Søgeresultater: 48

Man kan ikke få en ny far eller mor, men børn får ved skilsmisser ofte nye "forældre" at forholde sig til. Bogen giver gode råd om, hvordan man kommer videre.

Nogle dage skinnner lykken igennem som et glimt af solen på en overskyet himmel. Det lykkes at få sovet, talt ud, sagt undskyld, tungekysset, gjort rent, lagt alt vasketøjet sammen, høngt den første julepynt op og at grine så meget, at man græder, fordi den lille begejstret tager sit første ord med flere stavelser: JU-NE-MAN-DEN.

Martin Østergaard er journalist og praktiserende parterapeut og har skrevet e række bøger om samliv, blandt andre bestselleren, "Vejen til mandens hjerte" og "Vejen til kvindens hjerte".

I "Gråhårede børn" møder vi 21 personlige fortællinger om det at være midaldrende barn til gamle, svage forældre. Om at midt i livet opleve, at den velkendte rollefordeling mellem forælder og barn, gammel og ung, vendes på hovedet, og den yngre får et nyt ansvar - for en gammel, måske syg eller hjælpeløs far eller mor. Bogen beskriver, hvordan relationerne kan tynges af uløste konflikter og gammelt nag, men også bæres oppe af kærlighed og omsorg for den, der nu er den svage.

Er det muligt at ældes trygt og værdigt i vores samfund? Det er et at de centrale spørgsmål i bogen. Lis Vibeke Kristensen (f. 1943) er forfatter og dramaturg. Efter 25 år i teaterbranchen både i Danmark og Sverige samt som kulturjournalist, anmelder og underviser, helligede hun sig forfatterskabet. Hun har udgivet mere end 25 titler, der er oversat til flere sprog. Charlotte Strandgaard (f. 1943) er forfatter og uddannet bibliotekar. Efter en opvækst i et litterært akademisk hjem, blev Charlotte Strandgaard selv forfatter og har udover en lang række skønlitterære værker også skrevet interviewbøger og faglitteratur, særligt om børn og skoleliv.

“Slægt skal følge slægters gang,” står der i B.S. Ingemanns salme, og det er en udbredt opfattelse, at meningen med livet er at give det videre. Men hvad så, hvis man frivilligt eller ufrivilligt lever sit liv uden at få børn? Hvordan er det at blive det sidste led på grenen af ens eget stamtræ og dermed ikke give sine gener videre? Uddrag af bogen Marie: Jeg har intet forhold til, at noget af mig skulle leve videre. Jeg bidrager til verden med det, jeg gør lige nu. Marianne: Jeg måtte indstille mig på et liv uden børn, og jeg undertrykte sorgen over ikke at kunne opfylde den ultimative forventning til en kvinde, nemlig at blive mor. Om forfatterne Marianne Christensen er født i 1954 og uddannet lærer. Har i 20 år arbejdet som coach og underviser, historiefortæller i ind- og udland, og hun udgav i 2018 digtsamlingen Blå måne skinner hvidt lys. Kommunikation og forståelse for samspillet mellem mennesker har været bærende elementer i hele hendes livslange virke. Dorte Roholte er født i 1958 og oprindeligt apoteksuddannet, men siden 1989 har forfattergerningen været hendes levevej. I den tid har hun udgivet 80 bøger, de fleste for børn og unge, samt skrevet utallige tekster til magasiner og ugeblade, herunder interviews med læsere, der anonymt har fortalt om deres liv.

Drømmer du indimellem om, at det var en lille smule nemmere at være skilt? At du kun et par gange om året var parat til at
rive hovedet af din eks og ellers kunne koncentrere dig om at være noget for dit barn? I SLUG KAMELEN – DER KOMMER
FLERE giver Flemming Møldrup og Julie Ralund et ærligt indblik i deres rørende og til tider besværlige vej mod det, de kalder
et skilt forældreskab.

Bogen rummer lige dele erindringer lige dele fine leveregler og morsomme anekdoter, som hjælper til med at huske,
hvad der er kernen i det hele, nemlig barnet. Og at du vil blive nødt til at sluge en kamel eller to, tilsidesætte dine egne behov
og væbne dig med tålmodighed, hvis projektet skal lykkes.

Undervejs bliver man som læser meget klogere på forældreskabet, og bogen kan læses i alle faser af en skilsmisse, men i høj grad også af forældre, som vil være klogere på, hvordan man er ordentlige voksne for sit barn.

Bogen slutter med et køleskabsmanifest, som rummer de vigtigste råd – lige til at kopiere eller lade sig inspirere af.

Guldjyderne er en overflyvning over det jyske land fra Grenen til grænsen med radaren indstillet på de store jyske formuer. Det er interessant, fordi der de seneste årtier er sket en markant forskydning af formuer fra det østlige Danmark til det vestlige. Troede man, at de danske milliardærer først og fremmest befandt sig i de københavnske velhaverkommuner, må man vænne sig til nye tider - de største formuer skabes nemlig af byggematadorer, svinebaroner og kvotekonger i Jylland.

Holder du dig ofte tilbage fra at sige, hvad du føler eller mener? Bliver du usikker på, om andre kan synes om dig, når du har lavet en fejl? Eller bliver du utilpas, når du skiller dig ud fra dem, du er sammen med, enten via din påklædning, dine behov eller dine holdninger? Dine forældre, dine bedsteforældre og hele dit ophav kan styrke dit mod til at stå ved dig selv, så du bedre kan hvile i at være den, du er. Også selv hvis nogle af dem enten er døde eller bare uvillige eller ude af stand til at støtte dig. Med ophavsterapi kan du nemlig arbejde med dit forhold til dine slægtninge uden at involvere dem. Dit ophav har stor betydning for din selvforståelse. Du bærer dets gener, og det lever på en måde i dig. Derfor har det stor betydning, om du oplever, at dine slægtninge kritiserer dig og gerne vil lave dig om, eller om du har deres opbakning. I et letlæst sprog beskriver Ilse Sand, hvordan du ved hjælp af ophavsterapi, der rummer forskellige redskaber som for eksempel brevskrivning, kan opnå at få en kærlig bekræftelse fra vigtige personer blandt dit ophav. En bekræftelse, som vil styrke din oplevelse af samhørighed med – og forankring i – din slægt og give dig et større mod til at være den, du er, også i dine andre relationer. Ophavsterapi kan også hjælpe dig med at få opløst relationsknuder, der sidder tilbage efter et samspil, der gjorde ondt. I bogens mange eksempler kan du desuden finde inspiration til at se dig selv og dit ophav på en ny og sandsynligvis mere kærlig måde. Ilse Sand er psykoterapeut og tidligere sognepræst. Hun er forfatter til 9 bøger blandt andet den internationale bestseller Elsk dig selv. Hendes bøger er oversat til 24 sprog.

Bliv den forælder du ønsker at være! Nærvær betyder ganske enkelt at være nær med sig selv. Kan du det, kan du være lige den forælder, du vil, for dine børn. Denne bog giver dig redskaberne trin for trin til at være autentisk og nærværende, til at sætte ord på, hvem du er som forælder og på den måde skabe det samvær med dine børn, som du ønsker... Hvornår er du nærværende i samværet med dine børn, og hvad giver det dig? Er du overhovedet nærværende? Stine Jensen arbejder som coach og har stillet 14 kendte danskere disse spørgsmål: Sebastian Klein, Alberte Winding, Naser Khader, Lotte Heise og mange andre fortæller, hvad de gør, når de fejler som forældre, og hvad de selv har lært hjemmefra. De reflekterer over, hvorfor nærværet er så fantastisk og til tider så svært. Denne bog vil inspirere dig og give dig mulighed for at se på dig selv og dine børn med nye øjne. Du vil få nye ideer og blive provokeret til at tage stilling. Måden at være nærværende på er forskellig fra menneske til menneske, men i sidste ende, er det det samme der ligger bag: Kærlighed til vores børn.

Nu er det endelig sket. Frem med Othellolagkagen! Min mor er blevet førtidspensionist (…) Jeg lider, derfor er jeg. Der er identitet i lidelse, og det er der mange, der glemmer. I hvert fald er min mor glad for sin nye titel, og hun fortæller det til alle, som gider lytte:-)

Helt ude i hampen er Karina Pedersens personlige rapport fra den danske ghetto-underklasse – der, hvor alle har det til fælles, at de iflg. forfatteren skal bruge en erfaren slægtsforsker for at finde frem til et familiemedlem, der har haft et almindeligt lønarbejde.

Forfatteren skåner ingen, heller ikke sin egen dysfunktionelle familie. Hun skriver om brødrenes endeløse fiaskoer, den pillemisbrugende mor og den fraværende far. En fortælling, hvor det eneste mønster, der brydes, er underklassens evne til at synke dybere, end den burde, fordi de mennesker, vi møder, vælger at gøre sig afhængige af ydelser fra det offentlige, og kun ser sig selv som ofre for tilfældigheder. Skrevet så råt og så sjovt, at man ikke aner, om man skal græde eller grine.

Adil Erdem er fem år i 1969, da hans far, Tefik, rejser fra landsbyen i Anatolien for at søge lykken i Danmark. Hele sin barndom savner Adil sin far, der kun besøger familien i nogle af sommerferierne.

MORGEN I KABUL. Politiker og parlamentsmedlemmet Azita står op og klæder sin yngste datter Mehran i drengetøj. Hun har klippet datterens lange, sorte hår ned til hovedbunden og forvandlet hende til en dreng. Barnet svarer ikke længere, når man kalder på hende ved hendes rigtige navn Mahnoush, der betyder måneskin. Azitas mand er godt tilfreds. Nu er han ikke længere en mislykket far til fire piger i Afghanistan, hvor kun drenge og mænd regnes for noget. Azitas og Mehrans historie er et af flere tankevækkende og fascinerende portrætter af mødre, som forklæder deres døtre som drenge, og piger, der vokser op som bacha posh. Med kort hår og bukser bliver verden større. Piger kan lege frit, se andre mennesker i øjnene og gå i skole. De forklædte piger fra Kabul er en fortælling om opfindsomhed, kollektivt selvbedrag og hemmeligt oprør. En rystende reportage om kvinders vilkår og værdi i en krigszone, der sætter magt, køn og identitet i vores eget samfund i relief og vidner om menneskers modstand mod undertrykkelse til alle tider.

Som undertitlen angiver, er dette en "Nødhjælpsbog til børnefamilier". På fineste vis giver karrierekvinden og familiemoren Lotte Heise konkrete råd til at få hverdagen til at gå op, så det er muligt at få plads til alt lige fra børnepasning og bevaring af sociale relationer. Alt sammen uden at bukke under for det enorme tidspres, som en ganske almindelig hverdag, så ofte kan byde på.