Søgeresultater: 819

Den sande historie om Bin Laden-missionen fortalt af en Navy Seal, der var med. Navy SEAL-soldaten Mark Owen fra elitestyrken DEVGRU har været med på en stribe af de mest dramatiske specialoperationer gennem de seneste ti år. I denne bog fortæller han hele sin historie. Om den strabadserende rekruttid i et korps, som forlanger det bedste af de bedste. Om et kammeratskab i skarp kamp, hvor man holder hinandens liv i hænderne. Og om det dramatiske og uforudsigelige hændelses forløb den nat i Abbottabad, da retfærdigheden indhentede Osama bin Laden.

Det var et stykke verdenshistorie, da retfærdigheden indhentede Osama bin Laden i Pakistan en nat i 2011. For Navy SEAL-soldaten Mark Owen var det endnu en mission. Forud gik ti strabadserende år med træning og utallige succesfulde og fejlslagne operationer, som ikke ændrede verdens gang, men formede ham som en førsteklasses Navy SEAL. En vellykket mission er summen af alle de forudgående fiaskoer i felten, forklarer Mark Owen i denne bog. Og den bedste elitesoldat er den, der erkender sine fejl. Men nægter at leve med dem. NAVY SEAL er en ydmyg mands rejse gennem en enestående karriere. Bogen giver et unikt indblik i værdier som tillid og kammeratskab og løfter sløret for, hvordan en elitesoldat håndterer følelser som frygt, panik og stress. Hvordan man holder hovedet koldt og bliver ved med at dykke, når hele kroppen skriger efter ilt. Hvordan man bevarer fokus i frit fald, når man lige har skåret sin faldskærm af efter et ukontrolleret spin. Og hvad man kan bruge det til på en frostkold nat i skarp kamp mod Taliban.

Da chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i december 2021 landede i Københavns Lufthavn, blev han anholdt og fængslet for landsskadelig virksomhed.

Det var kulminationen på en historisk efterretningsskandale, der går hele vejen til toppen af regeringen, og som også førte til sigtelsen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. En helt igennem usædvanlig og udansk sag.

Men i virkeligheden begyndte den ti år tidligere, længe før Mette Frederiksen blev statsminister. På Amager blev en af spionvæsenets it-eksperter så kritisk over for Danmarks overvågningssamarbejde med USA, at han gav sig til at optage sine samtaler med kolleger og chefer for at bevise, at stormagten spionerede mod sine allierede.

Det udløste en kæderække af begivenheder, herunder en langvarig overvågning af efterretningsfolk og journalister; blandt dem denne bogs forfatter, som på baggrund af sine artikler om sagen i Politiken og årelange dækning af de danske efterretningstjenester forsøger at levere et svar på, hvordan det kom så vidt.

"Det fjerde skud" er Annie Mai Nielsens personlige beretning om skuddrabet på hendes søn og hendes oplevelser af den efterfølgende retssag. Bogen rummer også en kritik af retssystemet og anklagemyndighedens dobbeltrolle.

Den 1. december 2009 blev Annie Mai Nielsens søn, Michael "Mio" Nielsen, dræbt af skud på en parkeringsplads. Skuddene blev affyret af en politibetjent, der var på patrulje, og som havde fået en indberetning om, at der foregik noget mærkelig på parkeringspladsen. Men i stedet for at affyre et varselsskud, blev pistolen rettet mod Michael.


Betjenten blev efterfølgende frikendt for dødsvold. Annie Mai Nielsen stiller dog spørgsmålstegn ved måden det danske retssystem er bygget op på, hvor politimyndigheden både er anklager og undersøger. Er det overhovedet muligt for myndighederne at lave en nøgtern og objektiv undersøgelse, når de har dobbeltkasket på. Og blev betjenten frikendt, fordi Michael havde en mildest talt broget fortid. En fortid i det kriminelle miljø, der startede kort efter han havde mistet sin far.

Nanna Hansen er storesøsteren fra TV-dokumentaren Anbragt i helvede, som udløste et stort sagsforløb med kommunen og plejefamilien. Jeg er Nanna er en rystende beretning om et råddent, grådigt og inkompetent dansk socialsystem, der ikke gør et liv med en helvedes barndom nemmere. Jeg er Nanna handler om opvæksten som nomade i et institutionssystem, hvor svigt på svigt er mere reglen end undtagelsen. Institutioner, der hverken lytter eller har øje for behovene hos de sårbare børn og unge, de er sat i verden for at hjælpe. Og systemet ender med at spytte Nanna ud som voksen til fattigdom, hjemløshed og håbløshed. Nanna blev som barn anbragt i en plejefamilie. I stedet for kærlighed og støtte blev hun udsat for mishandling og seksuelt misbrug. I årevis svigtede kommunen sin tilsynspligt, og overbebyrdede sagsbehandlere vendte det blinde øje til hendes og hendes søstres mistrivsel. Da Nanna til sidst brød sammen og fortalte om overgrebene, blev hun mødt af mistro og ligegyldighed fra pædagogerne, der var sat til at tage sig af hende. De hævdede, hun havde en livlig fantasi. At hun bare forsøgte at gøre sig interessant. At hun måtte lære at leve med det. Selv om Nanna hver dag frygtede den mand, der voldtog hende. Først da hendes søster tog bladet fra munden, gik politiet ind i sagen. Og Nanna? Hun blev flyttet til en ny institution, som virkede lovende, men som skulle vise sig at overlade den sårbare teenager til sit eget depressive selskab.

En gade, et drab, en drabsmand. Hvert af de omkring hundrede drab, der årligt begås i Danmark, er en tragedie. Men hvert drab er også en historie af den type, der pirrer vores nysgerrighed og som får os til at sluge kriminalromaner og avisreportager. I denne bog beskrives en række usædvanlige drab, der knytter sig til bestemte steder i hovedstaden. Det er kriminalitet, der blev lagt særligt mærke til og som er blevet en del af offentlige hukommelse. Det gælder for eksempel hypnosemordet på Nørrebro, dobbeltmordet på Peter Bangsvej, de to terrordrab og likvideringen af rockerlederne 'Høvding' og 'Makrellen'. Niels Martinov formidler disse true crime-fortællinger med sans for både de menneskelige og historiske sider af dramaerne på den københavnske dødsrute. Guiden til gerningsstederne indeholder også korte beskrivelser af de enkelte lokaliteter, som de fremtræder mange år efter forbrydelserne fandt sted.

I Blandt kolibrier og kalasjnikover. Om terrorens ofre fortæller en tidligere sikkerhedskoordinator fra PET for første gang offentligt om det dramatiske skudattentat mod Krudttønden den 14. februar 2015, hvor gerningsmanden bevidst gik efter at likvidere ham og de øvrige politifolk i bygningen. Derudover retter bogen et særligt fokus mod terrorens ofre, overlevende og pårørende i Frankrig, Norge og Danmark og går i dybden med angrebet på spillestedet Bataclan samt satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris i 2015, Utøya og Oslo i 2011 samt Krudttønden og Synagogen i København. Helle Merete Brix´ fyldige og illustrerede værk er en hybrid mellem interviews, essays og andre korte tekster, der citerer nøglepersoner fra en række organisationer, som har viet deres tid til at hjælpe terrorens ofre med at komme bedst muligt videre i tilværelsen. Terror har langtidskonsekvenser for de involverede, et emne, der stadig er underbelyst i Danmark. Desuden fjerner nye terroranslag ofte fokus på ofrene fra tidligere angreb. Det ønsker bogen at råde bod på.

Den 20. januar 2008 bliver liget af den 72-årige millionær Preben Povlsen fundet i et sydafrikansk naturreservat. Politiet anholder hans afrikanske svoger og sigter ham for drab. Det kommer hurtigt frem, at svogeren ikke kan have været alene om at torturere Preben Povlsen til døde. Men hvem hjalp ham? Kendte den 31-årige enke noget til drabet?

Den sande historie om manden, som fangede verdens mest eftersøgte narkobaron

Året er 1945. Den verdenskendte digter og Nobelpristager, Knut Hamsun, arresteres, stilles for retten og straffes som lansforræder i en alder af næsten 90 år. Dramaet blev fulgt af verdenspressen, men dets baggrund forblev ukendt. Var den digter, alle elskede, virkelig nazist? Hvorfor opsøgte han Hitler midt under krigen? Hvilke dunkle forhold i hans privatliv spillede ind?.

Processen mod Hamsun bygger på 3 års intensive kildestudier. Thorkild Hansen har haft adgang til de klausulerede dokumenter i Norges Riksarkiv og mere end 300 utrykte breve fra Hamsun og hans kone, ligesom han har fundet en hemmelig dagbog, som Hamsun førte, mens han sad indespærret på en psykiartisk klinik.

Knud Foldschack er mest kendt for sin håndtering af sager som Christiania, Jagtvej 69, Danica White og COP 15. Som advokat sætter han en ære i at forene det skæve og det regelrette Danmark. I rejsen frem mod sin position som de svages forsvarer ligger en lang sej kamp for selv at klare sig igennem livet. Med en barndom på skiftende børnehjem, plejefamilier og benhårde kostskoler lærte Knud alle sider af livet at kende – ikke mindst skyggesiderne, hvor tæsk, druk og overgreb var dagligdag. Som ung flyttede Knud i kollektiv og bor fortsat i dette fællesskab, hvilket er med til at give hans advokatpraksis en anderledes og meget menneskelig profi l. I Knud den heldige kommer vi helt tæt på den grufulde barndom, der har været med til at skabe Knuds retfærdighedssans, på den farverige ungdom, der har givet Knud det ståsted i livet, han manglede i sin barndom og på hans samfundsengagement som advokat. Knud Foldschack skal ofte håndtere både toppolitikere og christianitter – inden for samme virkefelt.

I flere hundrede år spillede vægterne en uundværlig rolle i de danske byer, skønt det langt fra var alle, der lagde mærke til dem, når de ved skumringstid kom frem for at tænde byens tranlamper. Hendrik Stein fortæller om vægternes historie, der strækker sig helt tilbage til 1200-tallet og først slutter, da vægterinstitutionen i 1863 afskaffedes, fordi der ikke længere var brug for den. Hendrik Stein (1874-1944) var en dansk politiker, forfatter og chefredaktør for Dagbladet Børsen. Han sad i Landstinget for det Konservative Folkeparti i en lang årrække og var endvidere medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Under besættelsen var Hendrik Stein en vigtig fortaler for pressefriheden.