Søgeresultater: 1954

Hvordan kan det land, som har været forbundet med tolerance og frisind, forvandle sig til en nation som er gledet fra gæstfrihed til fremmedfrygt, fra tillid til mistillid? Kan det samme ske for svenskerne?  Den svenske forfatter LENA SUNDSTRÖM har altid elsket Danmark, for mens Sverige var regelrytteri og alvor, var Danmark ensbetydende med frihed, tolerance, bacon og øl. Men i de senere år, er der sket noget med det gamle og hyggelige Danmark. Tonen i den offentlige debat er blevet skærpet og der har bredt sig et forbehold mod fremmede mennesker, som ofte giver sig udtryk i direkte fjendtlighed. Hvordan kunne det komme så vidt for danskerne? Den svenske journalist og forfatter sagde sit job op. pakkede sine kufferter og rejste til København, hvor hun bosatte sig i tre måneder på Nørrebro, for at finde ud af, hvad der egentlig sker i landet, hvor ’verdens lykkeligste folk’ bor. Fra en to værelses lejlighed på indre Nørrebro drog LENA SUNDSTRÖM ud i det danske samfund for at forstå hvorfor danske flag afbrændes i demonstrationer i den muslimske verden, og hvorfor Danmark betragtes som et af de mest fremmedfjendske lande i Europa?   Blandt brændende containere og halalhippier begynder hun at søge efter svarene. Hun synger med, når de danske roligans hepper på det rød-hvide landshold i VM kvalifikationskampe. Hun møder danskere som ikke bryder sig om de fremmede, og hun møder danskere som skammer sig over at fortælle hvor de kommer fra, når de rejser i udlandet.  LENA SUNDSTRÖM har talt med avisredaktører om mediernes ansvar for den offentlige debat. Hun har gransket i baggrunden for Muhammedkrisen, diskuteret med politikere og opinionsdannere, deltaget i dansk kursus for indvandrere og været til grill aften hos medlemmer af Dansk Folkeparti. LENA SUNDSTRÖM holder et kærligt og kritisk spejl op for ’verdens lykkeligste folk’.

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.
Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.
Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.
Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.
Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.

Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.

Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at modtage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.

DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni. De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv. Der vokser et oprør imod arbejdet. Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige? I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv. Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok. Et eventyrland – arbejdets land.

"Når kvinder har problemer, forsøger vi at ændre verden. Når mænd har problemer, forsøger vi - i det omfang, vi overhovedet interesserer os for dem - at ændre mænd." Aldrig din skyld, altid din skyld er en kritisk analyse af to fortællinger om køn, som ifølge forfatteren dominerer debatten og politikken om køn og ligestilling. Med eksempler fra de seneste 10 års ligestillingsdebat undersøger bogen, hvorfor fortællingerne eksisterer, hvordan de reproduceres, hvilke konsekvenser de har, og hvordan de kan nedbrydes. Analysen placerer en del af årsagen i den feministiske forestilling om patriarkatet og dennes betydning for det, forfatteren kalder den feministiske kirke og det feministiske økosystem. Men også politikere og medier tilskrives en del af ansvaret. Aldrig din skyld, altid din skyld er en debatbog, som forholder sig til en række af tidens ligestillingspolitiske aktører, idéer og diskussioner. Det er endvidere en personlig bog, i hvilken forfatteren inddrager sine erfaringer som deltager i debatten om køn og ligestilling.

Mange voksne med adhd klarer sig fint på arbejdsmarkedet, mens andre kan have en række udfordringer. Men med den rette viden og i nogle tilfælde en vis tilpasning behøver ADHD ikke at være en forhindring for at få et godt, indholdsrigt og meningsfyldt arbejdsliv. I bogen beskriver de to forfatter de udfordringer, voksne med adhd typisk oplever på en arbejdsplads, og de kommer med en række gode råd til hvilke strategier, man kan vælge for at overvinde udfordringerne, og den støtte, arbejdspladsen kan give. De gennemgår ligeledes den nyeste forskning på området. Det hele suppleres med en række cases fra en hverdag med ADHD på jobbet – fortalt af nogle af de mennesker, de to har mødt i deres klinik. … Uddrag fra bogen: Måske er du begyndt at se et mønster? Du overrasker alle på den nye arbejdsplads med din produktivitet og kreativitet. Din selvtillid er enorm, og dine præstationer er i top. Men efter et par uger mister du så måske momentum, føler dig umotiveret og har svært ved at holde styr på alt det, du har påtaget dig. Stressen og tvivlen kommer snigende. Du har svært ved at sove, bliver presset af andre og føler dig malet ind i et hjørne. Efter tre måneder kommer den første sygemelding …

Denne bog fortæller på en let og enkelt måde, hvordan FN er opstået og hvad FN’s opgaver er. Lix 29 Voksen FaktaLet er en bogserie, der har til hensigt at bidrage med oplysning om vores samfund og verden, ved at formidle vigtige emner med et lavt lix-tal til voksne.

I dag tager vi ofte retten til at udtrykke sig for givet. Og vi glemmer, at der bag samfundets love og normer ligger mange kampe og ophedede diskussioner. I årene 1835-1848 gik Trykkefrihedsselskabet forrest og var med til at sætte dagsordenen på den politiske front. Selskabets medlemmer spillede en central rolle i ideen om en fri forfatning og i tankerne om dansk nationalitet, der førte til enevældens fald og borgerkrig i 1848 – og til grundloven i 1849. Fra at have været loyale over for enevælden kom selskabets medlemmer lidt efter lidt i opposition og blev markante fortalere for en fri forfatning. Selskabets medlemmer debatterede emner, som også i dag er aktuelle – ytringsfrihed, medier, traditioner, danskhed, politik, agitation og nationalisme. Selskabet udgav folkeoplysende skrifter, og her kunne danskerne læse, hvad mændene mente om politik og nationalitet. Bogen har ikke kun fokus på det nationale i Trykkefrihedsselskabets oplysningsvirksomhed, men også på kvinder, bønder og religion i en meget spændende og dramatisk tid i danmarkshistorien.

Fasthold parforholdet midt i forældreskabet. At forblive kærester midt i forældreskabet er en kunst, der statistisk set har svære odds. I livet med børn er det ofte ikke parforholdet, der får den største investering, og vi har en tendens til at udskyde parforholdet, til "når vi får mere tid og overskud". Men i familielivet kommer parforholdet sjældent først, og overskud er i restordre. Mens vi venter, bliver vi mere forældre og venner, end kærester og elskere. Det er der heldigvis råd for. Parterapeut og sexolog Amanda Lagoni præsenterer parforholdets tematikker og udfordringer fra børnene er små, til de flytter hjemmefra. I familielivet med børn er det ikke gnisten, der bærer parforholdet i det lange løb. Nu er vi afhængige af økosystemet af familie, venner, institutioner og arbejdspladser, der aflaster, bekræfter og adspreder os, og som samtidig stiller krav og forventninger til forældreskabet, alt imens vi forsøger at fastholde gnist, lyst og det vi i sin tid faldt for hos hinanden. I VOKSENKÆRLIGHED I BØRNEFAMILIEN viser Amanda Lagoni, hvordan vi med lette greb og værktøjer kan guide parforholdet i den romantiske og lystfulde retning og undgå, at forældreskabet overskygger parforholdet og tosomheden. VOKSENKÆRLIGHED I BØRNEFAMILIEN er til alle forældre, de nybagte og dem, der for længst har opdaget, at de først er forældre og dernæst elskere, og hvad det koster for parforholdet. Især er bogen til alle, der ønsker at være elskere OG forældre. For det er muligt – med viden, vilje og gode valg. Amanda Lagoni (f. 1984) er certificeret parterapeut og sexolog. Hun er en aktiv foredragsholder, underviser, skribent, podcastvært og forfatter til bøgerne At elske er ikke en følelse og Lidt om lyst

Denne bog giver nøglen til at forstå, hvad jeres konflikter egentlig handler om og hvordan I kan komme tættere på hinanden igen. Med inspiration fra emotionsfokuseret parterapi, den nyeste og mest underbyggede metode indenfor parterapi, viser Frej, hvordan I finder vej til de mere grundlæggende længsler, som gemmer sig under jeres konflikter. Sidst men ikke mindst gives der et kvalificeret bud på, hvordan det er muligt at fastholde den seksuelle lyst midt i alt presset.

Kærligheden sættes i den grad under pres i et parforhold, når børnene melder sin ankomst. Psykolog og parterapeut Frej Prahl giver her et indblik i de mest almindelige problemer, forældre oplever, og hvordan det kan lade sig gøre at forblive kærester på trods. Bogen forløber i tre trin, først undersøges forældrenes rolle, så parrets relation og til sidst deres intime rum.

Vi kommer med ind ved middagsbordet i en helt almindelig familie, hvor børnene larmer og frustrationerne banker på. Vi kommer også med ind i soveværelset, hvor søvnmanglen hersker og seksualiteten er gået i stå. Kort sagt vil vi se, hvordan parret kæmper med børneopdragelse, kommunikation og nærhed, se hvordan de fjerner sig fra hinanden og finder hinanden igen.

Det er nemt at forstå, hvorfor familielivet hurtigt bliver en slidsom affære. Men rent faktisk skal der ikke så meget til for at ændre det. Frej løfter her sløret for få, men afgørende redskaber, som rent faktisk lader sig omsætte i praksis. De bliver ikke givet med en løftet pegefinger, men med en kæmpe ydmyghed overfor alt det, parret allerede gør på daglig basis.

»De bibelske tekster om tjenestedeling mellem mand og kvinde i ægteskab og menighed bliver vi måske aldrig helt færdige med. Teksterne udfordrer os, og mange oplever dem som tunge og frimodighedsdræbende. Forfatterne lykkes på hver deres måde med at åbne teksterne og lukker os ind i, hvordan de selv har kæmpet med spørgsmålene, og hvad de er nået frem til – uden at hævde at de har alle svarene. Bogen anbefales varmt og er oplagt at læse sammen med andre. Den er en fin anledning til at få talt om, hvad tjenestedeling betyder i praksis.« Louise Høgild Pedersen, phd-studerende og lærer på Dansk Bibel-Institut