Søgeresultater: 216

"Enhver krig har sine flygtninge, og emnet synes desværre at have permanent aktualitet. Aldrig har Danmark dog haft en flygtningeopgave så stor som i forbindelse med anden verdenskrigs afslutning."

"Drivtømmer" fortæller om de 250.000 tyskere, der kom til Danmark som flygtninge efter anden verdenskrig. Hvordan tog danskerne imod de mennesker, der havde besat landet i fem forbandede år og nu bad om beskyttelse hos et i forvejen fattigt land? Hvorfor flygtede de hver især, og hvad håbede de at finde i Danmark?

Arne Gammelgaards bog kaster lys over et kapitel af danmarkshistorien, der ellers sjældent bliver talt om. Alligevel synes spørgsmålet om flygtninge, og hvad man skal stille op med dem, at være et evigt aktuelt emne, der, så længe der er krig og katastrofer i verden, vil blive ved med at trænge sig på. Arne Gammelgaard (f. 1928) er dansk lokalhistoriker, forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række bøger om Hammels lokalhistorie og står endvidere bag bøger om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter anden verdenskrig. Ved siden af virket som forfatter har Arne Gammelgaard ernæret sig som lærer, skolebibliotekar og viceskoleinspektør.

En ung kvindes beretning om, hvordan hun måtte flygte fra hjemlandet Usbekistan, efterladende sig mand og to børn, og søge tilflugt i Danmark. I seks måneder ventede hun på asyl i Sandholmlejren - og på nyt fra familien derhjemme, hvis skæbne var hende ukendt.

Disse dagbogsoptegnelser giver et direkte indblik i hverdagen på et asylcenter - bl.a. gennem hendes samtaler med andre flygtninge. Bogen er et væsentligt bidrag til flygtningedebatten, set fra den anden side af hegnet. Den giver et anderledes billede af, hvordan Danmark behandler politisk forfulgte flygtninge, mens de afventer asyl.

Dina Yafasova har i dag sin familie hos sig i Danmark, hvor hun forsøger at etablere en hverdag som freelance journalist. Illustreret.

Danmarks mest succesrige nøgenmodel Kira Eggers fortæller om sit kontroversielle liv – fra Miss Cutiepie til direktørstol og erotisk iværksætter.

Som 15-årig turnerede Kira landet tyndt som mudderbryder. Få år senere var hun danmarksberømt for at smide tøjet i "Stripperkongens piger". Hun skabte ravage som hende med Tæskeholdets jader og skandaliserede det hollandske fodboldslandshold uden så meget som at smide overfrakken. Hun har datet strippere, rockere, rockstjerner og fodboldstjerner – samt en enkelt stjernepsykopat. Er blevet tilbedt, forfulgt og overfaldet. Har charmeret Mike Tyson og provokeret Jacqueline Friis-Mikkelsen. Foldet sig ud i Penthouse og krøllet sig samme i et lille bur for at protestere mod dyremishandling.

I "Den nøgne sandhed – En pinups erindringer" fortæller Kira Eggers om sin usædvanlige udvikling fra naturbarn på Rudolf Steiner-skole over landskendt strippergodte til direktør i eget erotisk produktionsselskab. Kira Eggers (f. 1974) er en dansk klummeskribent, foredragsholder og debattør, der tidligere har arbejdet som stripper og deltaget i forskellige reality-tv-programmer. Hun er desuden kendt for sin deltagelse i kampen mod dyremishandling i samarbejde med blandt andet organisationerne PETA og Dyreværnet. I 2006 udgav Kira Eggers sine erindringer "Den nøgne sandhed – En pinups erindringer" skrevet i samarbejde med ghostwriter Marie Irgens Jacobsen.

Et åbent øjeblik er en levende og dokumentarisk fortælling om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø – og tog deres nye fællesskab med sig hjem til hverdagen. Sammen satte de sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere sig til mænd. De besatte et hus i centrum af København og fandt nye måder at være kvinder på.

Et åbent øjeblik er historiker Pernille Ipsens nære, vidtfavnende og komplekse portræt af sine syv kollektivmødre. De tilhørte en generation, som gjorde det personlige politisk, rykkede ved forestillinger om, hvordan kvinder kunne og skulle leve, og udfordrede forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en beretning, der handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme - og hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle og gøre noget nyt.

Ivars Silis blev født i Letland i 1940. Men allerede i 1944 måtte han sammen med sin mor og sin lillebror flygte fra russerne, der kom fra den ene side, og tyskerne, der kom fra den anden side. Turen gik til fods og på cykel til Gdansk, hvorfra de kom med et af de sidste flygtningeskibe til København. Herefter blev den lille familie – først alle tre og så kun to efter at Ivars’ lillebror døde – flyttet rundt mellem forskellige flygtningelejre i Danmark. Først i 1953, 9 år senere, forlod Ivars og hans mor den sidste flygtningelejr og flyttede i lejlighed.

Det er tiden som flygtningedreng i Danmark, Ivars Silis fortæller om i ”Slot under vand”. Om livet i lejrene, om sorgerne og tabene, men også om de glædelige overraskelser og den spirende kærlighed mellem voksne, der ikke aner om deres ægtefæller er levende eller døde. Og først og fremmest om alle de forskellige medflygtninge, der kommer til at præge ham for livet – sømanden, sortbørshajen og teaterinstruktøren samt selvfølgelig alle kvinderne, der pylrer om ham. Silis’ bog er ikke en traditionel erindringsbog. Han tager sig friheder og fortæller tingene som han oplevede dem som lille, og for ham var årene i flygtningelejr lidt af et eventyr. ”Slot under vand” er noget så paradoksalt som en livsglad og sprudlende bog om livet i en flygtningelejr.

Hvordan forbereder man sig på at blive mor? – På det følelsesmæssige kraniebrud, man kommer hjem fra hospitalet med? – På at det lille menneske, som kommer ud af kroppen, aldrig helt forlader den? De færreste handlinger er ledsaget af så mange normer og polerede historier som at blive mor. Denne bog er en hudløs beretning om, hvordan det også er at få et barn – om de grimme og de uventede følelser, som kun få tør sige højt, men som mange vil kunne genkende. Usminket og med humor introduceres læseren til mødregruppens bittersøde mikrokosmos, kvindens iboende labrador og skammen over ikke at trives med kærlighed i metermål. ”Befriende, klogt og ærligt skrevet. En vigtig bog om, hvad det vil sige at blive mor, når man også gerne stadig vil være andet end mor. Om hvor svært det er at sige farvel til sit gamle liv og finde sig til rette i det nye – og måske et bud på, hvordan man bygger bro mellem de to. Et vigtigt indspark til en ofte alt for rosenrød debat om moderskabet og alle dets (u)lyksaligheder. Gid jeg havde læst Tines bog, lige da jeg var blevet mor.” - Leila Stockmarr, ph.d. og skribent for bl.a. Politiken og Information.

Dette er en personlig beretning om tiden i fire år efter afsløringen af sin mands utroskab. Forfatteren fortæller hudløst om, hvad utroskaben gjorde ved hele familien. Over tid hører man om personlig sorg og krise, samt de valg, parret træffer for at finde hinanden og sig selv igen. Bogen henvender sig til alle, der kommer i kontakt med utroskab. Den er fyldt med trøst, frustration, håb, tanker, gode råd og skøre idéer.

”Tine har evnen, men ikke viljen.” Sådan lød skudsmålet i Tine Aurvig-Huggenbergers karakterbog. Et udsagn, hun gennem hele livet har sat sig for at bevise, de tog fejl i. VILJEN ER ALT er en bog om at rejse sig fra det værst tænkelige udgangspunkt. Fra en barndom fuld af vold og svigt, over Tvind og på egne ben som 16-årig, og en opstigning fra pædagogmedhjælper til de inderste cirkler af velfærdssamfundets magtrum. Det er også historien om at være kvinde i en verden af mænd. Det var ved Tines spisebord, at Helle Thorning Schmidt blev kørt i stilling som ny partiformand for Socialdemokratiet. En sjælden og hudløs skildring af en hård livsrejse med magtkampe, drømme, skuffelser, sejre og ikke mindst et smittende blik på den styrke, der ligger i at skabe sit eget liv.

Pressen skriver:

»Bringer læseren tæt på et imponerende stærkt, men også følsomt menneske. Det fungerer godt.« ***** – Nordjyske Stiftstidende

På sine rejser rundt i mere end 60 lande møder Lars torturbødler såvel som ofre for tortur. Mennesker, som har fået deres liv ødelagt for altid. Andre som kæmper sig tilbage ofte med Amnestys hjælp. Han møder de tamilske tigres ledelse, kort før de bliver dræbt af Sri Lankas hær. Oplever borgerkrigen og undtagelsestilstanden i Nepal på nært hold. Han besøger flygtningelejre i Gaza og går i spidsen for en LGBTI-pride i Vilnius omgivet af tusindvis af sortklædte højreekstremister og stort politiopbud.

En gribende, tankevækkende og vedkommende fortælling, der på livskraftig og humoristisk vis beskriver en indsigtsfuld udvikling hen mod at bryde den negative sociale arv. Lisbeth Zorning Andersen - Formand for børnerådet.

Hvor lagde jeg babyen? er en barselsdagbog helt, helt tæt på. Det er ucensureret moderskab for fuld skrue skrevet af chefredaktøren på dansk Cosmopolitan, Julia Lahme. Og en ærlig og meget personlig beretning om at være kvinde, kæreste og nybagt mor fra en virkelig kvinde i dagens Danmark. Den stritter af liv og lykke og angst og er en fantastisk gave til alle os kvinder, der ikke fatter, hvordan alle andre tilsyneladende får alt til at hænge sammen. For hemmeligheden er: At det gør de (måske) heller ikke. Hvor lagde jeg babyen? blev med sine ærlige og personlige fortællinger en bestseller.

Hvilke møder og mennesker er med til at forme og danne et menneske? Hvilke stærke fortællinger overtager man, og giver man videre? Hvad bidrager man selv med? Per Schultz Jørgensen opsamler og undersøger i sin lysende erindringsbog et langt livs møder med mennesker, begivenheder og situationer, som blev til betydningsfulde vendepunkter – personligt som professionelt.