Søgeresultater: 144

Kender du hende? er en bog fuld af fantastiske kvinder, som på hver deres måde har sat et præg på både deres samtid og eftertid.
I Kender du hende? møder vi en række viljestærke kvinder, der trods samfundets modstand har udrettet noget ekstraordinært i deres levetid. De har forfulgt deres drømme, er gået forrest og har udmærket sig inden for hver deres felt – hvad enten det drejer sig om sportsudøvelse, videnskab, kunst eller noget helt fjerde. Nogle er kendte navne, som børnene måske allerede har hørt om, heriblandt Asta Nielsen eller Margrete den Første. Andre vil børnene sandsynligvis stifte bekendtskab med for første gang i bogen, f.eks. Grete Olsen, Hedda Lundh og Hanna Adler.
I Kender du hende? formidles kvindernes historier til børn, både fordi de er spændende fortællinger i sig selv, og ikke mindst for at inspirere den nye generation af ildsjæle til at turde have ambitioner og drømme – uanset køn og baggrund. Efter hvert afsnit i bogen findes et forslag til en aktivitet, børnene kan lave for på den måde at komme tættere på den kvinde, de netop har læst om. Det kan være at bage en kage fra Karen Blixens kogebog, at lave sin egen kæphest og ride dressur som Lis Hartel eller at samle insekter fra skoven og studere dem som Marie Hammer. Ønsket er, at børn landet over kommer på fornavn med kvinderne, og målet er et rungende JA, når børn fremover bliver spurgt: Kender du hende?
Bogen er rigt illustreret af en række illustratorer, der hver har bidraget med vidt forskellige illustrationer for at visualisere de forskellige kvinders særkende.

Historien om Janni Brodersen, der blev til Spies, der blev til Spies-Kjær og så til Spies igen, har som et af virkelighedens mest fantasifulde eventyr alle de ingredienser, der fordres.

Den fattige pige, "skønheden", med de reelle forældre og den sunde opvækst, der møder "uhyret", der om ikke er prins, så i alle tilfælde den konge, der fører hende ind i de glatbonede haller, hvor penge er en selvfølge, og hvor også de fremtidige mænds status gav hende adgangskortet til jetsettet og de finere kredse.

"Janni Spies – fra kassedame til jetset" fortæller historien om den helt almindelige kvinde, der ved at gifte sig med en af landets mest farverige, famøse og kontroversielle personligheder, rejsekongen Simon Spies, fik selv de vildeste ungpige-drømme om berømmelse og rigdom til at gå i opfyldelse. Det er historien om hendes loyale kærlighed til og omsorg for den sygdomsramte rigmand. Om berømmelsens pris, ægteskabet og skilsmissen med og fra Christian Kjær. Om den umulige kærlighed, rygklapperne og lykkeridderne samt ikke mindst det tyngende ansvar, det var som 21-årig at være enehersker i landets største rejsevirksomhed, Spies-koncernen.

Det er historien om et virkeligt eventyr.

En skarp og klog brevveksling mellem to af vores generations stærkeste stemmer. Om mænd og børn, sex og politik, længsel og håb. Om at leve og skulle dø. Om at være kvinde midt i livet.

Inspireret af bestselleren Kvinde kend din historie har Gry Jexen skrevet en fagbog om kvinder i danmarkshistorien for store børn (8-12), illustreret i farver af Sofie Kampmark. Bogen er en tidsrejse, der begynder i 2000’erne og slutter i 1840’erne. De 25 kvinder fordeler sig hen over forskellige tidsperioder, og de satte vidt forskellige aftryk på både deres samtid og eftertid. F.eks. Danmarks første stuntkvinde Emilie Sannom og Grevinde Danner, som fik stor betydning for grundlovens tilblivelse. Eller Inge Lehmann, som opdagede Jordens indre kerne, og Danmarks vel nok første influencer: Margit Brandt – og mange andre. 

Portrætterne spænder bredt, men fælles for alle kvinderne er, at de fortjener en større plads i historien. Deres historierkan lære os noget om lige præcis den samtid, de var en del af og samtidig er vi, som lever i dag, formet af det alt sammen – af det verdensomvæltende nye og af det helt almindelige hverdagsliv

Bliver man nogensinde rigtig voksen, når man mister sin mor i en ung alder? Hvad gør man, når livet slår kolbøtter, og man går i tusinde stykker? Og hvorfor skal der egentlig paprika på porrer med ost? Signe Lindkvist og Iben Hjejle har sammenlagt levet i over 90 år og er nu blevet en slags voksne.

Med humor, alvor og stor iver taler Signe og Iben om at beslutte sig for, hvem man gerne vil være som menneske. De fortæller om at miste sin mor, inden man selv er voksen og om at blive skilt og vælge at kvæle det besværlige med kærlighed. Om at være en kvinde, der fylder i selskabet og at leve med kvajeretten. Men også om vigtigheden af at klæde sig ud, at turde begå fejl og blive ældre og acceptere, "at det var, hvad det blev til".

Udover vigtige samtaler er der andet godt i bogen. F.eks. en dosmerseddel, lejlighedssange, en opsang, forslag til en festinvitation og en flot hesteplakat. Kort sagt: nyttige ting, som man sagtens kan få brug for igennem livet.

Sylvia Pio levede fra 1878 til 1938, og på trods af det berømte efternavn – faderen var Louis Pio, grundlægger af Socialdemokratiet og senere skandaliseret flygtning i Amerika – er der næppe mange, der kender hende. Det vil ikke være tilfældet efter Kristian Hvidts biografi om denne farverige personlighed, der formåede at sno sig til tops i politiske og kulturelle kredse uanset, hvor hun færdedes, i Danmark såvel som i det store udland. Fra en fattig barndom i Chicago over tiden som styrtende rig adelsfrue på Lolland til årene placeret i inderkredsen omkring den russiske revolutions topledere og det danske socialdemokratis formand, statsminister Thorvald Stauning.

"Ved daggry den 20. januar 1945 blev den 26-årige svenske kvinde Jane Horney likvideret med to nakkeskud om bord på fiskekutteren Tärnan i Kattegat ved indsejlingen til Øresund, mens hun spejdede efter et kontaktskib, der skulle føre hende det sidste stykke ad en illegal rute til Danmark.
Hun vidste ikke, at kontaktskibet aldrig havde eksisteret.
Manden, der affyrede de dræbende skud, var den næstkommanderende i Studenternes Efterretningstjeneste Hjalmar Ravnbo. Han handlede i god tro. Han følte sig overbevist om, at hun var tysk spion og stikker – og dermed en alvorlig risiko for den danske modstandsbevægelse.
Men var Jane Horney tysk spion og stikker – eller var hun en dansk patriot…"

Det spørger Erik Nørgaard om i sin spændingsmættede bog om den frimodige unge kvinde Jane Horney, der brød med alle borgerskabets normer og tog til Berlin og København for at opleve verden. Men hvad gjorde denne verden hende til? Der er blevet lavet film, tv-serier og skrevet utallige artikler for at besvare dette spørgsmål. Erik Nørgaards bog er et spændende og realistisk bud på svaret.

Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

I Panseren & tøsen fortæller begge deres historie. Erik Hauervig, der også er forfatter til fem kriminalromaner, beretter om sin karriere som politimand med speciale i prostitution, og så giver han sin skarpe mening til kende om, hvorfor købesex bør forbydes i Danmark, og fortæller om sit virke i NGO-organisationen NEWLIVES, der arbejder for at hjælpe kvinder til at starte en ny tilværelse. Marlene Simoni fortæller gribende og stærkt om, hvordan hun – og mange kvinder som hende – er endt i prostitution, og hvad man oplever i en verden, som de færreste af os kender til. Marlene beskriver desuden sin vej ud af prostitution til et almindeligt liv, hvor al mad ikke længere har en bismag af latex. Panseren & tøsen er en bog, der gerne må skabe debat og dialog. Erik Hauervig og Marlene Simoni tager selv hul på debatten i bogens tredje del, hvor de diskuterer lystigt med hinanden. De er ikke enige om, hvad der er vigtigst: et forbud mod købesex eller en styrket indsats med handleplaner og forebyggende indsatser for de enkelte kvinder. Eller hvordan de to ting skal kombineres. Men de er enige om, at noget må der gøres

NU er et personligt, stilsikkert og moderne univers af fotografier, tegninger (inklusiv én til dig!) og fortællinger – made by Marie Jedig. NU er Maries egen stilguide med masser af fantasifuld inspiration og gode råd til, hvordan også du finder din stil. Ud over Maries historier om de mere eller mindre heldige eksperimenter, hun gennem tiden har udsat sig selv for i jagten på sin egen stil, indeholder NU også et rids over trends som cafeer, musicals og mande­typer. Marie Jedig står bag den populære og prisbelønnede modeblog, mariejedig.com. Hun samarbejder med nationale og internationale modebrands, udfører designprojekter og arbejder desuden som freelancestylist og model.

Otte markante kvinder fortæller om et kvindeliv med magt: rørende, inspirerende og ærlige historier om alt fra atomkraft til lukkelov, om at skulle tie stille og se sød ud, om badekar-notater, Carmen Curlers, kvindefester, pigeklubber og fru Mortensens stamtræ – og om kærlighed, familieliv og venskaber.

Samtalebog mellem chefredaktør Camilla Lindemann og politidirektør Hanne Bech Hansen om livet og karrieren, med alt hvad dertil hører; personlig udvikling, sejre og nederlag, kærlighed og familie, forældreskab, singleliv og alderdom, og ikke at forglemme emner af mere almen interesse: samfundsudviklingen, lov og orden, retspolitik, mode, forfængelighed og feminisme. De to damer kommer hele cirklen rundt og taler om emner som berører alle, men også om de ting, som læseren ikke har personligt kendskab til, og som derfor kan virke desto mere inspirerende: hvordan får man stillingen som politimester for 2.800 politibetjente i København? Hvordan bliver man siddende? Hvordan opnår man at blive chefredaktør for tre blade, og hvorfor nøjes man ikke bare med ét, sådan som alle andre ville gøre? Bogen med Hanne Bech Hansen og Camilla Lindemann giver et kig ind i to skarpe hjerner, og læseren er med garanti blevet klogere, når sidste side er læst.

”Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?”