Søgeresultater: 35

Den sociale polarisering præger vigtige områder i det danske samfund: skolen, boligkvartererne og forholdet mellem os som mennesker. Lars Olsen bor selv på Nørrebro, hvor polariseringen er tydelig, og han fortæller her om, hvordan vi er ved at få en ghettokultur i Danmark, som ikke udelukkende er karakteriseret ved fattigdom og kriminalitet, men ved at vi alle søger sammen med mennesker, der ligner os selv.

Lars Olsen har udgivet en modig, velskrevet og frem for alt nødvendig debatbog om et Danmark, der er ved at blive stadig mere opdelt.
Christine Antorini i Politiken

SANDHEDER FRA EN LØGNER er en uimodståelig bog om den allersidste cigaret, om at lyve for bankrådgivere og uskyldige børn, om modebranchens kindkyssende hær af løgnere – og om de få ting i tilværelsen, der er ægte.

Bogen indeholder et omfattende originalmateriale fra perioden. Det dokumenterer hverdagsliv, organisationskultur og kulturpolitik fra den danske arbejderklasses og arbejderbevægelses gennembrudstid. Hvert af bogens temaer bliver sat ind i et historisk og kulturelt perspektiv, ligesom bogen har en grundig historisk indledning.

SCUM Manifest er en af feminismens mest berømte tekster. Valerie Solanas skrev manifestet i 1967, men det var først da hun i sommeren 1968 blev kendt som kvinden der forsøgte at myrde Andy Warhol, at skriftet fandt en forlægger.

Nye grupperelationer har taget over, hjulpet godt på vej af globaliseringen og den teknologiske udvikling. Hvordan kan vi håndtere nærhed og distance, jeg-følelse og vi-følelse i alle de grupper, vi indgår i til daglig?

Livet skal leves effektivt og ansvarligt. Vi fører regnskab og måler kvalitet som aldrig før. Fra politik og sygepleje til familieliv og folkeskole styres livet efter moderne managementmetoder. Vi er udnævnt til direktører i eget liv, og intet overlades til tilfældigheder, personlig smag eller andet menneskeligt kaos

Selvmål - det evaluerede liv er en kritisk beretning fra den danske dagligdag, hvor vi administrerer hinanden med smileys og strenge tidsmålinger, og hvor alt, der ikke kan sættes på regnskab og evalueres og rationaliseres, er værdiløst. Den er et opgør med en kultur, hvor managementbølgen har bredt sig fra direktionsgangene og helt ud i livets mest intime områder - kærlighedslivet, kropskulturen, religionen og vores selvopfattelse.

Karen Lisa Salamon er antropolog.

Bogen om Indien er en ny beskrivelse af det indiske samfund netop nu. Landet er i rivende udvikling og på den globale scene får Indien stigende betydning både økonomisk, politisk og kulturelt - også for Danmark. Bogen om Indien fortæller om den nyeste udvikling inden for forretningsliv, økonomi, samfundsforhold og kultur. Ud over det aktuelle stof giver bogen svar på noget af baggrunden for udviklingen i Indien.
Målgruppen er alle, der vil vide mere om Indien - hvad enten det er forretningsfolk, rejsende eller de, der interesserer sig for verdenspolitik.

Danske piger vender i ekstrem grad ryggen til de ”hårde” fag, hvor kimen til store opfindelser og mange samfundsændringer ellers ligger. Lykkelig i Nørdland tager et nærmere kig på årsagerne dertil, men især på konsekvenserne - for kvinder, forskning, erhvervsliv og velfærd.

Tag for eksempel robotterne, der om 15-20 år vil være lige så uundværlige for mange af os, som pc’en er det i dag. Måske bliver slutresultatet lidt bedre, hvis kvinderne får lyst til at blande sig helt fra starten og ikke kun bagefter på sidelinjen. Det hævder i hvert fald en af de 12 kvinder, som også portrætteres i bogen – en ung mor til et handicappet barn. Hun er ingeniør og professor i robotik.

Alt tyder på, at det er pigernes mødre, der påvirker stærkest, hvad angår valg af uddannelse, men problemet er, at mødrenes generation selv fravalgte de ”hårde” fag såsom klassiske ingeniøruddannelser og længerevarende it-uddannelser. I bogen får pigernes mødre og andre voksne, der påvirker pigerne, imidlertid spændende stof til eftertanke.

Tidsåndens mantra er jo smukt, for det lyder således: ”Du skal blot vælge med hjertet”. Men hjernen er nu heller ikke at kimse af i den sammenhæng, så måske bør mantraet suppleres med et par ord.

Faktum er, at pigerne udgør 60 procent af dem, der tager en studentereksamen, og at der i Danmark er en skævvridning af uddannelsesønsker. Der udklækkes relativt set for mange kandidater inden for humaniora og samfundsvidenskab, og alt for få inden for naturvidenskab og teknik. Samtidig markerer Danmark sig ved at have et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder blandt sammenlignelige lande.

Fordelene er svære at få øje på, især nu hvor den langvarigt høje vækst er afløst af nedskæringer og  eksporttab. Der er sat et punktum for en periode med så utrolig lav arbejdsløshed, at stort set alle kunne få et job, uanset om de havde de faglige forudsætninger derfor eller ej.’

De ”hårde” fag er mere recessionssikre end de bløde, men det er blot én af mange faktorer, der tæller for dem, der udtaler sig i bogen. Kvinderne er simpelthen glade for et arbejdsliv med kreative udfordringer, mange privilegier og ikke mindst en vid udstrækning af selvbestemmelse. Og så påpeger alle de gode muligheder, som de har for at påvirke fremtiden.

I Danmark findes der en positiv og udbredt nationalfølelse; landet er kulturelt homogent; der hersker fred og tryghed; der findes en meget høj grad af tillid, velstand og frihed; staten er præget af en lav grad af korruption; og danskerne er meget tilfredse med livet. Kort sagt: Der findes en meget stærk sammenhængskraft i Danmark.

I Sammenhængskraft diskuterer Kasper Støvring, hvordan den nationale sammenhængskraft bliver til, og hvordan den kan bevares. Han argumenterer for, at sammenhængskraft hverken er politisk, retsligt eller økonomisk betinget, men derimod kulturelt betinget, og at kultur er en social orden, der bygger på forskellige værdier, normer og adfærdsmønstre. Svaret på spørgsmålet om, hvad sammenhængskraft er, forudsætter derfor et begreb om kultur, som Støvring i denne bog diskuterer i en national, primært dansk sammenhæng. Ideen om det nationale er nemlig hans svar på det presserende spørgsmål om, hvad der sammenbinder samfundets mange forskellige individer og grupper i et socialt fællesskab.

Hvor Kasper Støvring i bogens første halvdel leverer et forsvar for den nationale sammenhængskraft, formulerer han i bogens anden halvdel en kritik af de mange teorier om, at nationen er under afvikling - eller bør afvikles. En af de største udfordringer for sammenhængskraften er ifølge Støvring således multikulturalismen. Problemet er som han ser det, at multikulturalisme medfører polarisering og konflikter samt et radikalt fald i den mellemmenneskelige tillid. Afslutningsvis argumenterer Støvring for, at multikulturalismen antager flere former, som må afvises til fordel for integration i landets kernekultur - hvis den nationale sammenhængskraft skal bestå

Den illoyale gesandt bygger på et omfattende dansk og sovjetisk kildemateriale og behandler baggrunden for den tidligere biblioteksdirektør Thomas Døssings ankomst til Moskva. Fremstillingen stiller skarpt på det dilemma, der i stigende grad blev Døssings problem. Gesandten magtede nemlig ikke at skelne mellem diplomaten Døssing, der loyalt skulle følge Frihedsrådets beslutninger, og politikeren Døssing, der absolut ikke var enig i den forsoningslinje, Frihedsrådet i efteråret 1944 slog ind på.
Den illoyale gesandt er en fascinerende biografi og et vedkommende bidrag til den unge generations aktuelle revurdering af besættelsestidens historie. Jørgen Grønvald Laustsen er historiker og har skrevet flere bøger om tiden under 2. verdenskrig.

Spænd sikkerhedsbæltet og hold fast, når Lars Tvede fortæller historien om, hvordan han blev milliardær - og en vaskeægte børshaj.

denne publikation dokumenteres det, at begrebet ?social arv? er upræcist og ofte forbundet med misvisende opfattelser af årsagen til børns sociale problemer. Læreres og pædagogers anvendelse af begrebet behandles udførligt, fordi anvendelsen viser, hvordan begrebet får mulighed for både at påvirke praktikernes relation til børn og forældre og den måde, de forstår og forklarer deres problemer på. ?Aflivningen? af begrebet kan dermed give rum for refleksioner, nye handletendenser og tiltag i det pædagogiske arbejde med LP-modellen.