Søgeresultater: 54

Vi bliver alle til en vis grad defineret af vores køn, uanset om vi vil det eller ej. Køn er noget, der bliver debatteret ivrigt, og dog bliver kønsdebatten ofte opfattet som en ligestillingskrig – en krig, de færreste gider udkæmpe. Derfor forbliver store dele af kønsforskningen og –debatten uudforsket, og det gør det svært for den enkelte at forstå sig selv ud fra et kønsmæssigt synspunkt og at se de problematikker, et kønsopdelt samfund kan skabe.

"Køn – om piger, drenge, kvinder og mænd" er et nyttigt redskab i oplysning om kønsforskning. Bogen egner sig til brug i undervisning i folkeskolen, men kan også bruges på pædagog- og lærerseminariet, høj- og efterskoler og som selvstudium for forældre og andre voksne.

Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

Powerkvinderne er ved at tage magten - ikke bare i hjemmet, men på uddannelserne, på jobbet og i medierne. Mange mænd ser lamslåede til. Hvad sker der? Hvorfor? Hvad kan de gøre, hvis de ikke vil løbes over ende? MANDDOMSPRØVEN er et sagligt, humoristisk og konstruktivt indspark i debatten om de historisk store forandringer i forholdet mellem kønnene. Bogen er skrevet af to mænd, som selv lever med en powerkvinde, og er baseret på ekspertviden, den nyeste forskning og personlige erfaringer.

Bogen ser nærmere på, hvorfor vi historisk set næsten har fået ligestilling mellem kønnene.

"Når jeg har valgt at betitle denne bog "Det uopdagede køn", er det dels for at antyde kønnets mange uopdagede ressourcer og muligheder, dels for at angive, at jeg helst vil begynde, hvor den hidtidige drøftelse af sagerne er hørt op… Om der er brug for flere kvindeord om situationen? Vistså."

Sådan indleder Elsa Gress sin samling af essays om de mange problemer, der florerede i forhold til kvindens position i samfundet i 1960‘erne. Var abort virkelig noget, man som samfund kunne bakke op om? Skulle kvinden have lov at realisere sig selv på arbejdsmarkedet, eller var det bedst for alle – inklusiv hende selv – at hun gik hjemme med børnene? Var homoseksualitet noget, man skulle finde sig i?

I dag er de fleste enige om svarene på disse spørgsmål, men da "Det uopdagede køn" udkom i 1964, var disse emner stadig kontroversielle, og det kaster et interessant lys over den debat, der stadig står på, at det, der i dag virker så åbenlyst, engang var meget kontroversielt.

GAD VIDE – hvordan MeToo ramte manden i forhold til magt, sex og nye grænser? Ud fra samtaler og interview med mænd i alderen 20-65 år og med inddragelse af bl.a. antropologi og kønsforskning viser forfatteren, hvordan mænd har oplevet og reageret på MeToo, og hvordan MeToo har skabt nye fronter i mandekulturen. Bogen handler om maskulinitet, magt, krænkelser, samtykke, flirt, lyst og seksuelle grænser. Er der stadig plads til at være maskulin, flirte og dyrke sine lyster? Og hvad er maskulinitet i det hele taget i vore dage? Hvad er de ’nye’ spilleregler for intimitet?

Kønsrollerne er under heftig omrokering og har været det et stykke tid. Mange mænd oplever en stigende usikkerhed i forhold til, hvordan de skal gebærde sig i denne udvikling, og hvordan de forholder sig til de nye spilleregler. Cand.psych., og mand (!), Torben Hanson kommer her, ved hjælp af fokus på øget selvindsigt for mænd, med forslag til nye strategier, der sætter mændene i stand til at håndtere de nye mønstre for kønnenes samspil – inden for både arbejds-, privat-, familie- og seksualliv.

Torben Hanson, dansk forfatter og cand.psych. Har skrevet en række bøger om psykologisk udvikling. Medindehaver af konsulentfirmaet Hanson & Westenholtz, Rådgivende Psykologer – der arbejder med lederudvælgelse, lederudvikling og samarbejdstræning.

Køn handler om det køn, som vores krop viser. Men køn handler i lige så høj grad om, hvem vi er indeni. Bogen giver et alsidigt og nuanceret overblik over de mange forskellige måder at tale om og opfatte køn på. Faglige begreber og teorier understøttes af personlige beretninger fra unge og voksne med forskellige køn, fx transpersoner, personer med flydende køn og transvestitter.

Læs om forskellen på køn og seksualitet, de kønsroller, vi bliver opdraget til allerede som børn, verdens første kønsskifteoperation, køn i sportsverdenen og hadforbrydelser.

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.
Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.
Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.
Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.
Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.

"Når kvinder har problemer, forsøger vi at ændre verden. Når mænd har problemer, forsøger vi - i det omfang, vi overhovedet interesserer os for dem - at ændre mænd." Aldrig din skyld, altid din skyld er en kritisk analyse af to fortællinger om køn, som ifølge forfatteren dominerer debatten og politikken om køn og ligestilling. Med eksempler fra de seneste 10 års ligestillingsdebat undersøger bogen, hvorfor fortællingerne eksisterer, hvordan de reproduceres, hvilke konsekvenser de har, og hvordan de kan nedbrydes. Analysen placerer en del af årsagen i den feministiske forestilling om patriarkatet og dennes betydning for det, forfatteren kalder den feministiske kirke og det feministiske økosystem. Men også politikere og medier tilskrives en del af ansvaret. Aldrig din skyld, altid din skyld er en debatbog, som forholder sig til en række af tidens ligestillingspolitiske aktører, idéer og diskussioner. Det er endvidere en personlig bog, i hvilken forfatteren inddrager sine erfaringer som deltager i debatten om køn og ligestilling.

En praktisk guide til større ligestilling: Sådan frigør vi kvinders karrierer fra arbejde, der ikke bliver belønnet. Nej-klubben blev stiftet af fire kvinder med endeløse to-do-lister og med det formål at få deres arbejdsliv under kontrol. Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb.

Denne bog afslører resultatet af mere end ti års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med "ikke-forfremmende arbejde": planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde. Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, hvordan kvinder overalt udfører disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet og ikke udnytter deres største talenter.

Nej-klubben viser, hvordan du laver små, men vigtige ændringer i dine egne arbejdsbyrder og træffer klogere beslutninger om det arbejde, du påtager sig. Samtidig belyser forfatterne, hvordan varige forandringer kræver, at organisationer revurderer, hvordan de tildeler og belønner arbejde for at udjævne vilkårene for alle deres medarbejdere. Med hårde data, personlige anekdoter fra kvinder af alle slags, arbejdspladsvurderinger til øjeblikkelig brug og innovative råd fra rådgivning i Fortune 500-virksomheder vil denne bog ændre samtalen om, hvordan vi fremmer kvinders karrierer og opnår ligestilling i det 21. århundrede

I Mandegruppe Dagbog følger man livet i en mandebasis gruppe i Esbjerg 1976-77.

Der findes forskelle mellem mennesker. Også mellem kønnene. Men forskningsresultaterne er langt mere komplekse – og spændende – end vi normalt taler om. Faktisk er det særligt interessante ved os mennesker, hvorfor der er så lille forskel på mænd og kvinder? Svaret vil måske overraske nogen.