Søgeresultater: 51

Bliv den forælder du ønsker at være! Nærvær betyder ganske enkelt at være nær med sig selv. Kan du det, kan du være lige den forælder, du vil, for dine børn. Denne bog giver dig redskaberne trin for trin til at være autentisk og nærværende, til at sætte ord på, hvem du er som forælder og på den måde skabe det samvær med dine børn, som du ønsker... Hvornår er du nærværende i samværet med dine børn, og hvad giver det dig? Er du overhovedet nærværende? Stine Jensen arbejder som coach og har stillet 14 kendte danskere disse spørgsmål: Sebastian Klein, Alberte Winding, Naser Khader, Lotte Heise og mange andre fortæller, hvad de gør, når de fejler som forældre, og hvad de selv har lært hjemmefra. De reflekterer over, hvorfor nærværet er så fantastisk og til tider så svært. Denne bog vil inspirere dig og give dig mulighed for at se på dig selv og dine børn med nye øjne. Du vil få nye ideer og blive provokeret til at tage stilling. Måden at være nærværende på er forskellig fra menneske til menneske, men i sidste ende, er det det samme der ligger bag: Kærlighed til vores børn. Om forfatteren: Stine Jensen er uddannet Integrative Coach and Leader fra Ford Institute, San Diego, USA og derudover er hun uddannet Life Coach fra Mindjuice. Med udgangspunkt i Debbie Fords metode, hvor man arbejder med at integrere sine skyggesider, arbejder Stine med at støtte forældre i at udtrykke autenticitet og skabe styrkende overbevisninger om sig selv og om deres rolle som forældre. Hun har bred erfaring som både coach og mentor for unge mennesker fra True Norths ungecamps, mentorprojekter ved UU-Vestegnen, og fra sit arbejde som socialbehandler på Nørrebro. Stine er 37 år, er gift med Lars og mor til Liv på 7 år og Mads på 12 år.

Nu er det endelig sket. Frem med Othellolagkagen! Min mor er blevet førtidspensionist (…) Jeg lider, derfor er jeg. Der er identitet i lidelse, og det er der mange, der glemmer. I hvert fald er min mor glad for sin nye titel, og hun fortæller det til alle, som gider lytte:-)

Helt ude i hampen er Karina Pedersens personlige rapport fra den danske ghetto-underklasse – der, hvor alle har det til fælles, at de iflg. forfatteren skal bruge en erfaren slægtsforsker for at finde frem til et familiemedlem, der har haft et almindeligt lønarbejde.

Forfatteren skåner ingen, heller ikke sin egen dysfunktionelle familie. Hun skriver om brødrenes endeløse fiaskoer, den pillemisbrugende mor og den fraværende far. En fortælling, hvor det eneste mønster, der brydes, er underklassens evne til at synke dybere, end den burde, fordi de mennesker, vi møder, vælger at gøre sig afhængige af ydelser fra det offentlige, og kun ser sig selv som ofre for tilfældigheder. Skrevet så råt og så sjovt, at man ikke aner, om man skal græde eller grine.

Bangladesh er en lille plet land øst for det store Indien. Frodigt, folkerigt og fattigt. Og smukt. Set med danske øjne er det meget anderledes at være kvinde i Bangladesh, for her er der langt til ligestilling. Piger kommer altid i anden række, og de går ikke så meget i skole som drenge. Som hovedregel er det forældrene, der suverænt afgør, hvem en pige skal giftes med. Og jo før, jo bedre. Her i bogen møder vi Mukta, en pige fra en helt almindelig landsby i Bangladesh. Hun fik lov at gå i skole til gymnasieniveau og drømte om alle de muligheder, der lå forude. Men da hun blev presset til at blive gift som 16-årig, blev alle drømme slukket. Og alligevel – Mukta er en stærk pige. Hun vil kæmpe for at skabe et godt liv for sig selv og det barn, hun venter.

Adil Erdem er fem år i 1969, da hans far, Tefik, rejser fra landsbyen i Anatolien for at søge lykken i Danmark. Hele sin barndom savner Adil sin far, der kun besøger familien i nogle af sommerferierne.

MORGEN I KABUL. Politiker og parlamentsmedlemmet Azita står op og klæder sin yngste datter Mehran i drengetøj. Hun har klippet datterens lange, sorte hår ned til hovedbunden og forvandlet hende til en dreng. Barnet svarer ikke længere, når man kalder på hende ved hendes rigtige navn Mahnoush, der betyder måneskin. Azitas mand er godt tilfreds. Nu er han ikke længere en mislykket far til fire piger i Afghanistan, hvor kun drenge og mænd regnes for noget. Azitas og Mehrans historie er et af flere tankevækkende og fascinerende portrætter af mødre, som forklæder deres døtre som drenge, og piger, der vokser op som bacha posh. Med kort hår og bukser bliver verden større. Piger kan lege frit, se andre mennesker i øjnene og gå i skole. De forklædte piger fra Kabul er en fortælling om opfindsomhed, kollektivt selvbedrag og hemmeligt oprør. En rystende reportage om kvinders vilkår og værdi i en krigszone, der sætter magt, køn og identitet i vores eget samfund i relief og vidner om menneskers modstand mod undertrykkelse til alle tider.

Som undertitlen angiver, er dette en "Nødhjælpsbog til børnefamilier". På fineste vis giver karrierekvinden og familiemoren Lotte Heise konkrete råd til at få hverdagen til at gå op, så det er muligt at få plads til alt lige fra børnepasning og bevaring af sociale relationer. Alt sammen uden at bukke under for det enorme tidspres, som en ganske almindelig hverdag, så ofte kan byde på.

Vi bliver alle præget af den familie, vi vokser op i. Familien giver os nogle værdier med på vejen og forventer noget af os. Nogle gange ved vi ikke nøjagtigt, hvor disse værdier og forventninger kommer fra. Tidligere generationers erfaringer spiller en rolle for vores liv og vores valg i dag. Konrads fokus ligger på nødvendigheden af at undersøge familiens stamtræ, hvis man vil frigøre sig fra familiens forbandelse. Sandra Konrad, som er praktiserende psykolog, bestsellerforfatter og familieterapeut, beskriver i denne bog, hvordan vi er præget af vores families fortid og de erfaringer, der udgør vores samfunds fælles historie. Jo mere vi ved om vores familie, desto nemmere bliver det for os at finde frem til vores egne værdier og vores egen vej i livet og blive frie og myndige mennesker.

Journalist Charlotte Højlund er mor til syv børn i alderen 0-17 år. I MOAR! deler hun gavmildt ud af sine bedste råd til forældre. Om hvordan man lærer sine børn at hjælpe hinanden. Om hvordan man takler en tre-årig, der har smurt hele sin krop ind i NIVEA-creme på vej ud ad døren. Om hvordan man taler med en 13-årig, der har kærestesorg for første gang. Og om hvordan man sørger for at få tid til sine egne behov, selv om man har børn. Alt sammen i en meget personlig tone, for Charlotte er ikke ekspert. Hun er mor med stort M og en masse sund fornuft.

Lær at løse konflikter – i familien giver råd og vejledning til, hvad man kan gøre, når der opstår konflikter i en familie, og den giver indblik i, hvordan konflikter opstår og udvikler sig. Bogens grundtanke er, at man ikke skal forsøge at ændre på modparten, men man kan påvirke den anden og situationen ved selv at gøre noget klogt.

»Må jeg spørge dig om noget?« Sådan indledes en samtale ofte med donorforældre, og det kender bogens forfatter, Louise Juelsgaard, alt til. For det kan være svært at indlede en samtale om emnet. Det at modtage æg eller sæd fra en donor for at få de børn, man ønsker, kan føles privat og tabubelagt, men der er brug for åbenhed og erfaringsudveksling, både blandt donorer og par såvel som enkeltpersoner i fertilitetsbehandling. Noget som i sidste ende vil komme donorbørnene til gavn. Denne bog giver svar på det, man gerne vil vide, når man overvejer at få et donorbarn. Juelsgaard tager udgangspunkt i sine egne erfaringer og oplevelser som donorforælder, når hun udlægger de mange overvejelser, man skal igennem. Er det en god ide at vælge en lukket eller åben donor? Og hvordan tager man snakken med sine børn om, at de er donorbørn? Igennem bogen kommer flere andre donorforældre til orde og fortæller om deres tanker, overvejelser og bekymringer – og om den berigelse, det har været at få et donorbarn, men bogen præsenterer også en række faldgruber, der kan opstå hos fagpersoner i mødet med donorforældre på tværs af forskellige familiekonstellationer. Må jeg spørge dig om noget? henvender sig til alle nuværende og kommende donorforældre og ikke mindst alle dem, som har kontakt med donorforældrene i deres hverdag, f.eks. familie, venner, kollegaer, sundhedspersonale, pædagoger eller lærere.

Kærlighed gør blind, og det ser den i særdeleshed ud til at gøre, når det gælder sammenbragte børn. Vi voksne lukker nemlig øjnene for de svigt og afsavn, de sammenbragte børn ofte oplever, når de pludselig skal indgå i en ny familie, fordi mor eller far har fået en ny kæreste. Generalsekretær i Stresstænketanken og bestsellerforfatter Thomas Milsted giver i Sted børnene – en guide til sammenbragte familier sted børnene en stemme. Intentionen er at lytte til dem, der fra første færd er blevet overhørt, da de ikke har været med til at vælge den nye relation. Stedbørnene er dem, der ofte skal forstå, ind ordne sig og lide de største ofre, fordi forældrene bliver for fokuserede på deres egne behov for, at den nye familiekonstellation ”bare skal fungere”. Gennem et utal af interviews med stedbørn og med en grundig faglig ballast belyser Thomas Milsted problematikken omkring sammenbragte familier, peger i et anerkendende perspektiv på årsagerne til mange af problemerne og søger at give konstruktive råd til, hvordan de sammenbragte familier kan blive harmoniske familier.