Søgeresultater: 642

"Det var et hovedanliggende for den ældre adelshistoriske forskning at forklare, hvorfor den aristokratiske forfatning tilsyneladende uden nævneværdig modstand brød sammen i 1660, kun 12 år efter, at den med Frederik III‘s håndfæstning i 1648 syntes at have fejret sin største triumf, og da virkede så grundmuret som ingen sinde tidligere."



Knud J.V. Jespersen fortæller om den danske adel i 1540-1650 og dens forpligtelser over for konge og fædreland. Han fortæller om adelsmændenes pligt til at møde op i fuld rustning og forsvare kongen, hvis nogen truede ham, og de store omvæltninger den danske adel undergik fra 1540 til 1650. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

"Affaldsmennesker?" indeholder en række samtaler med mennesker, som har været nødt til at opgive deres erhvervsmuligheder. De har ikke kunnet honorere velfærdssamfundets krav om effektivitet – de kunne ikke klare konkurrencen. Et gennemgående træk i disse samtaler er, at alle udtrykker ønske om at gøre gavn – blive accepteret og få mulighed for at bruge deres evner og kvalifikationer.

"Affaldsmennesker" har en oplysende mission i forhold til alle i vort sociale hjælpesystem – læger, psykologer, psykiatere, socialrådgivere osv. De vil her få indsigt i problemer, de sjældent bliver konfronteret med i deres ekspeditionsarbejde.

Det er en kendsgerning, at vi i vort samfund har mennesker, der føler sig kasserede og bortkastede. Måske kan denne bog være med til at ændre de urimelige forhold, som disse minoritetsgrupper ofte må leve under. Her får de – nogle af dem – lejlighed til at udtrykke sig ...

Torben Lange (1934-2012) er født i Aarhus og opvokset på børnehjem. Han debuterede i 1965 med novellesamlingen "Civilisation". Hans forfatterskab er præget af social indignation blandet med en god portion humor og skildrer ofte mennesker på samfundets bund. Torben Lange har udgivet både digte, noveller, romaner og dokumentariske bøger.

"Hvordan gik Danmark fra ukritisk at tage imod indvandrere til i dag at have en af verdens strammeste udlændingelove? Hvordan gik det til, at danske statsborgere ikke længere kan være garanteret et familieliv i deres eget fædreland med den, de elsker? Andreas Steenberg, politisk ordfører i Radikale Venstre, har gjort det til sin politiske mærkesag at ruske op i en dansk udlændingepolitik, der i løbet af de seneste årtier kun er blevet strammere med den tidligere integrationsminister Inger Støjbergs kagefejring af stramninger som det mest lysende eksempel på den hårde kurs. Foruden Andreas Steenbergs eget bud på fremtidens udlændingepolitik tager bogen dig tilbage til tilblivelsen af Danmarks første udlændingelov fra 1983, der fik vidtrækkende konsekvenser for hele samfundet. En naiv og yderst lempelig lov, der siden har hjemsøgt Radikale Venstre, selvom partiet slet ikke var med i den daværende politiske aftale. Fortællingen giver et unikt indblik i fire årtiers politisk kamp om den danske udlændingelov med et særligt fokus på, hvordan danske statsborgeres ret til kærlighed med ikke-EU-borgere er blevet indskrænket. Andreas Steenbergs gennemgår de politiske milepæle og krydrer det med interviews med danske statsborgere, der er kommet i klemme af loven. Det er historien om, hvordan danske statsborgere i deres eget fædreland bliver ramt af Forbudt Kærlighed."

I starten af 00’erne stod den danske fagbevægelse ved en skillevej. Samfundet havde ændret sig markant siden bevægelsens opståen, og nu var spørgsmålet, om den var i stand til at forandre sig nok til at forblive relevant, eller om den hørte et andet århundrede til.

Michael Valentin, der har siddet på vigtige poster i både LO og HK Danmark, giver i sin bog fra 2002 sit bud på, hvor fagbevægelsen er på vej hen, og hvilke store udfordringer den står over for. Bogen giver et spændende perspektiv på en af velfærdssamfundets grundlæggende institutioner og dens betydning for utallige danskeres liv. Michael Valentin var i mange år informationskonsulent i HK Danmark, kontorchef i arbejdsmarkedsdirektoratet og arbejdsmarkedskonsulent i LO. Han har endvidere været manager i JKL Group og direktør i Akademikernes A-kasse. Han står blandt andet bag debatbogen "Bare det holder min tid ud" om fagbevægelsens store udfordringer i starten af det nye årtusind.

"For de fleste er det i hverdagen blevet nemmere at være bøsse og lesbisk. Alligevel er der fortsat ’små øer’ i samfundet, hvor intolerancen og fordommene over for homoseksuelle desværre stadig trives i bedste velgående. Det er lige fra, hvordan stemningen i omklædningsrummet i det mandlige heteroseksuelle fodboldmiljø kan være, til grupper og sekter af kristne, som ikke kan acceptere, at deres naboer er bøsser og lesbiske."

Der er gjort meget for at forbedre rettighederne for LGBT-personer de sidste år, men mange steder halter udviklingen stadig. En lang række danskere står frem med deres egne oplevelser af at være LGBT-person i Danmark. Nogle kendte danskere fortæller åbent om, hvordan det er blevet taget imod, at de er sprunget ud offentligt. Det er dog ikke alle de interviewede, der står frem med navn. Nogle kommer nemlig fra miljøer, hvor det selv i det 21. århundrede kan være direkte farligt at stå ved sin seksualitet.

"Må jeg være fri" bringer interviews med blandt andre skuespiller Hans Pilgaard, journalist og forfatter Lise Nørgaard, håndboldspiller Camilla Andersen og LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk. Bogen udkom første gang i 2015.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Familier kommer vi alle fra. Vi generaliserer derfor gerne om familier. Vi tror, vi ved, hvad vi taler om. Gør vi det?

Familien er ikke en entydig størrelse. Familier repræsenterer en variation af samlivsformer, tro, værdier, holdninger og praksis. Familien har derfor forskellig betydning i forskellige menneskers liv. Har du tænkt over, hvad din familie betyder for dig?"

Bente Schwartz‘ bog går bag om de mange aspekter ved familielivet, som præger os alle. Hun viser, hvor stor indflydelse ens barndom og familie har på ens senere liv, hvordan familiestrukturer og familiens værdi har ændret sig gennem historien, og de mange forskellige typer familier der findes i dag. Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

Indimellem synes dansk politik at være præget af enkeltsager i stedet for deciderede politiske ideologier. Tidligere spindoktor Billy Adamsen undersøger det danske mediebillede i slutningen af 1990’erne for at finde ud af, om de store politiske ideologier virkelig har måttet vige pladsen for de enkeltsager, der synes at være på alles læber.

Bogen henvender sig både til politikere, politisk aktive, embedsmænd, journalister, kommunikationsstuderende og alle andre, der interesserer sig for politik og medier. Billy Adamsen (f. 1963) er en dansk forfatter, direktør og spindoktor. I 1996 blev han Danmarks første spindoktor, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen ansatte ham som sin personlige rådgiver, og sidenhen har Billy Adamsen ligeledes været rådgiver for fagforbundene SiD og 3F samt den konservative økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Billy Adamsen har endvidere været direktør for ishockeyklubben Rødovre Mighty Bulls, været strategidirektør på kommunikationsbureauet Sylvester Hvid & Co., samt undervist på forskellige universiteter. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og massekommunikation og har en ph.d. i politisk kommunikation og ledelse. Han har skrevet en lang række bøger om politik, kommunikation og kultur.

»Ideelt set rummer midten den menneskelige redelighed, der afholder os fra at forfølge spekulative mål og utopiske blålys. Her står man midt i redeligheden og erkender sit ansvar overfor den: ikke for at gøre noget mod den, men ved den«, skriver Per Stig Møller i forordet til denne bog, der er blevet til på baggrund af talrige opfordringer til ham om at beskrive en udogmatisk midterholdning til brug for alle dem, der søger nye veje.

Midt i redeligheden begynder forfatteren, idet han tager sit udgangspunkt i en skrap analyse af arbejdsløsheden som tegn på, hvorledes vi med vore bindinger til organisationer, institutioner og ideologier forhindrer os selv i at ændre forholdene i den mest menneskelige retning. Hvad den går ud på, får læseren også et bud på.

I bogen beskriver Per Stig Møller, hvad det er, som har ført os på vildveje, og han præsenterer demokratiets alternativ til denne udvikling. Det sker gennem engagerede fremstillinger af vores forhold til sandheden, uvisheden, mennesket, værdierne, menneskerettighederne og tolerancen. Han slutter bogen med at indkredse den nye form for borgerlighed, som nu synes på vej.

Bogen er et tilbud til de søgende og en udfordring til de troende.

OVERKLASSELIV går bag om magten, forbindelserne og de skjulte penge i den danske overklasse i det 21. århundrede og tager læseren med til kongelige gemakker og adelige slotte, til de rige fabrikantfamiliers univers og det politiske liv.

Den moderne livsform dyrker flere valg på bekostning af færre forpligtelser. Både i forhold til velfærdsstatens service, markedets forbrugsjagt og i forhold til en hverdag, hvor det at overskride grænser er en naturlig del af dagens orden. Resultatet er, at den moderne tilværelse mere og mere domineres af en barnagtighed, hvor alt ses ud fra eget perspektiv og egne behov, uden blik for det fælles. I De barnagtige - Rundt i den moderne uoverskuelighed viser Johannes Andersen, at der satses på en kultur, der går fra det svære til det lette, fra det komplekse til det simple og fra det langsomme til det hurtige. Det moderne individ bliver hurtigere til at træffe valg, men dårligere til at inddrage fællesskabet og fælles prioriteringer som perspektiv, både i forhold til sociale relationer, men også i forhold til økonomiske og politiske spørgsmål. I en tilværelse hvor man hele tiden skal træffe nye valg, kan det være svært at finde faste holdepunkter. Det moderne individ oplever i større udstrækning en uoverskuelighed, hvor kommunikation kan etablere en vis struktur på tingene. I dette samfund er det nødvendigt at bremse op og finde tilbage til ord og begreber for det fælles. Ifølge Johannes Andersen bliver vi nødt til at indse nødvendigheden i at skrue ned for markedet, for individualisme og jeg-perspektiver på tilværelsen til fordel for et mere voksent livsperspektiv. Johannes Andersen er samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet. Han har udgivet flere bøger om politik, demokrati, hverdagskultur og samfundsudvikling, bl.a. Hverdagens centrifuge – det daglige liv og den moderne livsform (1997) og Den politiske blender (2004).

Den sociale polarisering præger vigtige områder i det danske samfund: skolen, boligkvartererne og forholdet mellem os som mennesker. Lars Olsen bor selv på Nørrebro, hvor polariseringen er tydelig, og han fortæller her om, hvordan vi er ved at få en ghettokultur i Danmark, som ikke udelukkende er karakteriseret ved fattigdom og kriminalitet, men ved at vi alle søger sammen med mennesker, der ligner os selv.

Lars Olsen har udgivet en modig, velskrevet og frem for alt nødvendig debatbog om et Danmark, der er ved at blive stadig mere opdelt.
Christine Antorini i Politiken

"Vi lever i en tid, hvor verdensbilledet ændrer sig hurtigere, end nogen havde turdet drømme om. Vi ser østlandene gøre op med fortiden og påkalde sig Vestens gamle frihedsidealer i kampen mod undertrykkelse og stagnation.

I Danmark har vi ikke undertrykkelse, men i høj grad stagnation, både åndeligt og materielt. Vi har brug for fornyelse og vækst i ordets positive betydning."

Bertel Haarder gør i 1990 status over det danske samfund set i lyset af resten af Europas tilstand og den danske velfærdsstats fortid. Han argumenterer for, at man med mindre politik, regulering og regler vil få mere frihed, og Danmark vil blive sat fri til at trives igen, ligesom dengang Christiansborg næsten intet vedtog. Bertel Haarder (f. 1944) er en dansk politiker og forfatter. Han har siddet i Folketinget og Europa-Parlamentet for Venstre i en lang årrække. Bertel Haarder har af flere omgange været minister blandt andet undervisnings- og forskningsminister og integrationsminister. Han er uddannet cand.scient.pol. og har udgivet flere bøger om dansk politik og samfund.