Søgeresultater: 101

I denne debatbog om folkekirken skriver lektor, forfatter og samfundsdebattør Hans Hauge om forholdet mellem stat, kirke og nationalitet og om kirkens plads i en tid, hvor det nationale adskilles fra det kirkelige. I et billedrigt sprog kommer vi tættere op Hauges udlægning af Grundtvig og de traditioner, som risikerer at blive glemt i en brydningstid. Med eksempler fra dagligdagen og verdensbegivenheder er dette et interessant indlæg i kirkedebatten, hvor både venstre- og højrefløjen kritiseres i deres forsøg på at partipolitisere den folkelige kristendom. Hauge slår et slag for en tilbagevenden til og bibeholdelse af de gamle traditioner med orgler, salmesang, originale bibeloversættelser og den gamle udgave af højskolesangbogen. Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

Til alle tider og inden for alle kulturer har mennesket spekuleret over sin plads i tilværelsens mangfoldighed og årsagerne til de vilkår, dets liv er underkastet. Carl Henrik Koch udfolder her historien om den danske filosofi i bred forstand, da værket også omfatter naturfilosofi – i dag kaldet astronomi, fysik eller fysiologi.

Den danske filosofis historie omhandler hele perioden fra reformationstiden i det 15. århundrede til den moderne verden. Værket består af fire dele: 1: Renæssancetanker. Dansk filosofi i reformationstiden og i renæssancen (16. og 17. århundrede), 2: Oplysningstanker. Dansk filosofi i det 18. århundrede, 3: Guldaldertanker. Dansk filosofi i det 19. århundrede og 4: Moderne tanker. Dansk filosofi i det 20. århundrede. Værket indeholder et omfattende noteapparat og register.

Værket er en gennemskrevet og forkortet udgave af Carl Henrik Kochs hovedværk; de tre og et halvt bind, der indgår i hans og Sten Ebbesens fembindsværk "Den danske filosofis historie" fra 2002-2004.

At forstå den vestlige kulturs historie og indhold kan kun lade sig gøre, hvis man sætter den i relation til jødernes historie og selvforståelse. Jøderne har været afgørende for skabelsen af flere af den vestlige verdens ideologier, men de har også været ledende i opgøret med disse ideologier og i kampen mod de nationer, hvor de blev realiseret. Derfor er studiet af jødernes historie også samtidig et studium af antisemitismens historie, for der hvor der er jøder har der altid været antisemtisme. Denne bog er en kronologisk oplistning af de tidspunkter og hændelser, som er vigtige for forståelsen af den jødiske historie. Bogen er let at læse og forstå, og den lægger op til yderligere studium.

Her foreligger for første gang på dansk en samlet undersøgelse af kristendommens forudsætning og tilblivelse frem til ca. år 110 e.v.t.

Siden vikingetiden er danskernes tro løbende blevet formet af impulser udefra – fra kristendommens indvandring i landet til vor tids mangfoldige religiøse landskab. Peter Lodberg fortæller hele den spraglede historie i DANSKERNES TRO GENNEM 1000 ÅR.

I bogen fortæller Peder Palladius, Sjællands første lutherske biskop, hvorledes han i l540'erne rejste rundt i de sjællandske landsogne for at fortælle folket om den nye evangelisk-lutherske tro, som ved reformationens indførelse var blevet den eneste tilladte.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrev for sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendte hun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland som stedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del af de tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælp til helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstiden fnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål. Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakket naturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen. Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderlige destinationer som Santiago de Compostela og har føjet nye ruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

Tidehverv blev til i protest mod den sentimentaliserede og mere og mere inderlige og kælne kristendom, der havde vundet indpas i de første årtier i det tyvende århundrede. Målet, stærkt inspireret af Luther og Kierkegaard, var en kirke, der koncentrerede sig om forkyndelsen af evangeliet frem for at dyrke fromhed og gode gerninger.

Det skete med fynd og klem og stor selvsikkerhed, og det var ikke helt tilfældigt, at en udbredt definition af Tidehverv lød: ”Gud er alt, jeg er intet, og du er idiot.”

Konfrontationskurs er en veloplagt historie om den teologiske bevægelse Tidehverv og dens udvikling, fra dens grundlæggelse i 1926 til nu.

I sommeren 1144 vandrede 22 mænd, 12 munke og 9 lægbrødre under ledelse af abbed Robert fra Citeaux-klostret i Bourgogne til Danmark for at grundlægge landets første cistercienserkloster i Skåne. De var alle franske og må have medbragt de nødvendige 11 håndskrevne bøger på latin, der skulle til for, at deres konvent kunne fungere. Det blev begyndelsen på en 400 år lang periode, hvor ordenen satte sit præg på klosterlivet i Danmark, hvor der blev opført 11 munkeklostre på landet og to nonneklostre i byer. Herreklos-trene på landet udviklede sig til meget store landbrug med fremsynet brug af ny teknik og dyrkningsmetoder. Munkenes viden om hydrologi satte dem i stand til at drive vandmøller, og i teglbrændingens kunst viste de stor kunstnerisk sans. Ved reformationen i 1536 oplevede de, at alt deres møjsommeligt samlede gods blev overtaget af Christian 3.

I denne fremstilling stilles der skarpt på Hegels diskussion af oplysning og religion.

Ethvert samfund har en spændende og broget historie og i mangt og meget står vi på skuldrene af De Gamle. I De tre vise mænd er det arven fra de store filosoffer, der præsenteres, og Lise Søelund giver et indblik i, hvordan Sokrates, Platon og Aristoteles har banet vejen for de tanker, der stadigvæk er fundamentet i Vesten.

Under 2. verdenskrig var den katolske kirke under hårdt pres i Tyskland. Danmark havde ved krigens udbrud langt den største katolske menighed i Norden, og derfor var landet af stor betydning for den katolske kirke.

I bogen "På vej mod hjemstavnsret" fra 1993 fortæller Anders Bjørnvad om den katolske kirkes vilkår i Danmark under besættelsen og dens forsøg på at bevare sin position.

Selvom kirken i sig selv var neutral i forhold til både krig og politik, var de enkelte præster det ikke nødvendigvis, og bogen belyser også modstandsbevægelsens forhold til den katolske kirke. Ydermere omhandler bogen den relativt underbemidlede katolske kirkes økonomiske prøvelser, da katolske flygtninge strømmede til Danmark i slutningen af krigen. Anders Bjørnvad (1927-2011), dansk forfatter og historiker, var oprindeligt uddannet skolelærer. Bjørnvad har skrevet adskillige bøger om Danmarks besættelse med fokus på de allierede flyveres skæbne i forbindelse med nedskydning over dansk luftrum - heriblandt kan nævnes "De fandt en vej" og "Faldne allierede flyvere 1939-1945".