Søgeresultater: 115

Multikulturalisme ses af mange som progressiv og venstreorienteret, og kritikken af den betragtes som reaktionær og racistisk. Denne bog udfordrer denne tankegang og viser – fra et venstrefløjsperspektiv – hvordan den moderne mangfoldighedstankegang tværtimod undergraver fornuft, frihed, lighed og individuel selvbestemmelse.

Uffe om den danske folkesjæl

Uffe om de borgerlige regeringer fra 1982-1993

Uffe om Poul Nyrup Rasmussen

Uffe om de konservative

Uffe om velfærdsstaten

Uffe om Socialdemokratiet

Uffe om Europa, EF og EU

Uffe om Venstre

Uffe om alt muligt

Uffe om sikkerhedspolitik

Uffe om de andre

 Uffe om sig selv

Den nye ulighed er en veldokumenteret debatbog om velfærdsstatens udfordringer og fremtid. Lars Olsen sætter i sin nye bog fokus på uddannelsessystemets krise og på den fremtidige ulighed, der her etableres. For hvad sker der med samfundets sammenhængskraft, hvis vi allerede i skolen taber den svageste sjettedel af en årgang?

De fleste unge i Norden har gode og trygge liv, men hele 6-12 % af hver årgang er i fare for at havne uden for samfundets fællesskaber. Konsekvenserne af et sådant udenforskab kan være langvarige, og de er alvorlige, både for den unge og for samfundet. Afbrudte uddannelser, vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet, psykiske problemer og ringe trivsel er noget af det, som de unge kan kæmpe med, og som får dem til at glide ud af fællesskabet. Når først de står udenfor, er det uhyre vanskeligt at finde vej ind igen. Samtidig koster de samfundet både penge og ressourcer. I bogen her giver de unge en række forslag til, hvordan deres situation kan ændres. Løsninger, der adskiller sig fra dem, samfund og stat kommer med. Forfatterne giver ordet til de unge selv og sætter fokus på vanskelighederne, som de opleves af unge, men også på deres ressourcer og potentialer. Bogen henvender sig til beslutningstagere og fagprofessionelle på ungeområdet. Og til forskere, undervisere og studerende. Den er skrevet af forskere fra en række nordiske forskningsinstitutioner. De er alle del af Nordisk Forskernetværk: Unge, tilhør og udenforskab (ungforsk.org).

Bekæmpelse af social ulighed og utryghed var en central begrundelse for opbygningen af den danske velfærdsstat. Alligevel er det endt med stigende ulighed. Og alt imens har vi mistet evnen og begreberne til at sætte social ulighed i centrum for vores politik. Det går ikke bare ud over samfundets svageste. Det truer sammenhængskraften i Danmark.

Del af forlagsserien "Mesterstykker", som sætter fokus på humaniora og samfundsvidenskab. Sociolog Erik Jørgen Hansen beskriver i 6 artikler samfundets skismer.

NEDTÆLLING FOR HUMANISMEN kredser i form af artikler publiceret som kronikker i tidsrummet 2015-18 (i Politiken, Information og Berlingske Tidende) samt en nyskreven monolog og et nyskrevet essay om det betændte udlændingespørgsmål både herhjemme, i Europa og i USA. Dalager angriber temaet som både et politisk, kulturelt og humanistisk anliggende og giver forskellige forslag til at analysere og løse det på. I to artikler (den ene skrevet sammen med Uffe Elbæk) udfolder Dalager desuden sine visioner for et forandret og fremtidigt Danmark, ligesom han også i en anden artikel forholder sig til vores kulturs grundfortælling om Jesus fra Nazaret med udgangspunkt i sin fortælling ”Rabbiens sidste dage”. Endnu et nyskrevet essay forholder sig til temaet machismo og kvindehad. Bogen kan læses i forlængelse af Stig Dalagers artikel- og essaysamling ”Ansøgning om at være menneske” fra 2009 og hans artikel- og essaysamling ”Opgøret med det entydige” fra 2002. Den kan også læses som et supplement til Dalagers omfattende litterære forfatterskab, der p.t. tæller 60 værker, hvoraf adskillige er udgivet og/eller opført i nu i alt 30 lande. Ifølge The Guardians Michel Faber har Dalager med sine romaner og skuespil ”opnået et fornemt ry i Europa”, og karakteristisk for hans samtidskritik er også det europæiske udsyn. ”Dalager har noget så sjældent som en egen ”stemme”; man fornemmer hans frasering, hans tonearter, og den stemme går som en bred og i bedste forstand entydig strøm gennem de mange tekster” Mikkel Zangenberg, Politiken om ”Opgøret med det entydige” (2002) ”Disse tekster (er) samlet set ganske fremragende… her demonstrerer Dalager ambition og indsigt til at komme et par spadestik dybere”. Jakob Kvist i Berlingske om ”Opgøret med det entydige” (2002) “…en særdeles udfoldet og engageret kritik af Danmarks ageren efter 11. september 20011 … godt her at få samlet udsagn fra en af tidens markante og engagerede samfundsdebattører”. Bibliotekerne om ”Ansøgning om at være menneske” (2009)

Kristendom, buddhisme, islam, hinduisme og jødedom. Ingen af de fem store religioner kan sige sig fri for ekstremisme, radikalisering, ja terror. Dertil kommer den politiske ekstremisme til højre og venstre, som også er et spørgsmål om tro. Det står tydeligt tegnet, når du har læst Ole Bjørn Petersens og Hans Henrik Fafners nye udgivelse På Guds vegne - radikalisering og terrorisme i vor tid. Den Kolde Krigs afslutning med Berlinmurens fald i november 1989 gav håb om, at verden var på vej mod fredeligere tider. Set fra Vestens side balancerede den politiske stemning i 1990’erne med Clinton og Jeltsin på hver sin side af den politiske vippe. Men med angrebet på World Trade Center 11. september 2001 stak en ny trussel pludselig sit hæslige hoved frem. Ekstrem tro som drivkraft for vold. Helt aktuelt har vi situationen i Myanmar, hvor 6.500 rohingyaer inden for det seneste år er blevet dræbt, deres kvinder voldtaget og deres landsbyer udslettet. Rohingyaerne tilhører det muslimske mindretal i det buddhistiske Myanmar. De bliver forfulgt på grund af deres tro. Konflikten er ikke ny. Og slet ikke enestående. På skarp og saglig vis skildrer forfatterne, Ole Bjørn Petersen og Hans Henrik Fafner, hvordan de aktuelle konflikter har dybe historiske rødder. De undersøger, hvordan sociale, kulturelle og økonomiske problemer kan udløse religiøse spændinger, som vi ser det over hele verden og i alle de store religioner. På Guds vegne kradser i det gængse mediebillede af buddhisme som en fredelig religion og islam som konfliktreligion. Bogen indkredser definitioner og begreber, undersøger og stiller spørgsmål, finder fællestræk og forklaringer på ekstremisme, radikalisering og terror. På Guds vegne er en øjenåbner, en nødvendig bog til dig, der vil med om bag avisoverskrifterne og undersøge de bagvedliggende årsager til radikalisering, der ofte skyldes andet og mere end religion, fx modsætningsforhold mellem befolkningsgrupper, mellem land og by, mellem globaliseringens tabere og vindere, mellem somewheres og anywheres.

I KVINDSMOD deler syv inspirerende kvinder deres stærke personlige historier. På hver deres måde og med hver deres baggrund har de valgt at sætte sig selv og deres liv på spil for at gøre en forskel i verden. De har mødt modgang, tvivl, svigt og frygt, men de har hver især fundet deres indre styrke og helt egen stemme. Samtidig har de brudt med forventninger til, hvordan kvinder skal agere, se ud, lede, elske og leve. I bogen fortæller de ærligt om de oplevelser, der har været med til at forme dem.  Anabel Hernández trodser narkobaroner. Claudia Paz y Paz tager opgør med vold. Kasha Nabagesera kæmper for LGBT+-rettigheder. Marinel Sumook Ubaldo er klimaaktivist. Masih Alinejad står op mod undertrykkelse. Sarah McBride møder had som transkønnet politiker. Sviatlana Tsikhanouskaya går imod en diktator.

Har du overvejet at leje et værelse ud i dit hus? Eller at lease en fed bil? Ved du, hvad al virakken med taxaselskabet Uber egentlig handler om? Deleøkonomien er over os. Men hvordan fungerer disse nye deleøkonomiske platforme, og hvad gør de ved vores samfundsøkonomi? I denne overskuelige og letlæste introduktion til emnet tager lektor Nina Knudsbo os med på en rejse i deleøkonomiens univers Hvilke teknologiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold virker befordrende på deleøkonomien? Er der samfundsmodeller eller kulturer, der byder deleøkonomien særligt gunstige kår? Skaber de nye platforme øget ulighed på arbejds- og boligmarkedet? Vil store amerikanske platforme kunne fastholde deres dominerende position på det globale marked, eller vil vi komme til at se nye ”disruptere”? Sidst, men ikke mindst er Deleøkomi et indspark i debatten om, hvordan vi som borgere ønsker, at den danske deleøkonomi skal udvikle sig. Med Deleøkonomi bliver du på en let og overskuelig måde klædt på til debatten. "Deleøkonomien har medført et paradigmeskifte. I ”gamle” dage, skulle man eje for at opleve. Man ønskede at eje flere forskellige biler til forskellige formål, eje huse/lejligheder rundt om i verdenen: i storbyer; under sydens sol og i bjerge med skiløjper: Ens velstand blev målt på, hvor meget man ejede. Sådan er det ikke længere."

Ny bog sammenholder for første gang hvordan danskernes sociale normer kan have betydning for, hvor gode vi er til at integrere andre mennesker i det danske samfund. Måske kan vi alle gøre det bedre? Det mener forfatter i ny bog, der indrammer danskerne, danskheden og integrationsdebatten. Valgkampen er skudt i gang og atter er den danskeindvandrerdebat et brandvarmt emne. Debatten om “dem” og os” har de senere år udviklet sig til en ond cirkel. Mange er bekymrede for parallelsamfund og social kontrol blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Andre opfatter den førte integrationspolitik som inhuman og direkte usmagelig. Det danske samfund er splittet. Ny bog peger på, at danskernes kultur og og sociale normer kan have betydning for, hvor godt vi lykkedes med integrationen. “Mødet med Janteloven - danskerne, danskheden og alle vi andre” er et kærligt og humoristisk livtag med danskerne og danskheden. Via beskrivelser af danskernes egenart og institutioner viser Jørgen Christensen, at danskerne er nogle lidt lukkede og sære hyggefise, som det ofte er svært at komme i lag med. Forfatteren giver sidst i bogen en række forslag til, hvordan vi alle kan fremme integrationen. For det burde ikke være så svært at byde på en kop kaffe!

En gribende beretning om dagliglivet på verdens største losseplads og de mennesker og børn som lever der.