Søgeresultater: 188

Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.

Danmarks længst siddende statsminister i nyere tid gør status. Næsten to årtier efter sin dramatiske sortie lader nu 82-årige Poul Schlüter ordene flyde frit med skarpe og underfundige kommentarer til såvel sin egen tids som nutidens politiske landskab. Med afsæt i et væld af billeder og satiretegninger reflekterer Poul Schlüter over et langt liv i politik. Den tidligere regeringschef og konservative partileder fortæller om 1980’ernes højspændte politiske opgør, om de mange opslidende interne stridigheder i partiet og om Tamilsagen, der kostede hans regering livet. Men han fortæller også åbenhjertigt og ligefrem om den nagende tvivl som nybagt regeringschef, om den dybe sorg efter tabet af hustruen Lisbeth og om skuffelserne over nære partifællers svigt.

HVAD ALLE BØR VIDE OM MÆND giver dig svar på mange af de spørgsmål om krop, kærlighed og sex, der kan opstå i løbet af et helt mandeliv - eller i livet med en mand.

Du kan blandt andet læse om mandens kønsdele, normalstørrelser, kroppens genitale funktioner og reaktioner, erogene zoner, stødteknikker, orgasmer, rejsningsbesvær og hvofor bækkenbundstræning også er godt for mænd. Desuden får du masser af hands on-råd til et bedre kærligheds- og sexliv.

Jesper Bay-Hansen er læge og en af Danmarks førende kliniske sexologer. Ann-Marlene Henning er sexolog og parterapeut. Begge har mange års erfaring med at hjælpe mænd og kvinder til et bedre kærligheds- og sexliv. I denne bog afliver de mange af de myter, der eksisterer om den mandlige seksualitet.

Læs om:

Er der forskel på mænd og kvinder?

Mænd - og mandemyter - om køn, seksualitet og kærlighed.

Mandens kønsdele og orgasmer - og lidt om sexsygdomme.

Et mandeliv - forandringer i krop, seksualitet og kærlighed.

Mandens seksuelle respons og nydelse - og lidt om ligheden mellem sex og fodbold.

De store forventninger og den lille forførelse - om parforhold, kærtegn og erotik.

Piksund livsførelse - potens, præstationsangst og rejsningsbesvær.

Ejakulation - stødteknikker, bækkenbundstræning og andre øvelser.

Sex, smerter og sygdom - når noget ikke er, som det skal være.

Enhver god leder må kunne svare på fire spørgsmål: 1) Hvor kom vi fra? 2) Hvor er vi nu? 3) Hvor skal vi hen? 4) Og hvordan kommer vi dertil? Men demokratiet er blevet udliciteret til en politisk klasse, som ikke længere har svar på problemerne, andet end mere af det samme. Ingen, hverken blå eller røde kan anvise noget alternativ til den globale finanskapital, militær oprustning og de store firmaers overtagelse af verden.

Ole Grünbaum vil have fremtiden igen! Ligesom sidst der var nogen, der ville ændre noget – med oprøret i ’68 – må det være engagementet i samfundet og solidariteten, der er grundsten i de folkelige bevægelser og den politiske revolution.

Min uimodståelige mand er en vittig og personlig beretning om manglen på ligestilling i en tid, hvor #MeToo-bølgen forandrer, hvad politikere ikke har magtet, og kvindebevægelser altid har drømt om.
Dokumentarist, forfatter og feminist Mette Korsgaard opsøger forskere og eksperter for at finde en forklaring på, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingsbarometeret, hvorfor vi ikke orker at tale om det, og hvorfor vi alle i bund og grund er mandschauvinister. Det begynder med en test, der viser, at hun er mandschauvinist, og det bliver startskuddet til en undersøgelse af alt det, vi ikke ser i vores omgang med hinanden.
Vidste du for eksempel, at mødre til små drenge med stor nøjagtighed kan vurdere, hvor stejlt deres børn kan kravle, mens mødre til piger ofte undervurderer pigernes evner? Ligesom vi senere i livet har lettere ved at finde fejl ved kvinder end ved mænd, hvis det ikke lige gælder omsorg og pleje.
Bogen er et forsøg på at række ud og bygge bro mellem de to køn. For titlen skal tages helt bogstaveligt – manden er uimodståelig. Ganske som kvinden.
 

NEDTÆLLING FOR HUMANISMEN kredser i form af artikler publiceret som kronikker i tidsrummet 2015-18 (i Politiken, Information og Berlingske Tidende) samt en nyskreven monolog og et nyskrevet essay om det betændte udlændingespørgsmål både herhjemme, i Europa og i USA. Dalager angriber temaet som både et politisk, kulturelt og humanistisk anliggende og giver forskellige forslag til at analysere og løse det på. I to artikler (den ene skrevet sammen med Uffe Elbæk) udfolder Dalager desuden sine visioner for et forandret og fremtidigt Danmark, ligesom han også i en anden artikel forholder sig til vores kulturs grundfortælling om Jesus fra Nazaret med udgangspunkt i sin fortælling ”Rabbiens sidste dage”. Endnu et nyskrevet essay forholder sig til temaet machismo og kvindehad. Bogen kan læses i forlængelse af Stig Dalagers artikel- og essaysamling ”Ansøgning om at være menneske” fra 2009 og hans artikel- og essaysamling ”Opgøret med det entydige” fra 2002. Den kan også læses som et supplement til Dalagers omfattende litterære forfatterskab, der p.t. tæller 60 værker, hvoraf adskillige er udgivet og/eller opført i nu i alt 30 lande. Ifølge The Guardians Michel Faber har Dalager med sine romaner og skuespil ”opnået et fornemt ry i Europa”, og karakteristisk for hans samtidskritik er også det europæiske udsyn. ”Dalager har noget så sjældent som en egen ”stemme”; man fornemmer hans frasering, hans tonearter, og den stemme går som en bred og i bedste forstand entydig strøm gennem de mange tekster” Mikkel Zangenberg, Politiken om ”Opgøret med det entydige” (2002) ”Disse tekster (er) samlet set ganske fremragende… her demonstrerer Dalager ambition og indsigt til at komme et par spadestik dybere”. Jakob Kvist i Berlingske om ”Opgøret med det entydige” (2002) “…en særdeles udfoldet og engageret kritik af Danmarks ageren efter 11. september 20011 … godt her at få samlet udsagn fra en af tidens markante og engagerede samfundsdebattører”. Bibliotekerne om ”Ansøgning om at være menneske” (2009)

I alle samfund vil der til enhver tid være folk, der falder udenfor, eller som ikke kan holde sig til de skrevne eller uskrevne regler. Hvordan man har behandlet disse marginalgrupper, har imidlertid forandret sig meget i løbet af de sidste århundreder.



John T. Lauridsen fortæller, hvordan man i 1500-tallet samlede vagabonder, prostituerede, ugifte mødre, tidligere straffede og arbejdsløse sammen og smed dem på byporten. I 1600-tallet gemte man de gale og forkrøblede væk på et hospital, og siden hen har man fundet andre måder at behandle de utilpassede på. Bogen tegner et ubehageligt, men spændende billede af det danske samfunds udvikling fra 1500 til 1950. John Thorsten Lauridsen (f. 1951) er en dansk forfatter og historiker. Han er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet og arbejder i dag som forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek. John T. Lauridsen har skrevet en lang række bøger om dansk historie og modtog i 2013 Kulturministeriets Julius Bomholt Prisen.

Den Økonomiske Monetære Union er ved at bryde sammen. Det hævder denne bogs forfattere, tidligere departementschef i erhvervsministeriet Jørgen Rosted og tidligere vismand Christen Sørensen. De foreslår samtidig løsninger til EU’s nuværende økonomiske problemer.

Det er i EU opstået en økonomisk kløft mellem medlemslande i nord og i syd, en kløft, der vokser og vil blive ved med at vokse, medmindre EU ændrer politik. De sydlige EU-lande befinder sig i en benlås, de ikke kan komme ud af. De nordlige EU-lande har skabt store overskud i samhandlen med andre lande. Det har ført til høj beskæftigelse i nord, men for EU-landene i syd har det betydet lavere beskæftigelse og et stort underskud på de offentlige finanser – et underskud, som EU kræver fjernet ved besparelser.

Den Økonomiske Monetære Union blev bygget på den antagelse, at markedskræfterne kunne skabe ligevægt i samhandlen og høj beskæftigelse i alle medlemslande – hvis inflationen var lav, og der var ligevægt på de offentlige finanser. De seneste tyve år har tydeligt vist, at den antagelse ikke holdt – så stærke er markedskræfterne ikke.

Det nuværende krav om ligevægt eller overskud på de offentlige finanser er overflødigt og skadeligt, mener Rosted og Sørensen. De ønsker et opgør med reglerne for økonomisk samarbejde i EU og foreslår en Samordningspagt, hvor alle medlemslande forpligter sig til en solidarisk politik, der sigter mod at skabe ligevægt i handlen mellem landene og høj beskæftigelse. Og en Holdbarhedskontrakt, der forhindrer landene i at opbygge uholdbar stor offentlig gæld.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2018

Indsigtsfuld og fortrinlig historisk opsamling på EU's økonomiske udvikling med indlagte analyser. Samtidig er det relativt komplekse stof skrevet i både løbende og levende sprog, der også gør det muligt at forstå bogen for ikke-fagfolk. – Kent Skov, DBC

På en fremragende og tilgængelig måde kommer økonomerne Jørgen Rosted og Christen Sørensen med forslag til, hvordan vi håndterer et meget presserende problem ved EU’s økonomiske fundament. – professor emeritus Uffe Østergård, i UDENRIGS, Tidsskrift om udenrigspolitik og internationale forhold
Jørgen Rosted (f. 1945) er økonom og var finansministeriets repræsentant i flere af de EU-udvalg, der forberedte den Økonomiske og Monetære Union og Maastricht-traktaten. Han var ansat i finansministeriet fra 1976 til 1993 og fra 1988 leder af finansministeriets økonomiske afdeling og en af regeringens økonomiske toprådgivere. Departementschef i erhvervsministeriet 1993-2002, derefter leder af FORA (Center for Erhvervsøkonomisk Forskning og Erhvervspolitiske Analyser) og medlem af en række bestyrelser. I dag er Jørgen Rosted rådgiver, skribent, debattør og foredragsholder. Christen Sørensen (f. 1945) er professor emeritus i økonomi. Han har bestridt en række tillidsposter herunder som overvismand. Hans publikationsvirksomhed omfatter bl.a. bogen "Danmark – delstat i Europa?" (1990/1992), hvori han forudsagde, at etableringen af en økonomisk og monetær union sandsynligvis ville få meget negative følger, idet EU-landene ikke opfyldte forudsætninger for, at en økonomisk og monetær union kunne lykkes – især ikke med de forslåede spilleregler for den økonomiske politik. Hans seneste bogudgivelser er: "Finanskrisen – kleptokratiets konsekvens" (2013/2014) og "Den græske krise – og Tysklands korsfæstelse af Europa" (2015), hvori det uholdbare grundlag for den økonomiske politik i EU også fremhæves.

Det er velkendt, at politikernes troværdighed er i bund. Men hvem er den umoralske politiker, og er der sket en udvikling, der i virkeligheden aftegner et gennembrud eller et sammenbrud?

Gennem talrige eksempler fra den aktuelle politiske scene beskriver forfatteren, hvordan politikere omgår sandheden og handler dobbeltmoralsk. Pointen er ikke at pege fingre ad de politikere, som vi selv har valgt, men snarere at afdække moralen på Christiansborg.

Hvordan navigerer nutidens politikere mellem sandheder og løgne, og hvordan bliver samvittighed og undskyldninger et middel mod politiske mål? Hvordan fungerer det moralske spil, og hvordan ser vi bagom den måde, hvorpå moralen bruges som et middel i dansk politik?

Bogen leverer desuden en række bud på, hvordan vi fremover kan undgå nogle af de moralske fadæser på Christiansborg.

"Hvilken retning skal Danmark tage efter valget? Den nationalkonservative, hvor Dansk Folkeparti svinger taktstokken, eller en åben og frisindet, som er rodfæstet i det oprindelige Venstre, Danmarks liberale parti. Jan E. Jørgensen er ikke i tvivl. Han har været liberal, siden han var 14 år, synes, at de konservative er kommet til at fylde for meget, og er noget så sjældent som en politiker, der siger sin mening. WTF – What The Fuck – skrev han på Twitter, da partifællen Marcus Knuth havde rost det højreorienterede AfDs fremgang i Tyskland. Han var imod forbud mod burka og niqab og fandt det ufølsomt, da Inger Støjberg fejrede 50 udlændingestramninger med en kage. Smykkeloven betød, at han havde svært ved at se sig selv i spejlet. Som politiker skal man tale til kongen frem for til stodderen og ikke lade sig styre af en frygt for terror, som er blæst ud af proportioner. Juristen Jan E. Jørgensen går ind for fri hash, en afskaffelse af værnepligten, korsang og meget mere, som han argumenterer nøgternt for i interviewbogen, der også beskriver en københavner og rådmand på Frederiksberg, der elsker sin by. Han satte stor pris på den retning, som Uffe Ellemann-Jensen og Peter Brixtofte trak partiet i – væk fra halmballerne og ind på stenbroen, hvor der er frihed til at være den, man er. Kirsten Birgit fra Den Korte Radioavis mener, han er Superman. Selv beundrer han den franske præsident Macron, men håber ikke, det bliver nødvendigt at stifte et nyt parti i Danmark."

Bogen er Madeleine Albrights personlige beretning om fascismen i det tyvende århundrede og en beskrivelse af, hvordan den stadig præger verden. I betragtning af århundredets rædsler kunne man forvente, at verden i dag ville afvise åndelige efterfølgere til Hitler og Mussolini. I Fascisme: en advarsel trækker Madeleine Albright på sine egne erfaringer som barn i et krigshærget Europa og karrieren som diplomat, når hun sætter spørgsmålstegn ved den forventning.

I "Op igen!" fortæller enogtyve mænd og kvinder om vejen igennem en skilsmisse. Enogtyve historier, der barskt og uden omsvøb og med en god portion sort humor bekræfter, at en skilsmisse er hård, men også at det er muligt at komme igennem den som en hel person med større styrke, modenhed og livsduelighed.



"Op igen!" henvender sig ikke blot til mennesker i en skilsmissesituation, men i lige så høj grad til folk, der vil redde et forhold, der er begyndt at knirke. Det er en krisebog, men med et livsbekræftende budskab. Den danske forfatter Lis Vibeke Kristensen er oprindeligt uddannet dramaturg og har mange års erfaring inden for teaterverdenen i Danmark og Sverige som både sceneinstruktør, teaterchef og dramaturg. Lis Vibeke Kristensen debuterede som forfatter i 1983 med digtsamlingen "Jeg har tænkt på dig" og har siden udgivet en lang række skønlitterære bøger til både børn og voksne. Hun har modtaget Harald Kidde-prisen for sit forfatterskab, ligesom hun har fået et stort antal arbejdslegater fra Statens Kunstfond.