Søgeresultater: 84

Med denne håndbog har jeg lyst til at gøre det lidt lettere at tale om racisme. Både for dem, der oplever det, og for dem, der ikke har mærket racisme på egen krop. Jeg har lyst til at vise, hvordan vi sammen kan gøre en forskel ved at være antiracister og kæmpe mod racisme. Jeg tror på, at dialog er det, der får os mennesker til at komme hinanden nærmere, og det får os til at forstå hinanden bedre og gøre verden til et rarere og mere tolerant sted at leve. Med Håndbog for unge antiracister sætter Tinashe Williamson fokus på et centralt redskab i kampen mod racisme: dialog. Igennem samtaler med ti fiktive karakterer, bliver vi klogere på, hvad racisme egentlig er, hvorfor repræsentation er vigtigt, og hvad man kan gøre, hvis man oplever, at nogen bliver diskrimineret på grund af sin hudfarve. Målet er at give viden videre til den generation af børn og unge, som vokser op nu, og give dem følelsen af, at de har muligheden for og magten til at ændre verden. Den samfundsengagerede skuespiller og model Tinashe Williamson har rødder i Zimbabwe, men bor til dagligt i Norge med sin mand og sine to døtre. Håndbog for unge antiracister er hendes debut som forfatter, og bogen er allerede blevet oversat til flere sprog og udkommet i bl.a. Tyskland og Finland.

Vi kan godt lide at være sammen med andre. Derfor gør det ondt, hvis vi ikke har nogen venner. Eller ikke passer ind i en gruppe. Det kaldes ensomhed. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne er bygget op som klassiske fagbøger og er velegnede til de letøvede læsere i indskoling i folkeskolen. “Ensomhed” er skrevet af Frida Bejder Klausen Lix: 23

»En dag sad jeg alene på mit værelse og græd. På et tidspunkt kunne jeg ikke mere. Jeg fik øje på et barberblad og skar nogle rifter i min arm. Det føltes, som om der var nogle ting, der fløj ud og forsvandt. Det var en stor lettelse«. Sådan fortæller en 16-årig pige. Hendes udtalelse er typisk. Selvskadende handlinger er noget, unge griber til, når livet gør ondt. I ‘Når livet gør ondt’ fortæller 11 unge om baggrunden for deres selvskadende adfærd og om hvad de har gjort for at finde mere hensigtsmæssige strategier til at løse deres problemer. Bogen indeholder også med interviews med fagfolk, der arbejder professionelt med selvskadende adfærd. De sætter fokus på forskellige former for behandling, på definition og afgrænsning af problemet og på at sætte det ind i en samtidshistorisk sammenhæng. Bogen kan læses af alle, der har interesse for dette aktuelle fænomen. Bogen er også velegnet til undervisning og projektarbejde i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Hvad driver tre teenagere til at gennemtæske en uskyldig 12-årig dreng på Vesterbro? Politiet kan ikke finde nogen oplagt forklaring på det grove overfald, og det viser sig under afhøringen, at Kjeld, Frank og Mona heller ikke selv ved, hvorfor de gjorde noget så forfærdeligt. Der findes måske alligevel en form for forklaring et sted i de tre unges inderste følelser og mest private forhold. For den vrede og vold, som de pludselig udsætter en tilfældig forbipasserende dreng for, har i lang tid været rettet mod dem selv. "Ned med nakken" undersøger voldens kompleksitet og cykliske mønstre fra de unges perspektiv. Fortællingen er inspireret af virkelige hændelser. Inge Krog (1932-2009) var en dansk forfatter og oversætter. Hun skrev digte, noveller, romaner og avisartikler, der blandt andet blev udgivet i Familie Journalen og Hjemmet. Hendes bøger henvender sig både til børn, unge og voksne, og de beskæftiger sig ofte med alment gyldige og vægtige emner som ligestilling, venskab, skilsmisse og misbrug. I 1975 modtog hun Kulturministeriets årlige børnebogspris for bogen "Hjemmefra".

Albæk og Hylleberg har ved flere lejligheder debatteret deres egen generations samfundsmæssige ansvar - eller mangel på samme. »Min generation er den mest ansvarsløse, navlebeskuende og egocentriske generation, der nogensinde er blevet sat på Moder Jord,« lyder opsangen fra Morten Albæk. »Det er ikke de unge, som svigter de politiske institutioner og andre folkelige fællesskaber, men de eksisterende fællesskaber, som svigter de unge,« lyder Rasmus Hyllebergs svar. Denne bog er opbygget som en brevveksling mellem to meget uenige unge mennesker.

Om forfatterne: Morten Albæk, født 1975, cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Morten Albæk var medstifter af og formand for Kulturselskabet Stilling (1999-2004) og har siden 2002 været ansat som chef for afdelingen Interessentrelationer i Danske Bank-koncernen. Han er fast kommentator ved Berlingske Tidende og P1 Morgen og er manden bag begreber som Generation fucked up og Græshoppegenerationen. Han var medlem af Højskoleudvalget under Undervisningsministeriet (2003-2004), er medinitiativtager til VallekildeRådet og en af landets mest efterspurgte foredragsholdere.

Rasmus Hylleberg, født 1974, BA scient.pol. fra Aarhus Universitet. Rasmus Hylleberg har været engageret i dansk foreningsliv gennem mange år, bl.a. som spejderleder og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (1999-2003). Han er næstformand i Dansk Flygtningehjælp, styrelsesmedlem i Folkekirkens Nødhjælp og Kirkernes Verdensråd. Han har tidligere været ansat som politisk konsulent for Det Radikale Venstre og er p.t. medlem af partiets hovedbestyrelse. Han er derudover en aktiv samfundsdebattør og har skrevet en lang række artikler, især om demokrati og unge og om international politik (www.hylleberg.info).

I Den lille håndbog om håndtering af vanskelige forældre kan du læse Ninas tanker om, hvordan man kommer igennem teenageårene uden alt for store skrammer. Og hvordan man kan lære at håndtere de forældre, der er hårdest ramt af de udfordringer, de står med i voksenlivet. Forældre er velkomne til at læse med. E-bogen er lavet i fixed format

Undskyld. Det er beskeden fra medieanalytiker Camilla Mehlsen til hendes teenagebørn og deres generationsfæller. Børn, som alle vokser op i en tid, hvor et grænseløst digitalt eksperiment udfolder sig i en kamp om deres opmærksomhed. En tid, hvor forældregenerationen må prøve sig frem i en konstant forhandling af familiens forhold til de allestedsnærværende skærme. En tid, hvor vi giver vores børn smartphones, spil og adgang til sociale medier, så de kan være med i flokken, men ender med at miste grebet om børnenes trivsel i en hvirvelvind af selfies, Snapchat-streaks og uendelig scrolling. Hvordan endte vi her? Og hvad gør vi nu? "Opmærksomhedstyveriet" er en genfortælling af vores nære mediehistorie og en efterlysning af strukturelle forandringer, som ikke efterlader de enkelte forældre i en ulige kamp mod opmærksomhedsøkonomiens overmagt. Camilla Mehlsen er cand.mag., digital medieanalytiker, foredragsholder, medlem af Medienævnet og forfatter til flere bøger om digital adfærd, herunder "Sandhedsministeriet" (med Vincent F. Hendricks, 2021) og "Teknologiens testpiloter" (2016). Hun har været rådgiver og talsperson for Børns Vilkår og står bag flere undersøgelser af digital adfærd. Hun er mor til en dreng, som blev født, få uger efter den første iPhone blev lanceret, og en pige, der netop havde lært at kravle, da den første iPad kom på markedet.

Mistrivsel og livsmod, nyt perspektiv med gamle rødder Iben Krogsdals Vi mislykkede guder tager udgangspunkt i unges mistrivsel og er skrevet til dem og deres voksne – familie og professionelle – men kan med stort udbytte læses af enhver, der er ved at segne under egen karma-byrde og har brug for et nyt perspektiv med gamle rødder: Mennesket lever spændt ud imellem forestillingen om at ville og kunne alt, som en lille gud, og erfaringen af ikke at magte det. Krogsdal kaster et kritisk blik på den individualisering og psykologisering, der præger det moderne mistrivselssamfund; hun sætter fingeren på denne (over)tro, hvorefter hun løfter blikket og peger på muligheden af en anden og frisættende tro. Som ikke er på os selv.

"Alderdomsoprør" er en opfordring til at gode gamle mennesker bekæmper forfaldet i natur og samfund. Det handler om klima, netværk, skærme og behovet for sindsro. Et letlæst forsøg på at favne verdenssituationen anno 2025.

De ville skabe et nyt samfund

De fejlede og forandrede verden. På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med love-ins, beat, hash og lsd. Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verden

Hippiernes oprør kom til at forandre vores måde at leve på for altid. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren -70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.

Dag for dag fortæller Peter Øvig  Knudsen i Hippie historien om hippierne og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.

E-bogen indeholder samme tekst, smukke billeder og collager, som også findes i bogen.

Vi bliver kaldt snefnug. Curlingbørn. Forkælede unge mennesker. Vi, der står på tærsklen til at blive voksne. Vi har så meget mere end de fleste. Så mange muligheder og så meget velfærd. Vi er så privilegerede. Alligevel er mange af os ikke lykkelige. En stor del af os mistrives faktisk. Og rigtig mange af os får krise over at blive voksne. Vi taler om voksenjobs. Om at gøre voksne ting. Om at vi ikke kan eller vil blive voksne. Men hvad er det, vi forventer af voksenheden? Og hvad ligger der i voksenheden, som vi ikke kan se os selv i? Bogen her forsøger at finde svar gennem interviews med eksperter, personlige fortællinger fra unge og gennemgang af forskning inden for området. Det viser sig, at der er noget meget større end den enkelte på spil. Glem alt om, at den nye generation bare er mere skrøbelig end ældre generationer. Vores krise over voksenheden er i virkeligheden en krise over, hvordan vi tror, vi bør og skal leve. Den evige konkurrence, præstationerne, samfundets normer og kampen om at få mere, være mere, opnå mere gør os ikke lykkelige. Og derfor vil vi ikke være voksne på den gamle måde. Vi vil være det på den nye. Vi er de nye voksne. Om forfatter Nanna Vedel-Hertz er 30 år og har afprøvet forskellige modeller af voksenlivet på egen krop. Hun har været operations manager for to danske NGO’er og er stifter af organisationen Generation Hope. Hun er fotograf og journalist. Og hun har rejst verden rundt og fundet sin egen måde at være voksen på. Nanna har studeret kultur- og sprogmødestudier og historie på Roskilde Universitet og har en Erasmus Mundus-kandidat i journalistik, medier og globalisering med fokus på krig og konflikt.

Mads siger endnu engang, at han ikke rigtig har forstået det med fattigdom. Fordi fattigdom kan være meget andet end et tomt køleskab og et gammelt pizzastykke i madpakken. “Jeg er mere bange for at være fattig på venner, fattig på forældre, fattig på kærlighed, fattig på lektier og fattig på drømme.” Adil Erdem har over en periode på tre år interviewet en række unge, som fortæller deres ærlige og rørende historier om, hvad det vil sige at vokse op i fattigdom. “Fattigrøv” er et indblik i en hverdag, hvor det ikke er en selvfølgelighed, at der er penge til at holde jul eller til at få mad på bordet alle ugens dage. Disse unge er dog – ligesom deres jævnaldrende – optaget af deres drømme, deres fremtid, vennerne og familien. Prisen for venskab og accept er ikke nødvendigvis, at man kan betale for en gave til fødselsdagsfesten, men det hjælper på følelsen af at være en del af fællesskabet.