Søgeresultater: 134

Kollektiv rationalitet – om det fælles i samfundsforståelse og -styring udfordrer den neoliberaliserende måde, hvorpå vi indretter vores samfund i dag. Bogens hovedpointe er, at netop dette skal gøres anderledes, og at der nu rent faktisk er mulighed for at begynde indsatsen.

Prekarisering er en marginaliseringsproces, ikke en klasse. Den rammer bredt, både i og uden for arbejdsmarkedet, såvel højt- som lavtuddannede, er en af samfundets største udfordringer og risikerer at underminere velfærdssamfundet. Tolv forfattere præsenterer otte konkrete cases. De belyser prekariseringens konsekvenser og vilkår. Eksemplerne viser som førstehåndsstudier, hvordan prekarisering helt konkret opleves af mennesker, hvis liv forværres af arbejdsmarkedets forandringer og stigende marginalisering. Dagpengemodtagere, unge arbejdsløse, reformramte udsatte, grundforskere, akademikere, sømænd og folkeskolelærere mærker alle en stigende usikkerhed. Deres sociale sikring mangler på et arbejdsmarked, hvor arbejdsløshed i stigende grad er den enkeltes ansvar, og hvor arbejde 'vareliggøres' og internationaliseres. Bogen henvender sig til studerende på videregående uddannelser i socialvidenskaber og socialt arbejde, til personer knyttet til politisk arbejde, fagforeninger eller NGO'er, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedsforhold, social inklusion, eksklusion og 'den danske model', og til forskere og andre, der professionelt er optaget af arbejdsmarkedsforhold i Skandinavien.

Wilfred Petersen var fører for en revolutionær politisk sekt med få hundrede medlemmer - men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. ”Følg Wilfred!” er fortællingen om Wilfred Petersen og hans folk fra mellemkrigstiden og ind i besættelsestiden.  Det var et radikaliseret miljø, hvor gemen kriminalitet og fanatisme gik hånd i hånd med aktivisme. Wilfred Petersen var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. På den ene side var han en antitysk modstandsmand og på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder. Nu fortælles deres historie for første gang.

Helte udfører store bedrifter. De er stærke, modige og tapre og sætter ofte livet på spil. Kvindelige helte kaldes heltinder. De viser deres styrke gennem kærlighed og klogskab. Læs om historiske helte og eventyr-helte, men også om sø-helte, serie-helte, børne-helte og super-helte.

Opgaver på: fagbog.gyldendal.dk

Hvem har magten i Danmark? Hvem kan bestemme, at noget er ulovligt? Hvem holder øje med, om nogen gør noget ulovligt? Og hvem kan beslutte, at folk skal i fængsel? I denne bog kan du læse om, hvordan magten i Danmark er fordelt mellem Folketinget, domstolene og politiet. Du kan også læse om, hvordan den frie presse – aviser og andre medier – kan være med til at holde øje med og sikre, at magten ikke misbruges. Bagerst i bogen er der spørgsmål, som du kan bruge som udgangspunkt for at arbejde videre med emnet. Hvem har magten i Danmark? er tilrettelagt med 1052 ord, lix 36. Explainer er en bogserie, der med udgangspunkt i aktuelle emner, ønsker at bidrage til den demokratiske dannelse og oplysning om vores samfund og verden, ved at formidle vigtige emner med et lavt lix-tal.

4-dages arbejdsuge er en overbevisende, radikal fortale for en indbringende, bæredygtig fremtid, hvor vi arbejder mindre, men samtidigt er mere engagerede, produktive og tilfredse.

Hvad lavede børn, før de fik tv, smartphones og iPads? I Børnene fra Bakkedammen fortæller 12 barndomsvenner om deres opvækst i en provinsby i 1950'erne og 1960'erne. De fik lov til at passe sig selv og tage på eventyr i nærmiljøet – så længe de var hjemme til spisetid. Bogen giver indblik i en barndom, som kan være til inspiration for nutidens forældre.

Maid er en mors barske beskrivelse af fattiges vilkår i USA og den skam, hun føler, og de fordomme, hun bliver mødt med på samfundets bund.

Hvilke forhold har betydning for et lands udenrigspolitik?

Hvordan adskiller de store, magtfulde lande sig fra småstaterne, hvis indflydelse er mindre betydelig, når det kommer til udenrigspolitik?

Hvilke vilkår gjorde sig gældende for lande som Kina, Frankrig, Japan og USA i 1970, når det kom til forholdet til nabolande såvel som verdenssamfundet?

I sin bog fra 1973 belyser Erling Bjøl en lang række relevante emner på den internationale politiske scene i 1970’erne. Lande, som sidenhen er blevet stærke og indflydelsesrige, havde helt andre vilkår dengang, andre har mistet magt siden 1970’erne, og Sovjetunionen, der var en nøglespiller i 1970’erne, eksisterer ikke længere. Erling Bjøls bog er en spændende og overskuelig indføring i komparativ udenrigspolitik i en højspændt brydningstid.

Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Kan man nå at have otte papsøskende i løbet af en barndom? Kan man dele en dværghamster i to? Og har man lov til at blive en lille smule træt af papfar nummer fire? 

Generation 7/7 er tanker og barndomserindringer fra Emilie Stein Thorsen og 25 andre skilsmissebørn fra 90’erne. Nogen var skilsmissebørn, før de kunne tale, andre blev det først, efter de var konfirmerede. Men fælles for dem alle er, at de er blevet gode til at navigere i de voksnes følelser og konflikter i familiekonstellationer med både højt til loftet, stort humoristisk potentiale og total forvirring.

”De fleste er bekendte med forskellige variationer af 9/5, 10/4 og 12/2. For nogen ligner det talkoder. For os er det systematikken i vores barndom.” - Uddrag fra bogen

”Skilsmisselivet var besværligt, både praktisk og følelsesmæssigt. Det gjaldt om at være omstillingsparat og passe ind og til tider følte jeg mig som den midterste firkant i et kludetæppe.” - Uddrag fra bogen

"Det vakte munterhed ud over landet da Fremskridtspartiet i 1976 fremsatte ca. 700 ændringsforslag til Finansloven. Folketingets medlemmer måtte i mange timer rejse sig og sætte sig med få minutters mellemrum for at stemme dem ned. Der foreligger ikke oplysninger om antallet af sprængte muskelfibre eller andre følgesygdomme. Men ingen var i hvert fald forberedt på at gymnastisk træning var en forudsætning for det politiske arbejde."

I en humoristisk og hårdhændet kritik går Leif Blædel til angreb på Fremskridtspartiets politiske metoder og visioner, der var ulig noget, man nogensinde havde oplevet i dansk politik. Bogen omhandler en på alle måder vanvittig periode i det danske folkestyres historie, hvor mange utænkelige ting pludselig risikerede at blive til virkelighed.

Bogen udkom oprindeligt i 1977.

Leif Blædel (1923-2013) var en dansk journalist, gastronom og forfatter. Han skrev i mange år for Dagbladet Information og Weekendavisen og var begge steder kendt for sine samfundskritiske artikler. Leif Blædel var endvidere Danmarks første madkritiker, og han insisterede på, at artikler om mad hørte hjemme på kultursiderne. Han blev hædret med både PH-prisen og Cavling-prisen og var i mange år redaktør på forbrugerbladet Tænk. I løbet af sit liv udgav han både bøger om gastronomi og en selvbiografi. Leif Blædel er søn af den kendte journalist Nic. Blædel er far til den populære forfatter Sara Blædel.

Hvilke møder og mennesker er med til at forme og danne et menneske? Hvilke stærke fortællinger overtager man, og giver man videre? Hvad bidrager man selv med? Per Schultz Jørgensen opsamler og undersøger i sin lysende erindringsbog et langt livs møder med mennesker, begivenheder og situationer, som blev til betydningsfulde vendepunkter – personligt som professionelt.