Søgeresultater: 43

Denne bog handler om en bys forvandling. I slutningen af 1980’erne var Skanderborg gået i stå. Væksten, jobbene og indbyggerne forsvandt, biografen lukkede, og rockerkriminalitet og mord fik Skanderborg til at lande på frokostavisernes spisesedler som „frygtens by“.

Tyve år senere var Skanderborg blevet Jyllands rigeste kommune, kendt for sit kulturliv, præmieret for sin erhvervspolitik og et forbillede for kommunalpolitikere og forskere i hele Norden. Skanderborg blev centrum for den mest radikale satsning på ledelsesfilosofien new public management herhjemme, og byens ledere mobiliserede folkelige kræfter overalt i lokalsamfundet for at vende krise til fremgang.

To borgmestre og en i den bredere offentlighed ukendt embedsmand ændrede en hel bys skæbne. I bogen fortælles historien om et usædvanligt kommunalt lederskab.

Hvad er det, der gør, at nogle organisationer, virksomheder og områder klarer sig særlig godt og skaber vækst, arbejdspladser og livskvalitet til glæde for mange? Det er det spørgsmål, Den danske ledelseskanon forsøger at give et svar på ved at skildre 12 af de største ledelsesbedrifter i Danmark siden Anden Verdenskrig.

Ledelsesbedrifterne er udvalgt af Steen Hildebrandt, Majken Schultz, Kurt Klaudi Klausen, Per Nikolaj Bukh og Per Jenster

Huset i himlen er en stærk historie om mod, modgang og modstandskraft – skrevet i så levende et sprog, at man helt kan glemme, at det ikke er en roman.

Terrorens anatomi er en bog der går bag om fordomme. I en serie dybdegåendeinterviews forsøger 12 eksperter at belyse den globale terrors strukturer, dens udspring og konsekvenser. Hvorfor er den så svær at inddæmme? Måske kan vi først besvare dette spørgsmål, når vi opgiver ønsket om at forstå terroren ud fra én bestemt optik, men indtænker både krigen mod terror, terrorens struktur og psykologi, og dens forhold til religion og medier. I Terrorens anatomi lader forfatterne de indbudte eksperter tale hinanden imod, så ingen synsvinkler får lov til at dominere bogens kapitler. Der er kun eksperternes viden, deres argumenter og læserens egen dømmekraft. Medvirkende: Jørgen Bæk Simonsen 
Anja Dalgaard-Nielsen 
Carl Pedersen 
Tøger Seidenfaden 
Karsten Fledelius 
Lorenzo Vidino 
Magnus Ranstorp 
Tina Magaard 
Rolf Kuschel 
Marc Sageman 
Keld Molin 
Osama Al-Habahbeh

Et glas rødvin til maden, en joint til koncerten, en bane med vennerne. For mange en nydelse. For andre et ødelæggende misbrug. En typisk opfattelse af mennesker, der ikke kan styre deres brug af alkohol og stoffer, er, at de ligger døddrukne på bænken, sover i opgangen eller begår kriminalitet i jagten på den næste rus. Men misbrug rammer langt bredere. Mere end 180.000 danskere har et så svært forbrug af alkohol eller stoffer, at de har vanskeligt ved at opretholde et normalt liv og har behov for hjælp i form af professionel rådgivning og behandling. "Misbrugsbehandling. Organisering, indsatser og behov" stiller skarpt på muligheder og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Danmark og på de mennesker, som vælger den til og fra. Bogens 11 forfattere undersøger, hvordan misbrug og behandling forstås og opleves af dem, der har et problematisk brug af rusmidler, og af de professionelle, der arbejder inden for området. Kapitlerne i bogen er baseret på antropologisk, sociologisk og psykologisk forskning og dækker områder fra det historiske og organisatoriske til kortlægning af behandlingsindsatser og behov.

Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager.

Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

De var top og bund i Hells Angels. Den ene kendt fra medierne som Stein Baggers livvagt, på trapperne med en bog om sit liv. Den anden degraderet til prøvemedlem i AK81, idømt druk- og stofforbud på ubestemt tid. Men de var brødre. Indtil den ene hoppede af. I dag er ingen af dem længere med i Hells Angels. Den ene er gået til Bandidos. Den anden er gået til politiet og lever i et vidnebeskyttelsesprogram. EXIT HELLS ANGELS er en insiderberetning om det kortvarige, men skæbnesvangre parløb mellem Brian Sandberg og eksrockeren kendt som MFP. Om støttegruppen AK81, hvis opstart de begge var en del af. Om den københavnske bandekrig, hvor den ene var general og den anden frontsoldat, bevæbnet med kølle og pistol. Og om den store retssag og efterspillet i Hells Angels, der drev Sandberg i armene på Bandidos.

150 fotografier præsenteres her for første gang i bogform. Motiverne er humoristiske, dramatiske og i visse tilfælde tragiske. De er øjebliksbilleder fra en næsten 100-årig periode i en stolt dansk flåde – og tilsammen et stykke helt unik danmarkshistorie.

Om lovenes ånd er den franske retsfilosof Charles Montesquieus (1689-1755) hovedværk og er summen af 20 års refleksioner over lovene, deres væsen, opståen og forhold til stats- og samfundsdannelse. Om lovenes ånd, der blev udgivet første gang i 1748, står i dag som ét af oplysningstidens centrale retsfilosofiske værker.

Skattesagen. Statsløsesagen. Jægerbogssagen. Overbetalte sygehuse. Nødløgn og kalenderfusk Der tegner sig i disse år en lang række af skandalesager, som involverer ministre og embedsmænd. De mange sager vidner om et system og en kultur under pres, og det virker oplagt at spørge om Danmark har en hensigtsmæssig model for forholdet mellem ministre og embedsmænd, og om kontrollen med magten er tilstrækkelig. Ansvaret der forsvandt opruller en række centrale sager - kendte som mere ukendte - og forsøger at opstille en fagligt funderet diagnose af, hvad der er galt med det nuværende system. Bogen er et oplæg til en nødvendig debat om statsstyrets fremtid.

Januar 2014 går Lars R. Møller på pension - han vil blive savnet for sin evige støtte til de danske soldater, men der er sikkert også nogle embedsmænd, der vil ånde lettet op - indtil de læser "Tak for turen"!

Bogen er Oberst Møllers erindringer fra et langt liv i forsvarets tjeneste - ofte på kant med de overordnede, altid på jensernes side. Lars Møller voksede op under den kolde krig, og blev berømt i Danmark da han som den første valgte at give ordre til at skyde med skarpt under krigen i Jugoslavien. Om dette har han tidligere skrevet bogen "Operation Bøllebank". Senere har han været en kontroversiel stemme, der konstant har mindet samfundet og politikerne om alvoren på slagmarken, senest i "Vi slår ihjel og lever med det".

I disse år begynder arbejdet med innovation inden for velfærdsområdet at brede sig, men der mangler fortsat viden om, hvordan velfærdsinnovation kan gribes an, og hvordan vi mere systematisk kan lære af hinandens erfaringer. "Velfærdsinnovation. En introduktion" har som hensigt at udbrede kendskabet til velfærdsinnovation. Der er behov for at forny vores måde at indrette vores velfærdssamfund på. Jo hurtigere, jo bedre. For demografien i Danmark skriger på det, og konkurrencesituationen i den globale verden gør det samme. Skal Danmark fortsat være et velfærdssamfund, så skal samfundet hele tiden udvikle sig, og her vil mere velfærdsinnovation være et af de vigtigste redskaber. Bogens særlige ambition er at gøre det nemmere for nuværende og kommende velfærdsmedarbejdere at få en hurtig og overskuelig introduktion til velfærdsinnovation. Derfor gennemgår "Velfærdsinnovation. En introduktion" en række eksempler, som viser, at mulighederne for at realisere innovationer af velfærdssamfundet er mangfoldige.

Chaufføren parkerede foran den sorte støbejernslåge ved kirkegården i St. Heddinge på Stevns, og jeg steg ud af Jaguar’en med en buket blomster i hånden. Gennem hele mit voksenliv havde jeg fortalt vidt og bredt om, hvor meget min mormor havde betydet for mig. Det var hende, der havde givet mig den første tryghed og varme i livet, og jeg sørgede længe, da hun døde. Men jeg havde ikke besøgt hendes gravsted i mindst et årti. Jeg havde glemt, hvor hun lå. Graveren fulgte mig med øjnene, mens jeg gik op og ned ad de små stier mellem gravstederne i lang minkpels og høje stiletter, og efter lang tids søgen spurgte jeg ham, hvor jeg kunne finde min mormors gravsted. Jeg kan stadig huske, hvordan koldsveden skyllede ind over mig, da han svarede: Familien har ikke ønsket at vedligeholde gravstedet. Det blev nedlagt efter 10 år. De døde er nok ligeglade med, hvor ofte man besøger dem, og om man har blomster med. Men derfor kan man godt sørge for, at der er mindesmærker over dem. Det er en stor fejl, at jeg ikke tænkte på at sørge for min mormors og morfars grav. Det er en meget flov historie.