Søgeresultater: 1948

Indvandringen til Europa - Velfærdsstat og integration bygger i stort omfang på indvandrerforskningen i Rockwool Fondens Forskningsenhed. I 2004 publicerede Enheden en sammenlignende undersøgelse af ikke-vestlige indvandreres levevilkår og integration i Danmark og Tyskland. Resultaterne fra denne undersøgelse indgår i bogen, suppleret med data fra en lang række internationale og nationale kilder. Bogen indeholder også helt nye analyser af indvandrernes sociale rettigheder i Europa samt af deres beskæftigelsessituation. Bogen sætter integrationsspørgsmålet i internationalt perspektiv og behandler blandt andet følgende spørgsmål: Hvor stor en indvandring har andre europæiske lande modtaget? Er det de samme mønstre, der gør sig gældende i de enkelte landes indvandringshistorie? Hvilken integration på de europæiske arbejdsmarkeder har indvandrerne opnået og hvordan er den sociale sikring af de ikke-vestlige indvandrere i tilfælde af arbejdsløshed i de europæiske lande?

"Enhver krig har sine flygtninge, og emnet synes desværre at have permanent aktualitet. Aldrig har Danmark dog haft en flygtningeopgave så stor som i forbindelse med anden verdenskrigs afslutning."

"Drivtømmer" fortæller om de 250.000 tyskere, der kom til Danmark som flygtninge efter anden verdenskrig. Hvordan tog danskerne imod de mennesker, der havde besat landet i fem forbandede år og nu bad om beskyttelse hos et i forvejen fattigt land? Hvorfor flygtede de hver især, og hvad håbede de at finde i Danmark?

Arne Gammelgaards bog kaster lys over et kapitel af danmarkshistorien, der ellers sjældent bliver talt om. Alligevel synes spørgsmålet om flygtninge, og hvad man skal stille op med dem, at være et evigt aktuelt emne, der, så længe der er krig og katastrofer i verden, vil blive ved med at trænge sig på. Arne Gammelgaard (f. 1928) er dansk lokalhistoriker, forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række bøger om Hammels lokalhistorie og står endvidere bag bøger om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter anden verdenskrig. Ved siden af virket som forfatter har Arne Gammelgaard ernæret sig som lærer, skolebibliotekar og viceskoleinspektør.

Et åbent øjeblik er en levende og dokumentarisk fortælling om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø – og tog deres nye fællesskab med sig hjem til hverdagen. Sammen satte de sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere sig til mænd. De besatte et hus i centrum af København og fandt nye måder at være kvinder på.

Et åbent øjeblik er historiker Pernille Ipsens nære, vidtfavnende og komplekse portræt af sine syv kollektivmødre. De tilhørte en generation, som gjorde det personlige politisk, rykkede ved forestillinger om, hvordan kvinder kunne og skulle leve, og udfordrede forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en beretning, der handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme - og hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle og gøre noget nyt.

Danmark tilhører kredsen af velstående og demokratiske samfund med statslig omfordeling af indkomster og omfattende social sikring.

Tiden efter 1970 var præget af kraftig og til dels selvforstærkende ekspansion i landets offentlige velfærdssektor. Fra begyndelsen af 1990’erne tvinges politikerne imidlertid til at få ressourceforbruget under kontrol, for velfærdssamfundet er under øget pres. Et lavt fødselstal, en stærkt stigende indvandring og et voksende antal modtagere af overførselsindkomster er blot tre af de faktorer, der i
dag bidrager til problemstillingen.

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUNDS HISTORIE er en økonomisk, demografisk og socialpolitisk kortlægning af velfærdssamfundets udvikling og udfordringer op til og især efter 1970.

"Hun havde det ikke godt. Gid alle danskere ville forsvinde ad helvede til!"

Pigen Martha har grønlandske rødder, og det fører til en hel masse problemer i det danske samfund.

I bogen, som oprindeligt udkom i 1981 og er tiltænkt unge læsere, bliver der givet et indblik i, hvor svært det kan være at blive set som en fremmed i Danmark.

Den unge hovedperson Martha bliver udsat for både racisme og ligegyldighed – alligevel holder hun modet oppe.


Flemming Andersen (1945-2019) var en dansk forfatter, der bl.a. er kendt for sine børne- og ungdomsbøger. Hans bøger udkom først i 70’erne på det socialistiske århus-forlag MODTRYK og siden på andre større forlag. Han er kendt for sin let tilgængelige stil, og sine spændende, samfundsrelevante historier. En del af bøgerne omhandler USA, men er i høj grad også relevante for danske unge.

"Debatten drejer sig heller ikke længere kun om sexisme, krænkelser og andre overgreb, som kvinder har været udsat for, ofte af mænd. Det har udviklet sig til en bredere debat om kvinders manglende ligeværd og ligestilling. Det gælder både i forhold til at få flere kvinder ind i politik og flere kvinder med i virksomheders og fagforbunds bestyrelser. Og den ulighed, som kvinder møder i forhold til mænd, når det gælder løn, uddannelse og mange andre områder."

Meget ændrede sig i kønsdebatten efter MeToo-bevægelsen slog igennem i Danmark, og skeletterne væltede ud af skabene i mange forskellige brancher. Alligevel mener mange stadig, at ligestilling mellem kønnene er opnået, og at det nu er på tide, at kvinderne tier stille og tager sig sammen.

Bjarne Henrik Lundis giver i sin bog fra 2021 ordet til 11 kvinder, der alle på den ene eller den anden måde har været nødt til at kæmpe mod fordomme og uretfærdighed, fordi de var kvinder. Blandt de interviewede er både politikere, fagforeningsledere, kulturpersonligheder og håndværkere af alle aldre, og til sammen tegner de et tydeligt billede af en haltende ligestilling, sexchikane på arbejdspladserne og grundlæggende dårligere vilkår for kvinder.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Demokrati I Danmark har vi demokrati. Ligesom en klasse kan bestemme et tema til en fest, er danskerne med til at vælge regler for vores land. I Danmark er danskere med til at bestemme regler for vores land. Det kaldes demokrati. I denne bog kan du læse mere om, hvordan et demokrati fungerer. Demokrati er en del af Maxi-serien. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne har en klassisk opbygning og er særdeles velegnede til faglig læsning i indskolingen og på mellemtrinnet. Bøgerne er rigt illustreret med forskellige grafiske elementer og faktabokse, der understøtter de faglige tekster. Maxi-serien berører en bred vifte af aktuelle og relevante emner om alt fra klima, gaming, sport, og naturens verden. Der følger elevopgaver med til alle bøgerne.

Forældre bombarderes med krav om, at de skal opkvalificere deres børn til at blive en god ressource. Det gør børnenes dagligdag voksenstyret, mens forældrene selv udbrænder imellem pjecer om trivsel, glade børn, sunde madpakker og legegrupper. Løsningen er at holde op. Lade børnene være. Sende dem ud på egen hånd. Hvis børnene får lov, lærer de lige så meget af deres omgivelser som af deres forældre. De er nemlig fra tidernes morgen forprogrammeret til leg og imitation og til at udvikle sig. Vi har et slægtskab med mere end 10.000 generationer af Homo Sapiens. Vores forfædre kunne tilpasse sig uberørte afkroge af kloden og opfostre børn, som skulle klare mange ting på egen hånd, trives og overleve, og det kan give os rig inspiration til at løse forældreopgaven på en ny måde i dag. Med udgangspunkt i sine egne erfaringer som far og antropolog med viden om menneskets udviklingshistorie har Henrik Hvenegaard Mikkelsen skrevet en kærkommen befrielsesbog til maste forældre. HENRIK HVENEGAARD MIKKELSEN er Ph.d. i antropologi fra Aarhus Universitet. Han har tidligere skrevet En historie om mennesket sammen med bl.a. Rane Willerslev.

Med denne håndbog har jeg lyst til at gøre det lidt lettere at tale om racisme. Både for dem, der oplever det, og for dem, der ikke har mærket racisme på egen krop. Jeg har lyst til at vise, hvordan vi sammen kan gøre en forskel ved at være antiracister og kæmpe mod racisme. Jeg tror på, at dialog er det, der får os mennesker til at komme hinanden nærmere, og det får os til at forstå hinanden bedre og gøre verden til et rarere og mere tolerant sted at leve. Med Håndbog for unge antiracister sætter Tinashe Williamson fokus på et centralt redskab i kampen mod racisme: dialog. Igennem samtaler med ti fiktive karakterer, bliver vi klogere på, hvad racisme egentlig er, hvorfor repræsentation er vigtigt, og hvad man kan gøre, hvis man oplever, at nogen bliver diskrimineret på grund af sin hudfarve. Målet er at give viden videre til den generation af børn og unge, som vokser op nu, og give dem følelsen af, at de har muligheden for og magten til at ændre verden. Den samfundsengagerede skuespiller og model Tinashe Williamson har rødder i Zimbabwe, men bor til dagligt i Norge med sin mand og sine to døtre. Håndbog for unge antiracister er hendes debut som forfatter, og bogen er allerede blevet oversat til flere sprog og udkommet i bl.a. Tyskland og Finland.

GAD VIDE – hvordan MeToo ramte manden i forhold til magt, sex og nye grænser? Ud fra samtaler og interview med mænd i alderen 20-65 år og med inddragelse af bl.a. antropologi og kønsforskning viser forfatteren, hvordan mænd har oplevet og reageret på MeToo, og hvordan MeToo har skabt nye fronter i mandekulturen. Bogen handler om maskulinitet, magt, krænkelser, samtykke, flirt, lyst og seksuelle grænser. Er der stadig plads til at være maskulin, flirte og dyrke sine lyster? Og hvad er maskulinitet i det hele taget i vore dage? Hvad er de ’nye’ spilleregler for intimitet?

Den værste fattigdom i Danmark er den åndelige. Og ansvarsfralæggelsen vores største folkesygdom. De seneste fire år har Alex Vanopslagh sat en ny kurs i liberal politik, som ikke handler om topskat og billige biler. Med udgangspunkt i sit eget liv før og i politik indkredser han i VEJEN TIL ANSVAR sit idégrundlag, der bygger på både Grundtvigs frihedsbegreb og barndommens avisruter i Struer. Veloplagt udfordrer han dine faste forestillinger, og du bliver provokeret af denne bog, hvis du føler sig som et offer. Til gengæld kan du få et politisk ståsted, der ikke spiller på frygt og krisestemning, men taler til din tro på, at du selv har muligheden for at påvirke dit liv og vores verden til det bedre. I sin bog fortæller Alex Vanopslagh også om sin bratte ankomst til de politiske indercirkler. I en alder af blot 27 år blev han leder af et parti i krise efter et katastrofalt valgresultat. Han fortæller i denne bog om en vestjysk politikerspire, der overnight blev landskendt, og hvordan han arbejdede solen sort for at genrejse partiet, som var det livet, det gjaldt. Han fortæller åbenhjertigt om stress, lederskab og magtesløshed, og hvordan tre tumultariske år som partileder og folketingsmedlem har udviklet hans syn på ansvar, frihed, omsorg og pligt og åbnet hans øjne for kompleksiteten i det moderne liv.

PIO FLUGTEN TIL AMERIKA er fortællingen om en ildsjæl og en fantast, hvis kamp for retfærdighed fik en enorm betydning for samtiden og eftertiden. Det er en beretning om personlig og samfundsmæssig udvikling, om lighed og ulighed, inklusion og eksklusion, og samtidig historien om et af de helt store spørgsmål inden for de seneste 100 års historieskrivning: Why is there no socialism in the United States?