Søgeresultater: 1705

I "Kamp og sejr" dykker den danske kirkehistoriker Helge Haystrup ned i flere oldkirkelige aspekter, blandt andet de kristnes bekendelse og gudstjenestesyn, oldkirkens kunst, de kristnes forhold til staten både i martyrtiden og i det vendepunkt, der kom under Konstantin den Store, og endelig den kristne kulturkamp, der er eksemplificeret i et særligt afsnit om kirkefaderen Augustin og hans værk.

Helge Haystrup (1924-2009) var en dansk teolog, sognepræst og kirkehistoriker. Hans kirkehistoriske speciale var oldkirken og i særdeleshed kirkefaderen Augustin, om hvem han skrev ikke mindre en 15 bind. Derudover rummer hans forfatterskab flere værker om den oldkristne kirke.

Det hører til tilværelsens hovedsynder at betragte sit medmenneske som en ting. Med afsæt i bl.a. etikken udfolder Ole Hartling hvorfor.

Studiemateriale med fokus på fortællinger. 16 fortællinger fra Bibelen stilles over for 16 fortællinger fra vores velkendte hverdag. – Hvad siger de hinanden og os?

Kønsdiskrimination ses overalt i både Det Gamle og Det Nye Testamente. I ”Kvindeteologi og arven fra Eva” gennemgår teolog og debattør Lone Fatum Det Nye Testamente ud fra et kvindeteologisk synspunkt og beskriver, hvordan kønsdiskrimination og kristustro historisk set har hængt sammen – og hvor meget strukturel kønsdiskrimination der endnu hænger ved i teologien og kirken ved bogens oprindelige udgivelse i 1992.

”Kønsdiskrimination i dag ligner måske ikke uden videre den, vi møder i Det Nye Testamente; men det afgørende er, at det stadigvæk er en betydningsfuld forudsætning, at det at være kvinde er defineret af en mangel, fordi det er manden, der er den menneskelige norm.”

Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.

”Ingen kan slå en kolbøtte i sidste uge” er resultatet af Henrik Mathiasens mangeårige arbejde med optimisme. Forfatteren har studeret talrige mennesker med succes i deres personlige liv og besøgt hundredvis af virksomheder. Gennem dette arbejde har han konstant finpudset nogle simple leveregler til et mere optimistisk liv. Disse leveregler udkommer nu for første gang i bogform og er blevet til ”De 10 Optimistiske Leveregler”. ”Ingen kan slå en kolbøtte i sidste uge” er en letlæselig bog, der har som mål at give læseren inspiration til at tage ansvar for sit eget liv. Bogtitlen er inspireret af det universelle faktum, at ingen kan gøre noget i fortiden. Den er, som den er. Vi kan tage ved lære af fortiden. Vi kan have gode minder i fortiden. Vi kan ændre opfattelse af fortiden. Men vi kan ikke lave den om. Det betyder, at alle vores handlinger er uigenkaldelige. For de bliver med det samme placeret i fortiden. Bogen giver en opskrift på at udføre flest mulige gode handlinger. En bog sprængfyldt med anekdoter, personlige beretninger og videnskabeligt dokumenterede værktøjer serveret i en letforståelig kontekst. Bogen er designet til at gøre vores liv bedre via gode handlinger.

Døden varer ikke evigt. Charlotte og Christina Bøving Jeg har aldrig været bange for døden … Kun når jeg skal op med et fly, beder jeg fadervor. – Jussi Adler Olsen, medvirkende i bogen Det er meget grotesk og smukt på en gang, når sandheden går op for én: at man faktisk har kysset døden. – Sanne Salomonsen, medvirkende i bogen Vi skal lære at tale om døden. Emnet er svært, men befriende at sætte ord på. Den åbne og frie samtale gavner alle, om det så er lægen, den pårørende, den syge, den døende, den efterladte eller bare dig. Læge Charlotte Bøving og fødselshjælper og coach Christina Bøving tager her fat på den store snak om liv og død – og kærligheden. Om den værdige død og om at finde de rette ord for et af de største tabuer i vores moderne liv. Til døden os skiller er en personlig bog af to kvinder, der elsker hinanden, og som vælger at leve hver evigt eneste dag, selvom alting har en ende. De bokser selv med livets store spørgsmål. Charlotte lever med en kronisk sygdom, som sætter alting i perspektiv, også når hun i sin lægegerning møder patienter med alvorlige sygdomme. Christina har i mange år arbejdet som doula med livet i fokus – og med bevidstheden om, at livets begyndelse går hånd i hånd med dets slutning.

Hvor kommer varulve og vampyrer egentlig fra? Og er spøgelser virkelige? Disse og mange flere spørgsmål om det okkulte kan du få svar på i "Gæster fra mørket. Varulve, vampyrer, spøgelser og andre okkulte væsener". Gennem otte kapitler fortælles historier, myter og gamle sagn om spøgelser, varulve, hekse og satanister. Så sæt dig godt til rette og læs med ... hvis du tør. Anders Blichfeldt (f. 1952) er en dansk præst og forfatter. Han blev uddannet teolog ved Aarhus Universitet i 1985, hvor han allerede var medlem af bestyrelsen i Dialogcentret i Aarhus, en fælleskirkelig og privat medlemsorganisation, der rådgiver mennesker i religiøse spørgsmål. Efter endt uddannelse blev han ansat samme sted, hvor han blandt andet har været leder for International Dialogs rejserådgivning og redaktør for Dialogcentrets medlemsblad. Siden 2001 har Blichfeldt været sognepræst i Sørup på Fyn. Som forfatter står han bag en række både faglitterære og skønlitterære bøger, herunder undervisningsborgen "Gæster fra mørket. Varulve, vampyrer, spøgelser og andre okkulte væsener" fra 1993.

Disse kapitler indeholder erfaringer, perspektiver og teoretiske overvejelser fra dygtige forfattere og kirkeledere, som fra hver deres vinkel har forsøgt at finde en vej i ukendt terræn. Hvad gør det ved os som mennesker, som kristne og som kirke at leve under en pandemi? Hvilke muligheder opstår? Hvilke overvejelser må vi gøre os? Med denne bog ønsker vi at bidrage til, at coronakrisen ikke medfører stilstand eller tilbagegang, men derimod en mulighed for at finde nye veje.

Sproget er en smugler, der har lommerne fulde af kulturelt gods. Metaforens magt afklæder myten om det gennemsigtige kommunikationsmedium, og kalder sproget ind til visitation. Ved at betragte metaforer som kulturelle forståelsesmønstre, peger forfatteren på de sproglige billeder, hvormed vi bygger kultur, og tilbyder læseren nye redskaber til at forstå og fortolke sin verden med. Metaforkritikken føres fra forståelseskritik til kulturkritik og åbner derved forbindelseslinjer mellem antropologi, kulturanalyse, erkendelsesteori, lingvistik, moral, politik og naturvidenskab. Metaforens magt henvender sig derfor bredt til såvel humanistisk som naturvidenskabeligt og samfundsvidenskabeligt interesserede.

I middelalderen spillede klostrene en afgørende rolle for åndslivet i Europa. Det var i klostrenes biblioteker, at både antikke og nyere bøger og manuskripter blev opbevaret, og det var også her, der var tid og plads til, at man kunne studere og fortolke bibelske tekster og antikkens mesterværker.

Valdemar Vedel fortæller i "Bag klostermure" om klostrenes betydning for den europæiske kultur- og kirkehistorie. I bogen berøres bl.a. emner som helgenlegender, sjælepleje, kirkekunst, dialektikere og overflytningen af åndslivet fra klostrene til universiteterne. Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Under 2. verdenskrig var den katolske kirke under hårdt pres i Tyskland. Danmark havde ved krigens udbrud langt den største katolske menighed i Norden, og derfor var landet af stor betydning for den katolske kirke.

I bogen "På vej mod hjemstavnsret" fra 1993 fortæller Anders Bjørnvad om den katolske kirkes vilkår i Danmark under besættelsen og dens forsøg på at bevare sin position.

Selvom kirken i sig selv var neutral i forhold til både krig og politik, var de enkelte præster det ikke nødvendigvis, og bogen belyser også modstandsbevægelsens forhold til den katolske kirke. Ydermere omhandler bogen den relativt underbemidlede katolske kirkes økonomiske prøvelser, da katolske flygtninge strømmede til Danmark i slutningen af krigen. Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".

Vi formes af de relationer, vi indgår i, og de begivenheder, vi bliver udsat for, og på samme måde påvirkes troen af det, vi læser, hører og oplever, ligesom den vokser gennem fortællinger og samtaler med andre mennesker. Som det er tilfældet med poesien har også troen rødder i evnen til at se hinsides det synlige og ane det større, der ligger bag ved det liv, enhver af os har fået betroet, og som hver dag kalder på undren og ærefrygt.