og samlinger af klummer i bøgerne "Forvirringens tid" (1965) og "Vi gjorde aldrig oprør" (1973).

Inspireret af bestselleren Kvinde kend din historie har Gry Jexen skrevet en fagbog om kvinder i danmarkshistorien for store børn (8-12), illustreret i farver af Sofie Kampmark. Bogen er en tidsrejse, der begynder i 2000’erne og slutter i 1840’erne. De 25 kvinder fordeler sig hen over forskellige tidsperioder, og de satte vidt forskellige aftryk på både deres samtid og eftertid. F.eks. Danmarks første stuntkvinde Emilie Sannom og Grevinde Danner, som fik stor betydning for grundlovens tilblivelse. Eller Inge Lehmann, som opdagede Jordens indre kerne, og Danmarks vel nok første influencer: Margit Brandt – og mange andre. 

Portrætterne spænder bredt, men fælles for alle kvinderne er, at de fortjener en større plads i historien. Deres historierkan lære os noget om lige præcis den samtid, de var en del af og samtidig er vi, som lever i dag, formet af det alt sammen – af det verdensomvæltende nye og af det helt almindelige hverdagsliv

'En ven for livet' er en ærlig fortælling om livet med parkinson på godt og ondt. En fortælling, der handler om at tage styring over sin sygdom og måden at leve med den på. Og ikke mindst om at stå ved den, man er.

Alle dage er som søndag er den første bog om Morrissey på dansk. Den beskriver hans liv og karriere, fortæller indgående om inspirationen fra punk og idoler som Oscar Wilde, David Bowie og James Dean, og analyserer samtlige 250 sange med Morrissey og The Smiths. Desuden fortæller danske fans som Sebastian Dorset, Helle Thorning-Schmidt og Jens Unmack, hvorfor de også elsker Morrissey

Bob Dylan debuterede i 1962 med et album af overvejende gamle blues- og folkesange. Han blev forsanger i 1960'ernes ungdomsoprør med ´Blowin in the Wind´ og ´The Times They Are A Changin´ og han satte gang i den elektriske rock med ´Like a Rolling Stone´. Han indspillede psykedelisk musik under streng kunstnerisk kontrol med dobbeltalbummet ´Blonde on Blonde´ (1966) og i slutningen af årtiet gik han i den modsatte grøft og bragte den forkætrede countrymusik til ære og værdighed med ´Nashville Skyline´. Nogle af hans vigtigste plader udkom i 1970'erne ikke mindst mesterværket ´Blood on the Tracks´. I 1980'erne udsendte han en række kristne plader, og i 1990'erne viste han med ´Time Out of Mind´, at han tør være sin alder bekendt, og at rockmusik ikke blot er for ungdommen. På den officielle bootleg-udgivelse fra 2008 ´Tell Tale Signs´ var han igen aktuel i sin samtid.

Christian Braad Thomsen og Asger Schnacks bog om Bob Dylan udgav oprindeligt bogen om Dylan i 1998. I denne anden, gennemreviderede udgave er der tilføjet 20 plader. Bogen vil derfor være uundværlig for både gamle og nye læsere.

Som person bliver man præget af, hvad der sker i omgivelserne. Det danske samfund udviklede og ændrede sig radikalt fra slutningen af 1950’erne med øget velstand og mobilitet. Det samme var tilfældet i Kværndrup, en lille landsby på Midtfyn, men med års forsinkelse i forhold til de større byer. I bogen beskriver Leif Witt sin barndom i 1950’erne og begyndelsen af 60’erne og udviklingen i Kværndrup. Han fortæller om en tid, der var meget anderledes end i dag. Hvad der var almindeligt dengang, kan virke meget gammeldags nu, og det, der er almindeligt nu, var utænkeligt dengang. Dengang arbejdede de fleste af byens mænd i Kværndrup, og det var muligt for faglærte og ufaglærte at have hus og hjemmegående hustru, der passede børnene. Mange vil nikke genkendende til fortællingerne, og yngre læsere vil blive forbavset over den store forskel, der er på dengang og nu. Uddrag af bogen Det skete nu ret ofte, at jeg rendte efter ham for at tæske ham. Vi sloges meget som børn, som regel fordi han drillede. Så for vi rundt i hele huset og smækkede med dørene. En gang tog jeg så hårdt på dørhåndtaget ind til Hennings værelse, at det brækkede af. Det skete, at det blev for meget for mor. Så råbte hun, at hun ikke kunne klare mere, og hvis vi ikke holdt op, ville den blå bil komme og hente hende (den blå bil var fra Middelfart Sindssygehospital). Så løb Henning og jeg ud på fortovet og ventede på den blå bil, for sådan en havde vi aldrig set.

Den danske polarforsker Peter Freuchens eventyrlige liv på Grønland.

Emil Poulsen (1842-1911) var en af de største danske skuespillere i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det tyvende århundrede. Han debuterede på Det kgl. Teater i 1867 i titelrollen til Erasmus Montanus. Det blev starten på en lang karriere inden for teatrets verden som både skuespiller, sceneinstruktør og æstetisk konsulent. Emil Poulsen opnåede desuden æren af at blive både Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Carl Behrens bog om Emil Poulsen er udgivet samme år som den store teatermands død og tegner et varmt portræt af den berømte skuespiller og hans samtid. Carl Johan Behrens (1867-1946) var en dansk forfatter og journalist, der blandt andet var dansk repræsentant for det svenske tidsskrift Ord och Bild. Carl Behrens var også kendt som en vigtig litteratur- og kulturhistoriker, og han har blandt andet udgivet bøger om de tyske digtere Christian Dietrich Grabbe og Friedrich Hebbel samt den danske skuespiller Emil Poulsen.