Søgeresultater: 174

Som landets øverste i rangordenen næst efter dronningen sad i perioden 2003-2007 en bondemand fra Himmerland. Folketingets medlemmer måtte vænne sig til, at deres formand sagde "a", når andre sagde "jeg", og at Christian Mejdahl havde en tolk ved sin side, når han modtog udenlandske gæster. Det nu forhenværende folketingsmedlem taler nemlig hverken engelsk, tysk eller fransk. Til gengæld har Christian Mejdahl så mange andre fortrin, der har været med til at gøre ham til en respekteret formand. Han er venlig og retlinet og styrede Folketinget på en klog og myndig måde.



Bogens forfatter, Jette Hvidtfeldt, fortæller – med formandens tilladelse – om et menneske, som repræsenterer alle de bedste gamle danske værdier som ærlighed, hjælpsomhed og beskedenhed tilsat flid og jysk lune. Men man skal ikke tage fejl og tro, at han er naiv og uvidende. Han ved i høj grad, hvad han har med at gøre, og han har en autoritet, som udspringer af hans evne til hurtigt at sætte sig ind i komplicerede sager, analysere dem og nå ind til det væsentlige. Christian Mejdahl har aldrig gjort oprør mod de kristne normer, han er vokset op med i sit indremissionske barndomshjem. Tværtimod sætter han al sin lid til den Herre, som for ham er højest af alle, og som får mere end en tanke morgen og aften ved bordet. Bogen kommer tæt på personen og politikeren Christian Mejdahl. Jette Hvidtfeldt er en dansk forfatter. Hun har skrevet flere biografier om danske toppolitikere.

Donald Trump er USAs 45. præsident og alene det gør, at han er interessant at lære nærmere at kende. I denne bog kan du læse de vigtigste ting om, hvem han er som person.

Helle Thorning-Schmidts epoke er slut. Tre år, ni måneder og tre dage varede den. Men hvad skete der egentlig bag kulisserne, mens Danmark havde sin første kvindelige statsminister? Det giver en af landets mest erfarne politiske journalister, Henrik Qvortrup, svar på i en nye bog, der går tættere på end nogensinde før. På baggrund af samtaler med alle nøglepersonerne fører Qvortrup os med ind bag de lukkede døre i regeringens allerinderste. Vi er med til forhandlinger i Det Sorte Tårn på Amager og deltager som fluen på væggen ved alle de mange krisemøder. Bogen er en medrivende og underholdende beretning om magtkampe, intriger, sejre og nederlag. Et must for alle, der gerne vil vide, hvordan det politiske arbejde foregår, når vi andre ikke kigger med.

Det politiske Danmark kom i skred i 1973, da Mogens Glistrup stormede ind i Folketinget med Fremskridtspartiets 28 mandater. Glistrup provokerede på en hidtil uset måde, når han kritiserede ’gammelpartierne’ og samtidig fremsatte stribevis af anderledes lovforslag. Glistrup placerede en bombe under indkomstskatten i Danmark. Systemet svarede igen med en retssag hvilende på en revisionsrapport, der hævdede, at Glistrups skattetænkning byggede på fiktive transaktioner og aktiver. 481 møder ved byret, landsret og Højesteret krævede Glistrups tilstedeværelse, samtidig med at han igen og igen var midtpunkt i politisk turbulens på Christiansborg. Efter anklager og dom mente de etablerede partier ikke, at systemkritikeren Glistrup var værdig til at sidde i Folketinget. Men han kom igen. Glistrups usvækkede lyst tiI at kæmpe for, hvad han mente var den nødvendige politik, ledte til stadig voldsommere provokationer for at blive hørt. Hans skarpe udfald i udlændingedebatten endte med endnu en fængselsdom på 20 dage. Fængselsopholdet blev en alvorlig belastning for den 79-årige, helbredssvækkede Glistrup. Bind 2 af biografien om Mogens Glistrup, der kan læses selvstændigt, går fra 1973 og frem til hans død i 2008. Anne-Marie Glistrup tegner som historiker med en helt særlig indsigt et unikt portræt af en af den nyere danmarkshistories mest markante personer. Glistrup er blevet kaldt anarkistisk. Men for ham var det en enkel tro på ærlighed og en kamp for, at det, man tror på, ikke skal forsvinde i tilpasning og kompromiser.

Carl Holst var hårdt ramt. I mange måneder var han en fast del af alle danske mediers politiske dækning. Den ene kritiske anklage mod den nye forsvarsminister og tidligere formand for Region Syddanmark afløste den anden. Efter 93 dage måtte han gå af som minister og kort efter tage orlov fra Folketinget. Det var i efteråret 2015. Carl Holst blev efterforsket af politiet, undersøgt af Statsforvaltningen, kulegravet af medierne, og en advokatundersøgelse var sat til at vende hver en sten. Først næsten to år senere blev han renset - frifundet for alle anklager. CARL er Carl Holsts egen beretning om, hvad der skete, da han blev kastet ud i sit livs nedtur, mistede en del af troen på retssamfundet, det politiske system og ikke mindst den frie presse. CARL er også en detaljerig fortælling om et kammeratskab siden ungdommen med Lars Løkke Rasmussen og om den krise, Venstre havnede i, da partifæller i foråret 2014 forsøgte at begå et "kongemord" - en krise, der fem år efter stadig præger Venstre. CARL er historien om højskolebarnet fra Rødding, der altid gik med bare tæer, fulgte i sin fars fodspor, blev lærer, politiker og endte som glad grundtvigianer og "konge af Sønderjylland" efter et biluheld, der nær havde kostet ham livet. Citater fra CARL "Jeg er både bekymret og bange og befinder mig vel i noget, der bedst kan betegnes som en slags 'undtagelsestilstand'. For første gang i mit liv føler jeg, at jeg har tabt kontrollen med mit liv og har svært ved at se lyset". "Jeg forsøgte uden held at ringe til Lars Løkke et par gange, men han ringede ikke tilbage. Og jeg tror ikke, at det var et udtryk for, at han ikke havde mit telefonnummer. Der har i hvert fald været andre tidspunkter i vores indbyrdes relation, hvor han ikke har haft problemer med at huske det". "Jeg kunne med det samme se, at der var tale om alvorlige anklager, men også, at rapporten var fuld af fejl og falske påstande (...) Ting, som jeg slet ikke kunne genkende, og andet, der bare var helt hen i vejret". "Vi kan i Venstre ikke skyde skylden på medierne, for det, der blev sagt og skrevet om motiver og bevæggrunde, var vand ved siden af, hvad vi sagde til hinanden på tomandshånd (...) På den måde er vi i Venstre blevet en dysfunktionel familie, som lever på traumerne af det svigt, der ligger i utroskab"

Denne bog giver et lidt større indblik i politikeren, personen og familiemennesket Martin Henriksen, og den fortæller om nogle af de personlige oplevelser, Martin har haft i det politiske liv. Der har både været gode og mindre gode oplevelser, sjove og mindre sjove hændelser med politibeskyttelse, trusler mod familien med mere. Men der er også muntre fortællinger, som forhåbentlig vil vise læseren en anden side af Martin end den, som medierne typisk viser. At være patriot er nemlig ikke det samme som altid at være skurken, tro det eller ej. Martin Henriksen mener, at Dansk Folkeparti igen skal være det parti i dansk politik, der tør sige det, som mange danskere tænker, og også nogle gange sige tingene, inden danskerne overhovedet selv har tænkt tanken. Martin vil rykke ved grænserne i den offentlige debat. Også selvom det giver nogle knubs. Bogen er således også en del af den løbende diskussion om, hvordan vi bedst passer på Danmark, og om hvordan vi kan videregive et ordentligt samfund til de næste generationer af danskere. Men bogen handler også om familiepolitik, retspolitik, skattepolitik, socialpolitik m.m. Bogen er forsøgt skrevet med respekt for partiets historie og grundlæggende principper. Men udover de mere personlige og private beretninger, som Martin ellers plejer at holde for sig selv, så indeholder bogen også forslag til ny DF-politik inden for områder og emner, som traditionelt har fyldt meget hos de danskere, der med et nationalt udgangspunkt ønsker en restriktiv indvandringspolitik, som lægger vægt på at værne om det danske folk. Uddrag af bogen “En genrejsning af partiet kræver, at vi placerer familien centralt som den mest grundlæggende og respekterede enhed indenfor fællesskabet Danmark. Dansk Folkeparti skal eje den familiepolitiske dagsorden, ligesom vi igen skal sætte os på kampen for danskheden, og kampen imod en befolkningsudskiftning.” “Det brede strammerflertal” er Danmarks historiens største bluffnummer.” “Det er intet mindre end en national overlevelseskamp, som vi alt taget i betragtning er ved at tabe, men som vi aldrig må tabe. Nederlag er ikke en mulighed.” ”Det skal partiet sige endnu mere tydeligt, og her skal vi ikke være for pæne eller for stuerene, for islam er danskernes og Danmarks fjende.” Om forfatterne Martin Henriksen (f. 1980) er opvokset på Amager og på Vestegnen. Martin er ufaglært, men tog senere i livet en HF-eksamen efter aftjening af ti måneders værnepligt hos Gardehusarregimentet i Slagelse. Martin har været lagerarbejder, chauffør, pædagogmedhjælper og postbud. Martin sidder i Kulturministeriets Sydslesvigudvalg og er valgt af Dansk Folkepartis medlemmer til partiets hovedbestyrelse, ligesom han i en årrække har været bestyrelsesmedlem i forskellige lokale partiafdelinger. Martin sad i Folketinget frem til 2019. Siden valget har han bl.a. studeret kristendom, udført forskellige konsulentopgaver og organisatorisk partiarbejde. Martin bor i dag på Stevns, Sjælland, med sin hustru, Lea, og deres tre børn. Chris Bjerknæs (f. 1989) er opvokset i Nordsjælland – i den fattige del, som han selv ynder at kalde det. Chris er uddannet farvehandler fra Odder Fagskole og har i mange år arbejdet som sådan, inden han blev ansat som organisationskonsulent hos Dansk Folkeparti, hvor han har bestridt flere tillidsposter. Han var kandidat til Folketingsvalget i 2011, og senest har han været formand for Dansk Folkepartis Ungdom fra 2017-20, i denne periode har han ligeledes siddet i DF’s hovedbestyrelse. Privat bor Chris i Frederikssund med sin hustru.

PIO FLUGTEN TIL AMERIKA er fortællingen om en ildsjæl og en fantast, hvis kamp for retfærdighed fik en enorm betydning for samtiden og eftertiden. Det er en beretning om personlig og samfundsmæssig udvikling, om lighed og ulighed, inklusion og eksklusion, og samtidig historien om et af de helt store spørgsmål inden for de seneste 100 års historieskrivning: Why is there no socialism in the United States?

Hvordan får man stemmer i en valgkamp og bliver valgt? For at blive valgt til enten et Kommunal- eller Regionsvalg, et Europa-Parlamentsvalg eller et Folketingsvalg, skal du som kandidat kunne gennemføre en slagkraftig valgkamp. Det kræver forståelse af teknikkerne bag, evnen til at træffe en række strategiske valg og evnen til at kommunikere på tværs af en lang række platforme og flader. Denne håndbog er skrevet til kandidaten, der gerne vil vinde et valg, enten ved at sikre sit mandat eller ved at få så godt et valg, at det vækker opsigt og giver indflydelse, når der skal vælges ordførerskaber eller poster efter valget. Bogen fortæller fra start til mål, hvordan du som kandidat til Kommunalvalg, Regionsvalg, Folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg rammer rigtigt, når du skal vælge alt fra slogan til mærkesager, medier og platforme, og den beskriver, hvordan du teknisk gennemfører valgkampen på tværs af alle flader.

Per Stig Møller var udenrigsminister fra 2001 og til 2010 i en af de mest begivenhedsrige og intense perioder i dansk udenrigspolitisk historie siden Anden Verdenskrig.

I Udenrigsminister fortæller han for første gang den samlede dramatiske historie om de to krige i Afghanistan og Irak, om tovtrækkeriet i forbindelse med udvidelsen af det europæiske fællesskab, om arbejdet i FN’s Sikkerhedsråd, om den utrættelige kamp for fred i Mellemøsten, og om den største diplomatiske krise i efterkrigstiden i sagen om Muhammed-tegningerne.

Per Stig Møller fortæller ikke blot om periodens udenrigspolitiske beslutninger og resultater, han løfter også sløret for, hvad der blev drøftet og sagt mellem statsledere og udenrigsministre bag om de historiske begivenheder. Hermed får læseren et indblik i, hvordan dansk diplomati arbejdede i det tiår, og med hvilken begrundelse regeringens udenrigspolitik blev ført.

Men Per Stig Møller bestræber sig først og fremmest på at give et nøgternt og kvalificeret indblik i politik, som den drives i vores tid.

Verden er blevet mindre, den er blevet hurtigere, og den er blevet mindre kontrollabel. Men den er også blevet bedre – meget bedre. Jeg hører ikke til dem, der ”synger lange bange sange” og forventer undergang for den vestlige verden, bare fordi andre lande i dag fylder lidt mere på den globale scene. Jeg er fortrøstningsfuld. Det er ikke nødvendigvis den stærkeste, men den mest tilpasningsduelige, der overlever i fremtiden. Derfor handler det om, at vi bliver bedre til netop det: at tilpasse vore institutioner, både internationalt og nationalt. Derfor er jeg optimist på verdens – og på det liberale demokratis – og på Danmarks vegne. Udfordringerne er store. Og i denne lille bog vil jeg give mit bud på de udfordringer, der bekymrer mig mest – og hvordan jeg foreslår dem løst.

Da Poul Hartling i 1965 bliver udråbt til Venstres partiformand, er han stadig rektor på Zahles seminarium, og bliver klemt mellem to lidenskaber: uddannelse og politik. Alligevel vælger han først i 1968 at gå helhjertet ind i én fuldtidsbeskæftigelse, nemlig politik.

I "Politisk udspil" ser forhenværende Venstre-statsminister og FN’s flygtningehøjkommissær, Poul Hartling, tilbage på et virksomt liv i dansk uddannelse og politik og skitsere sig eget liv i årene 1964-1971.

Poul Hartling (1914-2000) var dansk politiker og Danmarks statsminister (1973-75). Efter statsministerembedet forlod dansk politik og var FN’s flygtningehøjmissær fra 1977-85. Hartling udgav sine erindringer om dansk politik i bøgerne Bladet i bogen (1980), Politisk udspil (1981), Godt vejr og dårligt vejr (1983).

Ville danske politikere i dag overhovedet kunne formulere idéen bag velfærdsstaten? Eller var politikerne simpelthen klogere og mere visionære i gamle dage?

Den tidligste debat om velfærdsstaten var i vid udstrækning en kulturdebat, som ikke mindst litteraturen havde gode muligheder for at bidrage til. Meningen med velfærdsstaten af professor i dansk litteratur, dr.phil. og forfatter Lasse Horne Kjældgaard skildrer denne debat, som var en helt enestående dialog mellem politikere og forfattere.

Bogen rummer læsninger af en række vigtige kunstneriske bidrag til denne samtale af bl.a. Villy Sørensen, Klaus Rifbjerg, Erik Knudsen, Anders Bodelsen og Henrik Stangerup. Deres litterære forestillinger om velfærdsstaten kaster interessante perspektiver på vores samtid, hvor den politiske debat ikke længere drejer sig om målet med velfærdsstaten, men om hvordan vi bevarer den. Måske endda så meget, at vi helt har glemt spørgsmålet om, hvad meningen med velfærdsstaten egentlig er.