Søgeresultater: 184

Hvert fjerde år går amerikanerne til valg for at vælge verdens mest magtfulde mand, den amerikanske præsident. Forud for valgdagen er gået en lang proces for at finde frem til de kandidater, som der kan stemmes på. Det er et omfattende og kompliceret system, der kan være svært at forstå meningen med. I denne bog gennemgås systemet, hvordan det er bygget op, den historiske baggrund og ikke mindst hvordan det fungerer i dag.

Allahs fængsel er en dramatisk selvbiografi om en ung muslims vej væk fra islam til at blive ateist – og den høje pris, han måtte betale. Det er den første bog på dansk om emnet, og en af de første i det hele taget. 26-årige palæstinensiske Waleed al-Husseini er i dag en fri mand. Men friheden har kostet ham dyrt. I 2010 blev han fængslet af det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, anklaget for at forlade islam og blive ateist. I Allahs fængsel fortæller han om sin vej væk fra islam, om at blive udstødt af familie og venner og om sit langvarige, smertefulde ophold i palæstinensiske fængsler, hvor han blev udsat for både fysisk og psykisk tortur, før han efter internationalt pres fik asyl i Frankrig.

"Demokratismen - vores nye religion" er en kritisk debatbog af Søren Fonsbøl. I bogen stiller forfatteren skarpt på nogle af de problemstillinger og paradokser, der udspringer af vor tids demokratiopfattelse. En opfattelse, der nærmer sig det religiøse, imens vi som samfund bevæger os længere og længere væk fra den dannelsesånd, der ligger til grund for selve styreformen.

Moderskab er en fremadskridende beretning om, hvilke vilkår forskellige tiders samfund har skabt for kvinder og deres moderskab. Vi hører om den græske familie i antikken, om ammer, ægteskab og skilsmisse i romerriget, om børnedødelighed, uvidenhed og overtro i middelalderen. Og om heksejagt og jordemødre.

Veloplagt fortæller Suzanne Giese om 1700-tallets, og oplysningstidens, opfindelse af det nye begreb “moderkærlighed” og om det efterfølgende århundredes restriktive pigeopdragelse og uddannelse. Og endelig om hele 1900-tallet, hvor mødrene går hjemmefra og ud på arbejdsmarkedet. En omfattende og stofmættet rejse, hvis afslutning beretter om 70’ernes rødstrømpegeneration som mødre – og siden om den moderskabsdyrkelse der blomstrer op fra 1990’erne, hvor ønskebørn bliver statussymboler, og det igen bliver et ideal for unge kvinder at blive hjemme hos deres børn.

I "Tro og skæbne I Jerusalem" går Brigitte Rahbek og Mogens Bähncke bag om den svenske forfatter Selma Lagerlöfs store roman "Jerusalem" om familien Spafford fra Chicago, der i 1881 grundlægger Den amerikanske Koloni i Jerusalem, og om en gruppe svenske bønder fra Dalarne der 15 år senere slutter sig til dem.

I bogen går Rahbek og Bähncke i dybden med udvandrernes drømme og håb, koloniens værdier og magtkampen mellem koloniens ledere Anna Spafford og Olof Henrik Larsson – og med den religiøse og storpolitiske konflikt mellem Israel og Palæstina.

Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

Mogens Bähncke (f.1944) har en uddannelse i europæisk etnologi, er oversætter og var mangeårig musik- og redaktionschef på DR.

Politikere er storforbrugere af sproget. For uden gode replikker og fængende mål, ingen politiker. Men politikeren ved også, at enhver vision og enhver plan, ja enhver offentlig udtalelse bliver et offentligt dokument i en usikker fremtid. Et dokument, som politiske modstandere og medier måske senere kan bruge som fældende bevis på, at man talte usandt, hyklede, løj eller bare tog munden for fuld og derfor fejlede.
For verdens gang er svær at forudsige. Det er en udfordring for os alle, men især for politikere, fordi de ustandseligt er tvunget til at udtale sig om fremtiden. Og om, hvordan de vil ændre den til noget bedre. Derfor er det yderst fornuftigt i sine udtalelser at indbygge muligheder for at kunne klare uforudsete udviklinger. Og for at kunne retfærdiggøre nødvendige løgne.

Og bag det hele handler det hele tiden om at score fire dyder: ærlighed, idealisme, stabilitet og kompetence. For uden dem, ingen vælgere.

Det politiske sprogs egenskaber kan kun forstås ud fra kravet om, at en politiker skal score mest muligt af disse fire dyder i enhver situation i en usikker verden. Både i den nuværende situation og i enhver af de uendeligt mulige, uforudsigelige fremtidige situationer.

Og samtidig redde verden.

Det er ikke spor let. Derfor hatten af for politikerne, selv om deres sprog ofte er ulideligt – af særdeles gode grunde.

Klaus Kjøller er forfatter og kommentator. Var i 1978-2015 lektor i moderne dansk sprog og sprogbrug ved Københavns Universitet. Han har specialiseret sig i politisk kommunikation og sprogbrug. Han har skrevet bøger om manipulation, netværk, magt, spindoktorer og argumentation. Læs mere på KlausKjoeller.dk.

Hvordan bliver man, når man vokser op med 1. verdenskrig i baggrunden?

I "Bladet i bogen" ser forhenværende Venstre-statsminister og FN's flygtningehøjkommissær, Poul Hartling, tilbage på et virksomt liv – fra lærerhjemmet på Amager, der prægede hans udsyn og så på hans valg allerede i en ung alder at gå ind i politisk arbejde, valget af teologistudiet og ansættelsen af ham som rektor på Zahles seminarium.

Poul Hartling (1914-2000) var dansk politiker og Danmarks statsminister (1973-75). Efter statsministerembedet forlod dansk politik og var FN's flygtningehøjmissær fra 1977-85. Hartling udgav sine erindringer om dansk politik i bøgerne Bladet i bogen (1980), Politisk udspil (1981), Godt vejr og dårligt vejr (1983).

Der sker store forandringer i vores kroppe og tanker i plusalderen. Forandringer, der allerede kan være begyndt omkring 45 års alderen - måske uden vi selv er opmærksomme på det. Hos de fleste bliver forandringerne tydelige omkring de 50 år. For alle er det dog helt tydeligt, at plusalderen er godt i gang, når vi runder de 60. Udviklingsmæssigt er plusalderen en livsfase med mulighed for udvikling frem for udelukkende afvikling. En tid for din sjæl, til at udvikle sig i retningen af et mere autentisk liv med modenhed og visdom. I "Sensitive kvinder i plusalderen 45+" kan du læse om de forandringer, der sker i dit liv som kvinde, når du bliver ældre - set i det sensitive perspektiv. I "Sensitive kvinder i plusalderen 45+" får du råd til, hvad du kan gøre for at imødekomme din sensitivitet i plusalderen og hvad du kan gøre for at leve livet fuldt ud med glæde og i overensstemmelse med, hvem du naturligt er.

Tortur er grusom. Men den virker. Desværre mest når ofrene er uskyldige. De indrømmer hvad som helst. Terrorister bider derimod sjældent negle ved udsigten til at få dem revet ud. De vil dø for deres sag. Alligevel tror mange, at tortur er det bedste forsvar mod alskens bombemænd. Men faktisk risikerer vi alle at miste forstanden ifølge Morten Dige, filosof ved Aarhus Universitet. Tortur ødelægger nemlig ikke bare ofrene. Også det samfund, der accepterer tortur, lider ubodelig skade. Prisen for vores værdier er netop, at vi ikke kan forsvare dem med alle midler.

“Man har alt det udstyr på, så man er helt gennemblødt allerede på forhånd, hjelme og gasmasker, man kan næsten intet se, allerede inden det er i gang, er pulsen på 200 og adrenalinen løber…
Du er bange, og det eneste, du kan fornemme, er at du knæler helt tæt skulder ved skulder med skjoldene som eneste forsvar - det er den eneste sikkerhed, du har - og så bliver man alligevel slået omkuld, når stenen rammer skjoldet, og så er du ude af kæden, og så kan de komme ind fra siderne…”
(Kampklædt betjent til dagbladet Information 22.-23. maj 1993.)

“Det er bare sten det hele. Så ser jeg de yderste betjente trække efter våben, samtidig med at jeg hører noget jeg fornemmer som skud. Instinktivt vender jeg mig om for at løbe væk. Jeg løber måske 2-3 skridt, vender mig om, for ligesom at se hvad der sker, så tror jeg at jeg får en brosten i hovedet, går lidt ned i knæ. Blodet det render bare ud af munden på mig, og jeg kan mærke, at det hele sidder løst.”
(Tilskuer, der bliver ramt af skud i hovedet. Mister fem tænder og et stykke af kæben før kuglen stopper 2 mm fra halspulsåren.)

“Folkestyret kan og må ikke tolerere vold og ødelæggelse af andres ejendom. Demonstrationerne – denne blanding af gøgl, vold og politisk religiøsitet – er noget uhyre farligt for folkestyret.”
(Folketingsmedlem Poul Schlüter den 17. maj 1968, efter demonstrationen ved USA’s ambassade i København.)

“Naturligvis er det også beklageligt, at nogle af BZ’erne er blevet såret. Uanset deres rabiate fremfærd: De er også mennesker i det danske samfund.”
(Københavns politidirektør, Poul Eefsen den 24. maj 1993, efter urolighederne på Nørrebro den 18. maj.)

Det handler om fjendebilleder, om stigende vold og gadekamp. I en række dramatiske kapitler beskrives nogle af de mest voldsomme konfrontationer mellem demonstranter og politi i Danmark gennem de sidste 25 år.

Hvad var det egentligt der skete og hvilke konsekvenser fik det?

Fra Vietnam- og Verdensbankdemonstrationerne med start i 1968, over kampene omkring Byggeren og de mange BZ-uroligheder op gennem 80’erne, til den skæbnesvangre nat, mellem den 18. og 19. maj 1993, på Nørrebro i København, da Danmark ved sin anden folkeafstemning sagde Ja til Den Europæiske Union.

En nat der druknede i vold, hærværk og skudsalver.

DE BESATTE er den ufortalte historie om Flemming Roses afsked med Jyllands-Posten efter seks år med sindelagskontrol, håndhævet af bladhusets øverste ledelse. I en insiderberetning, der vil forarge og forbløffe, bryder han tavsheden om tyranniet på Rådhuspladsen og fortæller om håndfæstningen, der i otte punkter opmålte ytringsfriheden for landets mest kendte udlandsredaktør, under trusler om fyring. DE BESATTE er et drama om magt, medier og mennesker i en terrortid. Men det er også en eftertænksom bog til alle dem, der troede, det sidste ord var sagt om Muhammedkrisen. Med afsæt i sine personlige oplevelser på en avis under pres blotlægger Flemming Rose de sande dilemmaer bag de tyndslidte publicistiske idealer, og han spørger, om det frie ord virkelig trives, når det med simple midler kan lykkes fanatikere at vende en avis mod sig selv.

»Ideelt set rummer midten den menneskelige redelighed, der afholder os fra at forfølge spekulative mål og utopiske blålys. Her står man midt i redeligheden og erkender sit ansvar overfor den: ikke for at gøre noget mod den, men ved den«, skriver Per Stig Møller i forordet til denne bog, der er blevet til på baggrund af talrige opfordringer til ham om at beskrive en udogmatisk midterholdning til brug for alle dem, der søger nye veje.

Midt i redeligheden begynder forfatteren, idet han tager sit udgangspunkt i en skrap analyse af arbejdsløsheden som tegn på, hvorledes vi med vore bindinger til organisationer, institutioner og ideologier forhindrer os selv i at ændre forholdene i den mest menneskelige retning. Hvad den går ud på, får læseren også et bud på.

I bogen beskriver Per Stig Møller, hvad det er, som har ført os på vildveje, og han præsenterer demokratiets alternativ til denne udvikling. Det sker gennem engagerede fremstillinger af vores forhold til sandheden, uvisheden, mennesket, værdierne, menneskerettighederne og tolerancen. Han slutter bogen med at indkredse den nye form for borgerlighed, som nu synes på vej.

Bogen er et tilbud til de søgende og en udfordring til de troende.