Søgeresultater: 59

Hej! Du taler med Mark … moud er en lille skatkiste med guldkorn, refleksioner og strøtanker fra en andengenerationsindvandrer, der har noget på hjerte – og i hjertet. Taknemmelighed for eksempel. Overfor sin omverden, det samfund han er en del af, sine forældre. Og som veloplagt og humoristisk fortæller små historier fra sin opvækst og tilværelse. Krøllede og positive tankespind fra en perkerdansker, ville han nok selv sige. Og bevares, han jubler ikke hele vejen. Vi får også serveret halvalvorlige og småpolitiske stikpiller undervejs – både nogle til ham selv og nogle til os alle sammen. Men helt overvejende er Mahmoud Zamzams ærinde at give nogle hjertevarme bud på, hvad der er vigtigt i livet, i vores omgang med hinanden. Vidste du for eksempel, at du har grundlæggende pligter som vandkande? Kender du forskellen på sympati og empati? Har du nogensinde tænkt over, at dem og os kan limes sammen og blive til noget fint? Nej, vel? Kig indenfor!

Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale.

Kristina Aamand er et omvandrende kultursammenstød: dansk mor, palæstinensisk far, kristent døbt og muslimsk opdraget. Hun er gift med en mand med pakistanske rødder og sammen har de fem børn. Det er et succesfuldt interkulturelt ægteskab. Parret udgiver en bog sammen, debatterer og holder foredrag om integration, bor i designtegnet bofællesskab og har VIP-venner. Men da Kristina Aamand fylder fyrre, får hun en nagende tvivl. For passer hun overhovedet ind i en pakistansk svigerfamilie? Og er det muligt at leve sammen på tværs af kulturer uden at miste sig selv? Når frie danske normer møder svigermors traditioner, er det så ikke dynamit dømt til at eksplodere? Det er nogle af de spørgsmål, hun stiller og besvarer i sin nye erindrings- og debatbog, På tværs. Kunsten at overleve en pakistansk svigermor.

"Khader.dk" er en førstehåndsberetning om integration. Det er Naser Khaders erindringer om barndommen i Syrien, ankomsten til Danmark, skolen, de dårlige indvandrerjob og det ulykkelige arrangerede ægteskab med kusinen fra hjemlandet. Bogen er både en personlig beretning om det at være muslimsk indvandrer i Danmark og et indspark i integrationsdebatten, som Naser Khader aldrig har været bleg for at deltage i.

"En kvalificeret førstehåndsberetning, som overskrider den fastlåste debat ... Et tiltrængt og væsentligt indslag."
- Politiken

"En overordentlig veloplagt debatbog."
- Jyllands-Posten Naser Khader blev født i Syrien i 1963. Efter han flyttede til Danmark, uddannede han sig til cand.polit. ved Københavns Universitet. Han gik tidligt ind i politik og sad i mange år i Folketinget for Det Radikale Venstre, som han senere forlod for at medstifte partiet Ny Alliance. Efter et par år skiftede han til Det Konservative Folkeparti, hvor han har været en stor stemme i blandt andet integrationsdebatten. Naser Khader har desuden været initiativtager til stiftelsen af Foreningen Demokratiske Muslimer.

"Man kan ikke integrere sig alene - kun sammen" Sådan lød mottoet for Interkulturelt Center (IKC) - et uddannelsessted og kursuscenter i Aarhus, hvor først indvandrere og flygtninge, siden også etniske danskere, modtog undervisning i alt fra dansk til pædagogik, psykologi, samfundsfag, it og kunst. Kurserne forberedte eleverne på at fortsætte i det danske uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet. Samtidig lærte de at samarbejde på tværs af sociale, uddannelsesmæssige, sproglige, religiøse og kulturelle forskelle på en måde, hvor alle deltageres erfaringer og kompetencer kom i spil. Interkulturelt Center blev grundlagt i 1984, dengang under navnet Skolen for Interkulturel Pædagogik, og eksisterede frem til 2007. stifter og leder var Inge Thorning, der oprindeligt var uddannet billedkunstner og socialpædagog. I 1970erne engagerede hun sig i arbejdet med danske og tyrkiske børn i et fattigt kvarter i Aarhus og etablerede en fritidsklub for børn. Erfaringerne herfra førte til etableringen af Interkulturelt Center. Bogen her fortæller historien om Inge Thorning og hendes banebrydende arbejde inden for det integrations- og uddannelsespolitiske felt. Den tegner - via interview med tidligere ansatte og kursister - et billede af Interkulturelt Center og dets stifter og leder. En tidligere ansat, der havde baggrund som flygtning fra Bosnien, siger f.eks. om Inge Thorning: ”Egentlig var hun jo kunstner, men så havde hun også det pædagogiske spor. Jeg tror, der er en vigtig del af forklaringen på den kultur, hun skabte på IKC. Der var en kultur, hvor der virkelig var plads til alle, og alle kunne få lov at føle, at de bidrog med noget værdifuldt. Det fik folk til at føle sig hjemme – uanset hvor de kom fra, og hvad de kom med.” Malene Fenger-Grøndahl (f.1976) er journalist, forfatter og foredragsholder. Hun har skrevet og bidraget til en række bøger om bl.a. flygtninge, islam, kulturmøde og religion samt skrevet børne-, debat- og rejsebøger.

Esma Birdi fortæller om sin barndom og opvækst, om oplevelserne i et 17 år langt arrangeret ægteskab, en voldsom skilsmisse og efterfølgende brud med familien og om tiden frem til i dag, hvor hun er dansk gift og engageret i arbejdet som indvandrerkonsulent. En intens og dramatisk historie om at være splittet mellem to kulturer, om længslen efter frihed og om tilværelsens store valg.

Bogen dokumenterer og analyserer med redskaber fra en række discipliner de sidste års udlændingedebat. Af interesse for alle samfundsinteresserede, integrationsaktive og studerende på alle niveauer. Letlæst, men fagligt fundet med et væld af litteraturhenvisninger. Sætter læseren i stand til at forholde sig kritisk til debattens mange påstande og manipulationsforsøg.

"Hvordan gik Danmark fra ukritisk at tage imod indvandrere til i dag at have en af verdens strammeste udlændingelove? Hvordan gik det til, at danske statsborgere ikke længere kan være garanteret et familieliv i deres eget fædreland med den, de elsker? Andreas Steenberg, politisk ordfører i Radikale Venstre, har gjort det til sin politiske mærkesag at ruske op i en dansk udlændingepolitik, der i løbet af de seneste årtier kun er blevet strammere med den tidligere integrationsminister Inger Støjbergs kagefejring af stramninger som det mest lysende eksempel på den hårde kurs. Foruden Andreas Steenbergs eget bud på fremtidens udlændingepolitik tager bogen dig tilbage til tilblivelsen af Danmarks første udlændingelov fra 1983, der fik vidtrækkende konsekvenser for hele samfundet. En naiv og yderst lempelig lov, der siden har hjemsøgt Radikale Venstre, selvom partiet slet ikke var med i den daværende politiske aftale. Fortællingen giver et unikt indblik i fire årtiers politisk kamp om den danske udlændingelov med et særligt fokus på, hvordan danske statsborgeres ret til kærlighed med ikke-EU-borgere er blevet indskrænket. Andreas Steenbergs gennemgår de politiske milepæle og krydrer det med interviews med danske statsborgere, der er kommet i klemme af loven. Det er historien om, hvordan danske statsborgere i deres eget fædreland bliver ramt af Forbudt Kærlighed."

Op igennem 1970’erne og 1980’erne voksede interessen for flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Samtidig skete der en polarisering mellem dem, der forholdt sig kritisk til "de fremmede", og dem, der kaldte sig flygtningevenner.

Jacques Blums bog fra 1986 belyser en række aspekter af indvandringen og synet på den i 1980’ernes Danmark. Hensigten er at klarlægge, hvorfor nogle mennesker ser indvandringen som et problem, og hvad man kan gøre for at ændre dette syn. Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

Mange kvinder kæmper dagligt for basale rettigheder, vi her i Danmark tager for givet. Det er friheden til selv at definere, hvad det gode liv er, retten til at bestemme over egen krop og muligheden for at udfolde sit livs fulde potentiale – på tværs af etnicitet, religion, seksualitet, alder og baggrund. Når ære er på spil tilbyder et praksisnært og erfaringsbaseret indblik i socialfagligt arbejde inden for æresrelaterede konflikter i Danmark. Formålet er at skabe nuancer i et komplekst felt, som medier, meningsdannere og politikere ofte kommer til at forenkle. Bogen sætter fokus på kulturelle aspekter af æresrelaterede konflikter, de typiske tankesæt hos unge, forældre og familie i konflikterne samt definitioner og begreber. Den gennemgår også metodiske greb som samtaleteknik, risikovurderinger, anbringelser, supervision, tolkesamarbejde og lovstof. Selv om den langtfra dækker alle afkroge af området, er det forfatterens håb, at læserne – studerende, lærere, fagpersoner og beslutningstagere – vil få en bedre forståelse af emnet og en større kulturel sensitivitet af at læse med.

I Fædreland åbner sangeren Isam B for første gang for sin samlede familiefortælling, der begynder med farens liv i en bjerglandsby i efterkrigstidens Marokko, tager os igennem Europas fabrikker som papirløs arbejder og derfra videre til sommeren 1967, hvor en ung mand ankommer til Hovedbanegården i København for at søge arbejde.

Fædreland er fortællingen om denne gæstearbejders søn, en genert og indadvendt dreng, der var med til at skabe en af de mest populære rap-grupper i Danmarkshistorien fra 90´ernes Vestegn, hvis sange rakte langt ud over landets grænser med sange som Aicha. Det er en fortælling om fædre og sønner, om at finde sin plads i dobbeltheden og om at give dette forhold videre til sin egen søn.

Zeinab følger ikke reglerne for, hvordan en god, muslimsk pige bør opføre sig. Hun har smidt tørklædet, hun vil feste og hænge ud med vennerne. Som 16-årig bliver hun derfor sendt på genopdragelsesrejse hos sin familie i Irak. Efter fem måneder i Irak lykkedes det hende at flygte hjem til Danmark. Forholdet til forældrene er ødelagt. Men langsomt får mor og datter kontakt til hinanden igen. Zeinab brænder inde med en masse spørgsmål til sin mor, som hun skal finde svar på. For hun vil forstå sin mors handlinger og hele det dybe sår i relationen til sin mor. Moderen Sohads livshistorie tegner et portræt af en irakisk kvinde og giver et sjældent indblik i det brutale irakiske parallelsamfund i Danmark, hvor fordømmelse og ære er afgørende for en families anseelse.