Søgeresultater: 4863

Man må ændre sit liv, hvis man har taget en andens. Hovedpersonen i denne bog blev i 2018 dømt for drab efter et drive by-skyderi, som var kulminationen på en blodig konflikt om 500.000 euro. Under sin afsoning gik han i exit, uden at gå til politiet, og i denne bog fortæller han sin egen historie. Om en rodløs barndom med kriminel debut som 14-årig. Om rødderne fra Ydre Nørrebro, der printede navnet Brothas på deres T-shirts, blev kvarterets førende gadebande og gik i krig mod resten af det kriminelle København – i en uendelig konflikt om underverdenen, udkæmpet af unge mænd, der kaldte sig brødre, indtil de vendte pistolerne mod hinanden. BRØDRE er en brutal og øjenåbnende fortælling om uløselige kriminelle regnskaber, der først går op, når den ene part ender i en kiste, og den anden sidder i en fængselscelle. Bogen er dokumentarisk, baseret på sagsakter og journalistisk research. Men også dybt personlig, baseret på over 100 timers samtaler med en mand fra miljøet, der levede femten år som fuldtidskriminel og betaler prisen, nu hvor hver dag er en kamp for ikke at falde tilbage til gamle vaner. Han har mistet venner og folk, som han kaldte brødre. Nogle er døde, andre blev fjender. Han har kappet båndene for at leve et liv uden kriminalitet. Bogen viser, at kampen er lang og ensom, men at exit er den eneste udvej for en gammel gangster.

Hans Egede og Gertrud Rasch sejlede til Grønland i 1721 med deres fire børn. Skibet lagde til på Håbets ø ved mundingen af Godthåbsfjorden, og her boede de i de næste 7 år, hvorefter de flyttede ind i fjorden til det Godthåb, som nu hedder Nuuk, og som blev grundlagt i 1728 af Hans Egede. Hvem var disse to mennesker, og hvad var baggrunden for deres færd til Grønland? Hvilken betydning fik Hans Egede og ikke mindst de to følgende slægtled for Grønland og grønlænderne? I denne bog forsøger forfatteren at nuancere billedet af Hans Egede og hans nærmeste efterkommere ved at beskrive det arbejde, de udførte i Grønland, heriblandt at udvikle et grønlandsk skriftsprog.

"Efter englenes beslutning og efter de helliges kendelse udstøder, forbander og fordømmer vi Baruch de Spinoza foran disse hellige bøger og de seks hundrede og tredive bud, som er indeholdt i dem, med den samme bandlysning, som Josva nedkaldte over Jeriko, og med den samme forbandelse, som Elisa udtalte over drengene, og med alle de fordømmelser, som er skrevet i Loven."

Så grusomt lød det, da synagogen i Amsterdam i 1657 udstødte den unge Baruch de Spinoza, som senere skulle ende med at blive en af sin tids vigtigste filosoffer. Hvad der blev de nederlandske jøders tab, kom imidlertid eftertiden til gode, for efter ekskommunikationen begyndte Spinoza at fordybe sig i matematik, filosofi, politilogi og etik. Hans tanker var ikke længere hæmmede af den religiøse tankegangs stramme spændetrøje.

I bogen her fra 1969 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om den store filosof, hvis indflydelse på den vestlige filosofihistorie ikke kan overdrives. Både historien om mennesket Spinozas liv og beskrivelsen af filosoffen Spinozas tanker er fortalt så levende og interessant, at bogen vil appellere til både forsker og lægmand.

Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Yorkshiredalene har aldrig taget sig smukkere ud, end de gør for James lige nu: Han har en skøn hustru ved sin side, han er blevet medindehaver af dyrlægepraksissen, og et rent menageri af bondegårdsdyr, kæledyr og deres ejere kræver hans fulde opmærksomhed – og lærer ham en ting eller to om livet undervejs. Alt er ved det gamle i Darrowby. Eller det vil sige næsten. For Siegfried suser rundt i praksissen som aldrig før, Tristian forbereder sig på eksamenerne, og James har tilmeldt sig det lokale crickethold. Dyrlæger har mange venner er fjerde bind i Folk og fæ, James Herriots verdenskendte memoirer om naturen, dyrene og beboerne i fredelige Yorkshire, kendt fra BBC og DR. Det er et hjertevarmt, humoristisk og til tider hjerteskærende portræt af de dyr, som lever med og omkring os.

Fødselslæge Maria Milland beretter om sin ni måneder lange udstationering i Syrien, hvor hun arbejdede i al-Hol-lejren. Midt i en grum virkelighed med vold og mord var hun med til at bringe børn til verden – børn, der fødes til et liv uden fremtidsudsigter. 

Bogen giver et unikt og ærligt indblik i lejrens barske leve- og sundhedsforhold og i udfordringerne, der er forbundet med at udføre humanitært arbejde under særdeles anspændte og uforudsigelige forhold. Den er et velfunderet vidneudsagn fra helvedes forgård, hvor forfatteren blev strakt til det yderste både professionelt og personligt.

Herregården Herningsholm har en væsentlig plads i historien om Danmark.

På baggrund af en omfattende baggrundsviden går forfatteren ind og væver sit historiske kildemateriale om denne centrale midtjyske gård sammen til en levende og spændende fortælling. Dels handler bogen om, hvad det var, der gjorde Herning-egnen til centrum for tekstilindustrien, og dels ser den på, hvordan gårdens hovedbygning i tidens løb er blevet restaureret og omlagt til museum for Steen Steensen Blicher.

Bogen henvender sig til historieinteresserede – særligt læsere med interesse for det midtjyske.

Axel Steensberg (1906-1999) var en dansk folkekulturhistoriker. Han havde en baggrund som landmand samt en akademisk uddannelse. Han arbejdede fra 1946-1959 som leder på Nationalmuseet. Siden blev han professor på Københavns Universitet og fungerede i øvrigt som rådgiver for UNESCO. I løbet af sin karriere udgav han en lang række bøger, især om landbrug, bønder og landbrugskultur.

Kære Bagklog er en morsom og dyb bog fra forfatter Maise Njor om hukommelse, minder og fortrængninger. Maise Njor fandt en kasse i kælderen med sine gamle dagbøger, og gennem minderne lærer Maise sig selv og livet at kende igen. For hvem er man egentlig, når ens mor er død, ens far ikke husker så meget, børnene flytter hjemmefra – og alle minderne er på vej væk, fordi man selv glemmer på grund af sorg og travlhed?

I Kære Bagklog stiller Maise Njor spørgsmålene: Hvordan blev man den man er, og hvor meget ændrer man sig livet igennem? Oven i kommer så tanken: Hvis det er rigtigt, at man undervejs udskifter de fleste celler i kroppen, hvordan kan man så overhovedet tale om at være den samme, som da man blev født? Og hvad er minder i det hele taget, og hvorfor glemmer man noget, og husker noget andet? 

Du mister en del af din barndom, når dine forældre forsvinder, og din barndom er en del af dig, så du mister også en del af dig. Maise Njor er kendt for sine mail-korrespondance-bøger. I Kære Bagklog skriver hun til den, hun burde kende bedst: Sig selv i forskellige aldre. Men det viser sig, at man rent faktisk kan blive overrasket over, hvem man var engang.

Mælkebøttebarnet er en skinbarlig erindringsbog om et barns opvækst med en psykisk syg mor – fortalt gennem et uskyldigt barn. Sandra Gustafssons barndom er præget af en ustabil mor, der taler med væggene, låser sig inde på værelset og pantsætter Sandras legetøj for at få råd til rosévin og cigaretter. Men situationen bliver ikke bedre, da Sandra flytter hjem til sin far. For her foregår det meste af tiden på værtshus og med en al for høj alkoholpromille. Da Sandra møder sin kommende mand, Dick, kæmper de begge med at opnå det, de begge har stræbt efter: lykken. Men for Sandra var et stabilt familieliv med to børn og en mand for godt til at være sandt. Som 34-årig får Dick konstateret MS, Multipel sklerose.

TAG MED SIGURD BARRETT FRA ISTIDEN TIL FREMTIDEN
Fra fortid til Facebook. Dette er din, min og vores danmarkshistorie fortalt på ægte Sigurd’sk.
Hvad spiste NEANDERTALERNE? Hvordan så VIKINGERNE ud? Hvor kommer DANNEBROG fra? Hvem var KONGER, og hvem var HELTINDER, da Danmark blev skabt? Hvornår var det GULDALDER? Hvad er en GULLASCHBARON? Hvordan ser en VÆLTEPETER ud? Er JITTERBUG noget, man kan danse, og hvordan ser FREMTIDEN ud for det land, vi kender som Danmark?
I denne historie kan du blive klogere på: GØNGEHØVDINGEN i en fortælling om en rigtig helt

En levende skildring af opvæksten med en kompromisløs, idealistisk mor i et moderne, rettighedsløst Rusland, skrevet af hendes datter fra et skjult eksil i Europa. Anna Politkovskaya, Ruslands verdenskendte journalist, afdækkede Kadyrovs forbrydelser mod menneskeheden i Tjetjenien, korruptionen i det russiske forsvarsministerium, overgrebene i den russiske hær og borgernes manglende rettigheder. Hun blev brutalt likvideret af Putins styre i 2006 på Putins fødselsdag, den 7. oktober. Og hun vidste, at hun løb den risiko. Vera Politkovskaya er Annas datter, hun er også journalist og har efter invasionen i Ukraine været på flugt fra Rusland. I bogen fortæller hun om sin mor, der kompromisløst kæmpede for sine idealer og frihed og på forhånd accepterede at dø for sin sag – også selvom prisen var høj for familien omkring hende. Om det russiske styres evige løgne og fortielser, når en regulær krig konsekvent benævnes som en særlig militæroperation (om invasionen i Ukraine) og dermed til nødvendigheden af at kalde ting og mennesker for det, de er – også diktatorer. Det ville Anna have gjort, og nu gør Vera det. V era Politkovskaya født i 1980 i Rusland. Bor i dag et ukendt sted i Europa med sin mand og børn. Bogen er skrevet i samarbejde med den italienske journalist Sara Giudice.

I Cockpittets hemmeligheder løfter pilot og flyinstruktør Morten Knoth sløret for hvad der foregår bag den skudsikre cockpitdør.