Søgeresultater: 1950

Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.

Skal du ta' det hele med dig? hjælper dig på vej i flytningen fra større til mindre som ældre. Du får praktiske råd, to-do-lister og vejledning til hele processen, også om de følelser, der opstår hen ad vejen.

I denne bog kan du læse om, hvordan valgsystemet i USA fungerer og baggrunden for, hvorfor det er et demokrati, selvom en præsidentkandidat kan vinde uden et flertal. Lix 26 Voksen FaktaLet er en bogserie, der har til hensigt at bidrage med oplysning om vores samfund og verden, ved at formidle vigtige emner med et lavt lix-tal til voksne.

I denne bog kan du læse om ideen bag oprettelsen af EU. Om magtfordelingen mellem de fire vigtigste institutioner under EU og de komplicerede arbejdsgange for nye EU-love. Lix 35 Voksen FaktaLet er en bogserie, der har til hensigt at bidrage med oplysning om vores samfund og verden, ved at formidle vigtige emner med et lavt lix-tal til voksne.

Er du ved at drukne i vasketøjsbunker, forældremøder, middagsaftaler, indkøb og madlavning, huskesedler og kronisk dårlig samvittighed over alt det, du endnu en gang ikke når?

Savner du overblik, struktur, en mindre kaotisk hverdag og sidst, men ikke mindst, overskud til dig selv, parforholdet og børnene? Hjælpen er nær! Førstehjælp til travle børnefamilier er et opgør med glansbilleder og idealisering af børnefamilien. Trine Kolding gør op med ”hvis bare”- og ”når nu”-fælderne og meget mere.

I de glitrede blade kan du læse alt om, hvordan du får den perfekte familie, bliver den perfekte forælder og indretter det perfekte hjem. I den perfekte verden har børnefamilien oceaner af tid til at nå ”det hele”.

I den virkelige verden, hvor du og jeg lever, lyder tidskontoen på 24 timer pr. døgn. Når først søvn, arbejde og transport er trukket fra, er der et begrænset tidsrum til at nå alle de andre vigtige aktiviteter på listen. Spørgsmålet er, hvad du vil bruge din værdifulde tid til, og hvad skal slettes af listen?

Bogen giver dig masser af konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan du og din familie kan indrette jer, så der igen bliver tid til jer og hinanden. Du får idéer til at spare tid i hverdagen, gøre tingene nemmere eller endda holde op med at gøre nogle ting. Samtidig får du indblik i, hvordan en række helt almindelige børnefamilier har indrettet en nemmere hverdag.

Trine Kolding har arbejdet professionelt med tid og effektivitet i ni år. Hun har  virksomheden Tid & Tanke, hvor hun tilbyder kurser, workshops, foredrag og coaching inden for personlig effektivitet og planlægning. Bl.a. forfatter til Førstehjælp til travle medarbejdere, Gyldendal Business, 2008.

I 1938 rejste 250 danskere, heraf 175 børn ud for at dyrke jorden i Chirgua-dalen i Venezuela. Sammen skulle de opbygge en landbrugskoloni, der skulle vokse sig stor, og mange flere danskere skulle følge efter. Den venezue­lanske stat invi­terede familierne, som blev udvalgt blandt 10 gange så mange ansøgere. Venezuela betalte, og den danske stat ansporede danskerne til at tage af sted. Men ikke alle løfter blev holdt, og det blev den eneste gang, den danske stat engagerede sig i en organiseret udvandring. Da Catalina Peña-Guillén og Jesper Sørensen tilfældigt mødte en hjemvendt udvandrer fra ‘eksperimentet’ satte de sig for at finde ud af, hvad der egentlig skete før, under og efter Danmarks eneste kollektive udvandring.

En anderledes og levende erhvers- og ledelsesbog med stærk personlig afsender.

Den unge excentriske danske erhvervsmand, investeringsekspert og eventyrer Per Wimmer er læserens guide ind i det internationale erhvervsliv.
Med udgangspunkt i den globale investerings- og finansverden får vi samtidig hans bud på, hvordan og med hvilke redskaber man leder og driver en succesrig virksomhed.

Per Wimmer har været der selv. Han er øjenvidne til nogle af finanskrisens mest dramatiske øjeblikke, og på den baggrund gør han os gennem sine skarpe analyser klogere på, hvorfor den begavede investeringsstrategi nødvendigvis er langsigtet og baserer sig på strukturelle forandringer i verden. Per Wimmer indtager en position og agerer i en verden, der stiller nogle særlige krav. Bogen leverer derfor også hans bud på, hvad der skal til, og hvorfor det er lykkedes for ham.

Samtidig giver bogen på en uhøjtidelig og lettilgængelig facon læseren konkrete redskaber inden for management, organisation, rekruttering og mange andre grundbegreber, som såvel entreprenøren som den nogenlunde erfarne mellemleder eller virksomhedsleder kan søge ny inspiration i.

Hvornår er det arbejde at sende en mail?

De traditionelle rammer om arbejdet er forsvundet. Mange af os sætter selv rammerne for vores arbejde: Vi har ikke en fast arbejdstid. Vi får ikke en veldefineret opgave. Og vi er ikke altid helt sikre på, hvornår de aktiviteter, som vi har i løbet af dagen, falder inden for arbejdets rammer. Vi skal derfor lære at lede os selv i forhold til et arbejde, som langt fra er velafgrænset og veldefineret.

I denne bog definerer Anders Raastrup Kristensen dette arbejdsliv med flydende grænser og peger på udfordringerne ved selvledelse. Fx hvor er grænsen mellem familie- og arbejdsliv? Hvordan skal arbejdsopgaven planlægges og bestemmes. Hvordan defineres arbejdsaktiviteten? Fx hvornår er det en arbejdsaktivitet at læse en artikel, og hvornår er det personlig interesse?

Hvordan leder man medarbejdere, der leder sig selv?
Anders Raastrup Kristensen vil fyre den terapeutiske leder og føleledelse, som de sidste 10 års coaching-tsunami har skabt, og som gør medarbejderne til lederens individuelle udviklingsprojekter. Anders Raastrup slår på, at lederen igen skal have fokus på arbejdet: ”Arbejdet er det, som vi har fælles, når vi arbejder i en virksomhed. Arbejdet er det, som vi gør sammen og den drøm, som vi sammen prøver at realisere. Lederen skal sørge for, at medarbejderne hele tiden er bevidste om målet for arbejdet, og forklare ændringer i målet for dem, så de fortsat kan levere på de rigtige opgaver.”

Ledelse af selvledende medarbejdere skal sætte fokus på kernen i arbejdet. Hvordan skaber medarbejderen værdi? Og hvad skaber ikke værdi for virksomheden? Medarbejderne skal ledes til at gøre det rigtige i arbejdet. Denne opgave kan ikke overlades til medarbejderne alene, men skal ledes af ledelsen. En leder skal holde sine medarbejdere fast på målet, og lede medarbejderne så de kan lede sig selv.

I bogen kan man også teste, hvilken type medarbejder man er: ”Den selvrealiserende” eller ”Den selvbestemmende” medarbejder. Desuden kan det også give stof til eftertanke at tage testen: Hvilket billede bruger du på balancen i dit familie- og arbejdsliv. Er du en jonglør, linedanser, holder du regnskab, styres du af indre balance? osv. – og hvilke valg og fravalg kommer der ud af det?
 

Søren Jessen-Petersen har gennem sit 30-årige virke i FN været placeret midt i verdens brændpunkter og har oplevet de barske vilkår på tæt hold. Han forholder sig kritisk til de humanitære aktioner, der er fanget mellem ønsket om en langsigtet hjælp og realiteten med de ofte kortsigtede militære og politiske interesser. De virkelige tabere er civilbefolkningen, der lider stor nød.

De humanitære organisationer skal operere i et betændt miljø med fare for egen sikkerhed. Alt for ofte lykkes det ikke for verdenssamfundet at stoppe konflikter i tide. Fredsaftaler og aftaler om genopbygning indgås, men kun sjældent løser de konfliktens rod. Problemer, der kun bliver større, som konflikterne eskalerer, og det internationale samfund polariseres.

I Kina og Japan udstyres tog for tog med magnetkraft, så de svæver over skinnerne - I Danmark venter vi på perronen, fordi svellerne er slidt ned.

Det er blot et spørgsmål om tid, før Asiens velstand overhaler Nordeuropas.

Midt i Østens rivende udvikling sidder superdiplomaten Jørgen Ørstrøm Møller, der var Uffe Ellemanns rådgiver i EU-politikken, siden vendte Europa ryggen og i dag bor med sin vietnamesiske kone i Singapore.

I bogen fører Asien-journalist Jan Lund os ind i de frembrusende asiatiske samfund og viser os, hvor tingene rør sig, mens Ørstøm giver svarene på, hvor asiaterne kommer fra og er på vej hen - og hvordan Danmark og danskerne undgår at blive efterladt på perronen.

Bogen er dels målrettet den voksende del af befolkningen, der har erhvervsmæssig eller privat interesse for Østen - dels alle, der ikke forstår, hvad der foregår derude, men som godt fornemmer, at det er hamrende vigtigt.

I stedet for at begræde, at alting ikke længere er, som det var engang, har forfatterne til Kunder i politikken skrevet en bog om, hvorledes demokratiet i dag synes at basere sig på en ny og moderne type borger. Den forbrugeristiske medborger. Denne medborger udfolder sit samfundsmæssige og politiske engagement i offentlige sammenhænge, der i stigende udstrækning er struktureret efter markedslignende principper. Nøgleordene i dag er privatisering og frie valg, hvad enten det drejer sig om børns kommunale madpakker eller de mange muligheder, som vi kan vælge inden for ældreplejen. Det centrale omdrejningspunkt for den forbrugeristiske medborger er de individuelle valg i forhold til de offentlige og private serviceydelser. Konsekvensen af denne udvikling må nødvendigvis være medborgere, der jævnligt viser sig på den politiske scene og oftest med et forsvar for individuelle præferencer, kald det bare menneskerettigheder. Det er svært at forestille sig, hvorledes demokratiet, forstået som det fælles bedste, skal kunne fungere under disse forudsætninger. Det har ikke desto mindre været VK-regeringens projekt i de forløbne 10 år. Projektet indebærer en masse støj og meningsmålinger, flere og flere mål og smagsdommere, mere og mere konkurrence, der ifølge Mercuri Urvall rimer på kompetence. De sidste ti års udvikling har omskabt samfundet og påvirket den demokratiske medborgerkultur. Bogerne eller medborgerne er med andre ord blevet forvandlet til kunder. Kunder i butikken og kunder i politikken.

Siden 1998 har Straarup stået i spidsen for Danske Bank, der i dag er landets suverænt største finanskoncern med næsten 24.000 ansatte og et overskud på 13,5 milliarder kroner. I sin tid som direktør har han forvandlet Danske Bank fra at være en hovedsagelig national bank til at blive en ledende nordisk bank med betydelige aktiviteter i alle de nordiske lande og Irland. Senest har Straarup stået bag det dristige opkøb af Sampo Bank i Finland for 30,1 milliarder kroner.

Gennem interviews med venner og fjender tegnes et billede af en magtfuld, næsten urørlig topchef, som med lige dele held og dygtighed har stået for den forvandling af banken, som er sket. Internt i banken er han kendt for sin hårde ledelsesstil, der nærmere bygger på frygt end tillid. I erhvervslivet aftvinger hans resultater respekt, men der har også været sager, som har givet ridser i lakken. Dette gælder Hafnia-sagen, Færøbank-sagen og et omkostningsfuldt IT-sammenbrud. Han er i den brede offentlighed bedre kendt som ’gebyrgribben’, da han på trods af milliard-overskud i Danske Bank argumenterede for, at det var rimeligt at indføre gebyrer på Dankort-transaktioner.