Søgeresultater: 66

Donald Trump er USAs 45. præsident og alene det gør, at han er interessant at lære nærmere at kende. I denne bog kan du læse de vigtigste ting om, hvem han er som person.

PIO FLUGTEN TIL AMERIKA er fortællingen om en ildsjæl og en fantast, hvis kamp for retfærdighed fik en enorm betydning for samtiden og eftertiden. Det er en beretning om personlig og samfundsmæssig udvikling, om lighed og ulighed, inklusion og eksklusion, og samtidig historien om et af de helt store spørgsmål inden for de seneste 100 års historieskrivning: Why is there no socialism in the United States?

Udenrigs- og sikkerhedspolitik handler i dag om andet og langt mere end krudt og kugler. I globaliseringens tidsalder er trusler som terrorisme, klimaforandringer, sult og massemigration for mange mennesker i denne verden langt større end faren for et militært angreb. USA er ikke længere klodens største og eneste supermagt. I en verden, hvor attraktion er et vigtigere magtmiddel end aggression, kommer EU til at spille en langt større rolle. EU bliver en betydelig magtfaktor. Ikke skabt i USA’s billede, men med egne værdier og magtmidler: den gode supermagt. Det gode eksempels magt, institutionsopbygning, diplomati, økonomisk tiltrækning og bistand er fremtidens primære magtmidler. Og her står EU stærkt. Men det betyder ikke, at militærmagt er blevet ligegyldig. Også i fremtiden vil der blive brug for militære løsninger.

Fred, demokrati, frihed, lighed, menneskerettigheder og bæredygtighed kan blive de nye bærende værdier i en ny international verdensorden. Engang gav det mening at sige, at USA er fra Mars og EU fra Venus. Fremtidens transatlantiske alliance skal smedes på et helt andet grundlag. Vi skal mødes mellem Mars og Venus.

"Mellem Mars og Venus" indeholder interviews med blandt andre: Noam Chomsky, Joseph Nye, Robert Kagan, Stephen Walt, Anthony Giddens, David Held, Mark Leonard, Georg Sørensen, Malene Wind, Javier Solana, Per Stig Møller og 15 andre af EU’s Udenrigs- og Europaministre.

Dan Jørgensen (f. 1975) er cand.scient.pol., tidligere medlem af EU-parlamentet og fødevareminister for Socialdemokraterne. Har tidligere udgivet bøgerne Eurovisioner – essays om fremtidens Europa (Informations Forlag, 2006), Grøn globalisering – Miljøpolitik i forandring (Hovedland, 2007), Politikere med begge ben på jorden hænger ikke på træerne (Informations Forlag, 2009) og Grønt håb – Klimapolitik 2.0 (Forlaget Sohn, 2010).

Alle Snakker om Donald J. Trump men hvad står han egentlig for? Hvad er hans politik?

I denne bog fremlægger Trump sin politiske vision for, hvordan han vil gøre USA "great" igen. Hvordan han vil redde USA‘s økonomi, reformere sundhedsvæsenet og genopbygge militæret. Han redegør også for sin udenrigspolitik. Trump forklarer, hvordan han vil få jobbene tilbage til USA og tvinge amerikanske virksomheder til at producere deres varer i

hjemlandet.

Denne bog er min opskrift på, hvordan vi kan gøre USA "great" igen. Det er ikke vanskeligt. Vi mangler bare nogen med modet til at sige det, der skal siges. Det finder du ikke i Washington, DC.

"Se på verdens tilstand lige nu. Det er et forfærdeligt rod for at sige det mildt. Der har aldrig været en mere farlig tid. Politikerne og særinteresser i Washington, DC er direkte ansvarlig for den situation, vi er i. Så hvorfor skal vi fortsætte med at lytte til dem? Det er på tide at bringe Amerika tilbage til sine retsmæssige ejere – det amerikanske folk."

– Donald J. Trump

Donald J. Trump, USA‘s 45. præsident, er selve definitionen på den amerikanske succeshistorie. Han har etableret stærke erhvervsinteresser inden for ejendom, sport og underholdning. Han har skrevet 15 bestsellere, og hans første bog "The Art of the Deal" er blevet en moderne klassiker. Som tv-vært har han vundet flere priser. Trump blev født i 1946 i Queens, New York City og uddannet ved Wharton School of Finance. Han er gift med Melania Trump og far til Donald Trump Jr., Ivanka, Eric, Tiffany og Barron. Han er desuden stolt bedstefar til syv.

Maid er en mors barske beskrivelse af fattiges vilkår i USA og den skam, hun føler, og de fordomme, hun bliver mødt med på samfundets bund.

Berlingskes tidligere USA-korrespondent, Kristian Mouritzen, og freelancejournalist i USA Vivian Jordansen beskriver i en række essays, hvordan USA er splittet i en bitter kamp om de amerikanske værdier. Nogle går så vidt, at de kalder det starten på en ny amerikansk borgerkrig. Det er et opgør med "eliten" og politisk korrekthed. Under præsident Barack Obama voksede der en modstand frem mod hans værdipolitik. Modstanderne så en voldsom udvanding af den amerikanske exceptionalisme og det at være amerikaner. Alt sammen hjulpet af det faktum, at middelklassen mistede jobs, og der efter finanskrisen bredte sig en fornemmelse af, at USA havde mistet sin storhed. Donald Trump samlede denne utilfredshed op og brudfladerne er sat hårdt op: Det er religion mod sekularisme. Det er religiøse værdier mod moderne borgerrettigheder. Det er familieværdier mod kønnenes ligeberettigelse og seksuelle rettigheder. Og det er ikke mindst den dybe uenighed om, hvordan USA skal udfylde sin rolle i verden.

USA's præsident er verdens mest magtfulde mand. I denne bog gennemgås, hvilke pligter og beføjelser, der følger med jobbet, hvordan han står stillet i forhold til Højesteret og forholdet til Kongressen. Bogen "USA's præsident - embedet og magten" er desuden krydret med anekdoter og historiske facts om tidligere betydende præsidenter.

Det nye årtusinde begyndte med et økonomisk boom og wirtschaftswunder – så ramte krisen USA og forplantede sig som en chokbølge gennem resten af verden.

I Tilbage til arbejdet kortlægger Bill Clinton årsagerne til finanskrisen og analyserer de tiltag, der skal til, hvis vi igen skal opnå fremgang og skabe solid vækst for fremtiden. Én af spillerne i at få den kabale til at gå op er staten, og Bill Clinton viser, hvordan republikanernes indædte modstand mod statslig indgriben har været kraftigt medvirkende til krisen og den manglende vækst.

Løsningen ligger ikke i økonomien alene, den er i høj grad flettet sammen med en krise i det politiske system, en krise, der har ramt Barack Obama og demokraterne hårdt, og Clinton går i clinch med de spørgsmål, som har plaget hans eget parti siden midtvejsvalget i 2010.

Sociolog og politiker Henrik Dahl om identitetspolitikken, der fejer ind over den vestlige verden og opløser de rettigheder, vi efter århundreder har fået etableret: frihedsrettighederne og i sidste instans ugyldiggør frihed, lighed og broderskab. Identitetspolitikken har eksisteret længe. Den var en drivkraft i 1800-tallets nationalisme. Men den moderne identitetspolitik er udsprunget af de poststrukturalistiske strømninger på humaniora og samfundsfag siden 1970’erne. På universiteterne har ad-hominem tænkningen nu konsolideret sig, og krænkelsesofrene er begyndt at myldre frem fra universitetsgangene til bypladserne. Der er efterfølgende sket en falsk problemimport i samfundet med fx Black Lives Matter. Nye alliancer er den ekstreme venstrefløj og dele af indvandrermiljøet. Modreaktionen er den ekstreme højrefløj. Hvordan stoppes spiralen mod tilintetgørelsen af fundamentet i vestlige, demokratiske samfund? Med de-funding af humaniora. Med indskrivning af Chicago-principperne i dansk universitetslov og med et forsvar for ytrings- og tankefriheden, hvor krænkelse ikke er en begrundelse for at indskrænke ytringsfriheden, fordi historien hverken kan eller skal redigeres.

I dette essay argumenterer Thoreau for at arbejde skal være noget, vi har lyst til, hvis livet skal være værd at leve. Hvis det blot gøres for at tjene en skilling, mister livet sin mening.

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuværende Sydslesvig/Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890‘ernes store prosaister og debattører. I dag er både hans skønlitterære virke og hans rolle som en nærmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens værk var præget af kærlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet?

Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind:

I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.