Søgeresultater: 1923

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.
Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.
Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.
Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.
Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.

Hvordan kan det land, som har været forbundet med tolerance og frisind, forvandle sig til en nation som er gledet fra gæstfrihed til fremmedfrygt, fra tillid til mistillid? Kan det samme ske for svenskerne?  Den svenske forfatter LENA SUNDSTRÖM har altid elsket Danmark, for mens Sverige var regelrytteri og alvor, var Danmark ensbetydende med frihed, tolerance, bacon og øl. Men i de senere år, er der sket noget med det gamle og hyggelige Danmark. Tonen i den offentlige debat er blevet skærpet og der har bredt sig et forbehold mod fremmede mennesker, som ofte giver sig udtryk i direkte fjendtlighed. Hvordan kunne det komme så vidt for danskerne? Den svenske journalist og forfatter sagde sit job op. pakkede sine kufferter og rejste til København, hvor hun bosatte sig i tre måneder på Nørrebro, for at finde ud af, hvad der egentlig sker i landet, hvor ’verdens lykkeligste folk’ bor. Fra en to værelses lejlighed på indre Nørrebro drog LENA SUNDSTRÖM ud i det danske samfund for at forstå hvorfor danske flag afbrændes i demonstrationer i den muslimske verden, og hvorfor Danmark betragtes som et af de mest fremmedfjendske lande i Europa?   Blandt brændende containere og halalhippier begynder hun at søge efter svarene. Hun synger med, når de danske roligans hepper på det rød-hvide landshold i VM kvalifikationskampe. Hun møder danskere som ikke bryder sig om de fremmede, og hun møder danskere som skammer sig over at fortælle hvor de kommer fra, når de rejser i udlandet.  LENA SUNDSTRÖM har talt med avisredaktører om mediernes ansvar for den offentlige debat. Hun har gransket i baggrunden for Muhammedkrisen, diskuteret med politikere og opinionsdannere, deltaget i dansk kursus for indvandrere og været til grill aften hos medlemmer af Dansk Folkeparti. LENA SUNDSTRÖM holder et kærligt og kritisk spejl op for ’verdens lykkeligste folk’.

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.

Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.

Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at modtage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.

DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

”Sprogets magt – magtens sprog” er et opgør med det glatpolerede sprog, der præger vor tids toneangivende medier og magtbærende institutioner. Det er bogens hovedtese, at dette sprog har gjort os blinde for virkeligheden, hvorfor vi har svært ved at erkende, det sammenbrud, der sker for øjnene af os. i en bredt anlagt historisk analyse undersøger bogen sprogets udvikling gennem tiden, med særligt fokus på tre afgørende sproglige revolutioner: Overgangen fra tale til skrift, fra håndskrift til bogtryk og fra grafisk til elektronisk kommunikation. Holten-Andersen betoner i sin semiotiske analyse, at hvad han kalder semio-kapitalismen bortrationaliserer stadigt flere manuelle funktioner og sender håndens arbejdere ud i arbejdsløshed,. Det er kropsløshedens, stedløshedens og tidløshedens ultimative konsekvens.” I bogens sidste kapitler giver forfatteren en række bud på, hvorledes en tilsyneladende uomgængelig udvikling kan afvendes. En del af løsningen er, betoner Holten-Andersen, at genskabe respekten for det manuelle arbejde i stedet for den destruktive intellektualisering, der har fundet sted.

I denne bog fra 1981 maler journalist og Mellemøsten-ekspert Jens Nauntofte et spændende og nuanceret billede af Saudi Arabiens historie. Han stiller blandt andet skarpt på det, der har gjort Saudi Arabien til en afgørende spiller i Mellemøsten såvel som resten af verden, nemlig landets enorme oliereserver. Siden 1961 har Jens Nauntofte arbejdet som korrespondent og journalist med speciale i Mellemøsten for Dagbladet Information og Danmarks Radio. I 1971 skrev han første bog i en lang serie af bøger om de forskellige kriser og politiske forhold, som han var vidne til under sine udstationeringer til verdens brændpunkter. Siden da er det blevet til 14 bøger om blandt andet Israel, Mellemøsten, Vietnam, USA og Tyskland.

Livet skal leves effektivt og ansvarligt. Vi fører regnskab og måler kvalitet som aldrig før. Fra politik og sygepleje til familieliv og folkeskole styres livet efter moderne managementmetoder. Vi er udnævnt til direktører i eget liv, og intet overlades til tilfældigheder, personlig smag eller andet menneskeligt kaos

Selvmål - det evaluerede liv er en kritisk beretning fra den danske dagligdag, hvor vi administrerer hinanden med smileys og strenge tidsmålinger, og hvor alt, der ikke kan sættes på regnskab og evalueres og rationaliseres, er værdiløst. Den er et opgør med en kultur, hvor managementbølgen har bredt sig fra direktionsgangene og helt ud i livets mest intime områder - kærlighedslivet, kropskulturen, religionen og vores selvopfattelse.

Karen Lisa Salamon er antropolog.

Donald Trump har politiske superkræfter. Den 70-årige byggematador fra New York City både skræmmer og fascinerer. På forunderlig vis er han blevet større end det menneske han – også – er. Et fænomen, der trækker spor i andre vestlige lande, hvor vrede og politikerlede i den lavere middelklasse er blusset op i et oprør mod en teknokratisk elite, som ikke længere synes at tilgodese den lille mands interesser. Fabrikkerne flytter, lønningerne falder og selvrespekten er i opløsning, men så trådte outsideren, ’The Donald’ ind på scenen og lovede alle storhed – og genvunden stolthed. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen tegner et nysgerrigt og kritisk portræt af det mangehovede magtdyr, der mod alle odds er blevet valgt som Amerikas næste præsident – og som med sin facon allerede inden sin indsættelse i verdens mest magtfulde job har medført markante ændringer i det politiske landskab. Donald Trump er kun begyndelsen.

Hans Mortensen fortæller her om strategien og holdningerne bag Venstres forvandling fra Uffe Ellemann-Jensens knebne nederlag i 1998 til Anders Fogh Rasmussens overvældende sejr i 2001. Om de centrale aktører bag forvandlingen, om politiske alliancer og rævekager og om et topprofessionelt ledet projekt. Politisk analyse skrevet som en dramatisk fortælling om toppolitikere med vilje til magt. Bogen udkom oprindeligt i 2008.

Vi bliver alle præget af den familie, vi vokser op i. Familien giver os nogle værdier med på vejen og forventer noget af os. Nogle gange ved vi ikke nøjagtigt, hvor disse værdier og forventninger kommer fra. Tidligere generationers erfaringer spiller en rolle for vores liv og vores valg i dag. Konrads fokus ligger på nødvendigheden af at undersøge familiens stamtræ, hvis man vil frigøre sig fra familiens forbandelse. Sandra Konrad, som er praktiserende psykolog, bestsellerforfatter og familieterapeut, beskriver i denne bog, hvordan vi er præget af vores families fortid og de erfaringer, der udgør vores samfunds fælles historie. Jo mere vi ved om vores familie, desto nemmere bliver det for os at finde frem til vores egne værdier og vores egen vej i livet og blive frie og myndige mennesker.

En komplet manual til et godt, jysk liv i hovedstaden. En guldgrube af uundværlige overlevelsestips til hverdagen og livsnødvendig information om byen og dens indbyggere.

”Blændværk” fortæller hele historien om Donald Trump – fra ung og fremadstormende forretningsmand i sin fars virksomhed i New York City til nu, hvor han arbejder på sit politiske comeback i håbet om at generobre præsidentposten i USA. Få journalister har dækket Donald Trump så grundigt som Pulitzerprisvinder og New York Times-journalist Maggie Haberman. Til denne bog har hun interviewet Trump flere gange og har talt med hundredvis af kilder. Donald Trump kalder hende ’sin psykiater’ og har erklæret, at Haberman er hans yndlingsfjende blandt journalister. ”Blændværk” er fortællingen om, hvad der driver Trump, hvem der banede hans vej til magten, hans politiske virke, hvor han formåede at tryllebinde store dele af den amerikanske befolkning, hvordan han opererede i Det Hvide Hus, og om de dramatiske dage, da han forlod det. Det er også fortællingen om splittelsen i det moderne amerikanske samfund. Haberman skildrer magtmaskinen bag Donald Trump og tegner et portræt af ham som en kompliceret og sammensat person. Venlig, men grusom. Klogere, end hans kritikere tror, og mere beregnende, end hans allierede tror. En mand, der presser det amerikanske demokrati til kanten. Om forfatteren: Maggie Haberman regnes som en af de bedste undersøgende journalister i USA. Hun har arbejdet som reporter for New York Post, New York Daily News og magasinet Politico. Siden 2014 har hun været politisk korrespondent for CNN og blev korrespondent i Det Hvide Hus for The New York Times i 2015. Hendes omfattende viden om Donald Trump, hans karriere, metoder og hans organisation har befæstet hendes ry som en af hans skarpeste kritikere. I 2018 vandt hun Pulitzerprisen for at afsløre Trump og hans rådgiveres forbindelse til Rusland.

En dansk mand stiller sig en dag i en kø på Lesbos sammen med tusindvis af andre mennesker, der vil registreres som flygtninge i Europa. Det lykkes, og som en iransk forfatter ved navn Vahid Evazi begiver han sig op igennem Europa. Hans rejse ender i Sandholmlejren, hvor han bliver registreret som asylansøger i Danmark, inden han sendes ud til et dansk asylcenter sammen med to hundrede andre mænd fra hele verden.