Søgeresultater: 5636

Engang i tresserne mødes to par på University of Iowa i USA. Det ene par; den høje tynde 35-årige jegfortæller og hans firskårne, østrigsfødte kone Utch. Det andet par; den lavstammede, østrigsfødte tysklektor Severin Winter og hans høje slanke kone Edith. Jegfortælleren er forfatter af historiske romaner, Edith skriver noveller; Severing Winter er brydetræner og har en forkærlighed for solide kvindekroppe, Utch er fascineret af brydning. De fire har altså ting tilfælles, og de begynder snart at eksperimentere med deres forhold på kryds og tværs. Helt i tidens ånd, og i den tro at frisindet vil forstærke deres respektive ægteskaber. Men da jalouisen indfinder sig, forvandler denne på overfladen morsomme historie sig til et grumt billede af de små lege, som mennesker kan finde på at lege med hinanden.

John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen Slip bjørnene fri i 1968, og siden er det blevet til tolv romaner. John Irving bor i Vermont og Toronto med sin familie.

En skarp og morsom roman om kernefamiliens vilkår i en tid, hvor øjeblikkets lyst er drivkraften, og intet ikke er så kompliceret, at det ikke kan forsvares med individets trang til frihed.

Ingrid og Jan har været gift i 25 år og bor sammen med  to halvvoksne sønner i et forstadskvarter i Oslo. Drengene lever deres eget liv og bidrager ikke med stort. For Ingrid har både familielivet og jobbet som lærer tabt glansen, mens Jan derimod er blevet forfremmet til afdelingsdirektør i departementet og overmandes af ny energi - og af Hanne, en langt yngre kollega, der begynder at føle sig agterudsejlet på familiefronten. Noget må ske!

Pressen skriver:

»En underholdende fortælling om kernefamilie i dag.«   
**** – Kristeligt Dagblad

»Gjer midtlivskrisa til stor underhaldning.« 
– Dag og Tid

»Ja og atter ja! Misantropisk roman med snert af vidd som tar tidsånden på kornet.« 
– VG

»En voksen, klog og smertefuldt sjov roman.«
– Femina ******

•En traditionel historie om bedrag men nytænkende ved, at Coelho har brugt de sociale medier til at skabe bogens handling og karakterer. •Flere af Coelhos bøger har toppet New York Times’ bestseller liste igennem årene – Alkymisten som den længst placerede i en ubrudt periode, nu i over 6 ½ år.. •Utroskab handler heller ikke om, at kærligheden er ophørt. Når man krydser grænsen, er det måske en måde at finde sig selv igen på. En kvinde i 30’erne begynder at stille spørgsmålstegn ved rutinerne og forudsigeligheden i sin hverdag. I andres øjne har hun et perfekt liv: Et solidt ægteskab, en kærlig mand, søde og velopdragne børn og et godt job som journalist. Imidlertid er hun træt af at skulle forstille sig og lade som om alt er godt, når det eneste, hun føler ved livet, er en enorm apati. Tilfældet giver hende en mulighed for at kaste sig ud i en affære, som er lige så uventet som dumdristig, og som vækker en side af hende, som hun troede for længst var forsvundet. Paulo Coelho (f. 1947 i Rio de Janeiro) er en af verdens mest læste forfattere. Mest kendt er han for Alkymisten, som har solgt over 65 mio. eksemplarer i 168 lande og. Den er således blandt verdenshistoriens bedst sælgende bøger af en nutidig forfatter. Hans bøger er oversat til 80 sprog og har tilsammen solgt 175 mio. eksemplarer. Over 17 mio. mennesker følger Coelho på Facebook – med 20.000 nye fans hver dag.

Ove er praktiserende læge i Oslo. Han er gift. Han har børn. Han vil være en god læge for sine patienter, en god far. Han elsker sin kone. Men han er også en mand, som let lader sig fascinere af kvinder, og som bare må udleve og følge sine lyster. Han kan bare ikke lade være. Han er utro, da han er 33, han er fortsat på kvindejagt, da han har passeret de 60. Han er utro mod sin første kone med den kvinde, som bliver hans anden. Han glider fra forhold til forhold, fra kvinde til kvinde. Når han risikerer at miste alt, overfaldes han af angst, men han er ude af stand til at ændre kurs. Hjem til mig følger Ove og hans livslange utroskabsodyssé. En nådesløs og påtrængende roman om skilsmissens og utroskabens konsekvenser, om bedrag og selvbedrag – og et studie i kvindejægerens psykologi.

Louisa Reeve, datter af en succesfuld britisk perlehandler, har været lykkeligt gift med sin charmerende og eventyrlystne mand, Elliot, i tolv år. Parret bor i et kolonialt palæ og ser ud til at have det hele, undtagen dét, de længes efter mere end noget andet:et barn. Louisas drøm bliver gradvist udvisket, da hun plages af aborter, og da Elliot forsvinder i stadigt længere perioder. Da Elliot pludselig omkommer i en bilulykke, står Louisa alene tilbage og overvældes af sorg og chok. Intet kan bringe ham tilbage, men hun er fast besluttet på at komme til bunds i det mysterium, hendes elskede efterlod. Hvorfor blev han ved med at forsvinde uden forklaring? I sin søgen efter svar besøger Louisa den nærliggende kanelplantage, som Elliot var medejer af, og hvor han tilbragte en stor del af den tid, han var væk fra hende. På plantagen tiltrækkes hun voldsomt og uventet af ejeren Leo, en mand med en tvivlsom fortid. Men da hun opdager, at hendes ægteskab gemmer på en knusende løgn, vender det op og ned på hendes verden. Når al tillid og alle drømme er smuldret, kan kun den stærkeste kærlighed bestå.

En tragi-komedie om den selvoptagede og noget så grueligt misforståede forfatter Millther, hvis kone, Vinifred, har været ham utro. En begærlig hævnakt fra hendes side for et tidligere sidespring, som han har haft. Vinifred stormer uforløst ud af huset, efter Millther har nægtet at agere såret elsker. Men det varer ikke længe, før Millther alligevel må indrømme over for sig selv, at han savner sin kone. Spørgsmålet er blot, hvor hun befinder sig, og hvordan han skal få hende tilbage?

Bogen udkom første gang i 1968.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

"Trojka" er et tankeeksperiment om, hvordan forhold former et menneske. I Grete Povlsen debutroman, placeres kvinden Monika i tre forskellige ægteskaber: med en kunstner, med en præst, med en sportsmedarbejder. Tre mænd, der hver især forsøger at forme Monika efter, hvad de repræsenterer.

I "Trojka" viser Grete Povlsen, hvordan kærligheden og i særdeleshed ægteskabet er institutioner, som mennesket må tilpasse sig, og hvad vi giver afkald på i den ombæring.

Grete Anna Povlsen (1915-1996) debuterede med romanen "Trojka" i 1964 og modtog allerede året efter den første af en stribe anerkendelser for sit arbejde som "Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat". Fra 1981 og til sin død modtog hun Statens Kunstfonds livslange ydelse. I 1985 udgav hun romanen Ingeborg, der blev bogen bag tv-serien "To som elsker hinanden" – om Ingeborg og Viggo Stuckenbergs tragiske kærlighedshistorie.

Forfatteren (i bogen) skal i gang med en ny bog. Det forrige manuskript mistede han, da hans computer brød sammen, hvorfor han denne gang opbevarer manuskriptet online, i skyen. Hans idé er at skrive en kærlighedshistorie mellem en ung kvinde og en moden mand - fuld af sødme og forelskelse, men også kampe og problemer. Kompliceret som livet nu engang er. Han går i gang og får da også skrevet første kapitel - romanens åbning. Men da han næste dag vil fortsætte arbejdet med bogen, får han sit livs chok. Nogen har hacket sig ind i manuskriptet og tilføjet et kapitel. Forfatterens umiddelbare reaktion er at slette det tilføjede kapitel. Men da han har læst hackerens bidrag, ændrer han holdning. Kapitlet er godt skrevet, det giver et måske tiltrængt modspil og desuden er forfatteren temmelig doven anlagt - det passer ham fint, hvis hackeren gratis vil skrive halvdelen af bogen. Uvidende om hackerens identitet fortsætter de to skribenter en litterær tango bogen igennem, hvor de skiftes til at skrive kapitlerne. Men det viser sig hurtigt, at hackeren - ghostwriteren - ikke altid vil samme vej som forfatteren, hvorfor et litterært tovtrækkeri opstår. Hun vil ikke ham, så vil hun, så ikke. Kærlighedens yoyo. Men hvem er hackeren? Mand eller kvinde? Ung eller gammel? Kendt eller ukendt? Forfatteren er i vildrede. Afsløringen er ligeså banal som overraskende…

Bondefanget er en roman om de store konsekvenser som utroskab adstedkommer, med et brudte ægteskaber som følge. Som lyn fra en klar himmel bliver Anne-Mette forladt af sin mand efter mange års ægteskab, som har givet dem tre døtre, der er i teenagealderen, da vi møder dem. Anne-Mette er så at sige ´manden på gården´ – slægtsgården – og står for dens svineproduktion, et arbejde der kræver hendes fulde opmærksomhed. Måske har hun ikke været nok opmærksom på sin mand, der føler sig forsømt og derfor finder en anden. Anne-Mette bryder sammen og får svært ved at passe gården, døtrene og sig selv. Romanen udspiller sig i månederne efter bruddet, hvor man følger hendes mange overvejelser om gården og hendes fremtid, tanker hun deler med sin barndomsveninde, der viser sig som en rigtig ven. Hele romanens handling udspiller sig over ca. fire måneder og bliver belyst med skiftende synsvinkler, så man får historien belyst fra Anne-Mette, Nanna (veninden), Troels (manden), Gro (den ældste datter) og Hanne (mandens nye kæreste). Romanen er skrevet med stor indlevelse for de forskellige personers følelser, men samtidig er den holdt i et moderne og nutidigt sprog med stor variation, f.eks. når man følger datteren, er der taget højde for den måde unge i dag kommunikerer på på messenger. Marianne Jørgensen, født. 1966, gift med en landmand og mor til tre teenagere. Forfatteren er foredragsholder og klummeskribent på Landbrugsavisen, altid med landbruget som første, oplagte vinkel og med stor interesse for det liv, der leves på landet. Marianne Jørgensen vandt i 2004 Landbrugets Kulturfonds novellekonkurrence med novellen Tvivl. Siden har Hovedland udgivet to novellesamlinger Landsby (2006) og Den dag, jeg slog min hund ihjel (2008).

"Ræven og jomfruen" er historien om den fordrukne Frank, der bor i udkanten af skoven. Nytårsdag får han besøg af sin ungdomsforelskelse, Karin, der er gift med skovfogeden. Frank gør alt, hvad han kan for at Karin skal finde ham frastødende, men alligevel ender de med at blive så draget af hinanden, at de indleder en romance. Men Karins mand, skovfogeden, får færten af deres utroskab, og så begynder en klapjagt igennem skoven.

"Ræven og jomfruen" udkom første gang i 1957.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Kærlighed er absolut ikke på dagsordenen for britiske Sophie Bennings, da hun lander i New York. Hun er stadig ved at komme ovenpå igen efter bruddet med sin eks, og hun sætter derfor alt ind på at excellere professionelt i sit nye job som redaktør for madsektionen på et stort blad. Men klummeskribent-skråstreg-storcharmør Todd McLennan virker lige så tillokkende på hende som lækkerierne i bageriet under hendes lejlighed i Brooklyn. Måske hun alligevel skulle snuppe sig en bid? Sophie og Todd finder snart ud af, at madglæde ikke er deres eneste fælles interesse, og hvem ved? Måske viser det sig, at Sophie her i byen, der aldrig sover, endelig har fundet sin drømmemand.

Sophy ankommer til Lady Ombersleys hus i London med en abe. Hun er ikke den generte, tilbageholdende pige, hendes faster havde forventet; den formidable Sophy er en kvik, opfindsom og sprudlende ung kvinde.Det går hurtigt op for Sophy, at familien har masser af problemer: hendes kusine Cecilia er forelsket i en fattig digter, og fætter Charles er forlovet med en kedeligt korrekt kvinde. Sophys onkel har ikke styr på noget, og de yngre børn trænger til at opleve lidt sjov og frihed. De har alle tydeligt brug for hendes hjælp, og med sin foretagsomme og optimistiske personlighed, er Sophy i stand til at finde en løsning på ethvert problem, selv – eller måske især når – hendes numre er ved at drive Charles til vanvid.”Den formidable Sophy” er en selvstændig roman.”’Den formidable Sophy’ er en af de romaner, der aldrig går af mode.” – The Guardian”Det er en af Georgettes mest elskede Regency-fortællinger, og det er umuligt at læse den på anden måde, en historien er fortalt – med fuld fart over feltet! Jeg holdt ikke op med at smile et eneste øjeblik!” – GoodreadsGeorgette Heyer (1902-1974) bliver kaldt Regency romances grand master og moder. Hun skrev sin første historiske romance som 17-årige, og bogen blev udgivet i 1921. Fra 1932 og frem til sin død i 1974 udgav Heyer en historisk roman om året. Georgette Heyer var et notorisk privat menneske, som hverken promoverede sine bøger eller gav interviews. Alligevel sælges hendes bøger stadig verden over i dag.