Søgeresultater: 133

En lille kreds af socialdemokrater dyrkede under Anden Verdenskrig en fascination af det tyske. Nogle tog springet og blev decideret nazister. Stauning, som var statsminister frem til sin død i 1942, før krigslykken vendte, talte selv for samarbejdspolitikken, var fascineret af den økonomiske politik (planøkonomi), som førtes i Tyskland, og så formentlig ingen anden udvej på krigen, end at Danmark på en eller anden måde ville blive indlemmet i et stortysk rige.

De socialdemokrater, som bogen handler om, dækkede sig både dengang og senere ind under, at deres holdninger blot flugtede med Staunings og dermed var partipolitik. De fleste fik blev efterfølgende ekskluderet af partiet, da regnskabet skulle gøres op. Først efter Staunings død kunne man internt i partiet tage et opgør med afvigerne og blive enige om den rette linje for resten af besættelsestiden. Jens Otto Krag optræder i bogen som en, der forlod kredsen i tide, og Harald Bergstedt, den nazistiske ophavsmand til kendte børnesange som Solen er så rød, mor og Jeg ved en lærkerede.

Politikere og historikere har siden forsøgt at tegne skellet tydeligere op, end historien kan retfærdiggøre. På et maleri, som pryder Socialdemokratiets gruppeværelse, ses Vilhelm Buhl, som blev statsminister efter Staunings død i 1942, med sikker hånd styre kutteren Jenny, der reddede danske jøder over Øresund, i land. Selvom Buhl faktisk er kendt for at have holdt den såkaldte stikkertale, som harcelerede imod sabotører og modstandsaktioner mod værnemagten.

Det historiske problem tager Arne Hardis fat på i denne bog.

Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970’ernes kvindebevægelser giver forfatteren Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig bredt i 2020’ernes retsligt skrøbelige demokratier.

For eller imod. Ja eller nej. Frihandel og fred eller selvstændighed og suverænitet. Motor for velfærdsstaten eller en trussel mod den. Den danske befolkning har været splittet i debatten om dansk engagement i Europa – først Det Europæiske Fællesskab (EF), siden Den Europæiske Union (EU). Den svære dans – Danmark og det europæiske samarbejde giver baggrunden for de stærke debatter, hvor skeptikere og proeuropæere har krydset klinger. Danskerne sagde ja til EF ved en folkeafstemning i 1972, men 20 år senere rystede det mange i Europa, at danskerne stemte nej til Den Europæiske Union. Krisen lurede, men blev løst i 1993, hvor det blev til et dansk ja – med forbehold. Unionen overlevede, men de danske diskussioner fortsatte, og folkeafstemninger om EU-temaer vendte tilbage i 1998, 2000, 2014, 2015 og 2022. Det danske forhold til Europa drejer sig dog ikke kun om EF og EU. Bogen trækker lange linjer tilbage i historien og viser, hvordan Danmarks skæbne altid har været tæt knyttet til Europa politisk, økonomisk og kulturelt. Bogen handler også om Danmarks forhold til verden uden for EU: FN, NATO og Norden.

Når man har arbejdet 30 år som domina i Tysklands mest berygtede gade, har man mange gode historier at fortælle, og de fleste vil nok blive overraskede over, hvad der forgår i Manuelas studie. Selvbevidst og alligevel sårbart fortæller hun med indlevelsesevne om dominaens fascinerende verden og tegner et imponerende billede af de besøgende mænds behov, længsler og mørke sider. Mit liv som domina en overraskende hjertelig og personlig beretning om og af en usædvanlig kvinde, der efterhånden er blevet lidt af en legende i Tyskland, hvor hun er en hyppig gæst i pressen.

Personlig skildring med et terapeutisk perspektiv om hvordan du kan forløse traumer i et parforhold.

Fra Borgens midte, fra rød til blå og hele vejen til Bruxelles er næsten alle enige om Danmarks fremtid. Også selv om de ved, det ender galt. Over halvdelen af befolkningen lever i dag af velfærdsstaten. Enten er de medarbejdere, eller også modtager de en offentlig ydelse. Og i velfærdsstaten er det aldrig godt nok. For efter hver kur kommer en ny lidelse i de utilpasses rige. Men sandheden er – argumenterer Henrik Dahl – at velfærdsideologien producerer ulighed og ufrihed til det danske folk. Vi er kommet til at leve i en lukningstruet klientstat med tre klasser: en underklasse af mennesker på passiv forsørgelse, stadigt fattigere i ånden og koblet af fællesskabet; en svindende klasse af privatansatte, der holder forretningen Danmark i gang; og en voksende og vellønnet klasse af vogtere over velfærdsstaten, hvis fremmeste mission er at fastholde os i overbevisningen om, at livet ikke kan lade sig gøre uden mere … velfærd. HENRIK DAHL har skrevet en kort, karsk og kritisk debatbog om det, som (næsten) ingen danske politikere tør diskutere. Allermindst dem, der drømmer om en plads ved voksenbordet.

Engle og sjakaler – Hells Angels i Danmark er andet bind i den dokumentariske fortælling om den mest magtfulde rockerklub herhjemme. Bogen dækker perioden 1998-2022, hvor Hells Angels igen står over for nye fjender, der udfordrer rockernes position i underverdenen. Mens slaget i 1990’erne stod mellem HA og Bandidos, er det nu gadebanderne, der har vokset sig stærke og udfordrer rockerne på deres hjemmebane. I begyndelsen er rivalerne fra Blågårds Plads, Mjølnerparken og Tingbjerg løst sammensat, men senere samles de i mere organiserede og stærke grupperinger som Loyal to Familia og Satudarah.
HA svarer igen og danner den voldsparate støttegruppe AK81, og Engle og sjakaler skildrer detaljeret rockernes strategi, Jønkes omdiskuterede programskrift ’Sjakalmanifestet’, den blodige bandekrig i slutningen af nullerne og myndighedernes aktioner mod den organiserede kriminalitet. Og tilvæksten af nye grupperinger – med og uden rygmærker – herhjemme og i Norden, der de seneste år har fået konflikterne i underverdenen til at blusse op igen.
Med nedslag i konkrete begivenheder, blodige opgør og retssager portrætteres markante figurer fra AK81 og Hells Angels som Jønke, Blondie, Brian Sandberg, Mazdak Fabricius, Martin Fryd og Thor Koba, ligesom politiets mangeårigeefterforskning rulles op.
Bogen er rigt illustreret, blandt andet med ikke tidligere offentliggjorte fotos.

"Ukendte naboer" handler om sovjetrepublikkerne Estland, Letland og Litauen. På baggrund af flere besøg i Sovjetunionen fortæller forfatter Erik Vagn Jensen i denne bog om de mennesker, der bor på den anden side af jerntæppet og hvad de har opnået økonomisk, socialt og kulturelt under kommuniststyret. Det er et forsøg på at nuancere billedet af sovjetstaterne gennem både historisk gennemgang af landene og mere personlige beskrivelser af folket, kulturen og traditioner. Bogen kan anvendes ved undervisning i historie og samfundsfag i udskolingen.
Erik Vagn Jensen (1930 - 1995) var en dansk forlægger og forfatter. Han var uddannet i økonomi og arbejdede efterfølgende som højskolelærer. I 1962 blev han ansat som redaktør hos Gyldendal og blev senere leder af forlaget Vindrose, som han drev frem til sin død i 1995. Erik Vagn Jensen var politisk aktiv og kæmpede hele sit liv for venstreorienterede mærkesager, herunder Vietnam-bevægelsen, dog uden at være medlem af et politisk parti. På baggrund af rejser i Sovjetunionen udgav han bogen "Ukendte naboer" om sovjetrepublikkerne på den anden siden af jerntæppet. Han har desuden bidraget til antologier og skrevet forord til flere bogudgivelser.

Håbet dør aldrig begynder med at fortælle en biografisk tidshistorie. Jo mere forfatteren beskæftiger sig med at fortælle sin egen livshistorie, jo mere kan læseren følge med i, at forfatteren er et tidsvidne. Historien bliver spændende, da det hele foregår i et lille hjem, hvor livet bliver mere og mere besværligt, da hele familien er statsløse. De lever som udsatte, da de ikke har et tysk pas, ganske enkelt har de ikke penge til at købe det tyske statsborgerskab, alle og enhver kan sende dem ud af landet. Faderen arbejder for en lille løn i sin fætters slagteri. Da moderen er meget syg, ender det på tragisk vis, hun dør som 34-årig. Børnene Erika og Irma flytter for en kort tid til Oma Stein i Hagenerstrasse. Knap tre måneder efter moderens død gifter faderen sig med en meget yngre kvinde. Hun bryder sig slet ikke om de to børn, og en mishandling på brutal vis begynder. Faderen begår selvmord, og børnene finder ham hængende i sit eget slips. De to børn blev vajsenhusbørn og kommer et år i et katolsk børnehjem i Gerresheim, som er en forstad til Düsseldorf.

Den teknologiske udvikling har længe handlet om at overvinde, udnytte og frigøre os fra naturen. Fremtiden handler om at forstå biologien og økosystemerne og om en økonomi, der fungerer i samarbejde og sammenhæng med naturen. For ét er sikkert: Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer. Denne bog argumenterer for, at vi står overfor tre store omstillinger, som sker samtidig og indenfor de næste par årtier. Alle tre skal lykkes: Vores forhold til naturen og de økosystemer, vi er del af, skal redefineres – og det skal gå stærkt. Vi er på vej ud af industrisamfundet og ind i en ny tids logik, så måden vi organiserer arbejdet og deler goderne på trænger til en opdatering. I takt med at teknologien bliver mere intelligent, liv-agtig og kompetent, skal vi gentænke menneskers og maskiners roller i forhold til hinanden for at bevare styringen. Omstilling til fremtiden ser på, hvad vi kan gøre for at sikre, at de enorme kræfter, der er på spil i de kommende års omstilling, vil bringe os fremgang frem for katastrofe. Bogen viser en fremtid, der er grundlæggende forandret – men til det bedre. Bogen er blandt andet baseret på interviews med en lang række af verdens førende forskere, økonomer og ledere i erhvervslivet og analyser for Ugebrevet Mandag Morgen.

GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption. Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk.

Marta Sørensen, som selv fik et barn og blev grundigt forvirret, har besluttet sig for at gå systematisk til værks, når hun tager livtag med moderskabet. Hun læser sig igennem historisk materiale tusindvis af år tilbage og på tværs af mange kulturer for at finde forskellige moderroller at spejle sig i. Hun taler med de kvinder, der dropper barslen for at gøre karriere, dem, der dropper karrieren for at holde barsel, dem, der ammer i årevis og passer børnene derhjemme og dem, der aldrig kunne drømme om det. Høne, løve, ravn er en slags felthåndbog til den nye mor - så hun kan lege med rollerne og beslutte sig for, hvor hun vil placere sig i det sprængfarlige ideologiske felt, som er moderskabet.