Søgeresultater: 638

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.

Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.

Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at modtage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.

DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

Hvordan kan det land, som har været forbundet med tolerance og frisind, forvandle sig til en nation som er gledet fra gæstfrihed til fremmedfrygt, fra tillid til mistillid? Kan det samme ske for svenskerne?  Den svenske forfatter LENA SUNDSTRÖM har altid elsket Danmark, for mens Sverige var regelrytteri og alvor, var Danmark ensbetydende med frihed, tolerance, bacon og øl. Men i de senere år, er der sket noget med det gamle og hyggelige Danmark. Tonen i den offentlige debat er blevet skærpet og der har bredt sig et forbehold mod fremmede mennesker, som ofte giver sig udtryk i direkte fjendtlighed. Hvordan kunne det komme så vidt for danskerne? Den svenske journalist og forfatter sagde sit job op. pakkede sine kufferter og rejste til København, hvor hun bosatte sig i tre måneder på Nørrebro, for at finde ud af, hvad der egentlig sker i landet, hvor ’verdens lykkeligste folk’ bor. Fra en to værelses lejlighed på indre Nørrebro drog LENA SUNDSTRÖM ud i det danske samfund for at forstå hvorfor danske flag afbrændes i demonstrationer i den muslimske verden, og hvorfor Danmark betragtes som et af de mest fremmedfjendske lande i Europa?   Blandt brændende containere og halalhippier begynder hun at søge efter svarene. Hun synger med, når de danske roligans hepper på det rød-hvide landshold i VM kvalifikationskampe. Hun møder danskere som ikke bryder sig om de fremmede, og hun møder danskere som skammer sig over at fortælle hvor de kommer fra, når de rejser i udlandet.  LENA SUNDSTRÖM har talt med avisredaktører om mediernes ansvar for den offentlige debat. Hun har gransket i baggrunden for Muhammedkrisen, diskuteret med politikere og opinionsdannere, deltaget i dansk kursus for indvandrere og været til grill aften hos medlemmer af Dansk Folkeparti. LENA SUNDSTRÖM holder et kærligt og kritisk spejl op for ’verdens lykkeligste folk’.

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.
Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.
Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.
Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.
Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.

Menneskerettighederne har aldrig haft større betydning, end de har i dag. De seneste 50 år er menneskeretten gået fra at være fine ord på papir til at få konkret indflydelse på næsten alle aspekter af vores liv. Men med større betydning er også fulgt mere modstand. Væk er tidligere tiders blinde tro på internationalt samarbejde og ubrudt vækst for friheder og rettigheder. I dag bliver menneskerettighedsprojektet kritiseret fra flere sider.

Fagforeningskvinden Marie Christensens "Erindringer" er en spændende beretning om begyndelsen på Københavns Tjenestepigeforening i 1899, om usle arbejdsforhold, om sammenhold og om målbevidste husassistenter. Vi følger Marie Christensen fra den tidligste barndom, op gennem hendes lange politiske karriere og til det endelig lykkes at få tilladelse til at opføre Husassistentens Alderdomshjem i midten af 1930’erne.

Marie Christensen (1871-1945) var fagforeningskvinde, kvinderetsforkæmper og politiker. Hun begyndte som tjenestepige i København, men var forfærdet over de slavelignende og uretfærdige forhold, som tyendet i Danmark arbejde under, og stiftede i 1899 Københavns Tjenestepigeforening. Marie Christensen udgav sine erindringer i 1942.

I 1905 stiftedes Det Radikale Venstre, og Ove Rode kom til at spille en stor rolle for partiet gennem de første mange år.
"Ove Rode som partipolitiker" er anden del af Tage Kaarsteds firebindsværk om den danske politiker. I dette bind fortæller han om Ove Rodes partipolitiske karriere fra omkring år 1900 og frem til folketingsvalget i 1913. Tage Kaarsteds biografi om politikeren Ove Rode består af fire bind: "Ove Rode – en politiker bliver til", "Ove Rode som partipolitiker", "Ove Rode som indenrigsminister" og "Ove Rode – en politiker ved vejs ende". Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

"Udsat! Optegnelser om liv & nød" er skrevet af Knud Vilby, og handler om hvorfor social ulighed i dag øges i takt med en forøgelse af rigdom.

Knud Vilby ser blandt andet på sociale problemer over tid og store afstande, og sammenligner Danmark med fattigere lande, i forsøg på at besvare, hvorfor de sociale problemer er stigende.

Under Anden Verdenskrig og under dække af den nazistiske besættelse blev både den politiske og den økonomiske undertrykkelse af den danske arbejderklasse skærpet. Det skabte modstand, og da besættelsen nærmede sig sin afslutning var der opstået en bred opbakning til den antikapitalistiske bevægelse blandt arbejderne.

I "Besættelse og befrielse. Den danske arbejderklasses historie 1940-1946" tegner historiker Hans Jørn Nielsen et billede af DKP’s forsøg på at forene arbejdernes modstandskamp og af de store nederlag, partiet led i de første fredsår efter krigen, mens den gamle orden langsomt blev genindført. Hans Jørn Nielsen (f. 1948) er uddannet cand.mag. i dansk og historie og har gennem mange år undervist som lektor på Danmarks Biblioteksskole, der i dag er lagt ind under Københavns Universitet som Institut for Informationsstudier. Han har blandt andet udgivet bøgerne "Besættelse og befrielse" og "Kætterier og dialoger".

Den 6. bog i serien om dansk rock: Love Shop. Nikolaj & Piloterne. Fielfraz. Nikolaj Nørlund. Allan Olsen. Sko/Torp. Boghandle. Big Fat Snake. D-A-D. Michael Learns To Rock. Master Fatman. Monique. Darleens. Cut´N´Move. No Name Requested. Tamra Rosanes. Kaya Brüel. Dicte. Thomas Helmig. Shirtsville. Backseat. Ester Brohus. Sweethearts. Dr. Baker. Erann DD. Danser med Drenge. Dan Turèll og Halfdan E. Savage Affair. Thomas Blachman, Al Agami og Remee. Maya Albana. Nice Little Penguins. Psyched Up Janis. Dizzy Mizz Lizzy. Kashmir. Inside The Whale. Souvenirs. Maria Montell. Laura Illeborg. Østkyst Hustlers. Humleridderne. Den Gale Pose. Hvid Sjokolade. Baal. Caroline Henderson. Whigfield. Innocent Blood. Me & My. Marie Carmen Koppel. Majbritte Ulrikkeholm. Susi Hyldgaard. Randi Laubek. Olesen-Olesen. Clemens. Aqua. Mew. Lovebites. Malk de Koijn. L:Ron:Harald. Martin Brygmann. Infernal. Zididada. natural born hippies. Freya. Marie Frank. "Prisværdig, indholdsrig og spændende afslutning på den særdeles flotte udgivelsesrække om dansk rock fra 1956 til 2000, som forfatteren har beriget os og glædet os med i årenes løb. Bogen om "90´er rock" følger strukturen fra Jens-Emil Nielsens tidligere rockudgivelser med præcise og faktuelle informationer, krydret med flotte fotos om hele 65 solister og grupper... 90´er bogens, og i det hele taget bogseriens, styrke, er klart overblikket med de fine stramme tekster, relevante informationer og flotte fotos, som nu er samlet for eftertiden i flot og læsevenlig bogform. Og tusinde tak for det, for fint nok med informationer fra "nettet", men for mig er emnebøger i hånden stadig et must". Poul Nowack, Memory Lane Rockmuseum, Facebook "Nu er det så slut med Jens-Emil Nielsens gennemgang. Seks bøger, en fra hvert årti siden 50´erne, og ingen med bare en vis portion anerkendelse kan vist føle sig forbigået i den store danskrock-fortælling". Allan Lykke, ekstrabladet.dk "Lettilgængelig guide til et musikalsk broget årti... dansk rock gennemgået årti for årti, med masser af billeder og fakta, og holdt i et letlæst format med potentiale for undervisningsbrug". Espen Strunk, GAFFA "En god og overskuelig bog, som jeg gerne vil anbefale... Jeg vil også anbefale Nielsens bog om 80'er rocken. De vil begge ligge godt under juletræet, når den tid kommer". Klaus Kjellerup, Danser med Drenge "Sjette og sidste bind i Jens-Emil Nielsens tur gennem dansk rock i det tyvende århundrede. Til brug som opslagsværk, som coffeetable bog og til nostalgisk genopdagelse af 1990´ernes danske musik... Endnu et velskrevet opslagsværk med glimt i øjet. Stilen opfordrer både til nærlæsning og til at kaste et hurtigt genkendelsesblik på en mangeartet epoke i dansk musikhistorie... Anskaffelse anbefales", Tina Schmidt, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter. "Jens-Emil Nielsen har gjort et beundringsværdigt, flittigt forarbejde. På godt 100 sider får vi de vigtigste informationer om årtiets vigtigste navne på den danske pop/rockscene... en ærlighed og soberhed, der gennemstrømmer hele bogen. Her er de koncise oplysninger om musikken; Nielsen navigerer behændigt uden om personfnidderen... En stor tak til Jens-Emil Nielsen, der har bidraget til, at vi endnu mere overbevisende kan sige: Ja. vi husker". Peter Elmelund, bibzoom.dk "Fremragende både tekstmæssigt og i illustrationerne, som gør det til en fryd at mærke fortidens sus... bogen kan varmt anbefales". Bjarne Nielsen, Arbejderen "En hyggelig genoplivning af navnene bag det meget brogede musikårti". Claus Levinsen, Gymnasieskolen.

Folkemødet A/S : Årets offentlige forbrugsfest krone for krone Det præsenteres som stedet, hvor vælgerne under uformelle former kan møde politikerne og udveksle ideer. Men er Folkemødet virkelig centrum for alt hvad der kan krybe og gå indenfor politik, og hvad koster det egentligt skatteyderne at afholde denne årlige politiske festival?

Hans Mortensen fortæller her om strategien og holdningerne bag Venstres forvandling fra Uffe Ellemann-Jensens knebne nederlag i 1998 til Anders Fogh Rasmussens overvældende sejr i 2001. Om de centrale aktører bag forvandlingen, om politiske alliancer og rævekager og om et topprofessionelt ledet projekt. Politisk analyse skrevet som en dramatisk fortælling om toppolitikere med vilje til magt. Bogen udkom oprindeligt i 2008.

"Journalisten, forfatteren og forlæggeren Jens-Emil Nielsen fortsætter sin spændende tour de force gennem årtierne med tyngde på ungdommen. Foreløbig har har han afleveret underholdende og præcise signalementer af 1950´erne, 1960´erne og 1970´erne... Krøniken er nu fremme ved fattigfirserne, eller hvad det nu var... Forfatteren gør i hvert fald op med den myte, at de unge i 80´erne enten var yuppier, punkere eller bz´ere... Ikke mindst billeddækningen er med til at give autencitet." Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten "Uak! Det er næsten ikke til at bære at læse denne bog. "Ung i 80´erne". Den er salt i min fyrreårskrises åbne sår. Tænk, at tyve år er så lang tid siden. Jeg må liiige se billederne. Hvor så mennesker sjove ud dengang. Skulderpudernes og de latterlige overskægs årti. Årets mandelgave er fundet." Jes Fabricius Møller, POLITIKEN "Som i de foregående bind er Jens-Emil Nielsen ferm til at fange det der har præget årtiet, og vi skiftevis bekræftes og overraskes... Serien har allerede sikret sig en fremtrædende position blandt opgaveskrivere over grundskoleniveau, men dette bind vil også blive læst for fornøjelsens skyld af dem, der var yngre dengang, men nu er i deres sene tredivere eller tidlige fyrrere." Jørgen Bartholdy, lektørudt., Dansk Biblioteks Center