Søgeresultater: 107

Hvis man vil forstå Afrika, kan man med fordel begynde med kontinentets fodbold. Det er udgangspunktet i journalist og idéhistoriker Oscar Rothsteins bog, Det lysende hjerte. Baseret på reportager og en bred vifte af litteratur fortæller og analyserer han den afrikanske fodbold, og hvad den udtrykker om Afrika i det hele taget – både historisk og i dag.

Bogen viser, hvordan fodbolden på kontinentet giver fast form til abstrakte magtforhold, formidler politiske budskaber og afslører racistiske stereotyper. Fra en diktator i Cameroun og en målmand i Uganda til en amatørturnering i Mozambique og en slagsang i Algeriet.

Der er noget galt på Christiansborg, og Venstres mangeårige retsordfører Preben Bang Henriksen tager bladet fra munden. Med indsigt og tør nordjysk humor spidder han sig selv og kollegerne i toppen af dansk politik.

Vi lever i et samfund, hvor ingenting er, som det var før. Udviklingen går ekstremt hurtigt, og forandringerne er meget omfattende. Det har indgribende effekt på hele samfundets måde at fungere på, og som med så meget andet har også vores syn på køn, kærlighed og seksualitet forandret sig.

I bogen ”Køn, kærlighed og seksualitet”, der udkom første gang i 1999, sætter Birgit Heinskou fokus på de forandringsprocesser og socialpsykologiske mekanismer, der manifesterer sig og udvikler sig i vores såkaldte posttraditionelle samfund med udgangspunkt i den engelske sociolog Anthony Giddens' teorier.

Birgit Heinskou (f. 1948) er cand.mag. og har i mange år undervist i psykologi, samfundsfag og dansk på Frederiksborg Gymnasium. Hendes bog "Køn, kærlighed og seksualitet" retter sig netop mod fagene psykologi og samfundsfag på gymnasialt niveau

Penge er ikke kun papir, men også småsten, sølv og fjer. Før vi gjorde alting op i kroner og øre, var klejner og knaster nemlig et vidt begreb. Siden vi mennesker begyndte at handle med hinanden, har vi haft brug for noget at betale med og opbevare værdi i, fortæller Peter Løchte Jørgensen, generøs økonom ved Aarhus Universitet. Han rutter gerne med kostelige guldkorn om falskmøntnere og bitcoinpirater, bankkrak og bits. For nu erstatter digitale blip på mobilen forrige generationers kolde kontanter. Mere end nogensinde kræver penge derfor tillid. Ellers fordufter formuerne.

Bogen er en personlig og professionel håndsrækning til forældre, der pludselig bliver udfordret over evne, og som står uden manual. Kapitler om sorg, omsorg for søskende, parforhold og øvrige relationer klæder læseren på til at kæmpe for et værdigt liv til sit sårbare barn.

I "Dem der griner" tager Pia Konstantin Berg samfundets idealer i forhold til succeskriterier og præstationskulturen op til en revurdering. Gennem en række fortællinger, der skildrer idealerne, præstationsræset og perfektionisme, som unge møder i dagens Danmark, gør hun op med forestillingen om, at man altid må være den absolut bedste for at få succes.

Pia Konstantin Berg (f. 1985) er en dansk forfatter, der fik sit litterære gennembrud i 2016 med romanen ”Vi var engang”. Året efter, i 2017, udgav hun ”Dem der griner” om samfundets idealer i forhold til succeskriterier og præstationskulturen.

Anders Krab-Johansen giver sit bud på, hvordan det borgerlige Danmark igen kan blive et politisk alternativ efter den nedsmeltning, som blå blok har været igennem.

Bogens temaer er præsenteret med udgangspunkt i en spiral. Inderst i spiralen placerer Krab-Johansen det enkelte menneske med dets rettigheder og pligter. Dernæst kommer familien og  dannelsen – skolen, kulturen, medier, kirken og de frie institutioner, der udgør sammenhængskraften, men hviler på statstilskud og markedets gunst. Herefter markedet og erhvervslivet, som kæmper for at overleve. Siden følger Danmark, nationen – vores rødder, sprog, immigrationen, hovedstad-provins-debatten og grundloven. Og yderst er verden omkring os – det internationale samarbejde.

Bogen er Anders Krab-Johansens personlige bidrag til debatten om, hvad der skal til for, at det borgerlige Danmark kan vende skuden og forandre samfundet i en liberal-konservativ retning.

Anders Kofoed fokuserer på faren og farens rolle. Bogen trækker på forskningsresultater fra hele verden, og der er masser af ny viden.

Læs om faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker.

Faderrollen er ikke en fikseret endelig og universel ting for vores art – der er vidt forskellige faderroller i forskellige samfund. 

Hos Aka-folket, et nomadefolk i Centralafrika, har faderen mere fysisk kontakt med barnet end moderen, og Aka-fædrene bruger fem gange så meget tid sammen med dem, som fædrene i de fleste andre menneskesamfund.

Hos Ache-folket, et nomadefolk i Sydamerika, har faderen næsten ingen kontakt med små børn. Faren har først en rolle, når sønnerne skal lære at jage.

I det moderne samfund kan vi i stort omfang selv vælge hvilken faderrolle, vi vil have.

Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle som omsorgsperson for børnene. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. 

’Den nødvendige far’ er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. 

Bogen kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse, og i modsætning til langt de fleste bøger om disse emner, fokuseres der på farens rolle.

Anders Kofoed trækker på den nyeste forskning og inddrager også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar.

Det er det hverdagsliv, vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber, der er emnet for denne bog, der udkom første gang i 1993.

Hypotesen er, at dette liv ikke kan defineres - i det mindste ikke med sociologiske begreber. Det, der kan defineres, er dels hverdagslivets betingelser, dels de måder, hvorpå disse håndteres.

I bogen analyseres de aktiviteter, hvormed hverdagslivets betingelser genskabes og omskabes, på baggrund af en empirisk undersøgelse blandt unge arbejdsløse kvinder. Heri vises det, at hverdagslivet ikke bare er rutiniseret og selvfølgeligt, men at det også er foranderligt og struktureret af betydninger.

Bogen afsluttes med en diskussion af nogle betingelser for forandringer af hverdagslivet.

Birte Bech-Jørgensen (1939-2019) var kultursociolog og forfatter. Hun beskæftigede sig blandt andet med ungdomskulturer, især pigekultur, og med forstadsliv og arbejdsløshed.

Tidligere forbundsformand Dennis Kristensen udgiver sine erindringer i bogen OPGØR. Der er tale om en stærk og meget personlig skildring i to fyldige bind, fyldt med fortælleglæde, tidsbilleder og førstehåndsberetninger om, hvad der skete i små 20 år bag lukkede døre i den danske fagbevægelse. Titlen OPGØR vender flere veje. Dels om Dennis Kristensen meget personlige opgør mod pamperi i den danske fagbevægelse. Et opgør, der gjorde ham upopulær hos kolleger, men alligevel smittede så meget af, at stort set hele fagbevægelsen i dag har regler, der er parallelle med FOAs. Og bøgerne handler således også om det opgør, som faglige kolleger vendte mod ham. Blandt andet da FOAs næstformand fortalte, hvordan andre LO-ledere gerne ville hjælpe med at vælte Dennis Kristensen. De to bind kommer vidt omkring – også med elegante og præcise tidsbilleder fra ungdomsårene. Dennis Kristensen beskriver selv udgivelsen som ”gå-til-og-fra-erindringer

Denne bog er en hyldest til det at blive ældre. Målet er at inspirere andre til at tænke over, hvordan de gerne vil leve deres liv, turde mere og aldrig lade sig kue af, hvad andre mener, kvinder kan - eller ikke kan - når de nærmer sig eller for længst har passeret de 50 år.

Investering er blevet en beskæftigelse for almindelige mennesker. 1000 kr. i banken eller i madrassen mister lynhurtigt sin værdi. Men 1000 kr. fordelt på et par investeringer kan næsten ikke undgå at vokse. Springer man fx halvdelen af sine caffe latter over, har man allerede en god portion penge til at investere.

Denne bog fortæller – med en stærk baggrund i både økonomi og hjerneforskning – hvordan man kommer i gang med at investere, og hvordan man bliver bedre.

Mange bøger om investering anbefaler, at man parkerer sine følelser på sidelinjen og træffer beslutninger med et køligt overblik. Problemet med den tilgang er, at den strider mod, hvordan vi mennesker er indrettet. Vores følelser er nemlig aldrig parkeret. Vi er 100% styret af vores følelser. Derfor skal du vide, hvornår dine følelser stikker af i den ene eller anden retning – og blive dygtig til at lytte til dem, når du investerer.

Investering er godt for den enkelte, for virksomhederne og for det omkringliggende samfund. Bogens mål er at gøre det let og overskueligt at investere med udgangspunkt i ens følelser. Når man ved, at det er følelserne, der afgør alle ens beslutninger, bliver man bedre til at optimere sin økonomi.