Søgeresultater: 4453

Tredje bind af Finn Methlings seksbinds erindringsværk samler op, hvor bind to "Min første mohikaner" slap, og fortæller om forfatterens ungdomsår.
I "Det griber om sig" har Methling for alvor lagt barndommen bag sig og er gået ind i de omtumlede teenageår. Samtidig er den politiske scene mindst lige så omtumlet som ethvert teenageliv. Methling fortæller blandt andet om, hvordan hans liv sammenflettes med store begivenheder på den politiske scene.

Finn Methling (1917-2010), dansk forfatter og dramatiker. Skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne "Fornægteren" (1950) og "Stjernefloden" (1959). Men det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, "Dagen i morgen" (1950), blev opført på det kongelige teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet. Finn Methlings erindringer består af seks muntre og oplysende bind, der på den ene side giver et unikt indblik i forfatter og radiodramatikerens liv, men som samtidig fortæller levende og nærværende om livet op igennem det 20. århundrede.

"Mod et mål man aldrig skal nå" er Frode Jakobsens refleksion over et liv levet i demokratiets og frihedens tegn i et århundrede, der var præget af den ene konflikt efter den anden.
Lige fra efterdønningerne fra første verdenskrig efterfulgt af modstandsbevægelsens kampe under anden verdenskrig, der hurtigt blev fulgt op af den evigt overhængende trussel om atomkrig: 1900-tallet skortede ikke på konflikter. Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik.

Da Mathilda Hofling er 13 år, får hun kontakt med en mand på nettet. Han narrer hende til at få taget nøgenbilleder, som han truer med at sende til hende venner og familie, hvis hun ikke fortsætter. I de følgende år sælger hun sin krop og bliver systematisk nedbrudt af krænkeren. Mathilda tror, at det hele er hendes egen skyld. Og at hun bliver slået ihjel, hvis hun fortæller det til en udenforstående. For at overleve udvikler Mathilda selvskadende adfærd. I mange år prøver Mathilda at komme ud af prostitutionen. Efter et voldsomt overgreb, hvor hun er lige ved at dø, får hun styrken til at forandre sit liv. Det lykkes Mathilda at gå en anden vej, og ved begyndelsen af den vej møder hun kærligheden. Hvis du siger noget, dør du er en hudløst ærlig skildring af, hvordan Mathilda blev offer for grooming, og hvordan det præger hende i dag.

Her præsenteres et halvt hundrede breve, skrevet af den færøske digter William Heinesen, suppleret med adressaten, Else Lidegaards beskrivelser af de direkte møder imellem dem. Brevene er veloplagte skildringer af forfatterens egne oplevelser og humørfyldte kommentarer til adressatens færden rundt i verden, men også en vemodig beskrivelse af ”alderens hærgen”, der til sidst kun tillader brevskriveren at skrive med en finger. Heinesen har selv understreget, at et brev fra hans hånd er skrevet med samme omhu som en roman, så det er et lille stykke ægte litteratur, præget af den specielle Heinesenske livspoesi og store humor, der her stilles til rådighed for læseren.
 

Om aftenen den 30. august 1943 var den danske SS’er Søren Kam med til at bortføre og myrde den kendte B.T.-redaktør Carl Henrik Clemmensen. Efter befrielsen gik Kam under jorden i Vesttyskland – som den højst dekorerede danske krigsdeltager i nazisternes tjeneste. I dag lever han et sted i Sydtyskland. Som en fri mand. Modstandsbevægelsens veteraner har ved adskillige lejligheder krævet Søren Kam udleveret til retsforfølgelse i Danmark, hvor en mordsag ikke kan forældes. Men danske justitsministre på stribe har i fællesskab med tyske kolleger forkludret både udlevering og retsforfølgelse, og samtidig har danske myndigheder hemmeligholdt sagens detaljer. Hvorfor tåler mordet på en fremtrædende dansk journalist under krigen stadig ikke at blive prøvet ved retten? Erik Høgh-Sørensens dokumentariske beretning om drabet på redaktør Clemmensen skildrer sagen fra 1943 og opruller hele dens spegede forspil og efterspil frem til i dag.

I verdens første mobile samtalebog rejser to af landets mest populære politikere, Lene Espersen og Villy Søvndal, Danmark rundt på jagt efter hvad det vil sige at være dansk. Og hvad er vel mest dansk - en solopgang over Gudme eller Nordjyllands vendelbomål?

Gennem samtaler med hinanden og de mennesker, de møder på deres vej, tegner Lene og Villy et nyt, men dog velkendt portræt af Danmark, ligesom bogen kommer helt tæt på, hvor Villy og Lene kommer fra, og hvor de er på vej hen. Og med udgangspunkt i Lene og Villys personlige historier, og dejligt befriet fra politisk polemik, tegnes et anderledes billede af Danmark siden krigens afslutning og op til i dag.

Dette er en lys og let, munter og overbærende bog fuld af grufulde beretninger om en barndom i halvtredserne, f.eks. om dengang Henrik slog fortænderne ud på en skolekammerat med en spade; den handler om forældre, der ikke har begreb skabt om børn, om problematisk skolegang, om opslugende interesser, om psykiske vanskeligheder, spiseforstyrrelser og indlæggelse på psykiatrisk afdeling på et tidspunkt, da den sekstenårige Henrik vejer 39 kg og - med en medpatients ord - ligner Døden fra Lübeck.

JAGTEN PÅ VERDENS ÆLDSTE DNA følger Eske Willerslev, fra han som ung studerende sammen med sin specialemakker finder DNA direkte i jorden og grundlægger feltet environmental DNA – og til det næsten tyve år senere lykkes ham og hans kolleger at trække de mest overraskende hemmeligheder ud af en ufatteligt gammel jordprøve, som han mener vil ændre vores liv.

Eske Willerslevs store opdagelse er, at DNA ikke er bundet til kroppen, men findes overalt omkring os. Vi vader bogstavelig talt rundt på DNA, som vi afsætter, hver gang vi rører ved noget – og graver vi i jorden, kommer vi ned til fortidens DNA, der er bundet til jordens mineraler.

Da Eske Willerslev som ung rejser til Grønland, tager han en jordprøve fra nogle ældgamle aflejringer, som det ikke tyder på, han kan få noget ud af. Men efter utallige mislykkede forsøg sker det ufattelige: små ødelagte DNA-fragmenter kommer til syne som en hilsen fra en fjern forhistorisk verden.

Da fragmenterne til sidst kan samles som et gigantisk puslespil, vækkes et fuldstændig ukendt forhistorisk økosystem til live for øjnene af de måbende forskere. Elefantlignende mastodonter, rensdyr og harer græssede engang side om side i en grøn og frodig nordgrønlandsk skov, mens taskekrabber vandrede sidelæns i havbugtens tempererede vand.

I dag er mastodonternes skov forvandlet til en gold og øde isørken. Men verden bliver varmere – og Eske Willerslev har en vision om, at hans forskning kan være med til at redde os fra klimaforandringerne. Hans plan er at bruge fortidens DNA som nøgle til fremtiden.

Skotland, 1930’erne. Den nyudklækkede dyrlæge James Herriot er rejst til landsbyen Darrowby i idylliske Yorkshire, forberedt på alle tænkelige scenarier. Men alle tænkelige scenarier er en meget besværlig ko og to unge dyrlægebrødre, som sætter Herriot på sit livs prøve.
Det viser sig, at livet i den søvnige landsby har sine udfordringer: Hele flokke af halvvilde kvæg løber løbsk, barske landmænd med uforståelige dialekter står på hvert et gadehjørne og en egenrådig pekingeser lægger også vejen forbi.
Hvis blot de kunne tale er første bind i Folk og fæ, James Herriots verdenskendte memoirer om naturen, dyrene og beboerne i fredelige Yorkshire, kendt fra BBC og DR. Det er et hjertevarmt, humoristisk og til tider hjerteskærende portræt af de dyr, som lever med og omkring os.

Donald Trump har politiske superkræfter. Den 70-årige byggematador fra New York City både skræmmer og fascinerer. På forunderlig vis er han blevet større end det menneske han – også – er. Et fænomen, der trækker spor i andre vestlige lande, hvor vrede og politikerlede i den lavere middelklasse er blusset op i et oprør mod en teknokratisk elite, som ikke længere synes at tilgodese den lille mands interesser. Fabrikkerne flytter, lønningerne falder og selvrespekten er i opløsning, men så trådte outsideren, ’The Donald’ ind på scenen og lovede alle storhed – og genvunden stolthed. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen tegner et nysgerrigt og kritisk portræt af det mangehovede magtdyr, der mod alle odds er blevet valgt som Amerikas næste præsident – og som med sin facon allerede inden sin indsættelse i verdens mest magtfulde job har medført markante ændringer i det politiske landskab. Donald Trump er kun begyndelsen.

WASEEM HUSSAIN er født og opvokset i Helsingør og har gået i almindelig dansk folkeskole. Han er uddannet civilingeniør, men noget manglede i hans liv, og han tog derfor til Jordan for at fordybe sig islamiske studier. I dag er han fængselsimam i Vestre Fængsel. Læs om hans fantastiske rejse, om kærligheden, om familien og om troen på det gode i alle mennesker.

WASEEM HUSSAIN er født i Helsingør i 1983 af pakistanske immigranter. Her voksede han op som muslim i krydsfeltet mellem pakistansk og dansk kultur. Han har gået i en almindelig dansk folkeskole, i gymnasium og færdiggjorde derefter en uddannelse som civilingeniør. Ved siden af studierne har han specialiseret sig i islamisk teologi og retslære i Jordan. Med et ben i begge verdener har han de sidste seks år arbejdet som fængselsimam i Vestre Fængsel og desuden optrådt i medierne som en skarp debattør.

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.
Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.
Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.
Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.
Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.