Søgeresultater: 65

Håndbog for feminister (og deres modstandere) er dels den utrolige historie om, hvordan danske kvinder for 100 år siden fik politisk indflydelse med stemmeretten, dels en nøgtern og velunderbygget gennemgang af 30 almindelige spørgsmål om køn og ligestilling, fra de mest simple til de mere komplekse, fx:

Skal kvinderne nu til at være som mænd?

Det kan godt være, at mænd undertrykker kvinder, men undertrykker kvinder ikke også sig selv og hinanden?

Tror feministerne virkelig, at verden vil blive et bedre sted, hvis kvinder havde magten?

Håndbog for feminister (og deres modstandere) er en gennemskrevet og opdateret udgave af bogen Hvorfor er feminister så snerpede?

Opfølgeren til den moderne klassiker Mænd forklarer mig ting.

I 12 nye skarpe og tankevækkende essays uddyber forfatteren og aktivisten Rebecca Solnit sine analyser af kønsroller og magtforhold. De handler om kvinder, som nægter at bliver tiet ihjel, om vold mod kvinder, om voldtægt-jokens historie, men også om Virginia Woolf, hollywoodfilmen Giganten og om de 80 bøger, enhver kvinde bør undgå. En rød tråd gennem essayene er tavshed og fortielse, og de mange forskellige måder kvinder – men også mænd – tvinges til tavshed på. Men også den nye feministiske bevægelse, som er ved at vokse frem, og som hastigt er i gang med at ændre vores syn på samtykke, magt, rettigheder, køn og repræsentation.

Rebecca Solnit (f. 1961) er prisvindende amerikansk historiker, aktivist og forfatter til 18 bøger om bl.a. landskab, miljø, kunst og politik. Hun er en af USA’s fremmeste og mest læste essayister.

Pressen skriver:

››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹
*****  ?  Femina

››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹
 – Information

››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹
 – Weekendavisen

››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹
 – Berlingske

››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹
 – Politiken

››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹
– Frk. Litteratur

››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der er nogen der bagefter vil påstå, at den bevægelse ikke har gjort en masse godt. … Og måske er lige netop denne bog bedst til mænd, fordi den indeholder så mange fakta, som ikke er til at løbe fra ‹‹
– Skrivepulten

Rebecca Solnit blev et ikon, da hun med sit skarpe og veloplagte essay Mænd forklarer mig ting satte ord på den lidt nedladende måde, nogle mænd forklarer kvinder noget, de allerede ved. Solnits beskrivelse gik sin sejrsgang over hele verden, og begrebet mansplaining var født. Titelessayet er humoristisk, men slår også en alvorligere tone an, for mansplaining kradser kun i overfladen af dybere kvindefjendske strukturer. Solnit kaster her lys over, hvordan den systematiske vold og undertrykkelse af kvinder viser sig i forskellige former for magtudøvelse, om det så drejer sig om gruppevoldtægter, seksuelle krænkelser eller en toppolitikers overgreb på en stuepige i New York. Rebecca Solnit (f. 1961) er prisvindende amerikansk historiker, aktivist og forfatter til 18 bøger om bl.a. landskab, miljø, kunst og politik. Hun er en af USA’s fremmeste og mest læste essayister.

Pressen skriver:

››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹
*****  ?  Femina

››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹
 – Information

››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹
 – Weekendavisen

››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹
 – Berlingske

››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹
 – Politiken

››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹
– Frk. Litteratur

››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der er nogen der bagefter vil påstå, at den bevægelse ikke har gjort en masse godt. … Og måske er lige netop denne bog bedst til mænd, fordi den indeholder så mange fakta, som ikke er til at løbe fra ‹‹
– Skrivepulten

Feminisme er ikke kun for kvinder. Mary Wollstonecraft, feminismens førstedame, talte også mandens sag. Og John Stuart Mill, liberalismens granddaddy, skrev den første feministiske håndbog for mænd tilbage i 1869. Her læser 16 mænd feminismens klassikere med et helt bevidst mandligt og også personligt blik. De læser efter, hvad teksterne siger om mænd, og hvad mænd kan bruge deres indsigter til i refleksioner over køn og kønsrelationer. Men også hvad de siger om kvinder, ligestilling, minoriteter, #MeToo og meget andet. På tværs af kapitlerne træder feminismens store betydning for forståelsen af både den historiske og aktuelle kønsdebat frem. I mere end 200 år har feminister tænkt over, hvad køn er, hvad køn gør, og hvad vi vil have køn til at betyde. Det kan også mænd have fordel af at læse meget mere om.

Nyt feministisk hovedværk om køn, sex, race og magt.

Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag. Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919, hvor de ikke bare var i opposition til samfundets gældende moral og rigide konventioner, men også til den organiserede kvindebevægelse, der i begyndelsen både var konservativ og moraliserende. Bogens kvinder var ikke organiserede, men de kendte hinanden på kryds og tværs. De var enere, der var før deres tid. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, skændtes og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert. Kvinderne kendte tidens forventninger, kendte de roller og den livsbane, som familien og samfundet havde udstukket for dem, og de blæste det hele et stykke. De åd af livet i store glubske lunser, tog toget til Paris, fik børn med mænd, de ikke var gift med, forsørgede sig selv for den litteratur, de skrev, og gjorde nøjagtig, som det passede dem. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2022, som har historiens markante kvindeskikkelser som tema.

Da en ung Souha ligger i hospitalssengen mellem sin lille, dødfødte pige og sin mor, vækkes en gnist af vrede i hende. Hele sit liv har hun tilpasset sig andres normer for, hvad en pæn pige er, hvordan man bør gå klædt, hvilken man man skal have, hvilken uddannelse man skal tage, og hvad der er ayb – skamfuldt. Nu ulmer oprøret i hende. Ikke kun mod den kultur, hun er vokset op i, men mod samfundet og medierne, som taler om hende uden at lytte. Dette er Souhas vrede, sårbare og meget personlige fortælling om at ville bestemme over sit eget liv. Ved at tale højt om udskamning gør hun op med problemet, og nu kalder hun til brun kvindekamp, så små piger aldrig mere skal fødes ind i ulighed. SOUHA AL-MERSAL (f. 1988) er journalist, podcastvært og foredragsholder. I 1990 flygtede hun med sin mor fra Libanon til Danmark. Siden har hun boet tre år i Mellemøsten, og i dag står hun bl.a. bag podcasten Skamløs, ligesom hun har været medinitiativtager til bevægelsen #deldinskam. FRA BOGEN: "En kvinde skal ikke fortælle om sin sårbarhed, ikke være til besvær, ikke provokere, ikke vise sine tårer, ikke dele sine tanker eller følelser, når livet gør ondt. Som kvinde skal man aldrig kritisere sin kultur, sine forældre eller sit bagland, for gør man det, bliver man stemplet som 'uopdragen' og sendt direkte i skammekrogen. Udadtil var jeg en pæn pige, som gik i moskeen hver weekendmorgen, og som om aftenen serverede for de gæster, vi fik på besøg. Men indeni var jeg ved at gå i opløsning."

”Axel og Eigil var ikke kun kærester og delte bopæl. De havde også forretning sammen. Og de var formentlig de to første homoseksuelle mænd herhjemme, som skattevæsenet accepterede boede sammen. En af deres forretninger var et billedbureau, hvor de solgte billeder af 10 ad gangen. Mange havde nemlig spurgt, om der ikke kunne komme billeder af nøgne mænd i Vennen. Men det turde foreningen ikke, da man var bange for, at bladet så ville blive betragtet som pornografisk og dermed i sidste ende kunne risikere at blive lukket. Overskuddet fra billedbureauet blev givet videre til foreningen.”

Gennem en række interviews skitserer Bjarne Henrik Lundis bøssernes danmarkshistorie. Blandt andet møder vi Axel Axgil, der tog det første skridt i den moderne kamp for homoseksuelles rettigheder, da han stiftede en forening for homoseksuelle mænd og senere blev medudgiver af bladet Vennen, som har spillet en stor rolle inden for homoseksuel kultur i Danmark.

Bogen bringer interviews med en lang række fremtrædende homoseksuelle mænd og kvinder i alle aldre. Blandt andre møder vi Bjørn Lomborg, Uffe Elbæk, Klaus Bondam, Jim Lyngvild, Stig Elling, Dennis Kristensen, Uffe Buchard og Ole Henriksen.

”Hvor regnbuen ender” udkom første gang i 2008.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.
Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.
Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.
Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.
Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.

"Når kvinder har problemer, forsøger vi at ændre verden. Når mænd har problemer, forsøger vi - i det omfang, vi overhovedet interesserer os for dem - at ændre mænd." Aldrig din skyld, altid din skyld er en kritisk analyse af to fortællinger om køn, som ifølge forfatteren dominerer debatten og politikken om køn og ligestilling. Med eksempler fra de seneste 10 års ligestillingsdebat undersøger bogen, hvorfor fortællingerne eksisterer, hvordan de reproduceres, hvilke konsekvenser de har, og hvordan de kan nedbrydes. Analysen placerer en del af årsagen i den feministiske forestilling om patriarkatet og dennes betydning for det, forfatteren kalder den feministiske kirke og det feministiske økosystem. Men også politikere og medier tilskrives en del af ansvaret. Aldrig din skyld, altid din skyld er en debatbog, som forholder sig til en række af tidens ligestillingspolitiske aktører, idéer og diskussioner. Det er endvidere en personlig bog, i hvilken forfatteren inddrager sine erfaringer som deltager i debatten om køn og ligestilling.

Barsel på bundlinjen skal være med til at ændre barsel fra et problem til en mulighed. For barsel kan skabe værdi i vores arbejdsliv, på arbejdsmarkedet og på virksomhedernes bundlinje. Hverken arbejdsgivere eller samfundet har råd til at tabe kvinder – eller mænd – i barselssvinget.

En praktisk guide til større ligestilling: Sådan frigør vi kvinders karrierer fra arbejde, der ikke bliver belønnet. Nej-klubben blev stiftet af fire kvinder med endeløse to-do-lister og med det formål at få deres arbejdsliv under kontrol. Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb.

Denne bog afslører resultatet af mere end ti års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med "ikke-forfremmende arbejde": planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde. Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, hvordan kvinder overalt udfører disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet og ikke udnytter deres største talenter.

Nej-klubben viser, hvordan du laver små, men vigtige ændringer i dine egne arbejdsbyrder og træffer klogere beslutninger om det arbejde, du påtager sig. Samtidig belyser forfatterne, hvordan varige forandringer kræver, at organisationer revurderer, hvordan de tildeler og belønner arbejde for at udjævne vilkårene for alle deres medarbejdere. Med hårde data, personlige anekdoter fra kvinder af alle slags, arbejdspladsvurderinger til øjeblikkelig brug og innovative råd fra rådgivning i Fortune 500-virksomheder vil denne bog ændre samtalen om, hvordan vi fremmer kvinders karrierer og opnår ligestilling i det 21. århundrede