Søgeresultater: 1799

"Enhver krig har sine flygtninge, og emnet synes desværre at have permanent aktualitet. Aldrig har Danmark dog haft en flygtningeopgave så stor som i forbindelse med anden verdenskrigs afslutning."

"Drivtømmer" fortæller om de 250.000 tyskere, der kom til Danmark som flygtninge efter anden verdenskrig. Hvordan tog danskerne imod de mennesker, der havde besat landet i fem forbandede år og nu bad om beskyttelse hos et i forvejen fattigt land? Hvorfor flygtede de hver især, og hvad håbede de at finde i Danmark?

Arne Gammelgaards bog kaster lys over et kapitel af danmarkshistorien, der ellers sjældent bliver talt om. Alligevel synes spørgsmålet om flygtninge, og hvad man skal stille op med dem, at være et evigt aktuelt emne, der, så længe der er krig og katastrofer i verden, vil blive ved med at trænge sig på. Arne Gammelgaard (f. 1928) er dansk lokalhistoriker, forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række bøger om Hammels lokalhistorie og står endvidere bag bøger om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter anden verdenskrig. Ved siden af virket som forfatter har Arne Gammelgaard ernæret sig som lærer, skolebibliotekar og viceskoleinspektør.

Danmark tilhører kredsen af velstående og demokratiske samfund med statslig omfordeling af indkomster og omfattende social sikring.

Tiden efter 1970 var præget af kraftig og til dels selvforstærkende ekspansion i landets offentlige velfærdssektor. Fra begyndelsen af 1990’erne tvinges politikerne imidlertid til at få ressourceforbruget under kontrol, for velfærdssamfundet er under øget pres. Et lavt fødselstal, en stærkt stigende indvandring og et voksende antal modtagere af overførselsindkomster er blot tre af de faktorer, der i
dag bidrager til problemstillingen.

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUNDS HISTORIE er en økonomisk, demografisk og socialpolitisk kortlægning af velfærdssamfundets udvikling og udfordringer op til og især efter 1970.

Indvandringen til Europa - Velfærdsstat og integration bygger i stort omfang på indvandrerforskningen i Rockwool Fondens Forskningsenhed. I 2004 publicerede Enheden en sammenlignende undersøgelse af ikke-vestlige indvandreres levevilkår og integration i Danmark og Tyskland. Resultaterne fra denne undersøgelse indgår i bogen, suppleret med data fra en lang række internationale og nationale kilder. Bogen indeholder også helt nye analyser af indvandrernes sociale rettigheder i Europa samt af deres beskæftigelsessituation. Bogen sætter integrationsspørgsmålet i internationalt perspektiv og behandler blandt andet følgende spørgsmål: Hvor stor en indvandring har andre europæiske lande modtaget? Er det de samme mønstre, der gør sig gældende i de enkelte landes indvandringshistorie? Hvilken integration på de europæiske arbejdsmarkeder har indvandrerne opnået og hvordan er den sociale sikring af de ikke-vestlige indvandrere i tilfælde af arbejdsløshed i de europæiske lande?

Et åbent øjeblik er en levende og dokumentarisk fortælling om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø – og tog deres nye fællesskab med sig hjem til hverdagen. Sammen satte de sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere sig til mænd. De besatte et hus i centrum af København og fandt nye måder at være kvinder på.

Et åbent øjeblik er historiker Pernille Ipsens nære, vidtfavnende og komplekse portræt af sine syv kollektivmødre. De tilhørte en generation, som gjorde det personlige politisk, rykkede ved forestillinger om, hvordan kvinder kunne og skulle leve, og udfordrede forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en beretning, der handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme - og hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle og gøre noget nyt.

Værdikrigeren er et nærgående portræt af politikeren og privatpersonen Pernille Vermund, som personificerer en ny højrebølge i dansk politik. Som frontfigur for partiet Nye Borgerlige, der har en hårdere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti og en endnu mere liberal økonomisk politik end Liberal Alliance, står Pernille Vermund i mange meningsmålinger til at få de afgørende mandater i Folketinget efter næste valg. Dermed kan hun skabe kaos i dansk politik og gøre det vanskeligt for både Venstre og Socialdemokratiet at danne regering.

Bogen er en beretning om en selvstændig arkitekt og enlig mor fra Nordsjælland, som en dag får nok og beslutter at udfordre de gamle partier. Den er også en beskrivelse af, hvordan man opbygger et nyt parti fra grunden, og hvilken afgørende rolle Facebook har spillet i den proces. Pernille Vermund er en værdikriger fra højre, der deler danskerne i dem, der håber, hun kan blive en prop i asylsystemet, og dem, der mener, hun er en nationalkonservativ populist med en menneskefjendsk politik.

Bogen er skrevet af den erfarne journalist Andreas Karker, der har fulgt Pernille Vermund og hendes parti tæt fra dag ét, og er blandt andet baseret på en lang række interviews med hovedpersonen.

60 år efter skoleafslutningen samler Anne-Grete Nicolaisen 14 af sine klassekammerater fra Øresundsvejens Skole for at finde ud af, hvordan deres liv har udviklet sig. De mange livshistorier er spændende og rørende, men også interessante, fordi pigernes liv har formet sig påfaldende ens.

Pigerne blev kvinder i 1960‘erne, inden p-pillen blev opfundet og den frie abort indført. De blev hurtigt gift, hurtigt mødre og kom ud på et arbejdsmarked med masser af ledige jobs – kvindejobs vel at mærke. På den måde afspejler bogen de generelle vilkår for kvinder, der voksede op i efterkrigstidens Danmark.

Anne-Grete Nicolaisen (f. 1945) er uddannet socialrådgiver. I 2012 debuterede hun som forfatter med erindringsbogen "Hinkesten og Helgoland" om sine egne og sine gamle klassekammeraters minder fra skoletiden og fra tiden efter.

I BANKSTRÆDE NR. 0 spidder Einar Már Guðmundsson bankkrakket på Island og spørger til rimeligheden i at vælte gælden efter ekspansionsvikingerne over på den islandske befolkning. Politik, etik, musik og litteratur blandes, når vi gennem 25 essays kommer omkring værdipapirer og vulkaner, komikere og kager, rigdom og revolution. Tilsammen leveres et skarpskårent digterisk modspil til den økonomiske verdensorden.
Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en islandsk forfatter. Hans bog Universets Engle, der er tilegnet hans afdøde bror, vandt Nordisk Råds litteraturpris i 1995.

I 'Stum tvang' præsenterer filosoffen Søren Mau gennem en mesterlig kritisk genlæsning af Karl Marx’ forfatterskab en teori om det, den store tyske tænker kaldte ‘de økonomiske forholds stumme tvang’.

Journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen har i en periode isoleret sig i det forblæste, nordvestlige hjørne af Skotland, i Scoraig, kun befolket af en lille gruppe mennesker, der her lever bæredygtigt ved at producere egen el, brænde og de fleste fødevarer. Ved selv at praktisere bæredygtigheden og gennem samtaler med menneskene på stedet har Jørgen Steen Nielsen hentet inspiration til en tankevækkende og udfordrende debatbog om den økonomiske model, der i dag er stort set enerådende i verden, men nu synes kørt fast.

Niels Finn Christiansen fortæller historien om den danske arbejderbevægelses spæde begyndelse og de historiske forhold, der førte til at arbejderne i sidste halvdel af 1800-tallet for alvor begyndte at organisere sig. Bogen fortæller blandt andet om afviklingen af det feudale samfund, om de højere klassers frygt for proletariatet og om socialismen som svar på samfundets mange udfordringer. Niels Finn Christiansen (f. 1937) er en dansk venstrefløjspolitiker og professor i historie ved Syddansk Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om socialisme, velfærdssamfundet og arbejderbevægelsen.

"Jeg ønsker, at samfundet skal kunne rumme mange forskellige kulturer. Samtidig erkender jeg, at et solidarisk samfund ikke kan eksistere uden et fælles værdigrundlag. Menneskerettighederne, ’den demokratiske samtale’ og de demokratiske processer skal efter min opfattelse være grundlæggende for harmonien og sammenhængskraften i samfundet. Men ligestiller man alle kulturer med dette? Og kan alle børn og unge indgå på lige fod i samfundet uden at have tilegnet sig denne kultur?"

Indvandrere og deres efterkommere udgør en større og større del af Danmarks befolkning. Hvis integrationen skal lykkes, må man starte allerede i daginstitutioner, skoler og klubber med at tale om kultur, sammenhold og samfund. Per Bregengaards bog diskuterer blandt andet modersmålsundervisning i folkeskolen, interkulturel pædagogik og en lang række andre tiltag og værktøjer, der potentielt kan fremme eller hindre integrationen. Per Bregengaard (f. 1950) er en dansk forfatter og politiker, der i mange år har været aktiv som venstrefløjsaktivist. Han er uddannet cand.mag. i samfundsfag, historie og ulandspædagogik og har blandt andet været skoleborgmester for Enhedslisten og siddet i bestyrelsen for MFRs Venner, en venskabsforening med den senegalesiske bondebevægelse.

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor.

"Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."
- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad

"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."
- Helle Hellmann, Politiken Trine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.